Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/88/EF af 9. december 2002 om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner
EU-Tidende nr. L 035 af 11/02/2003 s. 0028 - 0081
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/88/EF af 9. december 2002 om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen(1), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2), efter høring af Regionsudvalget, efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) Auto Oil II-programmet havde til formål at udpege omkostningseffektive strategier, hvormed Fællesskabets luftkvalitetsmålsætninger kan opfyldes. Kommissionen nåede ved sin gennemgang af Auto Oil II-programmet til den konklusion, at der er behov for yderligere foranstaltninger til løsning af især problemerne med ozon og partikelemission. Nyligt arbejde med etablering af nationale emissionslofter har vist, at der er behov for yderligere foranstaltninger, hvis luftkvalitetsmålsætningerne i fællesskabslovgivningen skal opfyldes. (2) Der er trinvis blevet indført strenge krav til emissionen fra vejkøretøjer, og det er allerede besluttet, at kravene skal skærpes yderligere. Mobile ikke-vejgående maskiners relative bidrag til forureningen bliver derfor større og større. (3) Ved direktiv 97/68/EF(4) er der indført emissionsgrænseværdier for forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner. (4) Selv om direktiv 97/68/EF i første omgang kun omfattede visse motorer med kompressionstænding, fremgår det af betragtning 5 i nævnte direktiv, at der påregnedes en senere udvidelse af direktivets gyldighedsområde til også at omfatte navnlig benzinmotorer. (5) Emissionerne fra små gnisttændingsmotorer (benzinmotorer) i forskellige typer maskiner medvirker betydeligt til velkendte luftkvalitetsproblemer, både nuværende og kommende, især ozondannelse. (6) Strenge miljøkrav til emissionerne fra små gnisttændingsmotorer i USA viser, at det er muligt at nedbringe emissionerne betydeligt. (7) Når der ikke findes fællesskabslovgivning, er det muligt at markedsføre motorer med en teknologi, der miljømæssigt er gammeldags, hvilket er en trussel for Fællesskabets luftkvalitetsmålsætninger, og at vedtage national lovgivning på området, hvilket kan skabe hindringer for samhandelen. (8) Direktiv 97/68/EF stemmer nøje overens med den tilsvarende amerikanske lovgivning, og en fortsat overensstemmelse vil være til gavn for både erhvervslivet og miljøet. (9) De europæiske virksomheder har behov for en vis frist for at kunne opfylde emissionskravene, især de fabrikanter, der endnu ikke driver handel på verdensplan. (10) I direktiv 97/68/EF er der fulgt et totrinsprincip for motorer med kompressionstænding. Det samme er tilfældet for de amerikanske bestemmelser for gnisttændingsmotorer. Det havde været muligt at benytte et ettrinsprincip i fællesskabslovgivningen, men derved ville området have været uden regulering i endnu fire til fem år. (11) For at opnå den nødvendige fleksibilitet til verdensomspændende tilpasning indføres der adgang til undtagelser, som skal vedtages efter komitologiproceduren. (12) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(5). (13) Direktiv 97/68/EF bør ændres i overensstemmelse med ovenstående - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Direktiv 97/68/EF ændres således: 1) Artikel 2 ændres således: a) Ottende led, "markedsføring", affattes således: "- 'markedsføring': første tilførsel til markedet mod betaling eller gratis af en motor med henblik på distribuering og/eller anvendelse i Fællesskabet". b) Følgende led tilføjes: "- 'udskiftningsmotor': en fabriksny motor, der erstatter motoren i en maskine, og som leveres udelukkende til dette formål - 'håndbåret motor': en motor, der opfylder mindst en af følgende betingelser: a) Motoren skal benyttes i et redskab, som bæres af operatøren hele tiden under udførelsen af dets tilsigtede funktioner. b) Motoren skal benyttes i et redskab, som skal anvendes i flere positioner, f.eks. op og ned eller til siden, for at udføre sine tilsigtede funktioner. c) Motoren skal benyttes i et redskab, hvis samlede vægt inklusive motor (uden væsker) ikke overstiger 20 kg, og som tillige udviser mindst et af følgende kendetegn: i) Operatøren er nødt til enten at støtte eller bære udstyret hele tiden, mens det udfører sine tilsigtede funktioner. ii) Operatøren er nødt til enten at støtte udstyret eller holde det i den rigtige retning hele tiden, mens det udfører sine tilsigtede funktioner. iii) Motoren skal benyttes i en generator eller en pumpe - 'ikke-håndbåret motor': en motor, der ikke er omfattet af definitionen af en håndbåret motor - 'håndbåret motor til erhvervsmæssig brug, som benyttes i flere positioner': en håndbåret motor, der opfylder betingelserne i både litra a) og b) i definitionen af en håndbåret motor, og for hvilken motorfabrikanten til den godkendende myndigheds tilfredshed har godtgjort, at en emissionsholdbarhedstid for kategori 3 (i henhold til punkt 2.1 i bilag IV, tillæg 4) finder anvendelse på denne motor - 'emissionsholdbarhedstid': det antal timer, der ifølge bilag IV, tillæg 4, skal benyttes til at bestemme forringelsesfaktorerne - 'små motorfamilier': gnisttændingsmotorfamilier med en samlet årlig produktion på under 5000 enheder - 'små fabrikanter af gnisttændingsmotorer': fabrikanter med en samlet årlig produktion på under 25000 enheder". 2) Artikel 4 ændres således: a) I stk. 2 foretages følgende ændringer: i) I første punktum erstattes "bilag VI" med "bilag VII". ii) I andet punktum erstattes "bilag VII" med "bilag VIII". b) I stk. 4 foretages følgende ændringer: i) I litra a) erstattes "bilag VIII" med "bilag IX". ii) I litra b) erstattes "bilag IX" med "bilag X". c) I stk. 5 erstattes "bilag X" med "bilag XI". 3) Artikel 7, stk. 2, affattes således: "2. Medlemsstaterne skal acceptere de typegodkendelser og i givet fald de tilsvarende godkendelsesmærker, der er opført i bilag XII, som værende i overensstemmelse med dette direktiv." 4) I artikel 9 foretages følgende ændringer: a) Overskriften "Tidsplan" erstattes af "Tidsplan - motorer med kompressionstænding". b) I stk. 1 erstattes "bilag VI" med "bilag VII". c) I stk. 2 foretages følgende ændringer: i) "bilag VI" erstattes med "bilag VII". ii) "punkt 4.2.1 i bilag I" erstattes med "punkt 4.1.2.1 i bilag I". d) I stk. 3 foretages følgende ændringer: i) "bilag VI" erstattes med "bilag VII". ii) "punkt 4.2.3 i bilag I" erstattes med "punkt 4.1.2.3 i bilag I". e) I stk. 4, første afsnit, ændres "markedsføring af fabriksnye mobile ikke-vejgående motordrevne maskiner samt salg eller brug af fabriksnye motorer" til "markedsføring af motorer". 5) Følgende artikel indsættes: "Artikel 9a Tidsplan - gnisttændingsmotorer 1. INDDELING I KLASSER I dette direktiv inddeles gnisttændingsmotorer i følgende klasser: hovedklasse S: små motorer med nettoeffekt <= 19 kW. Hovedklasse S opdeles i to kategorier: H: motorer til håndbårne maskiner N: motorer til ikke-håndbårne maskiner. >TABELPOSITION> 2. MEDDELELSE AF TYPEGODKENDELSER Medlemsstaterne må ikke efter den 11. august 2004 nægte typegodkendelse af en type eller familie af gnisttændingsmotorer eller nægte at udstede det i bilag VII beskrevne dokument og må ikke stille andre typegodkendelseskrav med hensyn til luftforurenende emissioner fra mobile ikke-vejgående maskiner med monteret motor, hvis kravene i dette direktiv med hensyn til emissionerne af forurenende luftarter er opfyldt. 3. TYPEGODKENDELSER, TRIN I Medlemsstaterne skal nægte typegodkendelse af en motortype eller en motorfamilie samt udstedelse af det i bilag VII beskrevne dokument og nægte enhver anden form for typegodkendelse af en mobil ikke-vejgående maskine, hvori en motor er monteret senere end 11. august 2004, hvis motoren ikke opfylder kravene i dette direktiv, og når emissionen af forurenede luftarter fra motoren ikke opfylder grænseværdierne i tabellen i punkt 4.2.2.1 i bilag I. 4. TYPEGODKENDELSER, TRIN II Medlemsstaterne skal nægte typegodkendelse af en motortype eller en motorfamilie samt udstedelse af de i bilag VII beskrevne dokumenter og nægte enhver anden form for typegodkendelse af en mobil ikke-vejgående maskine med monteret motor efter 1. august 2004 for motorer i klasse SN:1 og SN:2 efter 1. august 2006 for motorer i klasse SN:4 efter 1. august 2007 for motorer i klasse SH:1, SH:2 og SN:3 efter 1. august 2008 for motorer i klasse SH:3, hvis motoren ikke opfylder kravene i dette direktiv, og når emissionen af forurenede luftarter fra motoren ikke opfylder grænseværdierne i tabellen i punkt 4.2.2.2 i bilag I. 5. MARKEDSFØRING - MOTORPRODUKTIONSDATOER Bortset fra maskiner og motorer bestemt til eksport til tredjelande tillader medlemsstaterne seks måneder efter den dato, der er anført i stk. 3 og 4 for den pågældende kategori, kun markedsføring af motorer, uanset om de allerede er monteret i en maskine, hvis de opfylder kravene i dette direktiv. 6. MÆRKNING VED FREMRYKKET OVERHOLDELSE AF TRIN II For motortyper eller -familier, der allerede før den i stk. 4 fastsatte frist overholder grænseværdierne i tabellen i bilag I, punkt 4.2.2.2, tillader medlemsstaterne en særlig mærkning, hvoraf fremgår, at den pågældende motor overholder de krævede grænseværdier før den fastsatte frist. 7. UNDTAGELSER Følgende maskiner er undtaget fra gennemførelsesfristerne for emissionsgrænsekravene i trin II for en periode på tre år fra ikrafttrædelsen af disse emissionsgrænsekrav. I disse tre år finder emissionsgrænsekravene i trin I fortsat anvendelse: - håndholdte motorkædesave: håndholdt apparat beregnet til opskæring af træ ved hjælp af en savkæde, der betjenes med to hænder og har et slagvolumen på over 45 cm3, i henhold til EN-ISO 11681-1 - maskiner med tophåndtag (håndholdt boremaskine og kædesave til træ): håndholdt apparat med håndtag foroven beregnet til at bore huller eller til opskæring af træ ved hjælp af en savkæde (i henhold til ISO 11681-2 - håndholdte buskryddere med forbrændingsmotor: håndholdt apparat med en roterende klinge af metal eller plast beregnet til at klippe ukrudt, buske, mindre træer og tilsvarende vækster. Skal konstrueres i henhold til EN-ISO 11806 og kunne anvendes i flere positioner, f.eks. vandret eller op og ned, og har et slagvolumen på over 40 cm3 - håndholdte hækklippere: håndholdt apparat beregnet til at klippe hække og buske ved hjælp af en eller flere frem- og tilbagegående klinger, i henhold til EN 774 - håndholdte vinkelslibere med forbrændingsmotor: håndholdt apparat beregnet til at skære i hårde materialer som f.eks. sten, asfalt, beton eller stål ved hjælp af en roterende klinge og med et slagvolumen på over 50 cm3, i henhold til EN 1454, og - ikke-håndholdte, vandretakslede motorer i klasse SN:3: kun motorklasse SN:3 ikke-håndholdte maskiner med vandret aksel, som har en nettoeffekt på op til eller under 2,5 kW, og som hovedsagelig anvendes til særlige, industrielle formål, herunder haveredskaber, rulleskærere, plæneluftere og elgeneratorer. 8. VALGFRI UDSÆTTELSE AF GENNEMFØRELSEN Medlemsstaterne kan dog for hver kategori udsætte datoerne i stk. 3, 4 og 5 i to år for motorer, der er fremstillet inden de nævnte datoer." 