32002L0075

Kommissionens direktiv 2002/75/EF af 2. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 254 af 23/09/2002 s. 0001 - 0046


Kommissionens direktiv 2002/75/EF

af 2. september 2002

om ændring af Rådets direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/53/EF(2), særlig artikel 17, første og andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I direktiv 96/98/EF forstås ved internationale konventioner, herunder SOLAS-konventionen af 1974 og prøvningsstandarder, konventioner og standarder samt deres ændringer, der var gældende den 1. januar 2001.

(2) Ændringer til SOLAS-konventionen og andre internationale konventioner samt nye prøvningsstandarder er trådt i kraft efter den 1. januar 2001 eller træder i kraft i løbet af kort tid.

(3) Der er ved disse instrumenter fastsat nye regler vedrørende udstyr til anbringelse om bord på skibe.

(4) Direktiv 96/98/EF bør ændres med henblik på dette.

(5) Bestemmelserne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det i artikel 12 i Rådets direktiv 93/75/EØF(3) nævnte udvalg -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 96/98/EF ændres således:

1) Artikel 2 ændres således:

I litra c), d) og n) ændres datoen "den 1. januar 2001" til "den 1. juli 2002".

2) Bilag A affattes som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

Artikel 2

Udstyr, der betegnes som "nyt" i kolonnen "Udstyrets betegnelse" i bilag A.1, og som er produceret inden den i artikel 3, stk. 1, anførte dato i overensstemmelse med typegodkendelsesprocedurer, der allerede var i kraft i nedennævnte medlemsstat inden datoen for vedtagelsen af nærværende direktiv, og udstyr, som er opført på listen i bilag A.1, del 4 og 5, mærket og produceret inden den i artikel 3, stk. 1, anførte dato, kan i en periode på to år regnet fra nævnte dato markedsføres og anbringes om bord på et EU-skib, hvis certifikater er udstedt af eller på vegne af en medlemsstat i henhold til internationale konventioner.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest seks måneder efter dets ikrafttræden. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. september 2002

På Kommissionens vegne

Loyola De Palacio

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 46 af 17.2.1997, s. 25.

(2) EFT L 204 af 28.7.2001, s. 1.

(3) EFT L 247 af 5.10.1993, s. 19.

BILAG

"BILAG A

BILAG A.1: UDSTYR MED DETALJEREDE PRØVNINGSSTANDARDER, SOM ALLEREDE FINDES I DE INTERNATIONALE INSTRUMENTER

Bemærkninger, der gælder for hele bilag A.1

Generel bemærkning:

Ud over de internationale prøvningsstandarder, som er specifikt nævnt, indeholder de relevante konventionsbestemmelser samt IMO's resolutioner og cirkulærer en række bestemmelser, som skal efterprøves ved typeafprøvningen (typegodkendelsen) i henhold til modulerne for overensstemmelsesvurdering i bilag B.

Kolonne 5:

Hvis der henvises til IMO-resolutioner, drejer det sig om prøvningsstandarderne i de relevante dele af resolutionernes bilag, eksklusive bestemmelserne i selve resolutionerne.

Kolonne 5:

Af hensyn til korrekt henvisning til de relevante standarder anføres i prøvningsrapport og relevante typegodkendelsescertifikater den anvendte standard og dens version som angivet i kolonnen.

Kolonne 5:

Er der anført to sæt prøvningsstandarder adskilt ved semikolon, opfylder begge sæt samtlige prøvningskrav i henhold til IMO-ydeevnestandarder. Prøvning i henhold til det ene sæt er derfor tilstrækkeligt til at godtgøre, at kravene i de relevante internationale instrumenter er opfyldt.

Kolonne 6:

Modul H betyder modul H plus konstruktionsafprøvningsattest.

1. Redningsudstyr

Bemærkninger, der gælder for del 1 - Redningsudstyr

Kolonne 3 og 4:

Når der ud for en bestemt udstyrsbetegnelse er to felter i disse kolonner, gælder i de relevante tilfælde det øverste felt for skibe, der er bygget i henhold til HSC Code inden den 1. juli 2002, mens det nederste felt gælder for skibe, der sejler under HSC Code fra den 1. juli 2002.

