32002R0564

Kommissionens forordning (EF) nr. 564/2002 af 2. april 2002 om ændring af visse dele af varespecifikationen for to betegnelser i bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler og om ændring af visse dele af varespecifikationen for en betegnelse i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (Marchfeldspargel/Baena/Lammefjordsgulerod)

EF-Tidende nr. L 086 af 03/04/2002 s. 0007 - 0010


Kommissionens forordning (EF) nr. 564/2002

af 2. april 2002

om ændring af visse dele af varespecifikationen for to betegnelser i bilaget til forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler og om ændring af visse dele af varespecifikationen for en betegnelse i bilaget til forordning (EF) nr. 2400/96 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (Marchfeldspargel/Baena/Lammefjordsgulerod)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om Det Europæisk Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2796/2000(2), særlig artikel 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den østrigske regering har i henhold til artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2081/92 for betegnelsen "Marchfeldspargel" der er registreret som beskyttet geografisk betegnelse i Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96(3) om ændring af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 af 12. juni 1996 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1778/01(5), anmodet om ændring af betegnelsen af produktet og om tilføjelse af flere sorter asparges.

(2) Den spanske regering har i henhold til artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2081/92 for betegnelsen " Baena", der er registreret som oprindelsesbetegnelse i forordning (EF) nr. 1107/96 anmodet om ændring af det geografiske område, navnlig om tilføjelse af landsbyen "Castro del Río", samt om en ændring af produktets beskrivelse.

(3) Den danske regering har i henhold til artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2081/92 for betegnelsen "Lammefjordsgulerod", der er registreret som beskyttet geografisk betegnelse i Kommissionens forordning (EF) nr. 2400/96(6) af 17. december 1996 om optagelse af visse betegnelser i det register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler(7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 245/2002, anmodet om ændring af det geografiske område, navnlig tilføjelse af følgende tre små områder "Sidinge Fjord, Klintsø og Svinninge Vejle", af beviset for oprindelsen og tilknytningen.

(4) Efter en gennemgang af disse tre anmodninger om ændring er det konkluderet, at der ikke er tale om mindre ændringer.

(5) I henhold til proceduren i artikel 9 i forordning (EØF) nr. 2081/92, og da der ikke er tale om mindre ændringer, finder proceduren i artikel 6 tilsvarende anvendelse.

(6) Det konkluderes i disse tre tilfælde, at der er tale om en ændring, der er i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2081/92; Kommissionen har efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende(8) ikke modtaget nogen indsigelser mod de omhandlede betegnelser i den i nævnte forordnings artikel 7 omhandlede forstand.

(7) Derfor skal disse ændringer registreres og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringerne i bilaget til denne forordning er registreret og offentliggjort i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2081/92.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. april 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1.

(2) EFT L 324 af 21.12.2000, s. 26.

(3) EFT L 163 af 2.7.1996, s. 19.

(4) EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1.

(5) EFT L 240 af 7.9.2001, s. 6.

(6) EFT L 327 af 17.12.1996, s. 11.

(7) EFT L 39 af 9.2.2002, s. 12.

(8) EFT C 60 af 24.2.2001, s. 15 (Lammefjordsgulerod) og EFT C 63 af 28.2.2001, s. 5 (Marchfeldspargel og Baena).

BILAG

ØSTRIG

Marchfeldspargel

Ændringer: bilag 2 til varespecifikationen:

- Ad punkt 5: "Beskrivelse af egenskaber": "stænglernes længde":

I stedet for: "Hvide og violette asparges må højst være 21 cm lange, violetgrønne og grønne asparges højst 25 cm lange"

læses: "Hvide og violette asparges må højst være 22 cm lange, violetgrønne og grønne asparges højst 25 cm lange."

- Ad punkt 5: "Beskrivelse af råvarer":

Følgende sorter tilføjes:

Tyske sorter: "Eposs, Ravel, Ramos"

Franske sorter: "Viola"

Amerikanske sorter: "Mary Washington".

- Ad punkt 5: "Beskrivelse af kendetegn i forhold til lignende produkter" Sætningerne "Hvide og violette asparges må højst være 21 cm lange. Lignende produkter er 22 cm" udgår.

SPANIEN

Baena

- I afsnittet "beskrivelse":

i stedet for:

denne betegnelse omfatter følgende typer olie:

Type A. Maksimal surhedsgrad: 0,5°; frugtagtig, behagelig og sødlig smag.

Type B. Maksimal surhedsgrad 0,9°; frugtagtig, behagelig og sødlig smag.

Type C. Maksimal surhedsgrad 1,3°; mild og sødlig smag.

Type D. Maksimal surhedsgrad 1°; kraftig frugtagtig smag af bitter mandel.

Disse oliers farve svinger mellem gylden og stærkt grøn. Analyseværdier:

Peroxidtal: maksimum 0,15

K270: maksimum 0,1 %

Vandindhold: maksimum 0,1 %

Urenheder: maksimum 0,1 %

læses:

Denne betegnelse omfatter følgende typer olie:

Type A. Maksimal surhedsgrad 0,4°; frugtagtig aroma og smag, antydning af bitter mandel.

