32002R1799

Rådets forordning (EF) nr. 1799/2002 af 8. oktober 2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte fibre af polyester med oprindelse i Belarus

EF-Tidende nr. L 274 af 11/10/2002 s. 0001 - 0016


Rådets forordning (EF) nr. 1799/2002

af 8. oktober 2002

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af korte fibre af polyester med oprindelse i Belarus

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1) (i det følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 11, stk. 2, artikel 11, stk. 3, og artikel 13,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Tidligere undersøgelser

(1) I juli 1996 blev der ved forordning (EF) nr. 1490/96(2) indført en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester (PSF) med oprindelse i Belarus. I 1997 blev foranstaltningerne ved forordning (EF) nr. 2513/97(3) udvidet til også at omfatte importen af bånd (tow) af polyester (PFT) med oprindelse i Belarus, som foregik som omgåelse af de oprindelige foranstaltninger.

2. Undersøgelser vedrørende andre lande

(2) Der gælder i øjeblikket endelige antidumpingforanstaltninger på importen af PSF med oprindelse i Taiwan (forordning (EF) nr. 1728/1999(4)), Australien, Indonesien og Thailand (forordning (EF) nr. 1522/2000(5)) og Sydkorea og Indien (forordning (EF) nr. 2852/2000(6)).

(3) Der blev ved forordning (EF) nr. 902/2001(7) indført endelig udligningstold på importen af PSF med oprindelse i Australien og Indonesien.

3. Denne undersøgelse

3.1. Anmodninger om en interimsundersøgelse og en udløbsundersøgelse

(4) I oktober 1999 modtog Kommissionen en anmodning om at indlede en interimsundersøgelse af den gældende endelige antidumpingtold (forordning (EF) nr. 1490/96) på importen til EF af PSF med oprindelse i Belarus. Anmodningen blev fulgt af en anmodning om at indlede en udløbsundersøgelse den 27. april 2001.

(5) Anmodningen om en interimsundersøgelse blev indgivet af den eneste eksportør i Belarus, Khimvolokno Industrial Group VSV Trading Co. (i det følgende benævnt "Khimvolokno"). Ansøgerens anmodning om en interimsundersøgelse indeholdt tilstrækkelige beviser for, at de omstændigheder, bl.a. hjemmemarkedspriserne i referencelandet, som lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, havde ændret sig, og at disse ændringer er af varig art.

(6) Anmodningen om udløbsundersøgelse blev indgivet af CIRFS (International Rayon and Synthetic Fibres Committee) på vegne af EF-producenter, som tegner sig for betydelig del af den samlede produktion i EF af PSF. Anmodningen om udløbsundersøgelse var begrundet med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis ville medføre, at der fortsat ville finde dumping sted med deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen.

3.2. Meddelelser om indledning

(7) Kommissionen fastslog, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en interimsundersøgelse, og offentliggjorde efter høring af det rådgivende udvalg en meddelelse (i det følgende benævnt "indledningsmeddelelsen") i De Europæiske Fællesskabers Tidende(8) om indledning af en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen vedrørende importen til EF af PSF med oprindelse i Belarus, idet undersøgelsen kun omfattede dumpingaspektet.

(8) Efter høring af det rådgivende udvalg offentliggjorde Kommissionen i De Europæiske Fællesskabers Tidende(9) en meddelelse om indledning af en undersøgelse vedrørende importen til EF af PSF med oprindelse i Belarus i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

3.3. Undersøgelsesperiode

(9) Undersøgelsesperioden for dumping for interimsundersøgelsen er 1. oktober 1999 til 30. september 2000 (i det følgende benævnt "interimsundersøgelsesperioden"). Undersøgelsesperioden for dumping for udløbsundersøgelsen er 1. juli 2000 til 30. juni 2001 (i det følgende benævnt "udløbsundersøgelsesperioden"). Den periode, der er undersøgt med henblik på at vurdere EF-erhvervsgrenens situation til brug for udløbsundersøgelsen, strakte sig fra 1. januar 1997 til slutningen af udløbsundersøgelsesperioden (i det følgende benævnt "den undersøgte periode").

I betragtning af den delvise overlapning mellem interimsundersøgelsesperioden og udløbsundersøgelsesperioden blev det af hensyn til den administrative effektivitet anset for hensigtsmæssigt at slå de to undersøgelser sammen til én.

4. Parter, der er berørt af undersøgelsen

(10) Kommissionen underrettede officielt den ansøgende eksporterende producent i Belarus, CIRFS og de ansøgende EF-producenter, eksporterende producenter og importører, som den viste var berørt af sagen, eksportlandets myndigheder og deres repræsentanter, EF-brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelserne. De direkte berørte parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledningen af proceduren.

(11) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de parter, som den vidste var berørt af sagen, og modtog svar fra fire ansøgende EF-producenter, den eneste eksporterende producent i Belarus, en producent i referencelandet, Polen, og to importører.

(12) Den eksporterende producent i Belarus, de ansøgende EF-producenter samt EF-brugerne og -importørerne tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for gældende frist, og som godtgjorde, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at afgøre, om der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade, og for at vurdere EF's interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a) Producenter i Fællesskabet:

- Wellman International Ltd, Co. Meath, Irland,

- Trevira GmbH & Co., Frankfurt am Main, Tyskland,

- Trevira Fibras, SA, Portalegre, Portugal,

- Montefibre SpA, Milano, Italien

b) Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i EF:

- Barnett Europe, Aachen, Tyskland

c) Producent i referencelandet:

- Elana SA, Torun, Polen.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(14) Den pågældende vare er korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 5503 20 00. Varen benævnes almindeligvis korte polyesterfibre eller PSF. Det skal erindres, at foranstaltningerne på grund af omgåelse blev udvidet til også at omfatte bånd ("tow") af polyester, forkortet som PFT, henhørende under KN-kode 5501 20 00, som blev brugt til omdannelse til PSF i EF.

(15) Varen er et råmateriale, som anvendes i forskellige faser af produktionsprocessen for tekstilvarer. EF-forbruget af PSF anvendes enten til spinding, dvs. til fremstilling af filamenter til fremstilling af tekstiler, eventuelt blandet med andre fibre, såsom bomuld og uld, eller til ikke-vævede anvendelsesformål som f.eks. fyldemateriale ("fibrefill"), dvs. til udstopning eller polstring af visse tekstilvarer såsom puder, bilsæder og jakker.

(16) Varen sælges som forskellige varetyper, der kan identificeres ved hjælp af forskellige specifikationer som f.eks. tykkelse, længde, brudstyrke, krympning, glans og siliciumbehandling eller ved deres klassificering i varekategorier som f.eks. standardfibre, hule fibre, spiralformede fibre og tokomponentsfibre og specialiteter såsom farvede, mærkevarebeskyttede og tresidede fibre.

(17) I forbindelse med undersøgelsen betragtes de forskellige typer som én vare, eftersom de grundlæggende fysiske karakteristika ved de forskellige typer ikke er mærkbart forskellige, selvom de solgte PSF's anvendelse og kvalitet kan være meget forskellig. Der er ikke nogen klare skillelinjer mellem de forskellige typer, da der finder overlapninger sted og følgelig findes en vis konkurrence mellem beslægtede typer.