6) I artikel 10 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: "1. Kravene i artikel 8, stk. 1 og 2, artikel 9, stk. 4, og artikel 9a, stk. 5, gælder ikke: - motorer til anvendelse i forsvaret - motorer, der er undtaget i henhold til stk. 1a og 2." b) Følgende stykke indsættes: "1a. En udskiftningsmotor skal opfylde de grænseværdier, som den erstattede motor skulle opfylde, da den oprindelig blev markedsført. Påskriften 'UDSKIFTNINGSMOTOR' fastgøres med en mærkat på motoren eller indsættes i instruktionsbogen." c) Følgende stykker tilføjes: "3. Kravene i artikel 9a, stk. 4 og 5, udskydes i tre år for små fabrikanter af motorer. 4. For små motorfamilier op til maksimalt 25000 enheder erstattes kravene i artikel 9a, stk. 4 og 5, af de tilsvarende trin I-krav, forudsat at de forskellige motorfamilier alle har forskellige slagvolumener." 7) Artikel 14 og 15 erstattes af følgende artikler: "Artikel 14 Tilpasning til den tekniske udvikling Ændringer, der er påkrævede for at tilpasse bilagene til den tekniske udvikling, vedtages, med undtagelse af kravene i bilag I, punkt 1, 2.1-2.8, og punkt 4, af Kommissionen efter proceduren i artikel 15, stk. 2. Artikel 14a Procedure for undtagelser Kommissionen undersøger eventuelle tekniske vanskeligheder i forbindelse med overholdelse af trin II-kravene for visse former for anvendelse af motorerne, navnlig mobile maskiner, i hvilke der er monteret motorer af klasse SH:2 og SH:3. Hvis Kommissionen i sine undersøgelser konstaterer, at visse mobile maskiner, navnlig håndbårne motorer til erhvervsmæssig brug, som benyttes i flere positioner, af tekniske årsager ikke kan overholde disse tidsfrister, forelægger den efter proceduren i artikel 15, stk. 2, senest den 31. december 2003 en rapport ledsaget af passende forslag til forlængelse af den i artikel 9a, stk. 7, nævnte periode og/eller yderligere undtagelsesbestemmelser med en maksimal varighed på fem år bortset fra særlige omstændigheder for sådanne maskiner. Artikel 15 Udvalg 1. Kommissionen bistås af Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af Direktiverne om Fjernelse af Tekniske Hindringer for Handelen med Motorkøretøjer, i det følgende benævnt 'udvalget'. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF(6), jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. 3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden." 8) Følgende bilagsfortegnelse indsættes foran bilagene: "Bilagsfortegnelse >TABELPOSITION>". 9) Bilagene ændres som anført i bilaget til dette direktiv. Artikel 2 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 11. august 2004. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3 Kommissionen forelægger senest den 11. august 2004 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag vedrørende de potentielle omkostninger og fordele samt gennemførligheden a) med hensyn til at nedbringe partikelemissionen fra små gnisttændingsmotorer, navnlig for så vidt angår totaktsmotorer. Rapporten skal omfatte: i) en vurdering af sådanne motorers bidrag til partikelemissionen, og hvorledes de foreslåede emissionsreduktioner kunne medvirke til at forbedre luftkvaliteten og mindske indvirkningerne på helbredet ii) prøvninger, målemetoder og -udstyr, som kunne anvendes til at påvise partikelemissioner fra små gnisttændingsmotorer ved typegodkendelse iii) arbejde og konklusion inden for rammerne af partikelmåleprogrammet iv) udviklingen inden for prøvningsmetoder, motorteknologi, rensning af udstødning samt højere standarder for brændstof og motorolie, og v) omkostningerne ved at nedbringe partikelemissionen fra små gnisttændingsmotorer og omkostningseffektiviteten af enhver foreslået foranstaltning b) med hensyn til at nedbringe emissionen fra fritidskøretøjer, herunder snescootere og gokarter, der ikke er omfattet i øjeblikket c) med hensyn til at nedbringe emissionen af forurenende luftarter og partikler fra små motorer på under 18 kW med kompressionstænding d) med hensyn til at nedbringe emissionen af forurenende luftarter og partikler fra lokomotivmotorer med kompressionstænding. Der bør udarbejdes en prøvningsmetode til at måle sådanne emissioner. Artikel 4 Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 5 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2002. På Europa-Parlamentets vegne P. Cox Formand På Rådets vegne H. C. Schmidt Formand (1) EFT C 180 E af 26.6.2001, s. 31. (2) EFT C 260 af 17.9.2001, s. 1. (3) Europa-Parlamentets udtalelse af 2.10.2001 (EFT C 87 E af 11.4.2002, s. 18), Rådets fælles holdning af 25.3.2002 (EFT C 145 E af 18.6.2002, s. 17), og Europa-Parlamentets afgørelse af 2.7.2002 (endnu ikke offentliggjort i EUT). (4) EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/63/EF (EFT L 227 af 23.8.2001, s. 41). (5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. BILAG 1) Bilag I ændres således: a) Første punktum i punkt 1 "ANVENDELSESOMRÅDE" affattes således: Dette direktiv finder anvendelse på motorer, der skal monteres i mobile ikke-vejgående maskiner, og hjælpemotorer, der er monteret i køretøjer til person- og godstransport ad vej. b) Punkt 1, A, B, C, D og E, affattes således: A. er beregnet til og egnet til at bevæge sig eller blive fremdrevet på jorden på eller uden for vej og har enten: i) en motor med kompressionstænding og en nettoeffekt, jf. punkt 2.4, på mindst 18 kW og højst 560 kW (4), som kører med vekslende hastighed og ikke med én konstant hastighed. Maskiner, hvis motorer ... (resten uændret indtil "- mobilkraner.") eller ii) en motor med kompressionstænding og en nettoeffekt, jf. punkt 2.4, på mindst 18 kW og højst 560 kW, som kører med konstant hastighed. Grænserne finder først anvendelse fra den 31. december 2006. Maskiner, hvis motorer falder ind under denne definition, omfatter, men er ikke begrænset til: - kompressorer - elaggregater med varierende belastning, bl.a. til køle- og svejseanlæg - vandpumper - plænepleje, flishuggere, snerydningsudstyr og fejemaskiner eller iii) en benzindrevet gnisttændingsmotor, hvis nettoeffekt, jf. punkt 2.4, er højst 19 kW. Maskiner, hvis motorer falder ind under denne definition, omfatter, men er ikke begrænset til: - plæneklippere - kædesave - elgeneratorer - vandpumper - buskryddere. Direktivet gælder ikke for følgende anvendelser: B. skibe C. jernbanelokomotiver D. luftfartøjer E. fritidskøretøjer, f.eks.: - snescootere - ikke-vejgående motorcykler - terrængående køretøjer. c) Punkt 2 ændres således: - I fodnote 2 i punkt 2.4 tilføjes følgende: "... undtagen for luftkølede motorer med ventilatoren monteret direkte på krumtapakslen (jf. bilag VII, tillæg 3)." - I punkt 2.8 tilføjes følgende led: - For motorer, der skal prøves efter G1-cyklussen, er mellemhastigheden 85 % af den maksimale mærkehastighed (jf. punkt 3.5.1.2 i bilag IV). - Følgende punkter tilføjes: 2.9. "justerbar parameter": en anordning, et system eller et konstruktionselement, der er fysisk stilbart og kan indvirke på emissionen eller motorens præstationer under emissionsprøvningen eller normal drift 2.10. "efterbehandling": at udstødningsgasserne ledes gennem en anordning eller et system for at opnå en kemisk eller fysisk ændring af gasserne, inden de ledes ud til atmosfæren 2.11. "gnisttændingsmotor": en motor, der fungerer efter princippet med gnisttænding 2.12. "hjælpeanordning til emissionskontrol": en anordning, der følger motorens driftsparametre med henblik på at regulere en eller flere komponenter i emissionskontrolsystemet 2.13. "emissionskontrolsystem": en anordning, et system eller et konstruktionselement, der kontrollerer eller begrænser emissionen 2.14. "brændstofsystem": samtlige komponenter, der medvirker ved dosering og blanding af brændstoffet 2.15. "hjælpemotor": en motor, der er monteret i eller på et motorkøretøj, men ikke er med til at drive køretøjet fremad 2.16. "sekvenslængde": tidsrummet fra ophør af hastigheden og/eller drejningsmomentet i den foregående sekvens eller i prækonditioneringsfasen til begyndelsen af den efterfølgende sekvens. Sekvenslængden indbefatter tid til ændring af hastighed og/eller drejningsmoment samt til indledende stabilisering i hver sekvens. - Punkt 2.9 bliver til punkt 2.17, og punkt 2.9.1-2.9.3 bliver til punkt 2.17.1-2.17.3. d) Punkt 3 ændres således: - Punkt 3.1 affattes således: 3.1. Motorer med kompressionstænding, der er godkendt i henhold til dette direktiv, skal være påført:. - I punkt 3.1.3 foretages følgende ændring: "bilag VII" ændres til "bilag VIII". - Følgende punkt indsættes: 3.2. Gnisttændingsmotorer, som er godkendt i henhold til dette direktiv, skal være påført: 3.2.1. motorfabrikantens fabriksmærke eller firmabetegnelse 3.2.2. EF-typegodkendelsesnummer som beskrevet i bilag VIII. - Punkt 3.2-3.6 bliver til punkt 3.3-3.7. - I det nye punkt 3.7 ændres "bilag VI" til "bilag VII". e) Punkt 4 ændres således: - Følgende overskrift indsættes: "4.1. Motorer med kompressionstænding". - Punkt 4.1 bliver til punkt 4.1.1, og henvisningen til punkt 4.2.1 og 4.2.3 erstattes med en henvisning til punkt 4.1.2.1 og 4.1.2.3. - Punkt 4.2 bliver til punkt 4.1.2, og heri ændres "bilag V" til "bilag VI". - Punkt 4.2.1 bliver til punkt 4.1.2.1. Punkt 4.2.2 bliver til punkt 4.1.2.2, og heri ændres "punkt 4.2.1" til "punkt 4.1.2.1". Punkt 4.2.3-4.2.4 bliver til punkt 4.1.2.3-4.1.2.4. f) Følgende punkt indsættes: 4.2. Gnisttændingsmotorer 4.2.1. Almindelige forhold Alle dele, der kan have indflydelse på emissionen af forurenende luftarter, skal være udformet, konstrueret og anbragt således, at motoren under normale driftsforhold og uanset eventuelle vibrationer opfylder forskrifterne i dette direktiv. Fabrikanten skal træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger for at sikre effektiv begrænsning af de nævnte emissioner i henhold til dette direktiv i hele motorens levetid og ved normal brug, jf. forskrifterne i bilag IV, tillæg 4. 4.2.2. Specifikationer for emission af forurenende stoffer Forurenende luftarter afgivet af den til prøvning indleverede motor måles efter metoderne i bilag VI (under brug af eventuelt efterbehandlingsudstyr). Andre systemer eller analysatorer kan godkendes, forudsat at de giver tilsvarende resultater som følgende referencesystemer: - for forurenende luftarter målt i ufortyndet udstødningsgas: det i bilag VI, figur 2, viste system - for forurenende luftarter målt i den fortyndede udstødningsgas i et totalstrømfortyndingssystem: det i bilag VI, figur 3, viste system. 4.2.2.1. Emissionerne af kulmonoxid, kulbrinter, kvælstofoxider samt kulbrinter og kvælstofoxider tilsammen må for trin I ikke overstige de i nedenstående tabel angivne værdier: Trin I >TABELPOSITION> 4.2.2.2. I trin II må emissionen af kulmonoxid og emissionen af kulbrinter og kvælstofoxider tilsammen ikke overstige de i nedenstående tabel angivne værdier: Trin II((Jf. bilag 4, tillæg 4: Forringelsesfaktorer.)) >TABELPOSITION> NOx-emissionen må i ingen af motorklasserne overstige 10 g/kWh. 4.2.2.3. Uanset definitionen af "håndbåret motor" i artikel 2 i dette direktiv skal totaktsmotorer til snekastere kun opfylde SH:1-, SH:2- eller SH:3-krav. g) Punkt 6.3-6.9 erstattes af følgende punkter: 6.3. De enkelte cylindres slagvolumen, inden for 85 og 100 % af det største slagvolumen i motorfamilien. 