32002R1886

Kommissionens forordning (EF) nr. 1886/2002 af 23. oktober 2002 om eksportrestitutioner for frugt og grøntsager

EF-Tidende nr. L 286 af 24/10/2002 s. 0003 - 0005


Kommissionens forordning (EF) nr. 1886/2002

af 23. oktober 2002

om eksportrestitutioner for frugt og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 545/2002(2), særlig artikel 35, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1176/2002(4), blev der fastsat gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager.

(2) I henhold til artikel 35, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2200/96 kan forskellen mellem priserne i den internationale handel og priserne i EF for de i nævnte artikel omhandlede produkter udlignes ved en eksportrestitution for at muliggøre en i økonomisk henseende betydelig eksport i fornødent omfang. Restitutionerne skal fastsættes under hensyn til de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.

(3) Restitutionerne skal fastsættes under hensyn til situationen og den forventede udvikling i dels priserne for frugt og grøntsager og de disponible mængder på Fællesskabets marked, dels priserne i den internationale handel.

(4) Den internationale handelssituation eller de særlige krav, der gør sig gældende på visse markeder, kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for et givet produkt alt efter produktets destination.

(5) Tomater, appelsiner, citroner, druer til spisebrug og æbler i kvalitetsklasse ekstra, I og II i de fælles handelsnormer kan i øjeblikket gøres til genstand for en i økonomisk henseende betydelig eksport.

(6) Da de disponible ressourcer skal udnyttes så effektivt som muligt, uden at dette dog må føre til nogen forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende, bør det sikres, at det handelsmønster, som restitutionsordningen tidligere har skabt, ikke forstyrres. På denne baggrund, og fordi eksporten af frugt og grøntsager er sæsonbestemt, bør der fastsættes kontingenter for de enkelte produkter.

(7) Under hensyn til Fællesskabets udførselsstrukturer bør man vælge den bedst egnede metode for eksportrestitutioner for bestemte produkter og bestemte destinationer.

(8) De mængder, der er fastsat for de forskellige produkter, bør fordeles efter de forskellige ordninger for ydelse af restitution, idet der tages hensyn til deres fordærvelighed.

(9) Nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, der blev fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1007/2002(6), skal anvendes på de i denne forordning fastsatte foranstaltninger.

(10) De fælles gennemførelsesbestemmelser for import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester for landbrugsprodukter blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000(7), ændret ved forordning (EF) nr. 2299/2001(8).

(11) Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Eksportrestitutionerne for frugt og grøntsager fastsættes i bilaget til denne forordning.

2. De licenser, der udstedes vedrørende fødevarehjælp, og som er omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1291/2000, afskrives ikke på de i bilaget omhandlede restitutionsberettigede mængder.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 9. november 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

(2) EFT L 84 af 28.3.2002, s. 1.

(3) EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8.

(4) EFT L 170 af 29.6.2002, s. 69.

(5) EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1.

(6) EFT L 76 af 19.3.2002, s. 11.

(7) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

(8) EFT L 308 af 27.11.2001, s. 19.

BILAG

til Kommissionens forordning af 23. oktober 2002 om fastsættelse af eksportrestitutioner for frugt og grøntsager

>TABELPOSITION>

NB:

Produktkoderne samt koderne for bestemmelsessteder i serie "A" er fastsat i Kommissionens ændrede forordning (EØF) nr. 3846/87 (EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1).

De numeriske koder for bestemmelsessteder er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 2020/2001 (EFT L 273 af 16.10.2001, s. 6).

De øvrige bestemmelsessteder er fastsat som følger:

F00 Alle bestemmelsessteder, undtagen Estland.

F03 Alle bestemmelsessteder, undtagen Schweiz og Estland.

F04 Hongkong, Singapore, Malaysia, Sri Lanka, Indonesien, Thailand, Taiwan, Papua Ny Guinea, Laos, Cambodja, Vietnam, Japan, Uruguay, Paraguay, Argentina, Mexico og Costa Rica.

F08 Alle bestemmelsessteder, undtagen Slovakiet, Letland, Litauen, Bulgarien og Estland.

F09 Norge, Island, Grønland, Færøerne, Polen, Ungarn, Rumænien, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Slovenien, Makedonien, Jugoslavien, Malta, Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan, Ukraine, bestemmelsessteder omhandlet i artikel 36 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999, landene og territorierne i Afrika, undtagen Sydafrika, landene på Den Arabiske Halvø (Saudi-Arabien, Bahrain, Qatar, Oman, De Forenede Arabiske Emirater (Abu Dhabi, Dubai, Sharjah, Ajman, Umm-al-Qalwain, Ras al Khalmah og Fujalrah), Kuwait og Yemen), Syrien, Iran, Jordan, Bolivia, Brasilien, Venezuela, Peru, Panama, Ecuador og Colombia.