(18) Som det var tilfældet i tidligere antidumpingundersøgelser vedrørende PSF, fremførte nogle parter, navnlig brugervirksomhederne, at der burde sondres mellem anvendelsen af PSF til spinding og andre formål, fordi prisfastsættelsen for de to forskellige anvendelsesformål er fuldstændig forskellig. De foreslog, at KN-koden for PSF skulle opdelles i 3 eller 4 forskellige underpositioner afhængig af tykkelse (denier), og at sammenligningen mellem PSF fremstillet i EF og PSF importeret til EF skulle foretages særskilt inden for hver enkelt underposition.

(19) I betragtning 9 i forordning (EF) nr. 2852/2000 blev det anført, at der var konstateret en betydelig overlapning mellem de forskellige typer PSF med hensyn til substituering og konkurrence mellem disse typer. Nærværende undersøgelse har bekræftet denne konklusion. Den har også bekræftet den kendsgerning, at der ikke er nogen klar skillelinje mellem de forskellige PSF-typer, der kan etablere en unik forbindelse mellem fysiske vareegenskaber og varens anvendelsesformål. På grundlag af de kendsgerninger, der til dato foreligger, er det derfor ikke muligt at foretage en skelnen mellem varer. Desuden skal det erindres, at PSF's endelige anvendelsesformål ikke kan bestemmes endegyldigt ud fra en laboratorieanalyse.

(20) I dette tilfælde skal det også understreges, at ingen af parterne har fremlagt overbevisende argumenter eller kriterier, der ville gøre det muligt at omklassificere PSF i underpositioner. Som anført ovenfor, er de fysiske egenskaber således ikke nødvendigvis afgørende for varens endelige anvendelsesformål, og tykkelsen (denier) er kun en af varens egenskaber.

(21) På grundlag af ovenstående kendsgerninger og overvejelser bekræftes det, at de forskellige typer PSF, der er tale om, anses for at være en og samme vare i forbindelse med denne procedure.

2. Samme vare

(22) Det blev i den oprindelse undersøgelse, betragtning 6 i forordning (EF) nr. 1490/96, konkluderet, at både PSF, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet, og PSF, der fremstilles og sælges på referencelandets marked, i henhold til artikel 1, stk. 4, i grundforordningen var samme vare som PSF, der importeres til EF fra Belarus. Der er nemlig ingen forskelle mellem de grundlæggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål for PSF, der importeres til EF fra Belarus, og PSF, der fremstilles af de ansøgende EF-producenter og sælges på EF-markedet. PSF med oprindelse i Belarus har også samme grundlæggende egenskaber og anvendelsesformål som PSF, der fremstilles og sælges i referencelandet. Der blev ikke fremført nogen nye argumenter, der gav grund til at afvige fra disse konklusioner, som derfor bekræftes.

C. FORTSAT DUMPING OG SANDSYNLIGHED FOR, AT DER FORTSAT ELLER IGEN VIL FINDE DUMPING STED

1. Interimsundersøgelse

1.1. Referenceland

(23) Eftersom Belarus er et land uden markedsøkonomi i den i grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsatte betydning, skulle den normale værdi fastsættes på grundlag af oplysninger indhentet fra et passende tredjeland med markedsøkonomi, der fremstillede og markedsførte den pågældende vare. I meddelelsen om indledning af interimsundersøgelsen foreslog Kommissionen Taiwan som et passende referenceland ud fra den kendsgerning, at anmodningen om interimsundersøgelsen bl.a. var baseret på den omstændighed, at hjemmemarkedspriserne i referencelandet Taiwan, som blev brugt til at fastsætte den normale værdi i de tidligere undersøgelser, var faldet betydeligt.

(24) Kommissionen sendte spørgeskemaer til de taiwanske producenter af varen, den havde kendskab til, men trods dens betydelige anstrengelser, blev der ikke opnået noget samarbejde. Kommissionen søgte at opnå samarbejde med andre producenter af den pågældende vare, som den havde kendskab til, i seks andre lande med markedsøkonomi. Kun én producent i Polen var rede til at samarbejde i fuldt omfang og fremlagde de nødvendige oplysninger, som derefter blev efterprøvet.

(25) De oplysninger, den polske samarbejdende virksomhed fremlagde, har vist, at Polen af nedenstående årsager er et passende referenceland:

- fremstillingsprocessen og adgangen til råvarer var i vid udstrækning den samme i Polen og i Belarus

- den polske producent fremstillede og solgte varen i betydelige mængder

- trods den kendsgerning, at der i Polen kun fandtes én producent af varen, og til trods for at varen var pålagt importafgifter, hvis den blev importeret fra visse lande, var det polske hjemmemarked for varen underlagt normale konkurrencevilkår, og en stor del af de mængder af varen, som var belagt med importafgifter, blev importeret fra forskellige oprindelseslande.

1.2. Normal værdi

(26) Som anført ovenfor blev den normale værdi beregnet på grundlag af oplysninger, som blev kontrolleret hos den polske producent, der samarbejdede fuldt ud under undersøgelsen.

(27) Det blev først undersøgt, om den polske producents samlede salg af PSF og PFT var tilstrækkeligt stort til at udgøre et pålideligt grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. Da det sælges i store mængder på hjemmemarkedet, blev det konkluderet, at dette var tilfældet.

(28) Derefter blev det undersøgt, om PSF og PFT, der blev fremstillet og solgt i Polen, kunne anses for at være identisk eller direkte sammenligneligt med PSF og PFT, der af den belarussiske eksportør blev solgt til eksport til EF. De polske og belarussiske varer blev anset for at være sammenlignelige varer, da de inden for hver enkelt type har samme kemiske og fysiske egenskaber.

(29) For hver varetype, som den polske producent solgte på det polske marked, blev det fastslået, om salget på det polske marked var tilstrækkelig stort til at udgøre et pålideligt grundlag for fastsættelsen af den normale værdi. Det viste sig at være tilfældet.

(30) Endelig blev det undersøgt, om den polske producents salg af varen på det polske marked kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende varetype blev undersøgt.

(31) I de tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af de enkelte typer udgjorde 80 % eller derover af det samlede salg, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af prisen på alt hjemmemarkedssalg af den pågældende type i den pågældende undersøgelsesperiode (interimsundersøgelsesperioden eller udløbsundersøgelsesperioden), uanset om det pågældende salg var fortjenstgivende eller ej. I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg udgjorde mindre end 80 %, men over 10 % af det samlede salg pr. type, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg.

(32) I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst varetype udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(33) For de typer, hvor den normale værdi ikke kunne baseres på hjemmemarkedspriserne, blev den normale værdi beregnet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen. Dette blev gjort ved at tage den polske producents produktionsomkostninger for hver type og dertil lægge et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA & G) samt fortjeneste. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, i grundforordningen blev SA & G og fortjenesten fastsat på grundlag af den polske producents salg af samme vare i normal handel.

