32002R1843

Kommissionens forordning (EF) nr. 1843/2002 af 16. oktober 2002 om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger indgivet i august og september 2002 om importlicenser i forbindelse med de toldkontingenter for oksekød, der i forordning (EF) nr. 1429/2002 er fastsat for Estland, Letland og Litauen

EF-Tidende nr. L 279 af 17/10/2002 s. 0009 - 0009


Kommissionens forordning (EF) nr. 1843/2002

af 16. oktober 2002

om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger indgivet i august og september 2002 om importlicenser i forbindelse med de toldkontingenter for oksekød, der i forordning (EF) nr. 1429/2002 er fastsat for Estland, Letland og Litauen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1429/2002 af 2. august 2002 om gennemførelsesbestemmelser for de toldkontingenter for oksekød, som ved Rådets forordning (EF) nr. 1151/2002, (EF) nr. 1362/2002 og (EF) nr. 1361/2002 er fastsat for Estland, Letland og Litauen(1), ændret ved forordning (EF) nr. 1633/2002(2), særlig artikel 2, stk. 2, og artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 1429/2002 er det fastsat, hvor store mængder oksekødsprodukter med oprindelse i Estland, Letland og Litauen der kan indføres på særlige betingelser for perioden fra 1. juli til 31. december 2002. Der er ikke indgivet ansøgninger om importlicenser for oksekødsprodukter.

(2) Hvis der i importåret ansøges om importlicenser for første periode, som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1429/2002, for mindre mængder end de disponible mængder, lægges de overskydende mængder til de disponible mængder for den følgende periode, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1429/2002. I betragtning af de resterende mængder fra den første periode bør det fastlægges, hvor store mængder der er til rådighed for de tre berørte lande for den anden periode, dvs. perioden 1. januar til 30. juni 2003 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der er ikke indgivet ansøgninger om importlicenser for perioden fra 1. juli til 31. december 2002 i forbindelse med de importkontingenter, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1429/2002.

2. De mængder, der er disponible for den i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1429/2002 omhandlede periode fra 1. januar til 30. juni 2003, udgør:

a) 1100 t oksekødsprodukter henhørende under KN-kode 0201, 0202 og 1602 50 10 med oprindelse i Estland.

b) 100 t oksekødsprodukter henhørende under KN-kode 0206 10 95 og 0206 29 91 med oprindelse i Estland.

c) for oksekødsprodukter henhørende under KN-kode 0201, 0202, 0206 10 95, 0206 29 91, 0210 20, 0210 99 51, 0210 99 90 og 1602 50:

- 675 t med oprindelse i Letland

- 2000 t med oprindelse i Litauen.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 17. oktober 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. oktober 2002.

På Kommissionens vegne

J. M. Silva Rodríguez

Generaldirektør for landbrug

(1) EFT L 206 af 3.8.2002, s. 9.

(2) EFT L 247 af 14.9.2002, s. 4.