Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2367/2002/EF

af 16. december 2002

om Fællesskabets statistiske program 2003-2007

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker(4) skal der udarbejdes et statistisk program for Fællesskabet.

(2) Forordning (EF) nr. 322/97 fastlægger principperne for udarbejdelse af fællesskabsstatistikker og finder anvendelse på denne beslutning.

(3) Den Økonomiske og Monetære Union stiller store krav til udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over valuta-, betalingsbalance- og finansforhold.

(4) I medfør af forordning (EF) nr. 322/97 skal Fællesskabet, for at det kan udforme, gennemføre, opfølge og evaluere sin politik, rettidigt have rådighed over statistiske oplysninger, der er sammenlignelige mellem medlemsstaterne, ajourførte, pålidelige, relevante og udarbejdet så effektivt som muligt.

(5) Det er ofte en nødvendig betingelse for at gennemføre Fællesskabets politik, at der findes ajourførte, sammenlignelige statistikker af god kvalitet.

(6) For at sikre sammenhængen i og sammenligneligheden af statistiske oplysninger i Fællesskabet bør der udarbejdes et femårigt statistisk program for Fællesskabet, hvori der fastlægges retningslinjer, hovedområder og målsætninger for de planlagte aktioner under hensyntagen til disse prioriteter.

(7) Med henblik herpå bør fællesskabsmyndighederne sikre sammenlignelige statistikker af høj kvalitet.

(8) Den specifikke metode til udarbejdelse af fællesskabsstatistikker kræver et særligt snævert samarbejde inden for et statistisk system, der udvikles i Fællesskabet gennem Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom(5), med hensyn til tilpasning af systemet, særlig gennem udstedelse af de retsakter, som er nødvendige for udarbejdelsen af de nævnte fællesskabsstatistikker. Der skal desuden tages hensyn til de byrder, der pålægges de oplysningspligtige, hvad enten der er tale om virksomheder, husholdninger eller enkeltpersoner.

(9) Det påhviler de nationale myndigheder på nationalt niveau og EF-myndigheden (Eurostat) på fællesskabsniveau at udarbejde Fællesskabets statistikker inden for rammerne af det femårige program.

(10) Dette forudsætter et snævert, koordineret og kohærent samarbejde mellem Eurostat og de nationale myndigheder.

(11) Med henblik herpå varetager Eurostat koordineringen, under forskellige former for samarbejde, af de nationale myndigheder i et netværk, der danner det europæiske statistiske system (ESS), for at sikre rettidig tilvejebringelse af statistiske data til støtte for Den Europæiske Unions politikker.

(12) Kommissionen kan overlade detaljerede gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med de enkelte statistiske aktioner til ESS, men den bør selv fastsætte målsætningerne og de pågældende foranstaltninger.

(13) Endvidere kan Kommissionen ved gennemførelsen af dette program og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 322/97 udføre visse gennemførelses- eller administrationsopgaver som defineret i retsakter vedrørende de enkelte statistiske aktioner.

(14) Det kunne overvejes, om visse af disse opgaver, der i øjeblikket udføres af Kommissionen, ville kunne udføres af f.eks. et særligt organ oprettet til dette formål.

(15) På visse områder, der er omfattet af forskellige fællesskabspolitikker, er det vigtigt at have en opdeling efter køn.

(16) I denne beslutning fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(6) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure.

(17) Hovedlinjerne for udarbejdelsen af dette program er i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 322/97 blevet forelagt for Udvalget for det Statistiske Program, Det Europæiske Rådgivende Udvalg for Statistisk Information på det Økonomiske og Sociale Område, der er nedsat ved Rådets afgørelse 91/116/EØF(7), og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik, der er nedsat ved Rådets afgørelse 91/115/EØF(8) -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Udarbejdelse af det statistiske program

Fællesskabets statistiske program for perioden 2003-2007, i det følgende benævnt "programmet", fastsættes hermed. Programmet er indeholdt i bilagene til denne beslutning.

Bilag I indeholder retningslinjer, hovedområder og målsætninger for de planlagte aktioner i denne periode og en oversigt over de fællesskabsstatistikker, der er nødvendige til gennemførelse af Den Europæiske Unions politikker. Oversigten over statistikker er opdelt efter afsnittene i traktaten.

Bilag II indeholder en oversigt over Eurostats arbejdsområder.

Artikel 2

Målsætninger og prioritering

Under hensyntagen til de midler, som de nationale myndigheder og Kommissionen har til rådighed, er programmet indrettet efter Fællesskabets vigtigste politiske prioriteringer inden for:

- Den Økonomiske og Monetære Union

- Den Europæiske Unions udvidelse

- konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden.