1.3. Eksportpris

(34) Khimvolokno, som er den eneste belarussiske eksporterende producent, hævdede at have eksporteret en betydelig mængde af varen til EF under interimsundersøgelsesperioden. Imidlertid blev denne "eksport" i virkeligheden solgt på byttehandelsvilkår til et ikke-forretningsmæssigt forbundet selskab i EF via et handelsselskab i Schweiz, der kun opkrævede en beskeden margen. Resten blev solgt til tre andre ikke-forretningsmæssigt forbundne forhandlere i EF. Priser inden for rammerne af byttehandelsarrangementer anses normalt for at være upålidelige. I sådanne tilfælde skal eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9, i grundforordningen beregnes på grundlag af det første salg til pålidelige priser. I dette tilfælde kunne eksportprisen faktisk genberegnes ved at undersøge transaktionerne fra Khimvolokno til det schweiziske handelsselskab og videre til det ikke-forretningsmæssigt forbundne selskab i EF. Det var således muligt at fastsætte eksportprisen til EF ved at trække det schweiziske mellemleds margen fra den pris, dette opkrævede af det ikke-forretningsmæssigt forbundne EF-selskab. Denne pris svarede så til den pris, Khimvolokno opkrævede af det schweiziske selskab, og kunne anses for at være eksportprisen som beskrevet i artikel 2, stk. 8, i grundforordningen.

(35) Både det schweiziske selskab, der fungerede som mellemled, og det ikke-forretningsmæssigt forbundne selskab i EF samarbejdede i proceduren og besvarede et spørgeskema, som Kommissionen havde tilsendt dem. Kontrolbesøget hos det ikke-forretningsmæssigt forbundne selskab i EF har vist, at hele den mængde, selskabet havde købt i interimsundersøgelsesperioden, var bestemt for markeder uden for EF, nemlig USA, og faktisk ikke var importeret til EF. Ifølge Eurostat-data blev der ikke importeret nogen PSF eller PFT med oprindelse i Belarus til EF i interimsundersøgelsesperioden. Derfor udledes det, at de resterende mængder, Khimvolokno har oplyst at have solgt til EF, faktisk heller ikke er blevet importeret til EF. Det skal dog bemærkes, at Khimvolokno tilsyneladende havde indberettet disse salg som eksport til EF i god tro og ikke vidste, at de pågældende varer faktisk ikke var importeret til EF.

(36) I betragtning af ovenstående kunne der, da der faktisk ikke har fundet nogen eksport til EF sted, ikke fastsættes nogen eksportpris for Khimvoloknos salg til EF i interimsundersøgelsesperioden.

(37) Det viser sig ikke desto mindre, at hvis den belarussiske eksporterende producent rent faktisk havde eksporteret den pågældende vare til EF, ville dette være sket til priser, der ville indebære en mindre dumpingmargen end den told på 43,5 %, som i øjeblikket er gældende. Priserne på de mængder, Khimvolokno påstod at have eksporteret til EF i interimsundersøgelsesperioden, tyder nemlig på, at der er tale om en betydeligt lavere dumpingmargen end den, der i øjeblikket er gældende. Desuden er det af de anmodninger om tilbagebetaling af antidumpingtold, som en tysk importør har betalt for import før interimsundersøgelsesperioden, nemlig mellem april 1997 og oktober 1997, også fremgået, at den dumping, der faktisk fandt sted i den periode, var på under halvdelen af det niveau, der svarer til den gældende antidumpingtold.

(38) Derfor blev det besluttet at benytte priserne på de varer, der efter påstanden var eksporteret til EF i interimsundersøgelsesperioden, som grundlag for fastlæggelsen af eksportprisen til EF, da disse priser i dette særlige tilfælde udgør de mest pålidelige oplysninger og viser, at omstændighederne vedrørende dumpingsituationen har ændret sig betydeligt, som fastsat i artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

(39) Da Belarus betragtes som et land uden markedsøkonomi, skal der almindeligvis fastsættes en enkelt eksportpris for landet som helhed. Da Khimvolokno er den eneste kendte eksporterende producent af den belarussiske vare, er dette selskabs eksport i den forbindelse blevet anset for at være repræsentativt for Belarus' samlede eksport til EF, og oplysningerne fra dette selskab blev derfor brugt til at fastsætte eksportprisen på varen fra Belarus.

1.4. Sammenligning

(40) For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til artikel 2, stk. 10, i grundforordningen korrigeret for forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget hensigtsmæssige justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede, hvilket var tilfældet for transport- og kreditomkostninger.

1.5. Dumpingmargen

(41) Dumpingmargenen blev fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for hver varetype og den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver varetype. I dette tilfælde afspejler denne metode det fulde omfang af den dumping, der finder sted. Den dumpingmargen, der blev fastlagt i interimsundersøgelsesperioden, udtrykt i procent af nettoprisen cif EF's grænse, ufortoldet, er på 21,0 %.

1.6. Ændring af de foranstaltninger, der er genstand for fornyet undersøgelse

(42) I henhold til artikel 9, stk. 4, i grundforordningen må antidumpingtolden ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, og den bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende EF-erhvervsgren. I betragtning af at denne undersøgelse er begrænset til kun at omfatte undersøgelsen af dumpingaspekterne, må den pålagte antidumpingtold ikke være højere end de skadesmargener, der blev konstateret under den oprindelige undersøgelse.

(43) Eftersom den skadestærskel, der blev konstateret under den oprindelige undersøgelse, er højere end den dumpingmargen, der er konstateret under denne undersøgelse, bør tolden fastsættes til samme niveau som den konstaterede dumpingmargen, dvs. 21,0 %.

2. Udløbsundersøgelse

2.1. Referenceland

(44) Af de årsager, der er anført i betragtning 23 til 25, blev Polen også benyttet som et passende tredjeland med markedsøkonomi til at fastsætte den normale værdi i forbindelse med udløbsundersøgelsen.

2.2. Normal værdi

(45) I forbindelse med udløbsundersøgelsen blev den normale værdi fastsat på samme grundlag som i interimsundersøgelsen, jf. betragtning 26 til 33.

2.3. Eksportpris

(46) Khimvolokno, som er den eneste belarussiske eksporterende producent, hævdede at have eksporteret en betydelig mængde af varen til EF under udløbsundersøgelsesperioden.

(47) Under kontrolbesøget hos det ikke-forretningsmæssigt forbundne selskab i EF, der angiveligt importerede hovedparten af den belarussiske vare, blev det bekræftet, at ingen af de mængder, selskabet havde købt, faktisk var importeret til EF i udløbsundersøgelsesperioden. Ifølge oplysningerne fra Eurostat blev der imidlertid importeret under 10 tons PFT, dvs. mindre end 1 % af den mængde, den eksporterende producent havde angivet, til EF under udløbsundersøgelsesperioden.

(48) Mængden på under 10 tons kunne identificeres som værende en transaktion fra ansøgeren til en af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i EF. Eksportprisen på denne transaktion er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen blevet brugt som eksportprisen til EF.

(49) Da Belarus betragtes som et land uden markedsøkonomi, skal der almindeligvis fastsættes en enkelt eksportpris for landet som helhed. Da Khimvolokno er den eneste kendte eksporterende producent af den belarussiske vare, er dette selskabs eksport i den forbindelse blevet anset for at være repræsentativt for Belarus' samlede eksport til EF, og derfor brugte man de oplysninger, der blev fremlagt med henblik på at fastsætte eksportprisen på varen fra Belarus.

2.4. Sammenligning

(50) For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til artikel 2, stk. 10, i grundforordningen korrigeret for forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget hensigtsmæssige justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede. Det var tilfældet for transport- og kreditomkostninger.

2.5. Dumpingmargen

(51) Dumpingmargenen blev fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit for hver varetype og den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver varetype. Denne metode afspejler det fulde omfang af den dumping, der finder sted. Den dumpingmargen, der blev fastlagt i udløbsundersøgelsesperioden, udtrykt i procent af nettoprisen cif EF's grænse, ufortoldet, er på 6,2 %.