6.4. Luftindtag 6.5. Brændstoftype: - diesel - benzin. 6.6. Forbrændingskammerets type/konstruktion 6.7. Ventiler og porte - arrangement, størrelse og antal 6.8. Brændstofsystem: for diesel: - pumpeindsprøjtning - ledningspumpe - fordelerpumpe - enkeltelement - enkeltindsprøjtning for benzin: - karburator - indirekte indsprøjtning - direkte indsprøjtning. 6.9. Forskellige systemer: - udstødningsrecirkulation (EGR) - vandindsprøjtning/-emulsion - luftindblæsning - ladeluftkøling - tændingstype (kompression, gnist). 6.10. Efterbehandling af udstødningsgassen: - oxidationskatalysator - reduktionskatalysator - trevejskatalysator - termisk reaktor - partikelfilter. 2) Bilag II ændres således: a) I tabellen i tillæg 2 foretages følgende ændringer: I tredje og sjette linje ændres "Afgivet brændstofmængde pr. takt (mm3)" til: "Afgivet brændstofmængde pr. takt (mm3) for dieselmotorer, brændstoftilførsel (g/h) for benzinmotorer". b) Tillæg 3 ændres således: - Overskriften til punkt 3 affattes således: "3. BRÆNDSTOFTILFØRSEL TIL DIESELMOTORER". - Følgende punkter indsættes: 4. BRÆNDSTOFTILFØRSEL TIL BENZINMOTORER 4.1. Karburator: ... 4.1.1. Fabrikat(er): ... 4.1.2. Type(r): ... 4.2. Indirekte indsprøjtning: singlepoint- eller multipointindsprøjtning ... 4.2.1. Fabrikat(er): ... 4.2.2. Type(r): ... 4.3. Direkte indsprøjtning: ... 4.3.1. Fabrikat(er): ... 4.3.2. Type(r): ... 4.4. Brændstoftilførsel (g/h) og luft/benzin-blandingsforhold ved mærkehastighed og med helt åbent gasspjæld. - Punkt 4 bliver til punkt 5, og følgende punkter tilføjes: 5.3. System til variabel ventilindstilling (hvis til stede og hvor indsugning og/eller udstødning) 5.3.1. Type: kontinuert eller on/off 5.3.2. Kamvinkel ved faseskift. - Følgende punkter tilføjes: 6. PORTKONFIGURATION 6.1. Placering, størrelse og antal 7. TÆNDINGSSYSTEM 7.1. Tændspole 7.1.1. Fabrikat(er): ... 7.1.2. Type(r): ... 7.1.3. Antal 7.2. Tændrør 7.2.1. Fabrikat(er): ... 7.2.2. Type(r): ... 7.3. Tændmagnet 7.3.1. Fabrikat(er): ... 7.3.2. Type(r): ... 7.4. Fortænding 7.4.1. Statisk fortænding i forhold til stemplets topstilling (krumtappens drejning i grader) ... 7.4.2. Evt. fortændingskurve: ... 3) Bilag III ændres således: a) Titlen affattes således: "PRØVNINGSFORSKRIFTER FOR MOTORER MED KOMPRESSIONSTÆNDING" b) Punkt 2.7 ændres således: "bilag VI" ændres til "bilag VII", og "bilag IV" ændres til "bilag V". c) Punkt 3.6 ændres således: - Punkt 3.6.1 og 3.6.1.1 affattes således: 3.6.1. Specifikationer for udstyr i henhold til bilag I, punkt 1A 3.6.1.1. Specifikation A: For motorer, der er omfattet af bilag I, punkt 1A, nr. i), skal følgende cyklus bestående af otte sekvenser(1) følges ved anvendelse af dynamometer på den testede motor: (skemaet uændret). - Følgende punkt indsættes: 3.6.1.2. Specifikation B: For motorer, der er omfattet af bilag I, punkt 1A, nr. ii), skal følgende cyklus bestående af fem sekvenser(2) følges ved anvendelse af dynamometer på den testede motor: >TABELPOSITION> Belastningstallene er procentværdier af det drejningsmoment, der svarer til basismærkeeffekten, der defineres som den maksimale effekt, der er til rådighed under en sekvens med variabel effekt, som kan køres i et ubegrænset antal timer om året mellem de fastsatte vedligeholdelsesintervaller og under nærmere angivne ydre forhold, idet der foretages vedligeholdelse som foreskrevet af fabrikanten(3). - Punkt 3.6.3 affattes således: 3.6.3. Prøvningssekvens Prøvningssekvensen påbegyndes. Rækkefølgen ved udførelse af prøverne skal svare til sekvensnumrene (stigende rækkefølge) ved den ovenfor beskrevne prøvningscyklus. I de enkelte sekvenser i den pågældende prøvningscyklus ... (resten uændret). d) Tillæg 1, punkt 1, ændres således: I punkt 1 og 1.4.3 ændres "bilag V" til "bilag VI". 4) Følgende bilag indsættes: "BILAG IV METODE TIL PRØVNING AF GNISTTÆNDINGSMOTORER 1. INDLEDNING 1.1. I dette bilag beskrives metoden til bestemmelse af emissioner af forurenende luftarter og partikler fra de prøvede motorer. 1.2. Ved prøvningen skal motoren være anbragt i prøvebænk og tilsluttet et dynamometer. 2. PRØVNINGSBETINGELSER 2.1. Prøvningsbetingelser for motoren Den absolutte temperatur (Ta) af motorens indsugningsluft måles ved motorens luftindtag i kelvin, det tørre atmosfæretryk (ps) måles i kPa, og parameteren fa fa bestemmes efter følgende anvisninger: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.1.1. Prøvningens gyldighed For at prøvningen kan anses for gyldig, skal parameteren favære: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.1.2. Motorer med ladeluftkøling Temperaturen af kølemediet og temperaturen af ladeluften skal registreres. 2.2. Motorens luftindtag Prøvemotorens luftindtagssystem skal være forsynet med en forsnævring, der højst afviger 10 % fra den af fabrikanten angivne øvre grænse for et nyt luftfilter ved driftsbetingelser, der af fabrikanten angives at svare til maksimal luftindstrømning for den pågældende motormontering. For små gnisttændingsmotorer (< 1000 cm3 slagvolumen) skal anvendes et system, der er repræsentativt for den monterede motor. 2.3. Motorens udstødningssystem Prøvemotorens udstødningssystem skal give et modtryk, der inden for 10 % svarer til den af fabrikanten foreskrevne øvre grænse ved driftsomstændigheder svarende til den deklarerede maksimaleffekt for den pågældende motormontering. For små gnisttændingsmotorer (< 1000 cm3 slagvolumen) skal anvendes et system, der er repræsentativt for den monterede motor. 2.4. Kølesystem Kølesystemets kapacitet skal være tilstrækkelig til at holde motorens driftstemperatur på den af fabrikanten angivne normalværdi. Denne bestemmelse finder anvendelse på enheder, som skal afmonteres, for at effekten kan måles, f.eks. ventilatoren, når denne må afmonteres for at skaffe adgang til krumtapakslen. 2.5. Smøreolie Smøreolien skal opfylde fabrikantens forskrifter for den pågældende motor og dens påtænkte anvendelse. Fabrikanten skal anvende motorsmøremidler, som er repræsentative for dem, der fås i handelen. Specifikationerne for den ved prøvningen anvendte smøreolie skal registreres i punkt 1.2 i bilag VII, tillæg 2, for gnisttændingsmotorer og forelægges sammen med prøvningsresultaterne. 2.6. Indstillelige karburatorer Motorer med karburator med begrænset justeringsmulighed skal afprøves ved begge yderpunkter af justeringsmuligheden. 2.7. Prøvningsbrændstof Der skal anvendes det i bilag V specificerede referencebrændstof. Oktantal og massefylde af det ved prøvningen anvendte referencebrændstof skal registreres i punkt 1.1.1 i bilag VII, tillæg 2, for gnisttændingsmotorer. For totaktsmotorer skal brændstof/smøreolieforholdet være det af fabrikanten anbefalede. Olieprocenten i brændstof/smøremiddelblandingen anvendt i totaktsmotorer og brændstoffets resulterende massefylde skal angives i punkt 1.1.4 i bilag VII, tillæg 2, for gnisttændingsmotorer. 2.8. Bestemmelse af dynamometerets indstilling Emissionsmålinger baseres på ukorrigeret bremseeffekt. Udstyr, som kun er nødvendigt til betjening af maskinen, og som kan monteres på denne, afmonteres under prøvningen. For udstyr, som ikke er afmonteret, bestemmes den optagne effekt med henblik på beregning af dynamometerindstillingen, bortset fra motorer, hvor sådant udstyr indgår som en integreret del af motoren (f.eks. ventilatoren på luftkølede motorer). Modstanden ved motorens luftindtag og modtrykket i udstødningsrøret indstilles på motorer, hvor sådan indstilling er mulig, svarende til de af fabrikanten angivne øvre grænser i overensstemmelse med punkt 2.2 og 2.3. De maksimale værdier af drejningsmomentet ved de foreskrevne prøvningshastigheder bestemmes ved forsøg, således at drejningsmomentet til de foreskrevne prøvningssekvenser kan beregnes. For motorer, der ikke er beregnet til at skulle arbejde ved forskellige omdrejningshastigheder med det største drejningsmoment, skal det maksimale drejningsmoment ved prøvningshastighederne angives af fabrikanten. Motorens indstilling beregnes for hver prøvningssekvens ved hjælp af formlen: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: S er dynamometerets indstilling (kW) PM er den maksimale observerede eller angivne effekt ved prøvningshastigheden under prøvningsbetingelserne (jf. tillæg 2 til bilag VII) (kW) PAE er den angivne samlede effekt, der optages af alt udstyr, som er monteret med henblik på prøvningen (kW) og ikke er foreskrevet i tillæg 3 til bilag VII L er den foreskrevne drejningsmomentprocent for den pågældende prøvningssekvens. Hvis forholdet >REFERENCE TIL EN GRAFIK> kan størrelsen af PAE kontrolleres af den tekniske tjeneste, der meddeler typegodkendelse. 3. PRØVEKØRSEL 3.1. Montering af måleudstyret Instrumenter og prøveudtagningssonder skal være monteret som foreskrevet. Anvendes et totalstrømssystem til fortynding af udstødningsgassen, skal udstødningsrøret være tilsluttet systemet. 3.2. Start af fortyndingssystem og motor Fortyndingssystemet og motoren startes og varmes op, indtil alle temperatur- og trykværdier har stabiliseret sig ved fuld belastning og mærkehastighed (punkt 3.5.2). 3.3. Indstilling af fortyndingsforholdet Det totale fortyndingsforhold skal være mindst fire. For systemer reguleret af koncentrationen af CO2 eller NOx skal fortyndingsluftens koncentration af CO2 eller NOx måles ved begyndelsen og slutningen af hver prøvning. For fortyndingsluftens baggrundskoncentration af CO2 eller NOx må forskellen mellem værdierne før og efter prøvning højst være henholdsvis 100 og 5 ppm. Anvendes et analysesystem med fortynding af udstødningsgassen, bestemmes de relevante baggrundskoncentrationer ved opsamling af fortyndingsluft i en prøvesæk gennem hele prøvningssekvensen. Baggrundskoncentrationen kan måles kontinuertligt (uden prøveopsamlingssæk) i mindst tre punkter - ved begyndelsen, ved slutningen og nær midten af prøvningscyklussen - og gennemsnittet beregnes. På fabrikantens begæring kan baggrundsmålinger udelades. 3.4. Kontrol af måleapparaturet Analysatorerne til emissionsbestemmelse skal være nulstillet og kalibreret. 3.5. Prøvningscyklus 3.5.1. Udstyrsspecifikation c) i henhold til bilag I, punkt 1, A, iii) Ved prøvningen følges nedenstående prøvningscyklusser for anvendelse af dynamometeret på prøvemotoren for den pågældende maskintype: cyklus D(1): motorer med konstant hastighed og intermitterende belastning, såsom generatorer cyklus G1: ikke-håndbårne maskiner ved mellemhastighed cyklus G2: ikke-håndbårne maskiner ved mærkehastighed cyklus G3: håndbårne maskiner. 3.5.1.1. Prøvningssekvenser og vægtningsfaktorer >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> 3.5.1.2. Valg af passende prøvningscyklus Kendes motortypens primære anvendelse, kan prøvningscyklussen vælges ud fra eksemplerne i punkt 3.5.1.3. Er motorens primære anvendelse usikker, bør valg af prøvningscyklus ske på grundlag af motorens specifikationer. 