32002R2191

Kommissionens forordning (EF) nr. 2191/2002 af 10. december 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 1227/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 334 af 11/12/2002 s. 0016 - 0016


Kommissionens forordning (EF) nr. 2191/2002

af 10. december 2002

om ændring af forordning (EF) nr. 1227/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår produktionskapacitet

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2585/2001(2), særlig artikel 80, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) For at løse et særligt praktisk problem bør der foretages en ændring af fristen i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 for at fravige nævnte artikels stk. 2. Anvendelsen af de forskellige bestemmelser om fravigelsen indebærer nemlig et stort og kompliceret administrativt arbejde, bl.a. med hensyn til kontrol og sanktioner. For at sikre en korrekt afvikling af det administrative arbejde bør nævnte frist derfor udskydes til den 31. marts 2003.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2000(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1342/2002(4), bør ændres i overensstemmelse hermed.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 2, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1227/2000 affattes således:

"1a. Fristen den 31. juli 2002 i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 ændres til den 31. marts 2003."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(2) EFT L 345 af 29.12.2001, s. 10.

(3) EFT L 143 af 16.6.2000, s. 1.

(4) EFT L 196 af 25.7.2002, s. 23.