2.6. Sandsynligheden for fornyet dumping

(52) Sandsynligheden for fornyet dumping i betydelige mængder i tilfælde af de pågældende foranstaltningers bortfald blev undersøgt. I den sammenhæng var anmodningen om udløbsundersøgelsen hovedsagelig baseret på den begrundelse, at den belarussiske eksport til tredjelande fandt sted til dumpingpriser, og at den eksporterende producent rådede over en betydelig ekstra kapacitet.

(53) Undersøgelsen bekræftede ovenstående påstande. Det blev navnlig konstateret, at

- eksportpriserne til tredjelande lå under de normale værdier i referencelandet med deraf følgende væsentlig dumping

- den eneste eksporterende producent råder over en betydelig ekstra kapacitet.

(54) Den ansøgende eksporterende producents salg til tredjelande består af:

- salget til EF, for hvilket det blev konstateret, at varerne faktisk ikke var blevet importeret til EF. Den dumpingmargen, der blev konstateret for denne eksport under anvendelse af den metode, der er beskrevet under betragtning 40 til 46, er betydelig, nemlig på ca. 20 % udtrykt som procent af nettoprisen cif EF's grænse, ufortoldet.

- det eksportsalg, der angives at finde sted til tredjelande med en specifikation af de fem største eksportmarkeder uden for EF. Dette salg finder sted til priser, som ikke adskiller sig betydeligt fra de angivne eksportpriser til EF, og det finder ligeledes sted til dumpingpriser, undtagen hvad angår salget til Tyrkiet, hvor der er antidumpingforanstaltninger i kraft for PSF med oprindelse i Belarus.

(55) Hvad angår produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen, viste undersøgelsen, at den samarbejdsvillige eksporterende producent udnyttede under 60 % af sin produktionskapacitet i udløbsundersøgelsesperioden.

(56) Derfor kan det konkluderes, at der, hvis foranstaltningerne udløber, er sandsynlighed for fornyet dumping i betydelige mængder, som eksporteres til EF.

D. DEFINITION AF EF-ERHVERVSGRENEN

(57) Anmodningen om udløbsundersøgelsen blev indgivet på vegne af syv af de 13 EF-producenter, som vides at producere PSF i EF. To af de ansøgende producenter besvarede ikke Kommissionens spørgeskema og blev derfor ikke anset for at udgøre en del af EF-erhvervsgrenen. En tredje ansøgende producent fremlagde ikke de ønskede oplysninger inden den fastsatte, forlængede frist, og anses derfor heller ikke for at udgøre en del af EF-erhvervsgrenen.

(58) De øvrige fire ansøgende EF-producenter besvarede Kommissionens spørgeskema og samarbejdede under undersøgelsen. De tegner sig for mere end 52 % af EF-produktionen af PSF og udgør derfor erhvervsgrenen i EF i den betydning, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

E. EF'S PSF-MARKED

1. EF's forbrug

(59) EF's forbrug af PSF blev fastlagt på grundlag af den faktiske salgsmængde hos EF-erhvervsgrenen og de ansøgende producenter, der ikke indgik i definitionen af EF-erhvervsgrenen, et overslag over de resterende EF-producenters salg og oplysninger fra Eurostat om importmængden fra alle tredjelande. Det skal bemærkes, at de forbrugstal for 1997 og 1998, der blev offentliggjort i forordning (EF) nr. 2852/2000, undergik mindre ændringer under denne undersøgelse, da visse tal blev opdateret. Disse mindre rettelser berører ikke forordningens konklusioner.

(60) På grundlag af ovenstående udviklede EF's forbrug sig således i den undersøgte periode:

>TABELPOSITION>

(61) Det samlede forbrug steg med 16 % i løbet af den undersøgte periode. Den kraftigste stigning fandt sted fra 1997 til 1998, hvor forbruget voksede fra ca. 524000 tons til 599000 tons. Forbruget toppede i 1999 med ca. 649000 tons, hvorefter det faldt til 607000 tons i udløbsundersøgelsesperioden.

2. Import af PSF fra Belarus

Indledende bemærkning

(62) Som anført i betragtning 47 blev det konstateret, at den belarussiske eksport til EF i udløbsundersøgelsesperioden var ubetydelig.

Mængde og markedsandel

(63) Som følge af indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 1996 var importmængden i den undersøgte periode begrænset. Ved at omgå foranstaltningerne lykkedes det for den eksporterende producent i Belarus at eksportere over 9000 tons PFT til EF i 1997, men efter omgåelsesundersøgelsen, jf. betragtning 1, og udvidelsen af antidumpingtolden faldt mængderne, og der blev kun importeret ubetydelige mængder PSF til EF fra Belarus i udløbsundersøgelsesperioden.

Den eksporterende producents prisadfærd

(64) På grund af den ubetydelige eksportmængde fra Belarus i udløbsundersøgelsesperioden er der i den foreliggende sag ikke blevet beregnet nogen underbudsmargener. Ikke desto mindre blev det bemærket, at gennemsnitsprisen for PSF med oprindelse i Belarus var langt under EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris. Eksportpriserne for PSF fra Belarus til andre tredjelande lå ligeledes under EF-erhvervsgrenens priser.

(65) Derfor er det klart, at hvis den eksporterende producent i Belarus havde eksporteret PSF til EF-markedet i udløbsundersøgelsesperioden, ville det være sket med en høj grad af prisunderbud.

3. Import fra andre tredjelande

(66) I udløbsundersøgelsesperioden var de vigtigste kilder for import af PSF til EF efter størrelsesorden Republikken Korea, Taiwan og USA, idet disse tegnede sig for ca. 70 % af den samlede import eller 25,4 % af det samlede EF-forbrug. Den samlede import fra andre tredjelande tegnede sig i udløbsundersøgelsesperioden for ca. 36,3 % af EF-forbruget og udviklede sig således:

>TABELPOSITION>

(67) Importen af PSF fra alle andre tredjelande steg fra ca. 153000 tons i 1997 til 220000 tons i undersøgelsesperioden, dvs. med 44 %. Ovenstående tal viser, at importen voksede voldsomt med 72 % fra 1997 til 1999, hvorefter den faldt gradvis med 16 % indtil udløbsundersøgelsesperioden. Denne nedgang falder sammen med den indførelse af antidumpingforanstaltninger mod visse tredjelande i 2000, der er anført i betragtning 2 og 3.

(68) Priserne på PSF, der blev importeret fra andre tredjelande, steg fra 1997 og frem til udløbsundersøgelsesperioden, til trods for et fald i 1998 og 1999. Gennemsnitsprisen på PSF med oprindelse i andre tredjelande var 12 % højere i udløbsundersøgelsesperioden end i 1997. Når der tages hensyn til den almindelige told og antidumpingtolden, lå den gennemsnitlige importpris dog stadig en anelse under EF-erhvervsgrenens pris.

>TABELPOSITION>

4. Situationen for erhvervsgrenen i Fællesskabet

Indledende bemærkning

(69) Det skal erindres, at undersøgelsen af udviklingen i EF-erhvervsgrenens økonomiske situation dækkede perioden fra 1997 til udgangen af udløbsundersøgelsesperioden, dvs. juni 2001. Som anført i betragtning 2 og 3 blev der indført endelige antidumpingforanstaltninger over for Australien, Indien, Indonesien, Sydkorea, Taiwan og Thailand i 2000, og de var derfor i kraft i udløbsundersøgelsesperioden. Dette er yderst relevant for forståelsen af den udvikling, der beskrives nedenfor.

Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(70) EF-erhvervsgrenens produktion udviklede sig således:

>TABELPOSITION>

(71) Generelt voksede EF-erhvervsgrenens produktion i den undersøgte periode med kun 1 %. I 1997 producerede EF-erhvervsgrenen 213000 tons PSF, hvorefter produktionen faldt en anelse i de efterfølgende år. I udløbsundersøgelsesperioden steg produktionsmængden en anelse til 214000 tons. Dette skal sammenholdes med en stigning i forbruget i EF på 16 % i samme periode.

(72) Sideløbende hermed viste undersøgelsen, at produktionskapaciteten faldt mellem 1997 og 1998. Det generelle kapacitetsfald fandt primært sted i 1998, da det faldt fra 264000 tons i 1997 til 247000 tons. Det forklarer, hvorfor der efter 1997 blev opnået en større kapacitetsudnyttelsesgrad. I 1999 genvandt EF-erhvervsgrenen noget af sin kapacitet (254000 tons) og nåede op på i alt 256000 tons i udløbsundersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste, at der var tendens til, at de fleste af de producenter, der indgår i definitionen af EF-erhvervsgrenen, så vidt muligt foretrak at lukke visse PSF-produktionslinjer eller -anlæg eller omstrukturere dem til andre produktionslinjer med henblik på at fremstille andre produkter, der ikke er omfattet af denne undersøgelse, og som er mere rentable. En EF-producent besluttede imidlertid at opbygge ny produktionskapacitet. Denne beslutning blev taget for bedre at imødekomme EF-kundernes krav med hensyn til mængde og typer af PSF og forklarer kapacitetsstigningen mellem 1998 og udløbsundersøgelsesperioden.

Lagerbeholdninger

(73) Undersøgelsen viste, at PSF-lagrene ved udgangen af udløbsundersøgelsesperioden (dvs. juni 2001) nåede op på 25000 tons og var 24 % højere end i december 1997 (20000 tons). Undersøgelsen viste dog også, at lagerbeholdningerne i slutningen af juni sædvanligvis er højere end i slutningen af regnskabsåret, dvs. december. Det skyldes, at før juli-augustperioden, hvor der lukkes for at foretage serviceeftersyn og vedligeholdelse af maskinerne, må EF-erhvervsgrenen producere til lagerbeholdningen for at kunne betjene kunderne. Det fremgik af de sammenlignelige tal ved udgangen af 2000, at lagrene var vokset med 4 % i forhold til 1997.

Salgsmængde, markedsandel og vækst

>TABELPOSITION>

(74) EF-erhvervsgrenen formåede at øge sin salgsmængde på hjemmemarkedet med 4 %, men dets salg faldt tilsvarende på dets eksportmarked i den undersøgte periode. Det er i overensstemmelse med den konklusion, at produktions- og lagermængderne har været stabile i samme periode.

(75) EF-erhvervsgrenens salg var i det store og hele stabilt indtil 2000 og steg derefter med 3 % fra 2000 og frem til udløbsundersøgelsesperioden. Denne stigning faldt sammen med indførelsen af antidumpingtold på importen fra visse tredjelande i 2000. Det er værd at bemærke, at tendensen for salgsmængderne ikke var den samme som for EF-forbruget, jf. betragtning 59 og 61. Dette står i kontrast til den overvejende dynamiske udvikling i forbruget, som steg mellem 1997 og 1999 (+ 24 %) og faldt (- 7 %) mellem 2000 og udløbsundersøgelsesperioden.

(76) EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt imidlertid fra 37,8 % i 1997 til 33,4 % i udløbsundersøgelsesperioden. Den faldt støt mellem 1997 og 1999, hvilket medførte et tab på over 7 procentpoint. Med indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2000 blev der i udløbsundersøgelsesperioden genvundet 2,8 procentpoint markedsandele. Ikke desto mindre har EF-erhvervsgrenens tab af markedsandele været helt oppe på 4,4 procentpoint i den undersøgte periode. Dette tab af markedsandele er i tråd med konklusionerne i betragtning 59, 61, 74 og 75.

(77) Undersøgelsen viste, at EF-erhvervsgrenen ikke fik udbytte af væksten på markedet i den undersøgte periode. Trods en forbrugsstigning på 16 % mellem 1997 og 1999 mistede EF-erhvervsgrenen over 7 procentpoint markedsandele. Mens forbruget faldt med 6 % mellem 2000 og udløbsundersøgelsesperioden, nemlig efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger, jf. betragtning 2 og 3, øgede EF-erhvervsgrenen sit salg med 3 %, hvilket medførte, at den genvandt 2,8 procentpoint markedsandele. Uanset dette genopsving var EF-erhvervsgrenens vækst i den undersøgte periode yderst negativ sammenlignet med væksten i forbruget.

Prisudvikling og produktionsomkostninger

>TABELPOSITION>

(78) Ovenstående tabel viser, at EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser pr. tons til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på EF-markedet i den undersøgte periode steg med gennemsnitligt 10 %. I perioden fra 1997 til 1999 faldt gennemsnitspriserne med 12 %. Følgelig blev priserne betydeligt forbedret i 2000 og i udløbsundersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste imidlertid, at stigningen i salgspriserne var knyttet til øgede omkostninger, således som der gøres rede for det nedenfor. EF-erhvervsgrenen hævdede, at den utilfredsstillende prisudvikling sammenholdt med udviklingen i omkostningerne skyldtes en stærk priskonkurrence på EF-markedet, navnlig før indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 2000.

(79) Undersøgelsen viste, at EF-markedet for PSF er prisfølsomt, og at priserne på importeret PSF som anført i betragtning 68 forblev på et lavere niveau end EF-erhvervsgrenens prisniveau, til trods for en tilsvarende proportionel prisstigning.

(80) I den undersøgte periode steg de gennemsnitlige salgsomkostninger pr. tons PSF fremstillet af EF-erhvervsgrenen med 23 %. Fra 1997 til 1999 var produktionsomkostningerne generelt set stabile. De steg dog betydeligt, nemlig med 23 %, mellem 1999 og udløbsundersøgelsesperioden. Undersøgelsen viste, at den betydelige stigning i produktionsomkostningerne hænger sammen med udsvingene i prisen på visse råvarer som f.eks. paraxylen og ethylenglycol, som blev direkte påvirket af olieprisen.

Rentabilitet og likviditet

>TABELPOSITION>

(81) Det bør bemærkes, at en producent, der indgår i definitionen af EF-erhvervsgrenen, blev nyoprettet i 1998, og at der derfor ikke foreligger nogen oplysninger om rentabilitet for 1997. Af den grund dækker analysen af rentabilitet og likviditet perioden fra 1998 frem til udløbsundersøgelsesperioden. Det skal dog bemærkes, at de tendenser, der er observeret på grundlag af de foreliggende oplysninger for den undersøgte periode, er i overensstemmelse med dem, der fremgår af ovenstående tabel.

