Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet
EF-Tidende nr. C 168 af 13/07/2002 s. 0002 - 0005
Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2002/C 168/02) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET, som tager følgende i betragtning: (1) Kommissionens hvidbog, "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" (i det følgende benævnt "hvidbogen"), foreslår nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet. (2) Rådet (uddannelse og ungdom) tog på samlingen den 29. november 2001 positivt imod hvidbogen og foreslog yderligere drøftelser med henblik på at fastlægge rammerne for det fremtidige samarbejde. (3) Rådet (uddannelse og ungdom) anerkendte i sine konklusioner fra den 14. februar 2002, at hvidbogen er et udgangspunkt for fastlæggelsen af rammer for europæisk samarbejde på ungdomsområdet, som omfatter to elementer, dels anvendelse af den åbne koordinationsmetode og dels, at der tages større hensyn til ungdomsdimensionen i andre politikker. Rådet gav også tilsagn om at arbejde videre med fastlæggelsen af disse rammer, så de kan vedtages på samlingen i Rådet (uddannelse og ungdom) den 30. maj 2002. (4) Rådet (uddannelse og ungdom) har allerede vedtaget en række resolutioner om unges medbestemmelse(1), om inddragelse af unge i samfundslivet(2), om fremme af unges initiativ, iværksætterånd og kreativitet(3), om nytteværdien af unges frivillige arbejde som led i udviklingen af fællesskabets indsats på ungdomsområdet(4), samt erklæringen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad på Internettet gennem intensivering af arbejdet med de unge. (5) Europa-Parlamentet og Rådet har ved afgørelse nr. 1031/2000/EF af 13. april 2000 vedtaget EF-handlingsprogrammet for unge(5) på grundlag af traktatens artikel 149, som Kommissionen gennemfører for at give unge mulighed for at erhverve kundskaber, færdigheder og kvalifikationer, der kan være med til at skabe grundlaget for deres fremtidige udvikling, samt gøre dem til ansvarlige samfundsborgere, så de kan deltage aktivt i samfundslivet. (6) Laeken-erklæringen, der er knyttet til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2001, nævner som en af de grundlæggende udfordringer for Den Europæiske Union: "Hvordan kan borgerne, og navnlig de unge, bringes nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner?", MINDER OM AT: 1. rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, således som de foreligger i hvidbogen, rummer komplementære aspekter, der skal gribes an ud fra en praktisk synsvinkel, a) anvendelse af den åbne koordinationsmetode på de tematiske prioriteter på det specifikke ungdomsområde b) større hensyntagen til ungdomsdimensionen i andre politikker. UNDERSTREGER AT: 2. den åbne koordinationsmetode skal anvendes på en fleksibel måde, der er tilpasset ungdomsområdet, med behørig hensyntagen til medlemsstaternes beføjelser og subsidiaritetsprincippet, 3. der skal tages hensyn til princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder, jf. traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2, og om ikke-forskelsbehandling, jf. traktatens artikel 12 og 13, i ethvert forslag til initiativ, der falder ind under rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, 4. unge, hvad enten de er organiserede eller ej, samt ungdomsorganisationer som repræsentanter for ungdommen, bør inddrages i rammerne for samarbejdet på ungdomsområdet på både europæisk og nationalt plan, 5. kandidatlandene bør tilknyttes rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet med alle passende midler, 6. OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL PÅ DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER, for så vidt angår den åbne koordinationsmetode samt den horisontale hensyntagen til ungdomsdimensionen i andre politikker, TIL, hvor det er passende, at sørge for, at der i de politikker og initiativer, som berører unge, både på nationalt og på europæisk plan, tages hensyn til forhold såsom de unges behov, situation, levevilkår og forventninger. VEDRØRENDE ANVENDELSEN AF DEN ÅBNE KOORDINATIONSMETODE 7. TILSLUTTER SIG de fire tematiske prioriteter som foreslået i hvidbogen, og som Rådet ligeledes tillægger stor betydning i sine konklusioner af 14. februar 2002: a) deltagelse b) information c) unges frivillige arbejde d) større forståelse af og viden om unge. 8. FREMHÆVER, at fremgangsmåden i forbindelse med disse tematiske prioriteter skal være fleksibel, trinvis og progressiv, med anvendelse, når det er relevant, af elementer i den åbne koordinationsmetode som fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og efterfølgende. 