3.5.1.3. Eksempler (ikke udtømmende) Typiske eksempler gældende for: cyklus D: generatorer med intermitterende belastning, herunder generatorer på skibe og tog (ikke til fremdrift), køleanlæg, svejseanlæg gaskompressorer cyklus G1: for- og bagmonterede motorer til plæneklippere golfvogne oprydningsvogne til plæner rotor- og cylinderplæneklippere, som føres af en gående snerydningsmateriel affaldskværne cyklus G2: transportable generatorer, pumper, svejseanlæg og trykluftkompressorer; kan også omfatte plæne- og haveudstyr, som arbejder ved motorens mærkehastighed cyklus G3: blæsere kædesave hækklippere transportable savværker roterende havefræsere sprøjteapparater kanttrimmere med snor vakuumudstyr. 3.5.2. Klargøring af motoren Motoren og systemet varmes op ved maksimal motorhastighed og største drejningsmoment for at stabilisere motorens driftsparametre efter fabrikantens anvisninger. Bemærkning: Hensigten med opvarmningsperioden er desuden at undgå, at resultaterne påvirkes af belægninger i udstødningssystemet fra en tidligere prøvning. Derudover kræves mellem testpunkterne en stabiliseringsperiode, der tjener til at mindske testpunkternes indbyrdes påvirkning til det mindst mulige. 3.5.3. Prøvningssekvens Prøvningscyklusserne G1, G2 og G3 udføres efter stigende sekvensnummer i den pågældende cyklus. Prøvetagningen skal vare mindst 180 s. Koncentrationen af udstødningsemission måles og registreres i det mindste de sidste 120 s af den pågældende prøvetagningstid. For hvert målepunkt skal sekvensen være tilstrækkelig lang til, at motoren er termisk stabil før påbegyndelse af prøvetagningen. Varigheden af den pågældende sekvens skal registreres og angives i rapporten. a) For motorer, som prøves med dynamometerhastighedskontrol: I hver sekvens i prøvningscyklussen skal den foreskrevne hastighed holdes med en nøjagtighed på ± 1 % af mærkehastigheden, dog ikke nøjagtigere end ± 3 min-1, med undtagelse af normal tomgang, som skal være inden for de af fabrikanten angivne tolerancer. Det foreskrevne drejningsmoment skal holdes således, at gennemsnittet over måleperioden er inden for ± 2 % af det største drejningsmoment ved prøvningshastigheden. b) For motorer, som prøves med dynamometerbelastningskontrol: I de enkelte sekvenser af prøvningscyklussen skal den foreskrevne hastighed efter den indledende overgangsperiode holdes med en nøjagtighed på ± 2 % af mærkehastigheden, dog ikke under ± 3 min-1, men skal under alle omstændigheder være inden for ± 5 %, bortset fra normal tomgang, som skal være inden for de af fabrikanten angivne tolerancer. I hver sekvens af prøvningscyklussen, hvor det foreskrevne moment er mindst 50 % af det maksimale drejningsmoment ved prøvningshastigheden, skal det specificerede gennemsnitlige drejningsmoment gennem datafangstperioden holdes inden for ± 5 % af det foreskrevne drejningsmoment. I de sekvenser af testcyklussen, hvor det foreskrevne moment er mindre end 50 % af det maksimale drejningsmoment ved prøvningshastigheden, skal det specificerede gennemsnitlige drejningsmoment gennem datafangstperioden holdes inden for ± 10 % af det foreskrevne drejningsmoment, dog ikke under ± 0,5 Nm. 3.5.4. Analysatorernes respons Analysatorernes målinger optegnes med båndskriver eller måles med et tilsvarende dataoptegningssystem, idet udstødningsgassen føres gennem analysatorerne i det mindste i de sidste 180 s af hver sekvens. Anvendes prøveudtagning i sæk til måling af fortyndet CO og CO2 (se tillæg 1, punkt 1.4.4), skal der indsamles i en prøvesæk i de sidste 180 s af hver sekvens, og sækkens indhold analyseres og registreres. 3.5.5. Motorens tilstand Motorens hastighed og belastning, indsugningsluftens temperatur og brændstofstrømmen måles i hver sekvens, efter at motoren er stabiliseret. Alle yderligere data, som er nødvendige til beregningerne, optegnes (jf. tillæg 3, punkt 1.1 og 1.2). 3.6. Efterkontrol af analysatorerne Efter emissionsprøven gentages kontrollen med anvendelse af en nulstillingsgas og samme kalibreringsgas. Prøveresultatet godtages, hvis forskellen mellem de to målinger er under 2 %. (1) Identisk med prøvningscyklus D2 i ISO-standard 8168-4:1996(E). Tillæg 1 1. MÅLE- OG PRØVEUDTAGNINGSMETODER Forurenende luftarter afgivet af den til prøvning indleverede motor måles efter metoderne i bilag VI. I metoderne i bilag VI beskrives de anbefalede systemer til analyse af forurenende luftarter (punkt 1.1). 1.1. Specifikation af dynamometer Der anvendes et motordynamometer med passende specifikationer til at udføre den i bilag IV, punkt 3.5.1, angivne prøvningscyklus. Ved hjælp af instrumenterne til måling af drejningsmoment og hastighed skal akseleffekten kunne bestemmes inden for de givne grænser. Supplerende beregninger kan være nødvendige. Måleudstyrets nøjagtighed skal være tilstrækkelig til at sikre, at de i figurerne i punkt 1.3 angivne maksimumstolerancer ikke overskrides. 1.2. Brændstofstrøm og total fortyndet gasstrøm Til måling af den brændstofstrøm, som indgår i beregningen af emissioner (tillæg 3), anvendes brændstofflowmetre med den i punkt 1.3 foreskrevne nøjagtighed. Anvendes et fortyndingssystem af totalstrømstypen, måles den totale fortyndede udstødningsgasstrøm (GTOTW) med en fortrængningspumpe (PDP) eller kritisk venturi (CFV) - bilag VI, punkt 1.2.1.2. Nøjagtigheden heraf skal være i overensstemmelse med forskrifterne i bilag III, tillæg 2, punkt 2.2. 1.3. Nøjagtighed Alle måleinstrumenters kalibrering skal kunne føres tilbage til nationale (internationale) standarder og være i overensstemmelse med forskrifterne i tabel 2 og 3. Tabel 2 - Tilladelig afvigelse af instrumenter til måling af motorrelaterede parametre >TABELPOSITION> Tabel 3 - Tilladelig afvigelse af instrumenter til måling af andre nødvendige parametre >TABELPOSITION> 1.4. Bestemmelse af gassens komponenter 1.4.1. Generel beskrivelse af analysatorerne Analysatorernes måleområde skal være passende til den foreskrevne nøjagtighed af bestemmelsen af koncentrationen af udstødningsgassens komponenter (punkt 1.4.1.1). Det anbefales at benytte analysatorerne således, at den målte koncentration er mellem 15 og 100 % af fuldt skalaudslag. Dog kan måling af værdier under 15 % af fuldt skalaudslag godtages, når fuldt skalaudslag er 155 ppm (eller ppm C) eller derunder, eller der benyttes udlæsningssystemer (datamater eller dataloggere), som har tilstrækkelig nøjagtighed og opløsningsevne ved værdier under 15 % af fuldt skalaudslag. I så fald foretages ekstra kalibreringer, der sikrer, at kalibreringskurverne er nøjagtige - tillæg 2, punkt 1.5.5.2. Udstyrets elektromagnetiske kompatibilitet skal være således, at yderligere fejl mindskes til det mindst mulige. 1.4.1.1. Nøjagtighed Analysatorens afvigelse fra det nominelle kalibreringspunkt må intet sted i måleområdet, bortset fra nulpunktet, afvige mere end ± 2 % af aflæsningen og i nulpunktet ikke mere end ± 0,3 % af fuldt skalaudslag. Nøjagtigheden bestemmes i henhold til kalibreringsforskrifterne i punkt 1.3. 1.4.1.2. Repeterbarhed Repeterbarheden skal være således, at 2,5 gange standardafvigelsen af ti gentagne målinger på en given kalibreringsgas ikke er over ± 1 % af måleområdets øverste værdi for måleområder over 100 ppm (eller ppm C) og ikke over ± 2 % af måleområdet for måleområder under 100 ppm (eller ppm C). 1.4.1.3. Støj Apparatets top til top-respons på nulstillingsgas og kalibreringsgas må i et vilkårligt 10 sekunders interval ikke overstige 2 % af fuldt skalaudslag i noget måleområde. 1.4.1.4. Nulpunktsforskydning Ved nulpunktsrespons forstås gennemsnitsresponsen, herunder støj, på en nulstillingsgas inden for et tidsrum på 30 sekunder. Nulpunktsforskydningen skal inden for en periode på 1 time være mindre end 2 % af fuldt skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. 1.4.1.5. Forskydning af relativ respons Ved relativ respons forstås gennemsnitsrespons, inklusive støj, på en kalibreringsgas inden for et tidsrum på 30 sekunder. Forskydningen af den relative respons må i løbet af en time ikke være over 2 % af fuldt skalaudslag i det laveste anvendte måleområde. 1.4.2. Tørring af gassen Udstødningsgassen kan måles på enten våd eller tør basis. Anordningen til gastørring, der er frivillig, skal have minimal indvirkning på koncentrationen af de målte luftarter. Der må ikke anvendes kemiske tørremidler til fjernelse af vand i prøven. 1.4.3. Analysatorer De måleprincipper, der skal anvendes, er beskrevet i punkt 1.4.3.1 til 1.4.3.5. En detaljeret beskrivelse af målesystemerne findes i bilag VI. Luftarterne analyseres ved hjælp af de i det følgende angivne analysatorer. For ikke-lineære analysatorer tillades brug af lineariseringskredse. 1.4.3.1. Bestemmelse af kulmonoxid (CO) Kulmonoxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat (NDIR). 1.4.3.2. Bestemmelse af kuldioxid (CO2) Kuldioxid-analysatoren skal være et ikke-dispersivt infrarødabsorptionsapparat (NDIR). 1.4.3.3. Bestemmelse af ilt (O2) Iltanalysatoren skal have enten paramagnetisk detektor (PMD), zirkoniumdioxidsensor (ZRDO) eller elektrokemisk sensor (ECS). Bemærkning: Zirkoniumdioxidsensorer anbefales ikke ved høje koncentrationer af HC og CO, som de optræder i gnisttændingsmotorer med mager forbrænding. Elektrokemiske sensorer skal være kompenseret for interferens fra CO2 og NOX. 1.4.3.4. Bestemmelse af kulbrinter (HC) Til direkte udtagning af gasprøver skal kulbrinteanalysatoren være forsynet med opvarmet flammeiondetektor (HFID); detektor, ventiler, rørforbindelser osv. skal være opvarmet således, at der holdes en gastemperatur på 463 K ± 10 K (190 ± 10 °C). Til fortyndede gasprøver skal kulbrinteanalysatoren have enten opvarmet flammeiondetektor (HFID) eller flammeiondetektor (FID). 1.4.3.5. Bestemmelse af kvælstofoxider (NOx) Måles der på tør basis, skal kvælstofoxid-analysatoren have enten kemiluminiscensdetektor (CLD) eller opvarmet kemiluminescensdetektor (HCLD) med NO2/NO-konverter. Måles der på våd basis, skal der anvendes en HCLD med konverter, hvis temperatur holdes over 328 K (55 °C), forudsat at resultatet af vanddæmpningsprøven (bilag III, tillæg 2, punkt 1.9.2.2) er tilfredsstillende. For både CLD og HCLD skal prøvetagningsledningens vægtemperatur holdes på mellem 328 og 473 K (55 til 200 °C) frem til konverteren ved tør måling og frem til analysatoren ved våd måling. 1.4.4. Prøveudtagning til bestemmelse af forurenende luftarter Såfremt udstødningsgassens sammensætning påvirkes af nogen form for efterbehandlingssystem, skal prøveudtagning finde sted neden for denne anordning. Prøveudtagningssonden til udstødningsgas placeres på lydpottens trykside, men så langt fra motorens udstødningsport som muligt. For at sikre fuldstændig blanding af udstødningsgassen inden prøveudtagningen kan et blandekammer eventuelt indsættes mellem lydpottens afgang og prøveudtagningssonden. Blandekammerets indvendige rumfang skal være mindst ti gange den afprøvede motors slagvolumen og være af omtrent samme højde, bredde og dybde, dvs. omtrent terningformet. Blandekammeret skal være så lille, som det er praktisk muligt, og skal tilkobles så tæt som muligt på motoren. Udstødningsledningen, som fører fra blandekammer eller lydpotte, skal være ført mindst 610 mm forbi prøveudtagningssonden og skal være af tilstrækkelig størrelse til at give minimalt modtryk. Temperaturen af blandekammerets indvendige overflade skal holdes over udstødningsgassernes dugpunkt; en minimumstemperatur på 338 K (65 °C) anbefales. Om ønsket kan alle komponenter bestemmes direkte i fortyndingstunnelen eller ved opsamling i en sæk og efterfølgende måling af koncentrationen i prøvesækken. Tillæg 2 1. KALIBRERING AF ANALYSEAPPARATURET 1.1. Indledning Hver analysator skal kalibreres, så ofte det er nødvendigt for at opfylde nøjagtighedskravene i denne norm. Til kalibrering af de i tillæg 1, punkt 1.4.3, nævnte analysatorer anvendes den i nærværende punkt beskrevne kalibreringsmetode. 