32003A1211(01)

Kommissionens udtalelse af 10. december 2003 vedrørende planen for bortskaffelse af radioaktivt affald fra lukning og fuldstændig afvikling af forskningsreaktoren TRIGA HD II og fuldstændig afvikling af den lukkede og sikrede forskningsreaktor TRIGA HD I i Heidelberg i Baden-Württemberg i Forbundsrepublikken Tyskland i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37

EU-Tidende nr. C 300 af 11/12/2003 s. 0008 - 0008


Kommissionens udtalelse

af 10. december 2003

vedrørende planen for bortskaffelse af radioaktivt affald fra lukning og fuldstændig afvikling af forskningsreaktoren TRIGA HD II og fuldstændig afvikling af den lukkede og sikrede forskningsreaktor TRIGA HD I i Heidelberg i Baden-Württemberg i Forbundsrepublikken Tyskland i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37

(2003/C 300/04)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

Den 6. juni 2003 modtog Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 37 generelle data fra den tyske regering om planen for bortskaffelse af radioaktivt affald fra lukning og fuldstændig afvikling af forskningsreaktoren TRIGA HD II og fuldstændig afvikling af den lukkede og sikrede forskningsreaktor TRIGA HD I i Heidelberg.

På grundlag af disse data samt supplerende oplysninger, som den tyske regering forelagde den 24. september 2003, og efter høring af ekspertgruppen fremsætter Kommissionen følgende udtalelse:

a) Afstanden mellem anlægget og den nærmeste medlemsstat (i dette tilfælde Frankrig) er ca. 80 km.

b) Under normale forhold vil flydende og gasformige udledninger ikke udsætte befolkningen i andre medlemsstater for sundhedsmæssigt signifikant bestråling.

c) Radioaktivt fast affald fra afviklingsaktiviteterne overføres til det regionale samlingspunkt for radioaktivt affald hos FZK Karlsruhe. Ikke-radioaktivt fast affald eller residualmateriale, som frigives fra myndighedskontrol, frigives til bortskaffelse som konventionelt affald eller til genanvendelse eller genbrug. Dette vil ske i overensstemmelse med bestemmelserne i de grundlæggende sikkerhedsnormer (direktiv 96/29/Euratom).

d) Skulle der ske uforudsete udslip af radioaktivt affald som følge af et uheld af den art og i det omfang, der er beskrevet i de generelle data, vil de doser, som befolkningen i andre medlemsstater efter al sandsynlighed vil blive udsat for, ikke være sundhedsmæssigt signifikante.

Afslutningsvis er det Kommissionens vurdering, at en gennemførelse af planen til bortskaffelse af radioaktivt affald fra lukning og fuldstændig afvikling af forskningsreaktoren TRIGA HD II og fuldstændig afvikling af den lukkede og sikrede forskningsreaktor TRIGA HD I i Heidelberg i Baden-Württemberg i Forbundsrepublikken Tyskland, uanset affaldets form hverken under normale forhold eller i tilfælde af et uheld af den art og i det omfang, der er beskrevet i de generelle data, kan antages at ville medføre en sundhedsmæssigt signifikant radioaktiv forurening af en anden medlemsstats vand, jord eller luftrum.