32002R1101

Kommissionens forordning (EF) nr. 1101/2002 af 24. juni 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 1938/2001, (EF) nr. 1939/2001 og (EF) nr. 1940/2001 om åbning af løbende licitationer med henblik på salg af ris, som det spanske, det græske og det italienske interventionsorgan ligger inde med, på EF's indre marked til anvendelse i foder

EF-Tidende nr. L 166 af 25/06/2002 s. 0016 - 0016


Kommissionens forordning (EF) nr. 1101/2002

af 24. juni 2002

om ændring af forordning (EF) nr. 1938/2001, (EF) nr. 1939/2001 og (EF) nr. 1940/2001 om åbning af løbende licitationer med henblik på salg af ris, som det spanske, det græske og det italienske interventionsorgan ligger inde med, på EF's indre marked til anvendelse i foder

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 411/2002(2), særlig artikel 8, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens forordning (EØF) nr. 75/91(3) fastsætter procedurer og betingelser for salg af uafskallet ris fra interventionsorganerne.

(2) I Kommissionens forordning (EF) nr. 1938/2001(4), (EF) nr. 1939/2001(5) og (EF) nr. 1940/2001(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 692/2002(7), er det fastsat, at licitation finder sted hver onsdag, og det anføres, hvilke onsdage licitation ikke finder sted. Det skønnes ikke nødvendigt at holde licitation onsdag den 17. juli og 14. august 2002. Da den mængde, der er udbudt til salg, endnu ikke er afsat ved den igangværende licitation, er det nødvendigt at fastsætte en senere dato for den sidste dellicitation.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 5, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 1938/2001, (EF) nr. 1939/2001 og (EF) nr. 1940/2001 affattes således: "2. Fristen for indgivelse af bud til efterfølgende dellicitationer udløber hver onsdag kl. 12 (Bruxelles-tid) undtagen onsdag den 17. juli og 14. august 2002.

3. Fristen for indgivelse af bud til den sidste dellicitation udløber den 28. august 2002 kl. 12 (Bruxelles-tid)."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.

(2) EFT L 62 af 5.3.2002, s. 27.

(3) EFT L 9 af 12.1.1991, s. 15.

(4) EFT L 263 af 3.10.2001, s. 11.

(5) EFT L 263 af 3.10.2001, s. 15.

(6) EFT L 263 af 3.10.2001, s. 19.

(7) EFT L 107 af 24.4.2002, s. 4.