1.2. Kalibreringsgasser For alle anvendte kalibreringsgasser skal holdbarhedsperioden overholdes. Kalibreringsgassens udløbsdato, som er angivet af fabrikanten, skal registreres. 1.2.1 Rene gasser Renhedskravene til gasserne er givet ved nedenstående grænser. Følgende gasser skal være til rådighed ved prøven: - renset kvælstof (urenheder <= 1 ppm C, <= 1 ppm CO, <= 400 ppm CO2, <= 0,1 ppm NO) - renset ilt (renhed > 99,5 % vol. O2) - brint-helium-blanding (40 ± 2 % brint, resten helium), urenheder <= 1 ppm C, <= 400 ppm CO2 - renset syntetisk luft (urenheder <= 1 ppm C, <= 1 ppm CO, <= 400 ppm CO2, <= 0,1 ppm NO (iltindhold 18-21 % vol.). 1.2.2 Kalibrerings- og nulstillingsgasser Gasblandinger med følgende kemiske sammensætning skal være til rådighed: - C3H8 og renset syntetisk luft (se punkt 1.2.1) - CO og renset kvælstof - NOx og renset kvælstof (indholdet af NO2 i denne kalibreringsgas må ikke være over 5 % af NO-indholdet) - CO2 og renset kvælstof - CH4 og renset syntetisk luft - C2H6 og renset syntetisk luft. Bemærkning: Andre kombinationer af gasser er tilladt, forudsat at gasserne ikke reagerer indbyrdes. Den faktiske koncentration i en kalibreringsgas må ikke afvige mere end ± 2 % fra den nominelle. Alle koncentrationer for kalibreringsgasser skal angives på volumenbasis ( % v/v eller ppm v/v). De til kalibrering anvendte gasblandinger kan også fremstilles med præcisionsblandere (gasdeleapparater) ved fortynding med renset N2 eller renset syntetisk luft. Blanderens nøjagtighed skal være således, at koncentrationen af fortyndede kalibreringsgasser er nøjagtig inden for ± 1,5 %. Denne nøjagtighed forudsætter, at de til blanding anvendte primærgasser kendes med en nøjagtighed med en afvigelse på højst ± 1 %, som kan føres tilbage til nationale eller internationale gasstandarder. Efterprøvningen udføres ved et skalaudslag på mellem 15 og 50 % af fuldt skalaudslag for hver kalibrering, hvor der anvendes en blandeenhed. Blanderen kan om ønsket kontrolleres med et instrument, der i sig selv er lineært, f.eks. ved hjælp af NO-gas med en CLD. Instrumentets kalibreringskonstant justeres med kalibreringsgassen tilsluttet direkte til instrumentet. Blanderen kontrolleres ved de anvendte indstillinger, og den nominelle værdi sammenholdes med instrumentets måleværdi. Forskellen skal i hvert punkt være inden for ± 0,5 % af den nominelle værdi. 1.2.3 Kontrol for interferens fra ilt Kontrolgasser for iltinterferens skal indeholde propan med 350 ± 75 ppm C kulbrinte. Koncentrationen bestemmes efter samme tolerancer som for kalibreringsgas ved kromatografisk bestemmelse af totalt kulbrinteindhold plus urenheder eller ved dynamisk blanding. Der anvendes kvælstof som hovedfortyndingsstof og ilt for resten. Til prøvning af benzindrevne motorer anvendes følgende blanding: >TABELPOSITION> 1.3. Betjening af analysatorer og prøveudtagningssystem Ved betjening af analysatorer skal fabrikantens anvisninger for start og betjening følges. Minimumskravene i punkt 1.4 til 1.9 skal overholdes. Til laboratorieinstrumenter som gaskromatografi og højtryksvæskekromatografi (HPLC) finder kun punkt 1.5.4 anvendelse. 1.4. Tæthedsprøve Systemet skal gennemgå en tæthedsprøve. Sonden fjernes fra udstødningssystemet, og dens ende tilproppes. Analysatorens pumpe startes. Efter den indledende stabilisering skal alle flowmetre vise nul. Hvis ikke kontrolleres prøveudtagningsledningerne, og fejlen rettes. I den afprøvede del af systemet tillades på vakuumsiden en utæthed svarende til højst 0,5 % af gasstrømmen under drift. Størrelsen af gasstrømmene under drift kan skønnes ud fra størrelsen af strømmen gennem analyseapparat og omledningsforbindelse. I stedet kan systemet udpumpes til et vakuum på mindst 20 kPa (80 kPa absolut tryk). Efter en indledende stabiliseringsperiode må trykstigningen δp (kPa/min) i systemet ikke være over: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: Vsyst= systemvolumen (l) fr= systemgennemstrømning (l/min). En alternativ metode er at indføre en trinvis ændring af koncentrationen i begyndelsen af prøveudtagningsledningen ved at skifte fra nulstillings- til kalibreringsgas. Hvis der efter et tilstrækkeligt tidsrum aflæses lavere koncentration end den tilførte koncentration, tyder det på kalibreringsfejl eller utæthed. 1.5. Kalibreringsmetode 1.5.1 Instrumenter Til kalibrering af instrumenter og kontrol af kalibreringskurve anvendes standardgasser. Gasstrømningshastigheden skal være den samme som ved udtagning af prøve af udstødningsgassen. 1.5.2. Opvarmningstid Opvarmningstiden er den af fabrikanten angivne. Angives ingen opvarmningstid, anbefales en opvarmningstid på mindst to timer for analysatorerne. 1.5.3. NDIR (infrarødabsorption)- og HFID (opvarmet flammeionisation)-analysator NDIR-analysatoren indstilles om nødvendigt, og HFID-analysatorens forbrændingsflamme optimeres (punkt 1.9.1). 1.5.4. GC og HPCL Begge instrumenter skal være kalibreret i overensstemmelse med god laboratorieskik og fabrikantens anbefalinger. 1.5.5. Optegning af kalibreringskurver 1.5.5.1. Almindelige retningslinjer a) Der kalibreres i hvert af de sædvanligt anvendte måleområder. b) Analysatorerne for CO, CO2, NOx og HC nulstilles med renset syntetisk luft (eller kvælstof). c) De pågældende kalibreringsgasser tilføres analysatorerne, værdierne registreres, og kalibreringskurverne optegnes. d) For alle måleområder bortset fra det nederste område optegnes kalibreringskurven på grundlag af mindst ti kalibreringspunkter (nulpunktet ikke medregnet), der skal være jævnt fordelt. For instrumentets nederste måleområde optegnes kalibreringskurven på grundlag af mindst ti kalibreringspunkter (nulpunktet ikke medregnet), som fordeles med halvdelen af punkterne placeret under 15 % af fuldt skalaudslag på analysatoren og resten over 15 % af fuldt skalaudslag. I alle områder skal den højeste nominelle koncentration svare til mindst 90 % af fuldt skalaudslag. e) Kalibreringskurven beregnes ved hjælp af mindste kvadraters metode. Det tilnærmede udtryk kan være lineært eller ikke-lineært. f) Kalibreringspunkternes afstand fra den tilnærmede kurve, som er bestemt ved mindste kvadraters metode, må højst være ± 2 % af aflæsningen, dog ± 0,3 % af fuldt skalaudslag, hvis denne afstand er større. g) Om nødvendigt gentages kontrollen af nulstillingen, og kalibreringen gentages. 1.5.5.2. Alternative metoder Hvis det godtgøres, at tilsvarende nøjagtighed kan opnås med anden teknologi (f.eks. computer, elektronisk styring af måleområde), er brug af sådanne metoder tilladt. 1.6. Efterprøvning af kalibreringen Før hver bestemmelse efterprøves hvert af de normalt anvendte måleområder på følgende måde: Kalibreringen kontrolleres ved hjælp af en nulstillingsgas samt en kalibreringsgas med en nominel koncentration på over 80 % af fuldt skalaudslag i det pågældende måleområde. Afviger den fundne værdi for de to betragtede punkter ikke over ± 4 % af fuldt skalaudslag fra den deklarerede referenceværdi, kan indstillingsparametrene ændres. I modsat fald skal kalibreringsgassen kontrolleres eller en ny kalibreringskurve optegnes som angivet i punkt 1.5.5.1. 1.7. Kalibrering af sporgasanalysator til bestemmelse af udstødningsgasstrøm Analysatoren til bestemmelse af sporgaskoncentrationen skal kalibreres ved hjælp af standardgassen. Kalibreringskurven optegnes på grundlag af mindst ti kalibreringspunkter (nulpunktet ikke medregnet), som fordeles med halvdelen af punkterne placeret mellem 4 og 20 % af fuldt skalaudslag på analysatoren og resten mellem 20 og 100 % af fuldt skalaudslag. Kalibreringskurven beregnes ved hjælp af mindste kvadraters metode. Kalibreringskurven må højst afvige ± 1 % af fuldt skalaudslag fra den nominelle værdi i hvert kalibreringspunkt i området fra 20 til 100 % af fuldt skalaudslag. Den må endvidere højst afvige ± 2 % af aflæsningen fra den nominelle værdi i området fra 4 til 20 % af fuldt skalaudslag. Analysatoren nulstilles og kalibreres for prøvningen ved hjælp af en nulstillingsgas samt en kalibreringsgas med en nominel koncentration på over 80 % af fuldt skalaudslag på analysatoren. 1.8. Kontrol af NOx-konverterens virkningsgrad Virkningsgraden af konverteren, som anvendes til konvertering af NO2 til NO, kontrolleres som anført i punkt 1.8.1 til 1.8.8 (figur 1 i bilag III, tillæg 2). 1.8.1. Prøveopstilling Med den i bilag III, figur 1, viste prøveopstilling og nedenstående fremgangsmåde kan konverterens virkningsgrad kontrolleres med en ozonisator. 1.8.2. Kalibrering CLD- og HCLD-apparaterne kalibreres i det mest anvendte arbejdsområde efter fabrikantens anvisninger ved hjælp af nulstillings- og kalibreringsgas (NO-indholdet deri skal være ca. 80 % af arbejdsområdet og NO2-koncentrationen i gasblandingen under 5 % af NO-koncentrationen). NOx-analysatoren skal være stillet på NO, således at kalibreringsgassen ikke går gennem konverteren. Den målte koncentration registreres. 1.8.3. Beregning NOx-konverterens virkningsgrad beregnes af følgende udtryk: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: a= NOx-koncentrationen i henhold til punkt 1.8.6 b= NOx-koncentrationen i henhold til punkt 1.8.7 c= NO-koncentration i henhold til punkt 1.8.4 d= NO-koncentration i henhold til punkt 1.8.5. 1.8.4. Ilttilførsel Gennem en T-samling tilføres kontinuerligt ilt eller nulstillingsluft til gasstrømmen, indtil den viste koncentration er ca. 20 % lavere end den kalibreringskoncentration, der er anført i punkt 1.8.2. (Analysatoren skal være indstillet på NO). Den målte koncentration c registreres. Ozonisatoren skal være ude af funktion under hele processen. 1.8.5 Aktivering af ozonisatoren Ozonisatoren aktiveres nu, således at den danner tilstrækkelig ozon til at nedsætte NO-koncentrationen til ca. 20 % (ikke under 10 %) af den kalibreringskoncentration, der er angivet i punkt 1.8.2. Den målte koncentration d registreres. (Analysatoren skal være indstillet på NO). 1.8.6 NOx-funktion NO-analysatoren stilles derefter om på NOx, således at gasblandingen (bestående af NO, NO2, O2 og N2) nu ledes gennem konverteren. Den angivne koncentration a registreres. (Analysatoren skal være indstillet på NOx). 1.8.7. Deaktivering af ozonisatoren Ozonisatoren deaktiveres nu. Den i punkt 1.8.6 beskrevne gasblanding ledes gennem konverteren og til detektoren. Den målte koncentration b registreres. (Analysatoren skal være indstillet på NOx). 1.8.8. NO-funktion Når der er skiftet om til NO, og ozonisatoren er deaktiveret, afbrydes også tilførslen af ilt eller syntetisk luft. Den af analysatoren målte NOx-værdi må højst afvige ± 5 % fra den, der er målt i henhold til punkt 1.8.2. (Analysatoren skal være indstillet på NO). 1.8.9. Kontrolhyppighed Konverterens virkningsgrad kontrolleres en gang om måneden. 