Kommissionens forordning (EF) nr. 1854/2002 af 17. oktober 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2879/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande
EF-Tidende nr. L 280 af 18/10/2002 s. 0007 - 0007
Kommissionens forordning (EF) nr. 1854/2002 af 17. oktober 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2879/2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2702/1999 af 14. december 1999 om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande(1), særlig artikel 11, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2879/2000(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1955/2001(3), blev der fastsat gennemførelsesbestemmelser til nævnte forordning. (2) I artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2879/2000 blev fristen for Kommissionens beslutning om programmerne og de tilknyttede gennemførelsesorganer fastsat til den 30. september. (3) De programforslag, som medlemsstaterne har indsendt i 2002, kræver supplerende oplysninger, som Kommissionen vil modtage i nær fremtid. (4) Under disse omstændigheder bør fristen for Kommissionens beslutning derfor udsættes til den 15. november 2002, så gennemgangen og udvælgelsen af programmer kan afsluttes. (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med den udtalelse, der blev afgivet på det fælles møde for forvaltningskomitéerne vedrørende fremme af landbrugsprodukter - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2879/2000 affattes sidste afsnit således: "For programmer forelagt i 2002 træffer Kommissionen dog sin beslutning senest den 15. november 2002." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2002. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 327 af 21.12.1999, s. 7. (2) EFT L 333 af 29.12.2000, s. 63. (3) EFT L 266 af 6.10.2001, s. 8.