Programmet skal desuden fortsat sikre det statistiske grundlag for beslutninger inden for de nuværende politiske områder og opfylde yderligere krav, der opstår som følge af nye politiske initiativer inden for Fællesskabet. Det skal tilgodese behovet for løbende at revidere de statistiske prioriteringer og revurdere behovet for de udarbejdede statistikker med henblik på at udnytte de ressourcer, der er til rådighed, bedst muligt og begrænse besvarelsesbyrden mest muligt.

Kommissionen sikrer endvidere sammenlignelige statistikker af høj kvalitet.

Artikel 3

Finansiering

Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program er for perioden 2003-2007 fastlagt til 192,5 mio. EUR.

Af dette beløb er 150,727 mio. EUR bestemt for perioden 2003-2006. 41,773 mio. EUR er bestemt for 2007. Beløbet på 41,773 mio. EUR vil blive anset for bekræftet, hvis det er i overensstemmelse med de finansielle overslag, der gælder for perioden fra 2007.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af det finansielle overslag.

Artikel 4

Rapporter

I løbet af det tredje år af programmets gennemførelse udarbejder Kommissionen en interimsrapport om gennemførelsen og forelægger den for Udvalget for det Statistiske Program.

Ved afslutningen af den periode, der omfattes af programmet, forelægger Kommissionen efter høring af Udvalget for det Statistiske Program en fyldestgørende evalueringsrapport om programmets gennemførelse, der tager hensyn til uafhængige eksperters synspunkter. Rapporten færdiggøres ved udgangen af 2008 og forelægges derpå for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 5

Ikrafttræden

Denne beslutning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 6

Adressater

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2002.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

M. Fischer Boel

Formand

(1) EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 274

(2) EFT C 125 af 27.5.2002, s. 17.

(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 25.4.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT), Rådets fælles holdning af 30.9.2002 (EFT C 275 E af 12.11.2002, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 20.11.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(4) EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1.

(5) EFT L 181 af 28.6.1989, s. 47.

(6) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(7) EFT L 59 af 6.3.1991, s. 21. Ændret ved afgørelse 97/255/EF (EFT L 102 af 19.4.1997, s. 32).

(8) EFT L 59 af 6.3.1991, s. 19. Ændret ved afgørelse 96/174/EF (EFT L 51 af 1.3.1996, s. 48).

BILAG I

DET FEMÅRIGE STATISTISKE PROGRAM: RETNINGSLINJER

INDLEDNING

1. Behovet for statistiske oplysninger til udformning af EU's politik

Det er nødvendigt for EU's institutioner og borgere at råde over faktuelle oplysninger for at kunne vurdere behovet for og udviklingen i EU's politikker. Statistiske data af høj kvalitet er af overordentlig stor betydning ved opfyldelsen af disse behov. Eurostat (De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor) har som hovedopgave at udarbejde og formidle relevante og aktuelle data om en lang række sociale, økonomiske og miljømæssige emner til støtte for nuværende og kommende EU-politikker. I et eEuropa i hurtig udvikling skal der foreligge statistiske oplysninger i den form og på det tidspunkt, brugeren har brug for dem. I den periode, som dette statistiske program dækker, skal der således gøres en yderligere indsats for at sikre, at borgerne har adgang til et stigende antal basisoplysninger om den økonomiske, sociale, arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige udvikling i EU. Det er vigtigt, at det europæiske statistiske system videreudvikler sin struktur og strategi på en sådan måde, at systemet som helhed bibeholder og udvikler den nødvendige kvalitet og effektivitet til at kunne opfylde alle brugerbehov.

Bilagets opbygning

Dette bilag omhandler de politikområder, som ligger til grund for programmet, og indeholder en oversigt over de fællesskabsstatistikker, der er nødvendige til gennemførelse af Den Europæiske Unions politikker. Disse statistikker er opdelt efter afsnittene i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

For hvert af disse afsnit indeholder bilaget følgende:

- de vigtigste retningslinjer for det statistiske arbejde, der skal udføres i denne femårsperiode inden for hvert område, samt de påtænkte retsakter

- de statistikområder, som skal anvendes til støtte for afsnittets politik, i overensstemmelse med de statistiske arbejdsområder, som er fastlagt i den aktivitetsbaserede forvaltningsramme.

2. Gennemførelsesstrategier

a) Målsætninger

De målsætninger, der er opstillet i Eurostats strategiplan, vil støtte gennemførelsen af arbejdsprogrammet, der skal realiseres under hensyntagen til princippet om omkostningseffektivitet, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 322/97. Der er tale om følgende målsætninger:

- at levere produkter og tjenesteydelser til Kommissionen

- at levere produkter og tjenesteydelser til de øvrige europæiske institutioner og til eksterne brugere

- at fremme udviklingen og vedligeholdelsen af det europæiske statistiske system

- at fremme personalets motivation og tilfredshed

- at forbedre kvaliteten af Eurostats produkter og tjenester

- at fremme Eurostats interne produktivitet.

b) Statistikproduktion

Sammen med sine partnere i ESS vil Eurostat etablere produktionsprocesser, der sikrer, at de europæiske statistikker når op på det kvalitetsniveau, der er nødvendigt for at kunne forvalte EU-politikkerne. Der vil især blive lagt vægt på udarbejdelse af de statistikker, der skal opfylde behovene i euroområdet.