Type B. Maksimal surhedsgrad 1°; moden frugtagtig aroma og smag, behagelig og sødlig.

De to typer jomfruoliers farve kan svinge fra gulgrøn til gylden.

Analyseværdier:

Peroxidtal: maksimum 15 milliækvivalenter aktiv syre pr. kg olie

Absorptionskoefficient (K270): maksimum 0,1 %

Vandindhold: maksimum 0,1 %

Urenheder: maksimum 0,1 %.

- I afsnittet "geografisk område":

I stedet for:

Baena, Luque, Doña Mencía, Nueva Carteya og Zuheros

læses:

Baena, Luque, Doña Mencia, Nueva Carteya, Zuheros og Castro del Río.

DANMARK

Lammefjordsgulerod

- Geografisk område:

I stedet for:

Lammefjordsguleroden stammer fra det inddæmmede område af Lammefjorden, som fysisk afgrænses af Ringkanal og Audebodæmningen. Lammefjorden er beliggende i Odsherred på Sjælland

læses:

Lammefjordsguleroden stammer fra det inddæmmede område af Lammefjorden, som fysisk afgrænses af Ringkanal og Audebodæmningen. Lammefjorden er beliggende i Odsherred på Sjælland. Svinninge Vejle er den del af den udtørrede Lammefjord, som ligger længst inde i fjorden. Området blev afvandet før Lammefjorden, da det primært var eng og lavvand. Sidinge Fjord er ligeledes et inddæmmet område af Isefjorden. Geografisk ligger det lidt nord for Lammefjorden. Klintsø er det nordligste område. Det var oprindelig en fjord, hvor mundingen er lukket af naturlige aflejringer. Området er ligeledes omgivet af afvandingskanaler.

- Bevis for oprindelse:

I stedet for:

Da Lammefjordsgulerødder skal vaskes og emballeres på godkendte vaskerier på Lammefjorden, er det her, oprindelsesdokumentationen samles. En af betingelserne for at blive et godkendt vaskeri er nemlig, at der føres kontroljournaler for tilgang af gulerødder fra dyrkningsstedet samt en klar fysisk adskillelse af Lammefjordsgulerødder og eventuelle "eksterne" gulerødder. Plantedirektoratets IP-kontrol er ekstra kontrol af disse forhold.

læses:

Da Lammefjordsgulerødder skal vaskes og emballeres på godkendte vaskerier på Lammefjorden, er det her, oprindelsesdokumentationen samles. En af betingelserne for at blive et godkendt vaskeri er nemlig, at der føres kontroljournaler for tilgang af gulerødder fra dyrkningsstedet samt sikres en klar fysisk adskillelse af Lammefjordsgulerødder og eventuelle gulerødder, der er dyrket på almindelig sandjord uden for de nævnte områder. Plantedirektoratets IP-kontrol er ekstra kontrol af disse forhold.

- Tilknytning:

I stedet for:

I 1873 startede inddæmningen af Lammefjorden. Hermed blev et enestående godt landbrugsområde skabt, idet den gamle fjordbunds bonitet for størstepartens vedkommende var dyndet og dermed meget rig på næringsstoffer. Næringsstofferne er støbt ved, at døde dyr og planter igennem årtusinder er sunket ned på havbunden og efterhånden omskabt til dynd (nogle steder i mere end 20 meters tykkelse). I dyndet blev sand, men især lerpartikler, også aflejret. Store dele af Lammefjorden er næsten stenfri, og de mange gamle muslingeskaller og østersskaller giver et naturligt højt indhold af kalk.

De gamle bredzoner har sandet jord, hvor sandet er slebet og mere blødt og rundt end traditionelle sandjorder. Alle disse ovenstående forhold har betydning for dyrkning af Lammefjordsgulerødder.

læses:

I Lammefjordsregionen var Sidinge Fjord det første område, der blev udtørret. Derefter blev Svinninge Vejle udtørret, og i 1873 startede inddæmningen af det største område, Lammefjorden. Til sidst blev Klintsø tørlagt. Hermed blev et enestående godt landbrugsområde skabt, idet den gamle fjordbunds bonitet for størstepartens vedkommende var dyndet og dermed meget rig på næringsstoffer. Næringsstofferne er støbt ved, at døde dyr og planter igennem årtusinder er sunket ned på havbunden og efterhånden omskabt til dynd (nogle steder i mere end 20 meters tykkelse). I dyndet blev sand, men især lerpartikler, også aflejret. Store dele er næsten stenfri, og de mange gamle muslingeskaller og østersskaller giver et naturligt højt indhold af kalk.

De gamle bredzoner har sandet jord, hvor sandet er slebet og mere blødt og rundt end traditionelle sandjord, hvilket betyder, at der ikke kommer ridser i gulerødderne ved optagning. Derved undgås den kedelige grå farve, som kendetegner almindelige sandjordsgulerødder. Alle disse forhold har betydning for dyrkning af Lammefjordsgulerødder.