32002R2004

Kommissionens forordning (EF) nr. 2004/2002 af 8. november 2002 om proceduren til bestemmelse af vægtprocenten af kød og fedt for visse varer i svinekødssektoren

EF-Tidende nr. L 308 af 09/11/2002 s. 0022 - 0024


Kommissionens forordning (EF) nr. 2004/2002

af 8. november 2002

om proceduren til bestemmelse af vægtprocenten af kød og fedt for visse varer i svinekødssektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1365/2000(2), særlig artikel 13, stk. 12,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif(3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 969/2002(4), særlig artikel 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17. december 1987 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1007/2002(6), blev der på grundlag af den kombinerede nomenklatur fastsat en nomenklatur over eksportrestitutionerne for landbrugsprodukter.

(2) For at sikre en ensartet anvendelse af den nomenklatur, der er bilag til forordning (EØF) nr. 3846/87, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for svinekødssektoren for tarifering af varer henhørende under produktkode 1602 41 10 91/10, 1602 41 10 91/30, 1602 42 10 91/10, 1602 42 10 91/30 og 1602 49 19 91/30.

(3) Der bør fastlægges en procedure til bestemmelse af vægtprocenten af kød og fedt.

(4) Kommissionens forordning (EØF) nr. 1583/89 af 7. juni 1989 om proceduren for bestemmelse af indholdet af kød og fedt i visse produkter fra svinekødssektoren(7) har fastsat en procedure til bestemmelse af vægtprocenten af kød og fedt. Imidlertid svarer beskrivelsen af de varer, der omhandles af denne forordning, ikke længere til virkeligheden og bør derfor ændres. Der bør i forbindelse med denne ændring foretages en omarbejdning af de bestemmelser, der gælder på området, og den nye tekst baseres på traktatens artikel 37, da den udelukkende vedrører den ensartede anvendelse af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter.

(5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med den udtalelse, som Forvaltningskomitéen for Svinekød og Toldkodeksudvalget hver har afgivet på deres respektive kompetenceområde -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Vægtprocenten af kød og fedt for varer henhørende under produktkode 1602 41 10 91/10, 1602 41 10 91/30, 1602 42 10 91/10, 1602 42 10 91/30 og 1602 49 19 91/30 i den nomenklatur, der er bilag til forordning (EØF) nr. 3846/87, bestemmes efter proceduren i bilaget.

Artikel 2

Forordning (EØF) nr. 1583/89 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes for eksportlicenser, der er ansøgt om fra og med den 18. november 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 282 af 1.11.1975, s. 1.

(2) EFT L 156 af 29.6.2000, s. 5.

(3) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(4) EFT L 149 af 7.6.2002, s. 20.

(5) EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1.

(6) EFT L 153 af 13.6.2002, s. 8.

(7) EFT L 156 af 8.6.1989, s. 13.

BILAG

ANALYSEPROCEDURE

Indholdet af kød og fedt bestemmes efter følgende metode:

1. Analysemetoder:

1.1. Til analysen skal forberedes homogene repræsentative prøver af kødprodukter.

1.2. Følgende analysemetoder anvendes til bestemmelse af indholdet af:

1.2.1. kvælstof: bestemmelse af kvælstofindholdet ved Kjeldahl-metoden.

1.2.2. vand: bestemmelse af vandindholdet i kød og kødprodukter: ISO 1442 - 1997.

1.2.3. fedt: bestemmelse af det samlede fedtindhold ved ekstraktion med petroleumether efter hydrolyse med saltsyre.

1.2.4. aske: bestemmelse af askeindholdet i kød og kødprodukter: ISO 936 - 1998.

1.3. Reglerne i ovennævnte ISO-normer for prøveudtagning betragtes ikke som bindende ved anvendelse af denne forordning.

2. Beregning af kød- og fedtindholdet

% fedtfrit kød

>PIC FILE= "L_2002308DA.002402.TIF">

% kød og fedt

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor

NT= samlet kvælstofindhold bestemt ved analyse (vægtprocent).

Nx kvælstof= kvælstof fra ikke-kød (vægtprocent).

f=

>TABELPOSITION>

F= mængden af ekstraherbart fedt (vægtprocent) bestemt ved analyse.

Det samlede indhold af kvælstof og ekstraherbart fedt bestemmes ved analyserne beskrevet i punkt 1.2.1 og 1.2.3. Bestemmelse af indholdet af vand (1.2.2) og aske (1.2.4) giver endvidere mulighed for at bestemme indholdet af andre ingredienser.

For at kunne korrigere værdien af kvælstof, som ikke stammer fra kødet (størrelsen Nx), er det nødvendigt at kende mængden af hver bestanddel, der indeholder kvælstof, samt kvælstofindholdet i disse bestanddele.

I nedenstående tabel er anført det gennemsnitlige kvælstofindhold i flere ikke-kød bestanddele, som indeholder kvælstof og almindeligvis kan forekomme i kødprodukter:

>TABELPOSITION>

Vedrørende analysetolerancer henvises til de førnævnte ISO-normer.

Det gennemsnitlige resultat fastsættes på grundlag af mindst to analyser.