Eurostat og deltagerne i ESS vil foretage en løbende revision af statistiske oplysninger fra EU og fra de nationale statistiske kontorer for at sikre, at de opfylder netop de behov, der opstår i forbindelse med gennemførelsen af EU-politikkerne og de nationale politikker, og at de to aspekter integreres fuldt ud.

c) Effektivitet i gennemførelsen

Kommissionen vil fortsætte med at vurdere sine arbejdsmetoder for at sikre, at ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt. Visse opgaver inden for statistikområdet vil det være hensigtsmæssigt at overlade til et forvaltningsorgan at udføre og følge op. Oprettelse af et sådant forvaltningsorgan vil først kunne ske efter en grundig analyse i overensstemmelse med Rådets og Kommissionens bestemmelser vedrørende sådanne organer. Deltagerne i ESS vil af Udvalget for Det Statistiske Program blive bedt om at afgive udtalelse og vil blive holdt fuldt orienteret om denne proces.

d) Budgetmæssig gennemførelse af programmet

De budgetmidler, der stilles til rådighed for statistisk information i henhold til dette program, bevilges som led i den årlige budgetprocedure, uden at dette berører de budgetmidler, der stilles til rådighed i henhold til andre retsakter. Midlerne vil blive anvendt til:

- produktion af statistikker som fastsat i forordning (EF) nr. 322/97, herunder udvikling og vedligeholdelse af statistiske informationssystemer og den tilhørende nødvendige infrastruktur

- tilskud til partnerne i ESS (Eurostat påtænker at indgå rammeaftaler med sådanne partnere)

- teknisk og administrativ bistand samt andre støtteforanstaltninger.

3. Prioriteringer

Prioriteringen af det statistiske arbejde forvaltes inden for rammerne af fire forskellige kategorier af virksomhed.

a) Statistikbehov i forbindelse med gennemførelsen af Fællesskabets politik

De statistiske behov inden for de vigtigste områder af Fællesskabets politik fastlægges løbende af Kommissionen og kan sammenfattes således:

- Den Økonomiske og Monetære Union: alle de statistikker, der er behov for i forbindelse med ØMU's tredje fase og vækst- og stabilitetspagten

- EU-udvidelsen: omfattende de statistiske indikatorer, der er af størst betydning for tiltrædelsesforhandlingerne og for integreringen af ansøgerlandene i ESS

- konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden: bl.a. statistikker om arbejdsmarkedet, miljøet, servicesektoren, levevilkårene, migrationen og eEuropa.

- åben koordinering: udarbejdelse af indikatorer og relevante statistikker, der bygger på forbedrede metodologier og harmoniserede data i overensstemmelse med kommissorierne fra Det Europæiske Råd.

b) De vigtigste projekter

Herunder hører de vigtigste arbejdsområder, som er nødvendige for at sikre, at systemet fungerer tilfredsstillende. Disse områder vil være genstand for en formel projektstyring som følger:

- Infrastrukturarbejde

Styrkelse af det europæiske statistiske systems funktion i et udvidet og mere integreret Europa. Der vil blive truffet forskellige foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem de nationale statistiske kontorer og Eurostat. Der vil her især være tale om udveksling af data mellem de nationale statistiske myndigheder, medlemsstaternes specialisering inden for specifikke områder og fleksibilitet i gennemførelsen af statistiske undersøgelser med henblik på at dække såvel EU's som de enkelte medlemsstaters behov.

Udvikling af et system, som er i stand til at opfylde eksisterende og nye behov i forbindelse med de forskellige politikker og samtidig fremme dialogen mellem statistikerne og dem, der udarbejder politikkerne, med henblik på at sikre, at de statistiske produkter er fleksible og relevante.

Udviklingen af den teknologiske infrastruktur på kommissions- og medlemsstatsplan skal sikre større produktivitet, mindre arbejdsbyrde for respondenterne og lettere brugeradgang til de statistiske data.

Eurostats engagement i initiativerne "e-Kommissionen" og "eEuropa" samt det europæiske statistiske systems adgang til forsknings- og udviklingsprogrammerne og programmet for dataudveksling mellem administrationerne (Ida) vil styrke samarbejdet og synergien mellem Fællesskabets og medlemsstaternes indsats.

En sikring af kvaliteten og et videnskabeligt grundlag for EF-statistikkerne vil blive resultatet af det tætte samarbejde mellem de officielle og de teoretiske statistikere.

- Specifikke projekter

Statistikker om den nye økonomi, herunder områder som informationssamfundet og innovation.

Statistikker om forskning og udvikling, herunder benchmarking af de nationale FTU-politikker.

Konjunkturstatistikker.