>TABELPOSITION>

2. Havforurening

>TABELPOSITION>

3. Brandbeskyttelse

Bemærkninger, der gælder for del 3 - Brandbeskyttelse

Kolonne 3 og 4:

Når der ud for en bestemt udstyrsbetegnelse er to felter i disse kolonner, henviser det øverste felt til de regler, der gælder for skibe, der er bygget inden den 1. juli 2002, mens det nederste felt vedrører skibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere (og det kan tillige gælde for skibe, der er bygget inden den 1. juli 2002).

Kolonne 5:

Der er i kolonne 5 anført mere end én prøvningsstandard ud for mange af udstyrsbetegnelserne. Prøvningsmyndigheden skal sørge for, at der benyttes den prøvningsstandard for udstyret, som sikrer, at det opfylder de internationale krav i konventionen.

>TABELPOSITION>

4. Navigationsudstyr

Bemærkninger, der gælder for del 4 - Navigationsudstyr

Kolonne 3 og 4:

Når der ud for en bestemt udstyrsbetegnelse er to felter i disse kolonner, henviser det øverste felt til de regler, der gælder for skibe, der er bygget inden den 1. juli 2002, mens det nederste felt vedrører skibe, der er bygget den 1. juli 2002 eller senere (og det kan tillige gælde for skibe, der er bygget inden den 1. juli 2002).

Kolonne 4:

De nævnte ITU-henvisninger vedrører de i internationale konventioner og i relevante IMO-regulativer og -cirkulærer nævnte IMO-henvisninger.

Kolonne 5:

Hvis der henvises til EN/IEC 61 162, skal det kontrolleres, at den releante prøvningsstandard omfatter den gældende del af EN/IEC 61 162.

>TABELPOSITION>

5. Radiokommunikationsudstyr

Bemærkninger til del 5 - Radiokommunikationsudstyr

Kolonne 4:

De nævnte ITU-henvisninger vedrører de i internationale konventioner og i de relevante IMO-regulativer og -cirkulærer nævnte IMO-henvisninger.

Kolonne 5:

I tilfælde af, at der i IMO MSC/Circ. 862, som der henvises til under flere punkter, og i prøvningsstandarderne for produkterne er modstridende krav, har kravene i IMO MSC/Circ. 862 forrang.

Kolonne 5:

Hvis der henvises til EN/IEC 61 162, skal det kontrolleres, at den relevante prøvningsstandard omfatter den gældende del af EN/IEC 61 162.

>TABELPOSITION>

BILAG A.2: UDSTYR UDEN PRØVNINGSSTANDARDER I DE INTERNATIONALE INSTRUMENTER

Bemærkninger, der gælder for hele bilag A.2

Kolonne 5:

At der ud for en udstyrsbetegnelse er anført en pakke af prøvningsstandarder betyder, at den enten er ufuldstændig, eller at den rummer standarder, der endnu ikke er vedtaget.

1. Redningsudstyr

>TABELPOSITION>

2. Havforurening

>TABELPOSITION>

3. Brandbeskyttelse

>TABELPOSITION>

4. Navigationsudstyr

Bemærkninger til del 4 - Navigationsudstyr

Kolonne 3 og 4:

Henvisninger til kapitel V i SOLAS skal forstås som henvisninger til SOLAS 1974, ændret ved MSC 73, med ikrafttræden den 1. juli 2002.

Kolonne 4:

De nævnte ITU-henvisninger vedrører de i internationale konventioner og i relevante IMO-regulativer og -cirkulærer nævnte IMO-henvisninger.

>TABELPOSITION>

5. Radiokommunikationsudstyr

Bemærkninger til del 5 - Radiokommunikation

Kolonne 4:

De nævnte ITU-henvisninger vedrører de i internationale konventioner og i relevante IMO-regulativer og -cirkulærer nævnte IMO-henvisninger.

>TABELPOSITION>

6. Udstyr, der kræves i henhold til Kol.reg. 72

>TABELPOSITION>

7. Sikkerhedsudstyr til massegodsskibe

>TABELPOSITION>"