9. UNDERSTREGER, at der skal arbejdes med følgende tematiske prioriteter: a) Deltagelse - tilskynde unge til at deltage i udøvelsen af aktivt medborgerskab - inddrage unge i beslutningstagningen, navnlig støtte til ungdomsorganisationernes arbejde og til forskellige former for unges aktive deltagelse i civilsamfundet - styrke deltagelsen på lokalt plan til fremme af lokalsamfund med social samhørighed - øge udveksling af god praksis bl.a. ved at fremme og tilskynde til netværk. b) Information - styrke eksisterende ungdomsinformationskanaler og især fremme information af personer, der arbejder med og for unge - tilskynde til forbindelse mellem disse tjenester og anvendelsen af ny teknologi. c) Unges frivillige arbejde - gøre det lettere for unge at udvise solidaritet og engagere sig i frivilligt arbejde og fremme netværk blandt alle berørte aktører - fremme frivilligt arbejde, som giver unge mulighed for at udvikle deres ansvarsfølelse og aktive medborgerskab, personlige og sociale færdigheder samt erhverve nyttige kundskaber og færdigheder, der bidrager til deres deltagelse i samfundet i almindelighed og forbedring af deres muligheder på arbejdsmarkedet - sørge for anerkendelse og påskyndelse af frivilligt arbejde bl.a. fra de offentlige myndigheder, erhvervslivet og civilsamfundet. d) Større forståelse af og viden om unge - lette indsamlingen af undersøgelser om ungdomsspørgsmål på nationalt og europæisk plan inklusive fra forskningsstrukturer og ungdomsorganisationer - lette netværkssamarbejdet mellem forskningsstrukturer for at bidrage til frembringelse af undersøgelses- og forskningsredskaber (f.eks. indikatorer) - på baggrund af eksisterende undersøgelser overveje, hvilke yderligere arbejder der kan være nødvendige til understøttelse af de nuværende prioriteter, spørgsmål vedrørende unges autonomi og andre relevante emner for fremtiden. 10. NOTERER SIG KOMMISSIONENS PLANER, SOM DE ER SKITSERET I HVIDBOGEN, OG OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL: a) i samråd med medlemsstaterne at udarbejde et spørgeskema for hver prioritet, herunder de centrale emner, som sendes til medlemsstaterne b) - på grundlag af svarene fra medlemsstaterne at udarbejde en sammenfattende rapport for hver prioritet, hvori der identificeres god praksis og nye tilgange, som er af fælles interesse for medlemsstaterne - at forelægge udkast til fælles målsætninger for Rådet efter konsultation med Det Europæiske Ungdomsforum uden at udelukke andre former for konsultation på europæisk plan c) at gå frem efter den vejledende tidsplan, der foreslås i punkt 19, og på grundlag af medlemsstaternes rapport følge op på de fælles målsætninger for hver enkelt prioritet, hvilket kan føre til deres tilpasning d) på en passende måde at informere Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. 11. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL: a) på grundlag af Kommissionens spørgeskema at give svar om hver prioritet efter den vejledende tidsplan, der foreslås i punkt 19. Spørgeskemaet vil blive opbygget således, at man kan identificere de eksisterende mekanismer, politikinitiativer og foranstaltninger, som medlemsstaterne agter at gennemføre på kort og mellemlang sigt, samt eksempler på god praksis. Spørgsmål til eventuel drøftelse inden for emnet kan også forelægges b) inden besvarelsen af Kommissionens spørgeskema at oprette de kanaler, de finder passende til høring af unge, ungdomsorganisationer og, hvor det er relevant, nationale ungdomsråd eller tilsvarende organer c) på deres respektive kompetenceområder og i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at gennemføre de foranstaltninger, som de anser for hensigtsmæssige, til at nå de fælles mål, som er vedtaget af Rådet, samt den opfølgningsprocedure, der gør det muligt at aflægge rapport d) med henblik på opfølgningen på gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev truffet i forbindelse med gennemførelsen af de under litra c) foreslåede fælles mål, på medlemsstaternes niveau at fastlægge relevante opfølgningsmekanismer, herunder indikatorer til vurdering af de fremskridt, der er opnået for hver prioritet. 