Indikatorer til at støtte politikkerne til fremme af bæredygtig udvikling.

Indikatorer for social udstødelse og fattigdom.

c) Statistik til brug for den nuværende politik

Der er her tale om fortsættelsen af den statistiske virksomhed, der danner grundlag for Fællesskabets allerede eksisterende politikområder, som f.eks. landbrug, regionalpolitik og udenrigshandel.

d) Andre områder

Til gennemførelsen af Fællesskabets politik er der også behov for at indsamle statistiske data på andre områder end de allerede nævnte.

Med henblik på aktiviteterne inden for dette prioriteringsområde er rækken af data, der skal indsamles, og dataenes omfang som regel blevet fastlagt i et samarbejde mellem Eurostat og medlemsstaterne inden for Udvalget for det Statistiske Program og Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik. Det følger således de regler, der er fastsat i Rådets forordning om EF-statistikker, og er i overensstemmelse med de principper, der er vedtaget for sådanne beslutninger vedrørende forvaltning af arbejdet.

4. Nærhedsprincippet

Retsgrundlaget herfor er:

1) afgørelse 89/382/EØF

2) forordning (EF) nr. 322/97

3) Kommissionens afgørelse 97/281/EF af 21. april 1997 om Eurostats rolle ved udarbejdelse af EF-statistikker(1).

Eurostat har ansvaret for at sikre leveringen af fællesskabsstatistikker som grundlag for EU-politikkerne. Eurostat kan kun løse denne opgave i et samarbejde med de statistiske myndigheder i medlemsstaterne. Derfor er de statistiske aktiviteter altid baseret på det grundlæggende nærhedsprincip. Der samarbejdes med en lang række organer, men især med de nationale statistiske kontorer i EU-medlemsstaterne.

5. Afvejning af behov og ressourcer

Fællesskabets statistiske system skal nøje overvåge balancen mellem på den ene side behovet for oplysninger til brug for Fællesskabets politik og på den anden side de ressourcer, der er nødvendige både på EU-plan og på nationalt og regionalt plan for at kunne levere oplysningerne. Det er specielt vigtigt at få fremskaffet de nødvendige ressourcer på nationalt plan for at kunne opfylde de behov, der er for statistiske oplysninger, når der skal træffes beslutninger om EU-politikker. Det er imidlertid også vigtigt at bevare tilstrækkelig fleksibilitet med henblik på at gøre det muligt for de nationale myndigheder at opfylde Fællesskabets statistiske behov på den mest omkostningseffektive måde.

For at støtte en strategi, der bygger på en afbalanceret prioritering, bør den årlige behandling af programmerne omfatte en løbende revurdering af, om der fortsat er behov for eksisterende EU-statistikker, så det bliver klart, hvilke programmer der kan indskrænkes eller bringes til ophør. Dette skal ske i nært samarbejde med de vigtigste brugere af de statistiske oplysninger og er en vigtig betingelse for, at der kan tages nye initiativer med hensyn til statistik.

Bilaget indeholder en oversigt over, hvilke statistiske behov der skal opfyldes for at støtte Fællesskabets politikker. Som led i den overordnede ressourcestyring fastsættes prioriteringerne af de forskellige komponenter af det statistiske arbejde i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne ramme.

DET FEMÅRIGE STATISTISKE PROGRAM: MÅLSÆTNINGER OG AKTIONER

UDVIDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

Statistiske behov

For nogle ansøgerlandes vedkommende forventes tiltrædelsesforhandlingerne afsluttet med en tiltrædelsestraktat inden for 2003-2007-programmets løbetid. For at kunne følge disse forhandlinger op og fuldføre dem skal Kommissionen have et komplet sæt pålidelige statistikker til rådighed, som set ud fra et metodologisk synspunkt er sammenlignelige med EU-landenes statistikker. EU vil herefter stå over for to forskellige udfordringer:

- at integrere de potentielle nye medlemmer i alle fællesskabsmekanismerne, herunder f.eks. budgetterne for egne indtægter og strukturfondene og alle andre emneområder og programmer

- at fortsætte med at forberede resten af ansøgerlandene på og hjælpe dem med at nå frem til fuldstændig overholdelse af den gældende fællesskabsret.

I begge tilfælde bør de store krav, der stilles til ansøgerlandenes statistikproduktion, som skal kontrolleres og videreformidles via Eurostat, ikke undervurderes. Det er klart, at grundlæggende økonomiske statistikker er uundværlige, herunder statistiske oplysninger om den sektormæssige og regionale fordeling af BNP, befolkning og beskæftigelse. Andre nøgleområder er statistiske oplysninger om gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked, dvs. aktiviteter på tværs af grænserne, som f.eks. handel med varer, handel med tjenesteydelser og fri etableringsret, betalingsbalancen, kapitalstrømme, personmobilitet (vandrende arbejdstagere, migration, asylsøgere osv.), industriproduktionen og -strukturen med hensyn til kapacitet osv. Generelt skal statistikproduktionen tilgodese den pågældende EU-politik, herunder de behov, der er affødt af den monetære union. Dertil kommer, at der er behov for statistikker inden for sektorer, som er følsomme i forbindelse med optagelsesforhandlingerne, navnlig områder som landbrug, transport, regionalpolitik og miljø.

