Kommissionens forordning (EF) nr. 1097/2002 af 24. juni 2002 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (Queso de Murcia al vino — Queso de Murcia)
EF-Tidende nr. L 166 af 25/06/2002 s. 0008 - 0009
Kommissionens forordning (EF) nr. 1097/2002 af 24. juni 2002 om supplering af bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (Queso de Murcia al vino - Queso de Murcia) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2796/2000(2), særlig artikel 6, stk. 3 og 4, og ud fra følgende betragtninger: (1) I overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EØF) nr. 2081/92 har Spanien indgivet to ansøgninger til Kommissionen om registrering af betegnelsen "Queso de Murcia al vino" og betegnelsen "Queso de Murcia" som beskyttet oprindelsesbetegnelse. (2) Det er i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, blevet konstateret, at ansøgningerne er i overensstemmelse med forordningen, og at de indeholder alle de i forordningens artikel 4 fastsatte oplysninger. (3) Kommissionen har ikke modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EØF) nr. 2081/92, efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) af de i bilaget til nærværende forordning anførte betegnelser. (4) Disse betegnelser er derfor berettiget til optagelse i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og dermed også til fællesskabsbeskyttelse som beskyttet oprindelsesbetegnelse. (5) Bilaget til nærværende forordning supplerer bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 905/2002(5) - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 suppleres med betegnelserne i bilaget til nærværende forordning, og disse betegnelser optages i registeret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), jf. artikel 6, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2081/92. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2002. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. (2) EFT L 324 af 21.12.2000, s. 26. (3) EFT C 248 af 6.9.2001, s. 3. (4) EFT L 327 af 17.12.1996, s. 11. (5) EFT L 142 af 31.5.2002, s. 27. BILAG PRODUKTER I TRAKTATENS BILAG I TIL KONSUM Ost SPANIEN - Queso de Murcia al vino (BOB) - Queso de Murcia (BOB)