1.8.10. Krav til virkningsgraden Konverterens virkningsgrad må ikke være under 90 %; en virkningsgrad på 95 % må dog stærkt tilrådes. Bemærkning: Hvis der med analyseenheden indstillet på det mest anvendte område ikke ved hjælp af ozonisatoren kan opnås en reduktion fra 80 til 20 % i overensstemmelse med punkt 1.8.5, anvendes det højeste område, som giver denne reduktion. 1.9. Justering af flammeionisationsdetektoren (FID) 1.9.1. Optimering af detektorens respons HFID-enheden skal justeres som angivet af instrumentets fabrikant. Til at optimere responsen i det mest anvendte måleområde anvendes en kalibreringsgas bestående af propan i luft. Med brændstof- og luftstrømme indstillet i henhold til fabrikantens anvisninger tilføres der analysatoren en kalibreringsgas på 350 ± 75 ppm C. Responsen på en given brændstoftilførsel bestemmes ud fra forskellen mellem responsen på kalibreringsgas og responsen på nulstillingsgas. Brændstoftilførslen indstilles på trinvis højere og lavere værdier end fabrikantens specifikation. Kalibrerings- og nulpunktsrespons ved de pågældende værdier af brændstoftilførslen registreres. Forskellen mellem kalibrerings- og nulpunktsrespons afbildes i kurveform, og brændstoftilførslen indstilles, så den svarer til kurvens "fede" side. Denne indstilling af strømningshastigheden må betragtes som indledende og kan kræve yderligere optimering afhængigt af resultaterne af kontrollen af kulbrinte-responsfaktoren og iltinterferensen efter punkt 1.9.2 og 1.9.3. Opfylder responsfaktorerne for iltinterferens eller kulbrinter ikke følgende specifikationer, justeres luftstrømmen trinvis opad og nedad i forhold til fabrikantens specifikationer, og punkt 1.9.2 og 1.9.3 gentages for hver strømningshastighed. 1.9.2. Responsfaktorer for kulbrinter Analyseapparatet kalibreres ved hjælp af propan i luft og renset syntetisk luft som angivet i punkt 1.5. Responsfaktorerne skal bestemmes, når en analyseenhed idriftsættes, samt efter større serviceeftersyn. Responsfaktoren (Rf) for en given kulbrinte er forholdet mellem C1-udslaget på FID-detektoren og gaskoncentrationen i cylinderen, angivet i ppm C1. Prøvegassen skal have en koncentration, der giver en respons på ca. 80 % af fuldt skalaudslag. Koncentrationen skal være bestemt med en nøjagtighed på ± 2 % i forhold til en gravimetrisk standard, regnet i volumenenheder. Desuden skal gascylinderen være konditioneret i 24 timer ved en temperatur på 298 K (25 °C) ± 5 K. Nedenfor er angivet, hvilke prøvegasser der skal anvendes, og det anbefalede område for responsfaktoren: - metan og renset syntetisk luft: 1,00 <= Rf <= 1,15 - propylen og renset syntetisk luft: 0,90 <= Rf <= 1,1 - toluen og renset syntetisk luft: 0,90 <= Rf <= 1,10. Værdierne er angivet i forhold til responsfaktoren (Rf) på 1,00 for propan og renset syntetisk luft. 1.9.3. Kontrol af iltinterferens Kontrol af iltinterferens skal finde sted, når en analysator idriftsættes, samt efter hovedserviceintervallerne. Der vælges et område, hvor kontrolgasserne for iltinterferens falder i de øverste 50 %. Under prøven skal ovntemperaturen være indstillet som krævet. Iltinterferensgasserne er specificeret i punkt 1.2.3. a) Analysatoren nulstilles. b) Analysatoren kalibreres med 0 %-iltblandingen til benzindrevne motorer. c) Kontrollen af nulpunktsresponsen gentages. Hvis den har ændret sig med mere end 0,5 % af fuldskalaværdien, gentages trin a) og b). d) 5 og 10 %-kontrolgasser for iltinterferens tilføres. e) Kontrollen af nulpunktsresponsen gentages. Hvis den har ændret sig med mere end ± 1 % af fuldskalaværdien, gentages prøvningen. f) Iltinterferensen (% O2I) beregnes for hver af blandingerne i trin d) på følgende måde: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: A= kulbrintekoncentration (ppm C) i den i trin b) anvendte kalibreringsgas B= kulbrintekoncentration (ppm C) i de i trin d) anvendte gasser til kontrol af iltinterferens C= analysatorrespons D= procent af analysatorens fuldskalarespons som følge af A. g) Iltinterferensen (% O2I) skal inden prøvning være under ± 3 % for alle de foreskrevne kontrolgasser for iltinterferens. h) Er iltinterferensen over ± 3 %, justeres luftstrømmen trinvis i opad- og nedadgående retning i forhold til fabrikantens specifikationer, idet punkt 1.9.1 gentages for hver strømningshastighed. i) Er iltinterferensen større end ± 3 %, skal luftstrømmen først justeres, hvorefter brændstofstrømmen ændres og derefter prøvegasstrømmen, idet punkt 1.9.1 gentages for hver ny indstilling. j) Er iltinterferensen stadig større end ± 3 %, skal analysator, FID-brændstof eller brænderluft repareres eller udskiftes før prøvning. Dette punkt gentages derefter, når udstyr eller gasser er repareret eller udskiftet. 1.10. Interferens med CO-, CO2-, NOx- og O2-analysatorer Målingerne kan på flere måder påvirkes ved interferens fra andre gasser end den målte. Positiv interferens forekommer i NDIR- og PMD-enheder, hvor den interfererende gas giver samme virkning som den målte, blot i mindre grad. Negativ interferens forekommer ligeledes i NDIR-enheder, når den interfererende gas udvider absorptionsbåndet for den målte gas, samt i CLD-enheder, når den interfererende gas dæmper strålingen. Den i punkt 1.10.1 og 1.10.2 angivne interferenskontrol foretages inden første idriftsættelse af en analysator samt efter hovedserviceintervallerne, dog mindst en gang årligt. 1.10.1. Interferenskontrol for CO-analysator Vand og CO2 kan interferere med CO-analysatorens resultater. En CO2-kalibreringsgas med en koncentration svarende til 80 til 100 % af fuldt skalaudslag i det højeste måleområde, som anvendes ved prøvningen, gennembobles derfor i vand ved rumtemperatur, og analysatorens respons registreres. For måleområder på 300 ppm eller derover må responsen ikke være over 1 % af fuldt skalaudslag og for måleområder under 300 ppm ikke over 3 ppm. 1.10.2. Kontrol af dæmpning af NOx-analysatoren De to gasser, der kan indvirke på analysatorer af typen CLD (og HCLD), er CO2 og vanddamp. Disse gassers dæmpning er proportional med deres koncentration, hvorfor der kræves forsøgsteknikker, som bestemmer dæmpningen ved de højeste forventede koncentrationer under prøvningen. 1.10.2.1. Kontrol af dæmpning fra CO2 En CO2-kalibreringsgas med en koncentration på 80 til 100 % af fuldt skalaudslag i det højeste arbejdsområde ledes gennem NDIR-analysatoren, og CO2-værdien registreres som A. Derefter fortyndes den ca. 50 % med NO-kalibreringsgas og ledes gennem NDIR- og (H)CLD-enheden, og CO2- og NO-målingen registreres som henholdsvis B og C. Der lukkes for CO2-tilførslen, og kun NO-kalibreringsgassen ledes gennem (H)CLD-enheden; NO-værdien registreres som D. Dæmpningen, som ikke må være over 3 % af fuldt skalaudslag, beregnes på følgende måde: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: A= ufortyndet CO2-koncentration, målt med NDIR (%) B= fortyndet CO2-koncentration, målt med NDIR (%) C= fortyndet NO-koncentration, målt med CLD (ppm) D= ufortyndet NO-koncentration, målt med CLD (ppm). Der kan anvendes alternative metoder til fortynding og kvantitativ bestemmelse af CO2- og NO-kalibreringsgasserne, således dynamisk opblanding. 1.10.2.2. Kontrol af dæmpning fra vand Denne kontrol anvendes kun ved måling af våde gaskoncentrationer. Ved beregningen af dæmpning fra vand tages hensyn til fortyndingen af NO-kalibreringsgassen med vanddamp og tilpasning af blandingens vanddampkoncentration til den, der forventes under prøvningen. En NO-kalibreringsgas med en koncentration på 80 til 100 % af fuldt skalaudslag i det højeste måleområde ledes gennem (H)CLD-analysatoren, og NO-værdien registreres som D. NO-kalibreringsgassen gennembobler vand ved rumtemperatur og føres gennem (H)CLD, og NO-indholdet registreres som C. Vandtemperaturen bestemmes og registreres som F. Blandingens mætningsdamptryk, som svarer til temperaturen F af gennemboblingsbadet, bestemmes og registreres som G. Blandingens vanddampkoncentration (i %) beregnes på følgende måde: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> og registreres som H. Den forventede koncentration (i vanddamp) af fortyndet NO-kalibreringsgas beregnes således: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> og registreres som De. Dæmpningen fra vand, som ikke må være over 3 %, beregnes på følgende måde: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> De= forventet fortyndet NO-koncentration (ppm) C= fortyndet NO-koncentration (ppm) Hm= maksimal vanddampkoncentration H= faktisk vanddampkoncentration (%). Bemærkning: Det er vigtigt, at den til denne kontrol anvendte NO-kalibreringsgas indeholder mindst muligt NO2, da dæmpningsberegningerne ikke tager hensyn til NO2 opløst i vand. 1.10.3. Interferens med O2-analysatoren PMD-analysatorens respons på andre gasser end ilt er forholdsvis lille. Iltækvivalenter for sædvanlige komponenter i udstødningsgas er vist i tabel 1. Tabel 1 - Iltækvivalenter >TABELPOSITION> Den observerede iltkoncentration korrigeres efter følgende formel, hvis der skal foretages målinger med høj præcision: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 1.11. Intervaller for kalibrering Kalibrering af analysatorerne som angivet i punkt 1.5 skal finde sted mindst hver tredje måned, samt hver gang der udføres reparationer eller ændringer, som kan påvirke kalibreringen. Tillæg 3 1. DATAEVALUERING OG BEREGNINGER 1.1. Evaluering af forurenende luftarter Til vurdering af emissionen af forurenende luftarter beregnes gennemsnitsaflæsningen for de sidste 120 sekunder af hver prøvningssekvens, og gennemsnitskoncentrationerne (konc) af HC, CO, NOx og CO2 i hver sekvens bestemmes af gennemsnitsaflæsningen på kurvebladet og de tilhørende kalibreringsdata. Anden form for registrering kan anvendes, forudsat at den sikrer tilsvarende datafangst. Den gennemsnitlige baggrundskoncentration (koncd) kan bestemmes enten af koncentrationerne i sækkene med fortyndingsluft eller ved kontinuerlig bestemmelse (uden sæk) af baggrundskoncentrationen i forbindelse med tilhørende kalibreringsdata. 