Kommissionens forordning (EF) nr. 2292/2002 af 20. december 2002 om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger, der blev indgivet i december 2002 om importlicenser for visse svinekødsprodukter i forbindelse med den ordning, der er fastsat i de aftaler, som Fællesskabet har indgået med Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien
EF-Tidende nr. L 348 af 21/12/2002 s. 0060 - 0061
Kommissionens forordning (EF) nr. 2292/2002 af 20. december 2002 om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger, der blev indgivet i december 2002 om importlicenser for visse svinekødsprodukter i forbindelse med den ordning, der er fastsat i de aftaler, som Fællesskabet har indgået med Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/97 af 29. september 1997 om gennemførelsesbestemmelser for anvendelse i svinekødssektoren af den ordning, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1727/2000, (EF) nr. 2290/2000, (EF) nr. 2433/2000, (EF) nr. 2434/2000, (EF) nr. 2435/2000 og (EF) nr. 2851/2000, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2698/93 og (EF) nr. 1590/94(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1877/2002(2), særlig artikel 4, stk. 5, og ud fra følgende betragtninger: (1) De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet for første kvartal af 2003, vedrører for visse produkters vedkommende mængder, der er mindre end eller lig med de disponible mængder, og de kan derfor imødekommes fuldt ud; for andre produkter overstiger de de diponible mængder og skal derfor nedsættes med en fast procentsats for at sikre en rimelig fordeling; (2) Den restmængde, der skal lægges til den disponible mængde i den følgende periode, bør bestemmes. (3) De handlende bør gøres opmærksom på, at licenserne kun kan anvendes for produkter, der opfylder alle gældende EF-bestemmelser på veterinærområdet - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Ansøgninger om importlicenser for perioden 1. januar til 31. marts 2003, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1898/97, imødekommes som anført i bilag I. 2. For perioden 1. april til 30. juni 2003 kan der i henhold til forordning (EF) nr. 1898/97 indgives ansøgninger om importlicenser for en samlet mængde som fastsat i bilag II. 3. Licenserne kan kun anvendes for produkter, der opfylder alle gældende EF-bestemmelser på veterinærområdet. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2003. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2002. På Kommissionens vegne J. M. Silva Rodríguez Generaldirektør for landbrug (1) EFT L 267 af 30.9.1997, s. 58. (2) EFT L 284 af 22.10.2002, s. 9. BILAG I >TABELPOSITION> BILAG II >TABELPOSITION>