(82) EF-erhvervsgrenens rentabilitet var særdeles god i 1998. Dette udbytteniveau blev især nået takket være den ualmindeligt lave pris på råolie det år. Derefter forringedes rentabiliteten på grund af olieprisstigningen, og produktionsomkostningerne kunne således ikke kompenseres af proportionelle salgsprisstigninger. Ikke desto mindre var rentabiliteten i 2000 og i udløbsundersøgelsesperioden bemærkelsesværdig i betragtning af den betydelige stigning i produktionsomkostningerne (op til 20 %). Det viser, at EF-erhvervsgrenen var i stand til at kontrollere sine omkostninger og stabilisere fortjenesten på ca. 5 %.

(83) Likviditeten fulgte nogenlunde samme udvikling som rentabiliteten fra 1998 og frem til udløbsundersøgelsesperioden. De likvide midler fra PSF-transaktioner faldt med 44 % i løbet af den undersøgte periode, eller fra 44,5 mio. EUR i 1998 til 24,8 mio. EUR i udløbsundersøgelsesperioden. Det hænger hovedsagelig sammen med det rentabilitetstab, der blev konstateret i samme periode.

Evnen til at tilvejebringe kapital

(84) I betragtning af den vanskelige situation, EF-markedet for PSF befinder sig i, og som der gøres rede for i denne analyse og navnlig under betragtning 89, stødte de fleste af de selskaber, der indgår i definitionen af EF-erhvervsgrenen, på vanskeligheder med at tilvejebringe den fornødne kapital til at finansiere deres investeringer og omstrukturering. Rentabilitetsfaldet i 1999 og 2000 fik de fleste af disse selskaber til at afholde sig fra at videreføre deres investeringsprogram, som for de flestes vedkommende var startet i 1998. Som anført under betragtning 88 var der kun en EF-producent, som kunne tilvejebringe den fornødne kapital, og som tog risikoen og fuldførte sine planlagte investeringer i den undersøgte periode.

Beskæftigelse og produktivitet

>TABELPOSITION>

(85) Generelt faldt antallet af ansatte, der arbejdede med fremstilling af PSF, med 3 %, hvilket afspejlede EF-erhvervsgrenens reduktions- og omstruktureringsbestræbelser. Beskæftigelsen faldt betydeligt med 7 % i 1998, men EF-erhvervsgrenen begyndte på ny at ansætte nye medarbejdere i 1999.

(86) På baggrund af udviklingen i produktionsmængden af PSF, jf. betragtning 70, blev EF-erhvervsgrenens produktivitet forbedret i den undersøgte periode.

Investeringer og investeringsafkast

(87) Som det fremgår af nedenstående tabel, voksede investeringerne i den pågældende vare betydeligt i den undersøgte periode:

>TABELPOSITION>

(88) Investeringsniveauet, som var yderst lavt i 1997, steg betydeligt i 1998, som var et godt år for erhvervsgrenen og tilskyndte nogle producenter til at investere i den pågældende vare. Som nævnt i betragtning 82 og 89 forringedes både EF-erhvervsgrenens rentabilitet og markedssituationen for den pågældende vare i de efterfølgende år. Det forklarer, hvorfor investeringerne ikke steg i 1999 og på ny blev reduceret voldsomt i 2000. Investeringerne steg betydeligt i udløbsundersøgelsesperioden, især fordi en af de EF-producenter, der indgår i definitionen af EF-erhvervsgrenen, løb den risiko at fuldføre sit investeringsprogram. Det skal dog understreges, at investeringsniveauet i udløbsundersøgelsesperioden udgjorde 6 % af EF-erhvervsgrenens samlede omsætning.

(89) I den sammenhæng bør det bemærkes, at der i en række år er forekommet og har været risiko for forekomst af dumpingimport fra visse tredjelande på EF-markedet. Udsvinget i olieprisen i den undersøgte periode forværrede de vanskeligheder, de erhvervsdrivende, der producerer, køber og bruger PSF, stødte på, og især vanskelighederne for EF-erhvervsgrenen, som ikke vidste, om de i betragtning af importen af varer til dumpingpris i et rimeligt omfang kunne overvælte stigningen i råvarepriserne på deres salgspriser. EF-erhvervsgrenens adfærd på investeringsområdet kan også have været påvirket af den usikkerhed, der i en række år kendetegnede markedet.

(90) Investeringsafkastet fulgte nogenlunde samme tendens som den, der sås for rentabiliteten.

Dumpingmargen, overvindelse af konsekvenserne af den tidligere dumping, omgåelse

(91) EF-erhvervsgrenens situation er til en vis grad blevet bedre efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i den undersøgte periode, men erhvervsgrenen har ikke fuldt ud overvundet konsekvenserne af den tidligere dumping fra visse tredjelande, herunder Belarus, og fra den konstaterede omgåelse vedrørende PFT fra Belarus i 1997. Dette kan navnlig ses af EF-erhvervsgrenens utilfredsstillende finansielle situation, især i 1998 og 1999. Trods en betydelig stigning i forbruget i disse år var tendensen for produktion, produktionskapacitet, investeringer, markedsandele, salgspriser og fortjeneste nedadgående.

(92) Hvad angår de virkninger, den nuværende dumpingmargens størrelsesorden har haft for EF-erhvervsgrenens situation i undersøgelsesperioden, anses dette ikke for at være en relevant faktor i denne undersøgelse, da indførelsen af antidumpingtold i 1997 og de efterfølgende foranstaltninger mod omgåelse praktisk taget har standset importen fra Belarus.

5. Konklusion om EF-erhvervsgrenens situation

(93) Som nævnt i betragtning 69 bør EF-erhvervsgrenens situation ses i lyset af de igangværende antidumpingundersøgelser i den undersøgte periode og indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2000.

(94) I løbet af den undersøgte periode steg EF-erhvervsgrenens produktion med 1 %. Kapacitetsudnyttelsen og produktiviteten blev forbedret, men det skyldtes en nedgang i produktionskapaciteten og beskæftigelsen.

(95) Undersøgelsen viste også, at EF-markedet i den undersøgte periode kvantitativt udviklede sig positivt, især indtil 2000. Forbruget faldt i udløbsundersøgelsesperioden i sammenligning med 2000, men generelt steg det med 16 % i den undersøgte periode. EF-erhvervsgrenen kunne imidlertid ikke deltage fuldt ud i denne markedsvækst. Tværtimod tabte den 3 procentpoint markedsandele trods de øgede salgsmængder.

(96) Eksporten fra Belarus forsvandt praktisk taget i den undersøgte periode, men forsøget på at omgå foranstaltningerne viser, at EF-markedet er meget attraktivt for denne import. Det fremgår klart af betragtning 54, at eksportpriserne fra Belarus til tredjelande er langt lavere end EF-erhvervsgrenens gennemsnitspris. Det bør også erindres, at EF's PSF-marked frem til 2000 var præget af forekomsten af import af varer til dumpingpriser, som trods øgede omkostninger trak salgspriserne ned med 12 %.

(97) I 2000 og i udløbsundersøgelsesperioden steg EF-erhvervsgrenens salgspriser og omkostninger. Den kendsgerning, at priserne steg meget langsommere end omkostningerne, førte til en situation med faldende fortjeneste. Som følge heraf blev EF-erhvervsgrenens evne til at tilvejebringe kapital alvorligt forringet. Det forværrede problemerne for EF-erhvervsgrenen, som arbejdede under vanskelige markedsvilkår i den undersøgte periode. Den samlede rentabilitet og likviditet i undersøgelsesperioden var ikke tilstrækkelig til at opretholde erhvervsgrenens investeringer på mellemlang sigt.

