32002R1938

Kommissionens forordning (EF) nr. 1938/2002 af 30. oktober 2002 om ændring af forordning (EØF) nr. 2273/93 om fastsættelse af interventionscentrene for korn

EF-Tidende nr. L 297 af 31/10/2002 s. 0006 - 0006


Kommissionens forordning (EF) nr. 1938/2002

af 30. oktober 2002

om ændring af forordning (EØF) nr. 2273/93 om fastsættelse af interventionscentrene for korn

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000(2), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Interventionscentrene er fastlagt i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2273/93(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1792/2001(4). Visse medlemsstater har indgivet anmodning om ændring af nogle af disse centre.

(2) Forordning (EØF) nr. 2273/93 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EØF) nr. 2273/93 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

(2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1.

(3) EFT L 207 af 18.8.1993, s. 1.

(4) EFT L 243 af 13.9.2001, s. 25.

BILAG

I bilaget til forordning (EØF) nr. 2273/93 foretages følgende ændringer:

1) Under "BUNDESREPUBLIK DEUTSCHLAND - Brandenburg" ændres navnet på centret "Fürstenwalde-Finow" til "Fürstenwalde".

2) Under "UNITED KINGDOM" ændres centret "Locharbriggs" til "Henstridge".