12. NOTERER SIG FØLGENDE PROCEDURER: a) Rådet vil under hensyntagen til Kommissionens udkast fastlægge de fælles mål samt en tidsplan for opfølgningsrapporter fra medlemsstaterne for hver prioritet, hvor det er relevant. b) Rådet vil under hensyntagen til Kommissionens udkast fastlægge de foreslåede tilpasninger af de fælles mål, hvor det er relevant. c) Rådet spiller i samarbejde med Kommissionen en central rolle ved under de skiftende formandskaber at sikre kontinuitet og fremdrift i processen. d) Rådet kan i samarbejde med Kommissionen foretage en revision af anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet i lyset af de gjorte fremskridt og under hensyntagen til den i punkt 18 omhandlede evaluering. VEDRØRENDE DE HORISONTALE ASPEKTER (STØRRE HENSYNTAGEN TIL UNGDOMSDIMENSIONEN I ANDRE POLITIKKER) 13. OPFORDRER TIL: a) at inddrage ungdomsdimensionen i andre politikker og programmer både på nationalt og på europæisk plan i overensstemmelse med prioriteterne i hvidbogen (uddannelse, livslang læring, mobilitet, beskæftigelse og social integration, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, autonomi) og andre prioriteter, der kan fastsættes af Rådet i samarbejde med Kommissionen b) at initiativer med unge som målgruppe både på nationalt plan og på fællesskabsplan skal overvejes i sammenhæng. 14. NOTERER SIG KOMMISSIONENS PLANER, SOM DE ER SKITSERET I HVIDBOGEN, OG OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL at undersøge, hvordan der kan tages hensyn til ungdomsspørgsmål i Kommissionens forslag og fællesskabsprogrammer og -initiativer. 15. NOTERER SIG, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT at oprette en gruppe, der skal drøfte unges autonomi. 16. TILKENDEGIVER, at Rådet inden for rammerne af dets kompetence vil drage omsorg for, at der tages hensyn til unges interesser på andre politikområder. 17. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE til på deres respektive kompetenceområder så vidt muligt at forsøge at gennemføre de generelle målsætninger, der er fastlagt vedrørende den horisontale inddragelse af ungdomsdimensionen i andre politikker. VEDRØRENDE EVALUERING AF RAMMERNE FOR SAMARBEJDE PÅ UNGDOMSOMRÅDET 18. NOTERER SIG KOMMISSIONENS PLANER, SOM DE ER SKITSERET I HVIDBOGEN, OG OPFORDRER KOMMISSIONEN til, senest ved afslutningen af den første iværksættelsesøvelse for anvendelse af de fire tematiske prioriteter, sammen med medlemsstaterne at udarbejde en evalueringsrapport om rammerne for samarbejdet, som efter konsultation med Det Europæiske Ungdomsforum og uden at udelukke andre former for konsultation vil blive tilstillet Rådet til overvejelse. Rapporten skal indeholde: a) en evaluering af den åbne koordinationsmetode og, hvor det er relevant, forslag til ændringer af den åbne koordinationsmetode b) en sammenfatning baseret på oplysninger fra medlemsstaterne, af nationale og fællesskabsinitiativer vedrørende den horisontale inddragelse af ungdomsdimensionen i andre politikker. 19. FORESLÅR følgende vejledende tidsplan: a) Anvendelsen af den åbne koordinationsmetode påbegyndes i juli 2002 med prioriteterne vedrørende deltagelse og information. b) Andre prioriteter vil der blive taget fat på, på en trinvis, fleksibel og progressiv måde i henhold til en tidsplan, der fastlægges af de skiftende formandskaber i samråd med medlemsstaterne og Kommissionen. c) Tidsplanen for inddragelsen af ungdomsdimensionen i andre politikker og programmer koordineres med de berørte processer. d) Evalueringsrapporten om rammerne for samarbejdet, som omtales i punkt 18, vil blive drøftet i Rådet i 2004. (1) EFT C 42 af 17.2.1999, s. 1. (2) EFT C 374 af 28.12.2000, s. 5. (3) EFT C 196 af 12.7.2001, s. 2. (4) EFT C 50 af 23.2.2002, s. 3. (5) EFT L 117 af 18.5.2000, s. 1.