Resumé

I løbet af den femårige periode vil arbejdet være koncentreret om at:

- styrke indsamlingen af harmoniserede data til brug ved forhandlinger og til interne EU-formål

- fortsætte bistanden til ansøgerlandene og nye medlemmer med henblik på at forbedre deres statistiske systemer, så at de opfylder Fællesskabets krav, herunder fremme en hurtig informering om eventuel ny fællesskabslovgivning.

Afsnit I

Frie varebevægelser

Statistiske behov

Da det indre marked trådte i kraft i 1993, indførtes der et system for statistisk registrering af varehandelen mellem medlemsstaterne (Intrastat), der skete en lempelse af dataleverandørernes indberetningsbyrde, og der opnåedes således en mere hensigtsmæssigt dækning af Den Økonomiske og Monetære Unions behov for data. Men formindskelsen af arbejdsbyrden begrænsedes dog som følge af de nationale myndigheders og en lang række faglige sammenslutningers ønske om at bevare et system med detaljerede statistikker over intra-EU-handelen, som er kompatibelt med statistikkerne over extra-EU-handelen.

Ifølge den strategiplan, Eurostat og medlemsstaterne godkendte i 1999, vil nye tilpasninger af systemet blive undersøgt og afprøvet, før der gennemføres en reform af lovgivningen. Det nye system skal derfor være fokuseret på levering af resultater, der opfylder Fællesskabets behov og indfrier en række strenge kvalitetskrav hvad angår de statistiske datas dækning, pålidelighed og disponibilitet. Indholdet af resultaterne skal defineres på en sådan måde, at de nuværende krav forenkles, idet der samtidig tages hensyn til, hvordan behovene udvikler sig i takt med, at den europæiske integration skrider frem. Der vil også blive truffet foranstaltninger til at forbedre pålideligheden af import- og eksportprisstatistikken, således at man kan opgøre den interne konkurrenceevne for Unionens produkter mere effektivt.

Sideløbende hermed skal de mulige konsekvenser af overgangen til et fælles momssystem analyseres ved en evaluering af de administrative eller statistiske datakilder, der kan bruges som reference. I den forbindelse prioriteres opretholdelsen af forbindelsen med momssystemet og anvendelsen af det generelle virksomhedsregister.

Resumé

Ved afslutningen af femårsprogrammet vil Kommissionen have tilpasset og forbedret systemerne til statistisk registrering af varehandelen mellem medlemsstaterne og med tredjelande, idet der tages hensyn til udviklingen i informationskravene og det økonomiske og administrative miljø.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit II

Landbrug

Statistiske behov

Landbrug

Den fælles landbrugspolitik sluger næsten halvdelen af fællesskabsbudgettet. Kommissionen har således en stor opgave at løse i forbindelse med den løbende opstilling, overvågning, evaluering og tilpasning af de forskellige politikker på landbrugsområdet. Kommissionen har en vidtrækkende uddelegeret kompetence med hensyn til den løbende forvaltning af landbrugspolitikkerne. Den vigtigste opgave i femårsperioden 2003-2007 vil ligesom i programmet for 1998-2002 være at administrere dette store sæt af statistikker og at foretage den nødvendige vedligeholdelse af statistikkerne. Der vil fortsat blive taget særligt hensyn til miljødimensionen, bl.a. ved at man udarbejder statistikker, som er nødvendige for analyserne af de indbyrdes forbindelser mellem landbrug og miljø, bl.a. forbedring af statistikken om anvendelse af kunstgødning og pesticider og om biologisk landbrug samt initiativer til bevarelse af biologisk mangfoldighed (biologisk diversitet) og levesteder på landet.

Forvaltningsrammen i forbindelse med den tekniske handlingsplan for landbrugsstatistik (Tapas) udgør en kollektiv og transparent metode til at opnå en stadig bedre anvendelse af de nationale og fælles ressourcer, der er til rådighed til produktion af landbrugsstatistikker. De statistikker, der produceres, vil blive anvendt i større omfang (de vil f.eks. blive anvendt som modeller, og medlemsstaterne og EU-institutionerne vil få direkte adgang til dem).

