32002R1578

Kommissionens forordning (EF) nr. 1578/2002 af 12. august 2002 om midlertidig ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2505/96 om kontingentmængden for visse autonome fællesskabstoldkontingenter

EF-Tidende nr. L 236 af 04/09/2002 s. 0003 - 0003


Kommissionens forordning (EF) nr. 1578/2002

af 12. august 2002

om midlertidig ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2505/96 om kontingentmængden for visse autonome fællesskabstoldkontingenter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2505/96 af 20. december 1996 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1148/2002(2), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kontingentmængden for visse autonome fællesskabstoldkontingenter kan ikke i tilstrækkelig grad opfylde EF-industriens behov. Mængden bør derfor øges for glasgranulat (løbenummer 09.2867).

(2) Forordning (EF) nr. 2505/96 skal derfor ændres. Med henblik på at sikre lige og vedvarende adgang til disse kontingenter er det nødvendigt at ændre nævnte forordning med virkning pr. 1. januar 2002.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For kontingentperioden fra 1. januar til 31. december 2002 ændres bilag I til forordning (EF) nr. 2505/96 således:

- Kontingentmængden for toldkontingentet med løbenummer 09.2867 ændres til 450 tons.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning anvendes fra den 1. januar 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. august 2002.

På Kommissionens vegne

Frederik Bolkestein

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 345 af 31.12.1996, s. 1.

(2) EFT L 170 af 29.6.2002, s. 11.