32002R0749

Kommissionens forordning (EF) nr. 749/2002 af 30. april 2002 om ændring af forordning (EØF) nr. 3846/87 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

EF-Tidende nr. L 115 af 01/05/2002 s. 0020 - 0021


Kommissionens forordning (EF) nr. 749/2002

af 30. april 2002

om ændring af forordning (EØF) nr. 3846/87 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1365/2000(2), særlig artikel 13, stk. 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87 af 17. december 1987 om fastsættelsen af nomenklaturen over eksportrestitutioner for landbrugsprodukter(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 488/2002(4), blev der på grundlag af den kombinerede nomenklatur fastsat en nomenklatur over eksportrestitutionerne for landbrugsprodukter.

(2) Ved den nylige ændring af den nomenklatur, der blev indført ved forordning (EØF) nr. 3846/87, blev KN-kode 1602 underopdelt. For at lette anvendelsen af restitutionerne for de således oprettede produktkoder bør der vedtages særlige bestemmelser.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I sektor 6 i bilag I til forordning (EØF) nr. 3846/87

- affattes teksten vedrørende KN-kode 1602 som angivet i bilag I til nærværende forordning

- indsættes den fodnote 17 og 18, der er anført i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes på eksportlicensansøgninger, der indgives fra den 13. maj 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 282 af 1.11.1975, s. 1.

(2) EFT L 156 af 29.6.2000, s. 5.

(3) EFT L 366 af 24.12.1987, s. 1.

(4) EFT L 76 af 19.3.2002, s. 11.

BILAG I

">TABELPOSITION>"

BILAG II

"(17) I tilfælde af, at tarifering af produkter som skinke eller stykker af skinke i pos. 1602 41 10 91/10 ikke er berettiget ud fra punkt 2 i de supplerende bestemmelser til kapitel 16 i KN, kan der ydes restitution for produktkode 1602 42 10 91/10 eller i givet fald for produktkode 1602 49 19 91/30, uden at dette berører anvendelsen af artikel 51 i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999 (EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11).

(18) I tilfælde af, at tarifering af produkter som bov eller stykker af bov i pos. 1602 42 10 91/10 ikke er berettiget ud fra punkt 2 i de supplerende bestemmelser til kapitel 16 i KN, kan der ydes restitution for produktkode 1602 49 19 91/30, uden at dette berører anvendelsen af artikel 51 i forordning (EF) nr. 800/1999."