Man vil gå i gang med to opgaver, som er fokuseret på fremtiden. Der vil blive udarbejdet landbrugsstatistikker, som skal opfylde behovene i forbindelse med den fælles landbrugspolitik syv til ti år frem i tiden, idet der skal tages hensyn til de ændringer, der måtte blive foretaget i den fælles landbrugspolitik i forlængelse af de reformer, som er foreslået i "Agenda 2000". Arbejdet med agrar-økologiske data vil blive yderligere udviklet. Bl.a. vil arbejdet med indikatorer vedrørende integreringen af miljøbetragtninger i den fælles landbrugspolitik og arbejdet med operationelle landskabsindikatorer fortsætte. Desuden vil opmærksomheden være henledt på det stigende behov for information om forbruger-/velfærdsaspekterne af landbruget og på statistisk støtte til den komponent af den fælles landbrugspolitik, der hedder "udvikling af landdistrikterne". Konklusionerne af den omfattende uafhængige revision af det nuværende system vil blive brugt til at tilpasse sættet af EU-landbrugsstatistikker, så at det er i stand til at opfylde de konstaterede nye eller ændrede behov. Den anden opgave består i at sikre en regelmæssig strøm af sammenlignelige data fra officielle kilder til alle ansøgerlande.

Skovbrug

På dette område skal opmærksomheden især være rettet mod en fortsættelse og forbedring af samarbejdet med de internationale organisationer, især med henblik på udvikling af skovbrugsstatistik af en højere kvalitet, herunder opstilling af de specifikke kriterier og indikatorer, der er brug for i forbindelse med miljøforvaltning og bæredygtig skovforvaltning. Desuden skal der sideløbende hermed udarbejdes statistisk information om bæredygtig forvaltning af træforarbejdningsindustrien. Ved udførelsen af dette arbejde vil det være nødvendigt at tage hensyn til konsekvenserne af Bonn-arrangementerne i forbindelse med Kyoto-aftalen.

Fiskeri

Den fremtidige udvikling inden for den fælles fiskeripolitik vil være koncentreret om integrering af de forskellige komponenter, fra biologi til ressourcer, gennem forbedret overvågning af fiskerfartøjernes aktiviteter. Disse foranstaltninger vil efter al sandsynlighed ikke resultere i et yderlige behov for data, og hovedindsatsen vil i de kommende år være koncentreret om at konsolidere og forbedre de datastrømme, der er baseret på den eksisterende lovgivning, med hensyn til dataenes fuldstændighed, aktualitet, konsistens, sammenlignelighed og tilgængelighed.

De sociale og økonomiske konsekvenser af, at fiskerfartøjernes aktiviteter begrænses, og EU's fiskerflåde reduceres, vil betyde øget efterspørgsel efter data om parametre til at vurdere den sociale og økonomiske situation. Denne udvikling forventes at ville være vigtige elementer i genforhandlingen af den fælles fiskeripolitik i 2002. Eurostat vil følge disse forhandlinger nøje for at sikre, at dets fiskeristatistikprogram fortsat tilgodeser behovene i den fælles fiskeripolitik.

Resumé

I løbet af programperioden vil Kommissionen bestræbe sig for at:

- anvende Tapas-ordningen med henblik på gradvise forbedringer af det eksisterende sæt af landbrugsstatistikker, især hvad angår kvalitet, sammenlignelighed, effektivitet, forenkling og aktualitet

- planlægge udviklingen af landbrugsstatistikker, som skal opfylde de behov, den fælles landbrugspolitik stiller i fremtiden

- opstille indikatorer for bedre integrering af miljøbetragtninger i den fælles landbrugspolitik og information om forbruger-/velfærdsaspekterne af landbruget

- være behjælpelig ved udarbejdelsen af sammenlignelige data i de lande, der ansøger om EU-medlemskab

- konsolidere, forbedre og udvide skovbrugsstatistikken (indikatorer)

- konsolidere og forbedre kvaliteten af fiskeristatistikken.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit III

Den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital

Statistiske behov

EU's betalingsbalancestatistik leverer ret detaljerede oplysninger om handelen med tjenesteydelser og om direkte investeringer. Statistikken over udenlandske filialers handel er for øjeblikket under udarbejdelse. Selv om alle disse statistikker hovedsagelig udarbejdes for at tilgodese behovene i forbindelse med den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og således for at levere oplysninger om handelstransaktioner med lande uden for Fællesskabet, finder medlemsstaterne det vigtigt, at der fortsat udarbejdes en national betalingsbalance (derfor er også intra-EU-strømme omfattet) selv inden for Den Økonomiske og Monetære Union. For øjeblikket dækker de producerede statistikker både extra-EU- og intra-EU-handel og opfylder således det indre markeds behov. Der er imidlertid en risiko for usikkerhed i forbindelse med disse oplysninger. Dertil kommer, at de systemer, der anvendes til indsamling af betalingsbalancedata, for øjeblikket er ved at blive omstruktureret (jf. afsnit VII). Det er derfor nødvendigt at foretage en revurdering og en nyfastsættelse af Kommissionens behov på dette område.

Der vil blive udarbejdet et globaliseringsindikatorsystem. Nye statistiske værktøjer, som er baseret på udveksling af data mellem de nationale statistiske kontorer og på indsamling af information på europæisk plan, vil blive anvendt som grundlag for udvikling af dette område.