(98) Ud fra ovenstående, navnlig tabet af markedsandele og den utilfredsstillende salgspris og fortjeneste, konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar situation.

F. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

(99) Det skal erindres, at det i betragtning 56 konkluderes, at der er sandsynlighed for fornyet dumping i betydelige mængder for så vidt angår PSF med oprindelse i Belarus.

(100) I betragtning 98 konkluderes det ligeledes, at EF-erhvervsgrenen i udløbsundersøgelsesperioden stadig befandt sig i en sårbar situation.

(101) Endvidere skal det erindres, at der i udløbsundersøgelsesperioden praktisk taget ikke var nogen import fra Belarus til EF. Dette står i kontrast til situationen i undersøgelsesperioden for den oprindelige sag, hvor der blev indført over 32000 tons PSF til dumpingpriser med oprindelse i Belarus på EF-markedet. Samtidig mistede EF-erhvervsgrenen 4 % af sit salg og 5,6 procentpoint markedsandele, og dens produktionsomkostninger steg betydeligt. Som følge heraf var rentabiliteten stærkt negativ, og 25 % af de ansatte i PSF-sektoren blev afskediget.

(102) EF-markedet for PSF er yderst attraktivt for eksporterende producenter, og det blev konstateret, at mange af dem gjorde brug af dumping for at vinde markedsandele. Denne undersøgelse har vist, at situationen på EF-markedet er blevet bedre efter indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2000. Kommissionen finder, at hvis de gældende foranstaltninger mod importen af PSF fra Belarus får lov til at udløbe, vil importen sandsynligvis ødelægge den positive udvikling, der er konstateret på EF-markedet, og overtage en større del af EF-erhvervsgrenens allerede truede markedsandel.

(103) Som det er anført i betragtning 64 og 65, viser det sig nemlig, at selv om den belarussiske eksporterende producent højst sandsynligt vil forhøje sine eksportpriser og dermed mindske dumpingmargenen, vil disse priser stadig være dumpingpriser og underbyde EF-erhvervsgrenens priser. Det er klart, at den eksporterende producent for at genvinde markedsandele vil være nødt til at underbyde EF-erhvervsgrenens priser.

(104) Under sådanne omstændigheder og i betragtning af, at EF-markedet som anført i betragtning 78 er prisfølsomt, vil EF-erhvervsgrenen ikke være i stand til at konkurrere med importeret PSF til dumpingpriser med oprindelse i Belarus. Omfanget af disponibel kapacitet i Belarus og det prisunderbud, der sandsynligvis vil blive praktiseret af den eksporterende producent, vil højst sandsynligt påføre EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. Kommissionen finder, at hvis EF-erhvervsgrenen konfronteres med importerede varer til dumpingpriser fra Belarus, vil den ikke have andet valg end at sænke sine egne priser og dermed bevare sine markedsandele eller opretholde priserne og miste markedsandele. Begge alternativer vil få alvorlige konsekvenser for EF-erhvervsgrenens finansielle situation og navnlig for dens rentabilitet, investeringsafkast, likviditet og evne til at tilvejebringe kapital.

(105) Det vil især skade den del af EF-erhvervsgrenen, som har været i stand til at overleve og omstrukturere til trods for tilstedeværelsen af en del dumpingimport (omend mindre end tilfældet ville være, hvis den gældende foranstaltning udløber) og de store udsving i olieprisen. EF-erhvervsgrenen er i færd med at fuldføre sin omstrukturering og har moderniseret sine produktionslinjer og nedlukket de urentable produktionslinjer. Det er derfor klart, at EF-erhvervsgrenen ikke har meget ekstra råderum til at modstå en pludselig fornyet forekomst af import til dumpingpriser, og at den dermed igen ville blive påført væsentlig skade.

(106) På baggrund af ovenstående resultater konkluderes det, at udløbet af foranstaltningerne mod importen fra Belarus sandsynligvis vil medføre, at EF-erhvervsgrenen påføres fornyet væsentlig skade af import med oprindelse i Belarus.

G. EF'S INTERESSER

1. Generelle betragtninger

(107) Det blev også undersøgt, om opretholdelsen af antidumpingforanstaltninger mod import af PSF fra Belarus ville stride mod EF's interesser. Da det er konstateret, at der er sandsynlighed for fornyet forekomst af skadelig dumping, blev det under undersøgelsen også undersøgt, om der er overordnede interesser imod opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne, og der blev taget hensyn til antidumpingforanstaltningernes tidligere virkninger for alle de forskellige parters interesser, særligt brugernes og importørernes/forhandlernes interesser.

(108) For at undersøge EF's interesser i dette særlige tilfælde blev der anmodet om oplysninger fra alle interesserede parter, der vidstes at være berørt eller som gav sig til kende. Kommissionen sendte spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, ni andre producenter i EF, ti importører/forhandlere (hvoraf én er etableret uden for EF, men leverer varer til en forhandler i EF), som ikke var forretningsmæssigt forbundne med den belarussiske eksporterende producent, tre brugere af den pågældende vare og tre brugersammenslutninger.

(109) Foruden besvarelserne fra EF-erhvervsgrenen blev Kommissionens spørgeskema besvaret af ovennævnte importør etableret uden for EF, en forhandler, og en producent, som ikke indgik i definitionen af EF-erhvervsgrenen. Ingen af brugerne eller brugersammenslutningerne besvarede spørgeskemaet, men to sammenslutninger fremlagde en generel redegørelse.

(110) Det bør erindres, at det i de tidligere undersøgelser blev fastslået, at det ikke var imod EF's interesser at indføre foranstaltninger.

2. EF-erhvervsgrenens interesser

(111) EF-erhvervsgrenen har i en række år været udsat for import af PSF til dumpingpriser, hvilket har ført til den situation, at salget af standardfibre ikke var rentabelt. Selv om EF-erhvervsgrenen har videreudviklet segmentet for PSF med høj værditilvækst såsom tokomponentfibre, tresidede fibre, farvede fibre og fibre med særlige egenskaber, som f.eks. brandhæmmende fibre og varemærkebeskyttede fibre, er disse fibres andel i det samlede salg dog temmelig begrænset. Den vigtigste handel med PSF er således fortsat handelen med standardfibre til både vævede og ikke-vævede anvendelsesformål. Disse segmenter konkurrerer direkte med de importerede varer til dumpingpris.

(112) Det er derfor klart, at EF-erhvervsgrenen også må fremstille hele udvalget af PSF-fibre for at overleve. Kunderne selv kræver, at hele udvalget af fibre er til rådighed, således at de kan sikre leverancerne. Af den grund er EF-erhvervsgrenen ikke rede eller i stand til at opgive produktionen af standard-PSF.

(113) Som anført i betragtning 85 har EF-erhvervsgrenen ved at gennemføre nedskæringer været i stand til at forbedre sin kapacitetsudnyttelse og produktivitet. Samtidig har rentabiliteten på grund af omstrukturering og specialisering fortsat været positiv i de seneste år, men dog ikke tilfredsstillende. Det skal også nævnes, at EF-erhvervsgrenen leverer ca. 33 % af forsyningerne på EF-markedet.

