32002R0465

Kommissionens forordning (EF) nr. 465/2002 af 14. marts 2002 om udstedelse af eksportlicenser efter ordning A3 for frugt og grøntsager

EF-Tidende nr. L 073 af 15/03/2002 s. 0015 - 0015


Kommissionens forordning (EF) nr. 465/2002

af 14. marts 2002

om udstedelse af eksportlicenser efter ordning A3 for frugt og grøntsager

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001 af 8. oktober 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår eksportrestitutioner for frugt og grøntsager(1), særlig artikel 4, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 226/2002(2) har åbnet en licitation ved fastsættelse af de vejledende restitutionssatser og de vejledende mængder for eksportlicenser efter ordning A3, undtagen dem, der er ansøgt om som led i fødevarehjælp.

(2) På grundlag af de indgivne bud skal der fastsættes maksimumssatser for restitutionen og udstedelsesprocentsatser, der vedrører de bud, der er indgivet til disse maksimumssatser.

(3) For apelsiner, citroner og æbler er den maksimumssats, der er nødvendig for tildeling af licenser for den vejledende mængde inden for rammerne af den mængde, der er afgivet bud for, ikke halvanden gang højere end den vejledende restitutionssats -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For appelsiner, citroner og æbler er maksimumssatserne for restitutionen og udstedelsesprocentsatserne for den licitation, der blev åbnet ved forordning (EF) nr. 226/2002, angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 15. marts 2002.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 9.10.2001, s. 8.

(2) EFT L 38 af 8.2.2002, s. 8.

BILAG

>TABELPOSITION>