Ved at identificere og overvåge udenlandsk kontrollerede virksomheder (FATS) vil det være muligt at måle europæiseringen og internationaliseringen af produktionssystemerne.

Statistikkerne vil i stigende grad analysere bæredygtig turisme i forbindelse med bæredygtig udvikling, hvilket sker gennem udarbejdelse af satellitregnskaber.

Rådets beslutning om statistik over den audiovisuelle sektor skal gennemføres. Eurostat vil således fortsætte med at konsolidere det allerede i 1999 påbegyndte arbejde med at få oprettet en fælles infrastruktur for statistisk information om industrien og markederne inden for den audiovisuelle sektor og beslægtede sektorer. Desuden skal der udarbejdes et retsgrundlag for telekommunikationsstatistikken.

Der vil i overensstemmelse med Rådets prioriteringer efterhånden blive indført et fleksibelt og justerbart system for indsamling af oplysninger om indikatorer vedrørende informationssamfundet på basis af eksisterende eller nye undersøgelser.

Resumé

I løbet af femårsperioden vil Kommissionen bestræbe sig for at:

- udarbejde et stabilt og fleksibelt sæt indikatorer om globalisering

- udarbejde et stabilt og fleksibelt sæt indikatorer om informationssamfundet, herunder om de audiovisuelle tjenester

- fortsætte med udarbejdelsen af satellitregnskaber inden for turismeområdet.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit IV

Visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer

Statistiske behov

Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 fik Fællesskabet tildelt kompetence inden for området indvandring og asyl. På anmodning af Det Europæiske Råd fremlagde Kommissionen i november 2000 to meddelelser med henblik på at starte en debat i Fællesskabet om de langsigtede aspekter af en fælles EU-politik. Begge meddelelser vedrører spørgsmålet om statistik i dette perspektiv. I meddelelsen om en indvandringspolitik i EU(2) understreges det, at der er brug for flere oplysninger om ind- og udvandringsstrømme og -mønstre i EU. Af meddelelsen om en fælles asylprocedure(3) fremgår det, at for at kunne oprette og bruge et fælles europæisk asylsystem kræves der en grundig analyse af flygtningestrømmenes omfang og oprindelse, af ansøgningerne om beskyttelse og svarene på ansøgningerne. Udvidelsen af EU og udviklingen af samarbejdet med landene i middelhavsområdet vil yderligere øge behovet for statistisk information på disse områder.

Resumé

I løbet af femårsperioden vil Kommissionen:

- udarbejde en mere standardiseret nomenklatur inden for områderne migration og asyl i samarbejde med de nationale myndigheder

- forøge omfanget og kvaliteten af statistikkerne på dette område med henblik på at opfylde de oprindelige krav i Kommissionens meddelelser om dette emne.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit V

Transport

Statistiske behov

En fællesskabstransportstatistik er nødvendig for at støtte den fælles transportpolitik (artikel 70-80) og transportkomponenten i det transeuropæiske net (artikel 154-156).

Transport er også en vigtig del af Fællesskabets regional- og miljøpolitik (se afsnit XVII og XIX), og opmærksomheden skal især være rettet mod indikatorer for bæredygtig udvikling.

Fællesskabsstatistikkerne skal udgøre et omfattende transportinformationssystem bestående af data om gods- og passagerstrømme, infrastruktur, materiel, trafikstrømme, personmobilitet, sikkerhed, energiforbrug og miljøpåvirkning samt data om transportomkostninger og -priser og transportvirksomheder. Et af de vigtigste mål vil være at ændre balancen mellem transportformerne, således at jernbane- og skibstransport begunstiges frem for vejtransport, og herved fjerne den eksisterende forbindelse mellem økonomisk vækst og vejtrafik. Det vil være nødvendigt at levere bedre statistikker om opdelingen på de forskellige transportformer hvad angår såvel passagerer som gods. Desuden skal aktualiteten af dataene søges forbedret.

Åbningen af transportmarkederne for konkurrence vil kræve objektive statistiske data til at overvåge udviklingen på disse markeder og til at vurdere dens indvirkning på beskæftigelses- og arbejdsvilkårene i transportvirksomhederne og på disse virksomheders økonomiske levedygtighed. Den vil også skærpe efterspørgslen efter statistiske indikatorer vedrørende sikkerhed og servicekvalitet. Markedstrendene vil kræve indsamling af statistiske data om godstransport, som er mindre centreret om enkelte transportformer, men som leverer information om den komplette intermodale transportkæde og om transporten af gods set ud fra et markedsperspektiv.

At overvåge forholdet mellem transport og miljø vil være en af hoveddrivkræfterne i bestræbelserne for at forbedre transportdataenes kvalitet og dække alle områder. Det vil også afføde en række specifikke behov for yderligere data, f.eks. om personmobilitet og om transportudstyr. Det vil være nødvendigt at reagere på det voksende behov for trafikdata udtrykt i køretøjkilometer for alle transportformer i betragtning af den betydning, de har for overvågningen af færdselstætheden og udstødningsgasemissionerne.