(114) På baggrund af ovenstående situation fastslås det, at EF-erhvervsgrenen sandsynligvis vil blive påført fornyet væsentlig skade, hvis der ikke opretholdes foranstaltninger mod PSF med oprindelse i Belarus. Den vil således sandsynligvis opleve en betydelig forringelse af sin finansielle situation med en realistisk risiko for yderligere nedskæring af beskæftigelsen og nedlukning af produktionsanlæg.

3. Importørernes/forhandlernes interesser

(115) Som anført i betragtning 64 var der næsten ingen import af PSF med oprindelse i Belarus i udløbsundersøgelsesperioden. Undersøgelsen har vist, at kun én EF-baseret forhandler gennem en tredjelandsimportør har købt store mængder PSF med oprindelse i Belarus, men disse mængder blev straks genudført fra EF. Undersøgelsen viste, at den EF-baserede forhandler fandt alternative markeder for sine PSF af belarussisk oprindelse og også har fundet alternative importkilder.

(116) I betragtning af ovenstående sammenholdt med det manglende samarbejde fra de andre otte importører/forhandlere, der modtog spørgeskemaet, tyder det på, at de gældende foranstaltninger mod importen af varer med oprindelse i Belarus sandsynligvis ikke har haft nogen betydelig virkning for situationen for importører/forhandlere i EF

4. Brugernes interesser

(117) Der var ikke nogen bruger eller brugersammenslutning, som besvarede spørgeskemaet med henblik på at vurdere EF's interesser. To sammenslutninger fremsendte dog redegørelser, hvoraf den ene omhandlede standpunkterne hos de brugere, der arbejdede i spindingsindustrien, og den anden udtalte sig på vegne af brugere i ikke-vævningsindustrien, navnlig inden for anvendelse af fyldemateriale.

(118) Begge sammenslutninger udtrykte, at de var imod opretholdelsen af antidumpingforanstaltningerne mod Belarus, og hævdede, at disse foranstaltningers straffende karakter i praksis har afskåret EF-brugerne fra en forsyningskilde. Desuden blev det fremført, at da EF-erhvervsgrenen ikke kan tilbyde alle PSF-typer eller ikke kan tilbyde dem i tilstrækkelige mængder, blev EF-brugerne påført skade, fordi deres færdigvarer var udsat for større konkurrence fra tredjelandene. Samtidig mindskedes brugernes konkurrenceevne som følge af høje råvareomkostninger. Dette argument blev navnlig fremhævet af den garnproducerende spindingsindustri.

(119) Hvad angår disponibiliteten af alle PSF-fibre, har undersøgelsen bekræftet, at en ændring af produktionsinstallationerne for produktion af en type PSF til en anden type kun kræver begrænsede justeringer såsom en anden type spindedyse. Denne bemærkning blev også fremsat af brugersammenslutningerne selv i de tidligere undersøgelser. Undersøgelsen viste, at de producenter, der indgår i definitionen af EF-erhvervsgrenen, har tekniske midler til at producere alle typer PSF. EF-erhvervsgrenen hævdede snarere, at den var ude af stand til at levere PSF til de lave priser, som de potentielle købere ønskede.

(120) Undersøgelsen har endvidere vist, at hvis den gældende antidumpingtold mod Belarus ikke opretholdes, vil dette sandsynligvis føre til en omfattende forstyrrelse af markedet og muligvis også til lukningen af produktionsfaciliteter i EF. Dette vil ikke på lang sigt være i brugerindustriens interesse, idet denne ikke desto mindre køber over 33 % af sine PSF fra EF-erhvervsgrenen, og en del af dens krav er specielle typer, som ikke kan fås fra tredjelande.

(121) På grund af det manglende samarbejde fra brugerne har det ikke været muligt præcist at beregne de eventuelle virkninger af de foreslåede foranstaltninger i forbindelse med denne undersøgelse og slet ikke virkningerne af de gældende foranstaltninger. Som nævnt i betragtning 63 blev der dog kun solgt en ubetydelig mængde af PSF-importen fra Belarus på EF-markedet i udløbsundersøgelsesperioden.

(122) Det er også opfattelsen, at den told, der oprindeligt blev pålagt for PSF fra Belarus, blev fastsat på det niveau, der var nødvendigt for at afhjælpe den skadelige dumping, den havde forvoldt. EF-markedet var ikke lukket for denne eksport, men det er højst sandsynligt, at den eksporterende producent i Belarus fandt mere attraktive markeder, især i USA og Rusland. Hvis den mindskede antidumpingtold, der foreslås, indføres, er det højst sandsynligt, at visse EF-brugere vil finde importen fra Belarus mere attraktiv i forhold til andre forsyningskilder. Det vil derfor nedbringe deres omkostninger.

(123) På grundlag af ovenstående fastslås det, at de foreslåede foranstaltninger kan forebygge alvorlige forstyrrelser som følge af fornyet import til dumpingpriser af store mængder varer med oprindelse i Belarus og sandsynligvis øge konkurrencen på EF-markedet.

5. Konklusion

(124) På grundlag af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende årsager i forbindelse med EF's interesser til ikke at videreføre foranstaltningerne.

H. TOLD

(125) På grundlag af resultaterne af udløbsundersøgelsen og efter bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, i grundforordningen bør de antidumpingforanstaltninger, der gælder for import af korte fibre af polyester med oprindelse i Belarus opretholdes.

(126) Eftersom den antidumpingtold, der gælder for PSF, ved forordning (EF) nr. 2513/97 er udvidet til også at omfatte import af PFT med oprindelse i Belarus, opretholdes disse foranstaltninger ligeledes.

(127) Alle parter er blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der har ligget til grund for, at det påtænkes at ændre niveauet for de gældende foranstaltninger. De fik også tildelt en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger, der var af en sådan art, at de kunne ændre ovennævnte konklusioner.

(128) Det fremgår af ovenstående, at på grundlag af resultaterne af interimsundersøgelsen (jf. betragtning 42 til 43) og efter bestemmelserne i artikel 11, stk. 3, i grundforordningen bør den antidumpingtold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1490/96, og som blev udvidet ved forordning (EF) nr. 2513/97, sænkes til 21,0 %, udtrykt som procent af nettoprisen frit EF's grænse, ufortoldet, som fastlagt under interimsundersøgelsen i interimsundersøgelsesperioden. Denne toldsats finder anvendelse på import af både PSF og PFT med oprindelse i Belarus -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af korte syntetiske fibre af polyester, ikke kartede, kæmmede eller på anden måde beredte til spinding, henhørende under KN-kode 5503 20 00 og med oprindelse i Belarus.

2. Den endelige antidumpingtold udvides hermed til at omfatte importen af bånd (tow) af polyester henhørende under KN-kode 5501 20 00 med oprindelse i Belarus til den i stk. 3 fastsatte sats.

3. Den endelige antidumpingtold fastsættes til 21,0 % af nettoprisen på de i stk. 1 og 2, beskrevne varer, frit EF's grænse, ufortoldet.

Artikel 2

Medmindre andet er anført, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 8. oktober 2002.

På Rådets vegne

T. Pedersen

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2000 (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2).

(2) EFT L 189 af 30.7.1996, s. 13.

(3) EFT L 346 af 17.12.1997, s. 1.

(4) EFT L 204 af 4.8.1999, s. 3.

(5) EFT L 175 af 14.7.2000, s. 10.

(6) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 17.

(7) EFT L 127 af 9.5.2001, s. 20.

(8) EFT C 352 af 8.12.2000, s. 6.

(9) EFT C 211 af 28.7.2001, s. 51.