1.2. Beregning af emissionen af forurenende luftarter De i prøvningsrapporten angivne endelige resultater for partikelemissioner beregnes i følgende trin. 1.2.1. Korrektion for tør/våd gas Koncentrationer, der ikke er målt på våd basis, omregnes til våd basis: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> For ufortyndet udstødningsgas: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor α er brændstoffets H/C-forhold. H2-koncentrationen i udstødningen beregnes: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Faktoren kw2 beregnes: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor Ha er indsugningsluftens absolutte fugtindhold (g vand pr. kg tør luft). For den fortyndede udstødningsgas: for våd CO2-bestemmelse: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> eller, for tør CO2-bestemmelse: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor α er brændstoffets H/C-forhold. Faktoren kw1 beregnes af følgende ligninger: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: Hd er fortyndingsluftens absolutte fugtindhold (g vand pr. kg tør luft) Ha er indsugningsluftens absolutte fugtindhold (g vand pr. kg tør luft). >REFERENCE TIL EN GRAFIK> For fortyndingsluften: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Faktoren kw1 beregnes af følgende ligninger: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: Hd er fortyndingsluftens absolutte fugtindhold (g vand pr. kg tør luft) Ha er indsugningsluftens absolutte fugtindhold (g vand pr. kg tør luft). >REFERENCE TIL EN GRAFIK> For indsugningsluften (hvis denne er forskellig fra fortyndingsluften): >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Faktoren kw2 beregnes af følgende ligning: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor Ha er indsugningsluftens absolutte fugtindhold i g vand pr. kg tør luft. 1.2.2. Fugtighedskorrektion for NOx Da NOx-emissionen afhænger af den omgivende luft, skal NOx-koncentrationen ganges med faktoren KH, idet fugtindholdet tages i betragtning: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor Ha er indsugningsluftens absolutte fugtindhold i g vand pr. kg tør luft. 1.2.3. Beregning af emissionens massestrøm For hver prøvningssekvens beregnes emissionens massestrømme Gasmasse (g/h) således: a) For den ufortyndede udstødningsgas(1): >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: GFUEL (kg/h) er massestrømmen af brændstof MWGas (kg/kmol) er molvægten for den enkelte gas som angivet i tabel 1. Tabel 1 - Molvægt >TABELPOSITION> - MWFUEL = 12,011 + α x 1,00794 + β x 15,9994 (kg/kmol) er molvægten for et brændstof med H/C-forholdet α og O/C-forholdet β(2); - CO2luft er indsugningsluftens CO2-koncentration (som sættes til 0,04 %, hvis den ikke måles). b) For den fortyndede udstødningsgas(3): >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: - GTOTW (kg/h) er massestrømmen af fortyndet udstødningsgas på våd basis, som, når der anvendes fuldstrømsfortyndingssystem, bestemmes efter bilag III, tillæg 1, punkt 1.2.4 - koncc er koncentrationen, korrigeret for baggrund: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> med >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Koefficienten u er angivet i tabel 2. Tabel 2 - Værdier af koefficienten u >TABELPOSITION> Værdierne af koefficienten u er baseret på en molvægt af den fortyndede udstødningsgas på 29 (kg/kmol); for HC er værdien af u baseret på et gennemsnitligt C/H-forhold på 1:1,85. 1.2.4. Beregning af specifik emission Den specifikke emission (g/kWh) beregnes for hver individuel komponent: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor Pi = PM,i + PAE,i Når udstyr som kølerventilator eller blæser er monteret med henblik på prøvningen, skal den optagne effekt lægges til resultatet, dog ikke for motorer, på hvilke sådant udstyr er en integreret del af motoren. Effekten af ventilator eller blæser bestemmes ved de hastigheder, som anvendes ved prøvningerne, enten ved beregning ud fra standardspecifikationerne eller ved praktiske prøver (tillæg 3 til bilag VII). De i ovenstående beregning anvendte vægtningsfaktorer og antal prøvningssekvenser n er angivet i bilag IV, punkt 3.5.1.1. 2. EKSEMPLER 2.1. Data for ufortyndet udstødningsgas fra en firetakts gnisttændingsmotor Ved hjælp af forsøgsdata (tabel 3) foretages beregningerne først for sekvens 1 og udvides derefter til de øvrige prøvningssekvenser med brug af samme fremgangsmåde. Tabel 3 - Forsøgsdata for en firetakts gnisttændingsmotor >TABELPOSITION> 2.1.1. Tør/våd korrektionsfaktor kw Korrektionsfaktoren for tør/våd basis kw beregnes, for at tørre CO- og CO2-målinger kan omregnes til våd basis: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> og >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 4 - Våde CO- og CO2-værdier efter forskellige prøvningsmetoder >TABELPOSITION> 2.1.2. C-emissioner >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 5 - HC-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.1.3. NOx-emission Først beregnes fugtighedskorrektionsfaktoren KH for NOx-emission: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 6 - Fugtighedskorrektionsfaktor KH for NOx-emission ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> Derefter beregnes NOxmasse (g/h): >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 7 - NOx-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.1.4. CO-emission >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 8 - CO-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.1.5. CO2-emission >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 9 - CO2-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.1.6. Specifik emission Den specifikke emission (g/kWh) beregnes for hver enkelt komponent: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 10 - Emission (g/h) og vægtningsfaktor ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.2. Data for ufortyndet udstødningsgas fra en totakts gnisttændingsmotor Ved hjælp af forsøgsdata (tabel 11) foretages beregningerne først for sekvens 1 og udvides derefter til de øvrige prøvningssekvenser ved brug af samme fremgangsmåde. Tabel 11 - Forsøgsdata for en totakts gnisttændingsmotor >TABELPOSITION> 2.2.1. Tør/våd korrektionsfaktor kw Korrektionsfaktoren for tør/våd kw-basis beregnes, for at tørre CO- og CO2-målinger kan omregnes til våd basis: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 12 - Våde CO- og CO2-værdier efter forskellige prøvningsmetoder >TABELPOSITION> 2.2.2. HC-emission >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 13 - HC-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.2.3. NOx-emission Faktoren KH til korrektion af NOx-emissionen er lig 1 for totaktsmotorer: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 14 - NOx-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.2.4. CO-emission >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 15 - CO-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.2.5. CO2-emission >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 16 - CO2-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.2.6. Specifik emission Den specifikke emission (g/kWh) beregnes for hver enkelt komponent således: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 17 - Emission (g/h) og vægtningsfaktor i to prøvningssekvenser >TABELPOSITION> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> 2.3. Data for fortyndet udstødningsgas fra en firetakts gnisttændingsmotor Ved hjælp af forsøgsdata (tabel 18) foretages beregningerne først for sekvens 1 og udvides derefter til de øvrige prøvningssekvenser med brug af samme fremgangsmåde. Tabel 18 - Forsøgsdata for en firetakts gnisttændingsmotor >TABELPOSITION> 2.3.1. Tør/våd korrektionsfaktor kw Korrektionsfaktoren for tør/våd basis kw beregnes, for at tørre CO- og CO2-målinger kan omregnes til våd basis. For den fortyndede udstødningsgas: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 19 - Våde CO- og CO2-værdier for fortyndet udstødningsgas efter forskellige prøvningsmetoder >TABELPOSITION> For fortyndingsluften: kw,d = 1 - kw1 hvor faktoren kw1 er den samme som den, der allerede er beregnet for den fortyndede udstødningsgas. kw,d = 1 - 0,007 = 0,993 >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 20 - Våde CO- og CO2-værdier for fortyndingsluften ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.3.2. HC-emission >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: u= 0,000478 fra tabel 2 koncc= konc - koncd x (1-1/DF) koncc= 91 - 6 x (1-1/9,465) = 86 ppm HCmasse= 0,000478 x 86 x 625,722 = 25,666 g/h. Tabel 21 - HC-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.3.3. NOx-emission Faktoren KH til korrektion af NOx-emissionen beregnes af: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 22 - Fugtighedskorrektionsfaktor KH for NOx-emission ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: u= 0,001587 fra tabel 2 koncc= konc - koncd x (1-1/DF) koncc= 85 - 0 x (1-1/9,465) = 85 ppm NOxmasse= 0,001587 x 85 x 0,79 x 625,722 = 67,168 g/h. Tabel 23 - NOx-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.3.4. CO-emission >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: u= 0,000966 fra tabel 2 koncc= konc - koncd x (1-1/DF) koncc= 3622 - 3 x (1-1/9,465) = 3620 ppm COmasse= 0,000966 x 3620 x 625,722 = 2188,001 g/h. Tabel 24 - CO-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.3.5. CO2-emission >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: u= 15,19 fra tabel 2 koncc= konc - koncd x (1-1/DF) koncc= 1,0219 - 0,0421 x (1-1/9,465) = 0,9842 % vol. CO2masse= 15,19 x 0,9842 x 625,722 = 9354,488 g/h. Tabel 25 - CO2-emission (g/h) ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> 2.3.6. Specifik emission Den specifikke emission (g/kwh) beregnes for hver enkelt komponent: >REFERENCE TIL EN GRAFIK> Tabel 26 - Emission (g/h) og vægtningsfaktor ved forskellige prøvningssekvenser >TABELPOSITION> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> >REFERENCE TIL EN GRAFIK> (1) For NOx skal koncentrationen ganges med fugtighedskorrektionsfaktoren KH (fugtigheds-korrektionsfaktor for NOx). (2) I ISO 8178-1 angives en mere fuldstændig formel til bestemmelse af brændstoffets molvægt (formel 50 i kapitel 13.5.1.b). I formlen tages ikke kun hensyn til H/C- og O/C-forholdet, men også andre mulige komponenter i brændstoffet som svovl og kvælstof. Da gnisttændingsmotorerne i direktivet imidlertid afprøves med en benzin (anført som referencebrændstof i bilag V), som sædvanligvis kun indeholder kul og brint, anvendes den forenklede formel. (3) For NOx skal koncentrationen ganges med fugtighedskorrektionsfaktoren KH (fugtighedskorrektionsfaktor for NOx). Tillæg 4 1. OVERHOLDELSE AF EMISSIONSNORMER Dette tillæg finder kun anvendelse på gnisttændingsmotorer i trin II. 1.1. Emissionsnormerne for udstødningen fra trin II-motorer i bilag I, punkt 4.2, finder anvendelse på emissioner fra motorerne i disses emissionsholdbarhedstid (EDP), således som den bestemmes i henhold til dette tillæg. 1.2. For alle trin II-motorer gælder, at såfremt alle prøvningsmotorer, som repræsenterer en motorfamilie, ved korrekt prøvning efter metoderne i dette direktiv afgiver emissioner, som højst svarer til hver trin II-emissionsnorm (i givet fald FEL-værdi (FEL = familieemissionsgrænse)) i en given motorklasse efter multiplikation med den i dette tillæg fastlagte forringelsesfaktor (DF), er motorfamilien i overensstemmelse med den pågældende klasses emissionsnormer. Såfremt en prøvemotor, som repræsenterer en motorfamilie, afgiver emissioner, som efter multiplikation med den i dette tillæg fastlagte forringelsesfaktor overstiger en af emissionsnormerne (i givet fald FEL-værdien) for en given motorklasse, opfylder motorfamilien ikke den pågældende klasses emissionsnormer. 1.3. Små fabrikanter af motorer kan efter eget valg enten benytte forringelsesfaktorerne for HC + NOx og CO i tabel 1 eller 2 i dette afsnit eller beregne forringelsesfaktorer for HC + NOx og CO efter den fremgangsmåde, der er beskrevet i punkt 1.3.1. For teknologier, som ikke er omhandlet i tabel 1 og 2, skal fabrikanten benytte den fremgangsmåde, der er beskrevet i punkt 1.4. Tabel 1: Faste forringelsesfaktorer for HC + NOx og CO for håndbårne motorer fra små fabrikanter af motorer >TABELPOSITION> Tabel 2: Faste forringelsesfaktorer for HC + NOx og CO for ikke-håndbårne motorer fra små fabrikanter af motorer >TABELPOSITION> 1.3.1. Formel til beregning af forringelsesfaktorer for motorer med efterbehandling >REFERENCE TIL EN GRAFIK> hvor: DF= forringelsesfaktor NE= emissionsniveau for nye motorer før katalysatoren (g/kWh) EDF= forringelsesfaktor for motorer uden katalysator som angivet i tabel 1 CC= mængde omdannet ved 0 timer (g/kwh) F= 0,8 for HC og 0,0 for NOx for alle motorklasser F= 0,8 for CO for alle motorklasser. 