32002R1314

Kommissionens forordning (EF) nr. 1314/2002 af 19. juli 2002 om tilladelse til overførsel mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Indien

EF-Tidende nr. L 192 af 20/07/2002 s. 0022 - 0023


Kommissionens forordning (EF) nr. 1314/2002

af 19. juli 2002

om tilladelse til overførsel mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer og beklædningsgenstande med oprindelse i Indien

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 af 12. oktober 1993 om den fælles importordning for visse tekstilvarer fra tredjelande(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 797/2002(2), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge aftalememorandummet mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Indien om arrangementer for markedsadgang for tekstilvarer, paraferet den 31. december 1994(3), skal visse anmodninger fra Indiens side om såkaldt "ekstraordinær fleksibilitet" overvejes velvilligt.

(2) Republikken Indien fremsatte en anmodning den 17. maj 2002 om overførsel mellem kategorier.

(3) De af Republikken Indien ønskede overførsler falder inden for rammerne af de fleksibilitetsbestemmelser, der er omhandlet i artikel 7 og fastsat i bilag VIII til Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93.

(4) Det er hensigtsmæssigt at imødekomme anmodningen.

(5) Det er ønskeligt, at denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen, så erhvervsdrivende kan drage fordel af den så hurtigt som muligt.

(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det tekstiludvalg, der er nedsat i henhold til artikel 17 i forordning (EØF) nr. 3030/93 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Overførsler mellem de kvantitative lofter for tekstilvarer med oprindelse i Republikken Indien tillades for kontingentåret 2002 i overensstemmelse med bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2002.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 275 af 8.11.1993, s. 1.

(2) EFT L 128 af 15.5.2002, s. 29.

(3) EFT L 153 af 27.6.1996, s. 53.

BILAG

>TABELPOSITION>