32002R1892

Kommissionens forordning (EF) nr. 1892/2002 af 23. oktober 2002 om ansøgninger om eksportlicenser for ris og brudris med forudfastsættelse af restitutionen

EF-Tidende nr. L 286 af 24/10/2002 s. 0018 - 0018


Kommissionens forordning (EF) nr. 1892/2002

af 23. oktober 2002

om ansøgninger om eksportlicenser for ris og brudris med forudfastsættelse af restitutionen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 411/2002(2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/95 af 23. maj 1995 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1322/2002(4), særlig artikel 7, stk. 4, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Efter artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1162/95 udstedes eksportlicenser, når der ved fastsættelsen af en eksportrestitution særligt henvises til nævnte stykke, med forudfastsættelse af restitutionen den tredje arbejdsdag efter ansøgningens indgivelse. Efter nævnte artikel fastsætter Kommissionen en enhedsprocentsats for nedsættelse af mængderne, hvis de i eksportlicensansøgningerne anførte mængder overstiger de mængder, der kan indgås forpligtelse om. Som led i ovennævnte procedure er der ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1712/2002(5) fastsat restitutioner for 5000 tons for alle destinationer R02 og R03 i bilaget til forordningen.

(2) De mængder, der den 22. oktober 2002 blev ansøgt om for alle destinationer R02 og R03, overstiger den disponible mængde. Der bør derfor fastsættes en procentsats for nedsættelse af mængderne i de eksportlicensansøgninger, der indgives den 22. oktober 2002.

(3) Denne forordnings bestemmelser bør i betragtning af deres formål træde i kraft, så snart de offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For alle destinationer R02 og R03 i bilaget til forordning (EF) nr. 1712/2002 udstedes der for de ansøgninger om eksportlicenser for ris og brudris med forudfastsættelse af restitutionen, der i henhold til nævnte forordning blev indgivet den 22. oktober 2002, eksportlicenser for de deri anførte mængder multipliceret med en koefficient på 50,31 %.

Artikel 2

For alle destinationer R02 og R03 i bilaget til forordning (EF) nr. 1712/2002 udstedes der for ansøgninger om eksportlicenser for ris og brudris, der indgives fra den 23. oktober 2002, ikke eksportlicenser i henhold til nævnte forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 24. oktober 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2002.

På Kommissionens vegne

J. M. Silva Rodríguez

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.

(2) EFT L 62 af 5.3.2002, s. 27.

(3) EFT L 117 af 24.5.1995, s. 2.

(4) EFT L 194 af 23.7.2002, s. 22.

(5) EFT L 295 af 27.9.2002, s. 51.