1.4. Fabrikanten skal anvende en fast DF-værdi eller i givet fald beregne en DF-værdi for hvert af de regulerede forurenende stoffer for alle trin II-motorfamilier. Sådanne DF-værdier skal anvendes til typegodkendelse og afprøvning i produktionslinjen. 1.4.1. For motorer, for hvilke der ikke anvendes en fast DF-værdi fra tabel 1 eller 2 i dette afsnit, beregnes DF-værdier således: 1.4.1.1. På mindst én prøvemotor, som repræsenterer den konfiguration, som anses for med størst sandsynlighed at ville overskride emissionsnormerne for HC + NOx (eller i givet fald FEL-værdierne), og som er bygget, så den er repræsentativ for motorer fra produktionen, udføres en fuldstændig emissionsprøvning som beskrevet i dette direktiv efter det antal timer, som repræsenterer stabiliserede emissioner. 1.4.1.2 Afprøves flere end én motor, afrundes gennemsnittet af resultaterne til samme antal decimaler, som er anvendt i den pågældende norm, og angives med yderligere ét signifikant ciffer. 1.4.1.3 Denne emissionsprøvning gentages, efterhånden som motoren bliver ældre. Ældningsproceduren skal være udformet således, at den giver fabrikanten mulighed for behørigt at forudsige den ændrede emission under benyttelsen, som forventes i motorens holdbarhedsperiode, idet der tages hensyn til den type slid og anden form for ændringsmekanismer, som forventes under typiske omstændigheder hos brugeren, og som kan påvirke emissionspræstationerne. Afprøves flere end én motor, afrundes gennemsnittet af resultaterne til det i den pågældende norm benyttede antal decimaler, angivet med yderligere ét signifikant ciffer. 1.4.1.4. Emissionen ved holdbarhedsperiodens slutning (i givet fald gennemsnitsemissionen) af hvert af de regulerede forurenende stoffer divideres med den stabiliserede emission (i givet fald gennemsnitsemission), og der afrundes til to signifikante cifre. Det heraf følgende tal regnes for DF-værdien, medmindre det er mindre end 1,00, i hvilket tilfælde DF sættes til 1,0. 1.4.1.5. Efter fabrikantens valg kan der fastlægges supplerende emissionskontrolpunkter mellem kontrolpunktet for stabiliserede emissioner og emissionsholdbarhedsterminen. Er der fastlagt mellemliggende kontroller, skal kontrolpunkterne være jævnt fordelt over emissionsholdbarhedsperioden (plus/minus 2 timer), og ét sådant kontrolpunkt skal være placeret midt i hele emissionsholdbarhedsperioden (plus/minus 2 timer). For hvert af de forurenende stoffer HC + NOx og CO lægges en ret linje gennem målepunkterne, idet den indledende kontrol sættes til at have fundet sted ved time nul, og idet mindste kvadraters metode anvendes. Forringelsesfaktoren er de beregnede emissionsværdier ved holdbarhedsperiodens slutning divideret med de beregnede emissioner i time nul. 1.4.1.6. De beregnede forringelsesfaktorer kan omfatte familier ud over dem, de er beregnet for, forudsat at fabrikanten inden typegodkendelsen forelægger en begrundelse, som kan godtages af den nationale typegodkendelsesmyndighed, og som godtgør, at de pågældende motorfamilier på grund af den anvendte konstruktion og teknologi med rimelighed kan forventes at have tilsvarende egenskaber hvad angår emissionsældning. En ikke-udtømmende fortegnelse over konstruktionsmæssig og teknologisk inddeling er givet i det følgende: - konventionelle totaktsmotorer uden efterbehandlingssystem - konventionelle totaktsmotorer med keramisk katalysator af samme aktive materiale og størrelse og med samme antal celler pr. cm2 - konventionelle totaktsmotorer med metalkatalysator af samme aktive materiale og størrelse, samme substrat og samme antal celler pr. cm2 - totaktsmotorer med lagdelt skylningssystem - firetaktsmotorer med katalysator (defineret ovenfor) med samme ventilteknologi og identisk smøresystem - firetaktsmotorer uden katalysator med samme ventilteknologi og identisk smøresystem. 2. EMISSIONSHOLDBARHEDSPERIODER FOR TRIN II-MOTORER 2.1. Fabrikanten skal angive, hvilken kategori EDP (emissionsholdbarhedstid) der finder anvendelse for hver motorfamilie på typegodkendelsestidspunktet. Denne kategori skal være den, som ifølge motorfabrikanten kommer nærmest på den forventede levetid af det udstyr, i hvilket motorerne forventes monteret. Fabrikanten skal opbevare data, som behørigt dokumenterer hans valg af EDP-kategori, for hver motorfamilie. Sådanne data skal på anmodning forelægges den godkendende myndighed. 2.1.1. For håndbårne-motorer: Fabrikanten vælger kategori emissionsholdbarhedsperiode fra tabel 1. Tabel 1: Kategorier af emissionsholdbarhedsperioder for håndbårne motorer (timer) >TABELPOSITION> 2.1.2. For ikke-håndbårne motorer: Fabrikanten vælger kategori emissionsholdbarhedsperiode fra tabel 2. Tabel 2: Kategorier af emissionsholdbarhedsperioder for ikke-håndbårne motorer (timer) >TABELPOSITION> 2.1.3. Fabrikanten skal til den godkendende myndighed tilfredshed godtgøre, at den erklærede levetid er passende. Dokumentation for fabrikantens valg af kategori emissionsholdbarhedsperiode for en given motorfamilie kan omfatte, men er ikke begrænset til: - undersøgelser af levetiden af det udstyr, hvori de pågældende motorer er monteret - tekniske vurderinger af motorer, som er ældet i almindelig brug, med fastlæggelse af, hvornår motorpræstationerne nedsættes til det punkt, hvor anvendelighed og/eller driftssikkerhed er forringet så meget, at hovedreparation eller udskiftning er nødvendig - garantierklæringer eller garantiperioder - markedsføringsmateriale vedrørende motorens levetid - indberetninger om svigt fra købere af motorer, og - tekniske vurderinger af levetiden, i timer, af nærmere bestemte motorteknologier, -materialer eller -konstruktioner." 5) Bilag IV bliver til bilag V og ændres således: Overskrifterne affattes således: TEKNISKE SPECIFIKATIONER FOR DET REFERENCEBRÆNDSTOF, DER SKAL ANVENDES VED AFPRØVNINGER I FORBINDELSE MED GODKENDELSESPROCEDUREN OG TIL KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE REFERENCEBRÆNDSTOF TIL MOBILE, IKKE VEJGÅENDE MASKINER MED GNISTTÆNDINGSMOTORER (1). I linjen "Syretal" i tabellen ændres "min." i kolonne 2 til "maks." Der tilføjes følgende nye tabel og nye fodnoter: REFERENCEBRÆNDSTOF TIL MOBILE, IKKE VEJGÅENDE MASKINER MED GNISTTÆNDINGSMOTORER Bemærkning: Brændstoffet til totaktsmotorer er en blanding af smøreolie og den nedenfor specificerede benzin. Brændstof/smøreolieforholdet skal være det af fabrikanten anbefalede som foreskrevet i bilag IV, punkt 2.7. >TABELPOSITION> Note 1: De i specifikationen angivne værdier er "sande værdier". Grænseværdierne for dem er fastsat i henhold til ISO 4259 "Petroleum products - determination and application of precision data in relation to methods of test", idet minimumsværdien er fastsat på grundlag af en minimumsforskel på 2R større end nul; for maksimums- og minimumsværdi har minimumsforskellen været 4R (R = reproducerbarhed). Til trods for denne disposition, som er nødvendig af statistiske grunde, bør brændstoffabrikanten tilstræbe en værdi på nul, hvor den foreskrevne maksimumsværdi er 2R og en gennemsnitsværdi i tilfælde, hvor der angives maksimums- og minimumsværdier. Dersom det bliver nødvendigt at afgøre, om et brændstof opfylder kravene i specifikationerne, anvendes ISO 4259. Note 2: Brændstoffet kan indeholde oxidationsinhibitorer og metaldeaktivatorer, som normalt anvendes til stabilisering af benzinproduktionen på raffinaderier, men additiver i form af detergenter eller dispergerende stoffer eller opløsningsolier må ikke tilsættes. 6) Bilag V bliver til bilag VI. 7) Bilag VI bliver til bilag VII og ændres således: a) Tillæg 1 ændres således: - Overskriften affattes således: Tillæg 1 PRØVNINGSRESULTATER FOR MOTORER MED KOMPRESSIONSTÆNDING. - Punkt 1.3.2 affattes således: 1.3.2. Optaget effekt ved angivet motorhastighed (som specificeret af fabrikanten) >TABELPOSITION> - Punkt 1.4.2 affattes således: 1.4.2. Motoreffekt(4) >TABELPOSITION> - Punkt 1.5 affattes således: 1.5. Forureningsniveau 1.5.1. Dynamometerindstilling (kW) >TABELPOSITION> 1.5.2. Emissionsresultater for prøvningscyklussen. b) Følgende tillæg tilføjes: "Tillæg 2 PRØVNINGSRESULTATER FOR GNISTTÆNDINGSMOTORER 1. OPLYSNINGER VEDRØRENDE PRØVNINGENS (PRØVNINGERNES) UDFØRELSE(1) 1.1. Referencebrændstof, der er anvendt ved prøvningen 1.1.1. Oktantal 1.1.2. Angiv olieprocent i blandingen, hvis brændstoffet iblandes smøremidlet, som for totaktsmotorer 1.1.3. Massefylde af benzin til firetaktsmotorer og af benzin/olieblanding til totaktsmotorer 1.2. Smøremiddel 1.2.1. Fabrikat(er) 1.2.2. Type(r) 1.3. Eventuelt motordrevet udstyr 1.3.1. Liste og angivelse af detaljer til identifikation 1.3.2. Optaget effekt ved angivne motorhastigheder (som specificeret af fabrikanten): >TABELPOSITION> 1.4. Motorydelse 1.4.1. Motorhastigheder: Tomgang: min-1 Mellemhastighed: min-1 Mærkehastighed: min-1 1.4.2. Motoreffekt(2) >TABELPOSITION> 1.5. Forureningsniveau 1.5.1. Dynamometerindstilling (kW) >TABELPOSITION> 1.5.2. Emissionsresultater for prøvningscyklussen: CO: g/kWh HC: g/kWh NOx: g/kWh (1) Er der flere stammotorer, skal der indleveres et skema for hver af dem. (2) Ukorrigeret effekt, målt efter forskrifterne i bilag I, punkt 2.4.". c) Følgende tillæg tilføjes: "Tillæg 3 UDSTYR OG TILBEHØR, SOM SKAL MONTERES MED HENBLIK PÅ PRØVNING TIL BESTEMMELSE AF MOTOREFFEKT >TABELPOSITION>" 8) Bilag VII-X bliver til bilag VIII-XI. 9) Følgende bilag tilføjes: "BILAG XII ANERKENDELSE AF ALTERNATIVE TYPEGODKENDELSER 1. Følgende typegodkendelser og i givet fald de tilsvarende godkendelsesmærker anerkendes som ækvivalente med en godkendelse i medfør af dette direktiv for motorer i kategori A, B og C som fastsat i artikel 9, stk. 2: 1.1. direktiv 2000/25/EF 1.2. typegodkendelser i medfør af direktiv 88/77/EØF, som opfylder kravene i trin A eller B vedrørende artikel 2 og bilag I, punkt 6.2.1, i direktiv 88/77/EØF, ændret ved direktiv 91/542/EØF, eller FN-ECE-regulativ nr. 49, 02-rækken af ændringer, berigtigelse I/2 1.3. typegodkendelser i henhold til FN-ECE-regulativ nr. 96. 2. For motorer i kategori D, E, F og G (trin II), som fastsat i artikel 9, stk. 3, anerkendes følgende typegodkendelser og i givet fald de tilsvarende godkendelsesmærker som ækvivalente med en godkendelse i medfør af dette direktiv: 2.1. direktiv 2000/25/EF, trin II-godkendelser 2.2. typegodkendelser i medfør af direktiv 88/77/EØF, ændret ved direktiv 1999/96/EF, som er i overensstemmelse med trin A, B1, B2 eller C, som omhandlet i artikel 2 og punkt 6.2.1 i bilag I 2.3. FN-ECE-regulativ nr. 49, 03-rækken af ændringer 2.4. FN-ECE-regulativ nr. 96, trin B-godkendelser i henhold til punkt 5.2.1 i 01-rækken af ændringer af regulativ nr. 96." (1) Identisk med prøvningscyklus C1 i udkast til ISO-standard 8178-4. (2) Identisk med prøvningscyklus D2 i ISO-standard 8178-4:1996(E). (3) Definitionen af basismærkeeffekt fremgår tydeligere af figur 2 i ISO 8528-1:1993(E). (4) Ukorrigeret effekt, målt efter forskrifterne i bilag I, punkt 2.4.