De fortsat store investeringer i den europæiske transportinfrastruktur, og især i det transeuropæiske net (TEN), vil skabe specifikke behov for statistikker om infrastruktur og om markedstrender. Det transeuropæiske net vil sammen med Fællesskabets regionalpolitikker fortsat skabe behov for mere geografisk opdelte data om transportnet og -strømme, der bør betragtes som en integreret del af det overordnede transportinformationssystem.

Resumé

I løbet af femårsperioden vil Kommissionen bestræbe sig for:

- at komplettere EU-transportstatistikkens dækning af alle transportformer og alle typer information

- i nødvendigt omfang at fortsætte tilpasningen og kompletteringen af retsgrundlaget for transportstatistikken

- at fremme indsamlingen af supplerende statistiske oplysninger om de intermodale transportkæder og de supplerende data, der er nødvendige for at kunne overvåge integreringen af miljøhensyn i transportpolitikkerne (TERM-ordningen).

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit VI

De fælles regler om konkurrence, fiskale spørgsmål og indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne

Der er ikke behov for et direkte statistisk program. Statistiske oplysninger vedrørende dette afsnit fås via de data og indikatorer, der udarbejdes i forbindelse med andre afsnit i dette program.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit VII

Den økonomiske og monetære politik

Statistiske behov

Gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union kræver en meget nøje statistisk overvågning for at kunne fremme koordineringen af den makroøkonomiske politik og støtte det europæiske centralbanksystems funktion i forbindelse med den monetære politik. Stabilitets- og vækstpagten stiller krav om nye statistiske data. Samtidig er det stadig vigtigt at kunne måle den grad af økonomisk konvergens, medlemsstaterne har opnået.

Med henblik på at kunne levere statistikker med den nødvendige bredde, sammenlignelighed, aktualitet og hyppighed til at koordinere den makroøkonomiske politik og støtte det europæiske centralbanksystems funktion i forbindelse med den monetære politik vil man fortsætte arbejdet med konjunkturindikatorer vedrørende efterspørgsel, produktion, arbejdsmarked, priser og omkostninger. Der vil blive anvendt nye metoder (f.eks. hurtig estimering, korttidsprognoser) til at forbedre servicen til dem, der analyserer konjunkturudviklingen. Dette arbejde skal supplere den yderligere udvikling af de monetære og finansielle indikatorer.

En løbende forbedring af dataenes aktualitet og dækning er nødvendig som led i handlingsplanen om statistikkrav i Den Økonomiske og Monetære Union. Beregning af aggregater for euroområdet inden for den kortest mulige tid vil kræve, at der rettidigt produceres kvartalsvise nationalregnskaber, og at der foretages hurtige estimeringer. Desuden skal der udføres et omfattende arbejde med at opstille kvartalsvise, ikke-finansielle og finansielle regnskaber for institutionelle sektorer, som er fuldt ud konsistente med de årlige regnskaber og de kortfristede offentlige finanser. Forespørgsler om oplysninger om partnersektorer inden for de finansielle regnskaber, som viser forholdet "fra hvem til hvem" mellem sektorerne, er et vigtigt værktøj i analysen af den monetære politik. I en trin for trin procedure skal denne information indsamles i løbet af dette femårsprogram.

I denne programperiode (2003-2007) forventes den vigtigste enkeltbegivenhed at blive udvidelsen af EU fra 15 til 20 medlemmer eller mere. Dette vil medføre et omfattende arbejde for de nye medlemmer med hensyn til levering af statistiske data og for Eurostat med hensyn til validering af dataene. Kommissionens udvidelsespolitik skal understøttes fuldt ud. Man vil derfor fortsætte og udvikle den bistand, der ydes til ansøgerlandene, for at sikre, at leveringen af statistiske data er tilfredsstillende både med hensyn til dataenes disponibilitet, kvalitet, aktualitet og sammenlignelighed.

For alle medlemsstaters vedkommende vil der være øget opmærksomhed på kvaliteten af dataene, både dataene i faste priser og i løbende priser. Én administrativ anvendelse, nemlig egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten, vil repræsentere 60 % af EU-budgettet. En af de største opgaver bliver at fortsætte og udbygge arbejdet med at harmonisere statistikkerne vedrørende konvergenskriterierne. Målsætningen om fastholdelse af prisstabiliteten (artikel 105 i traktaten) og levering af oplysninger om ECB's monetære politik i euroområdet kræver, at kvaliteten af de harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser(4) skal opretholdes og yderligere forbedres. HICP-metodologien skal færdiggøres og forbedres inden for rammerne af ovennævnte rådsforordning om harmoniserede forbrugerprisindeks.

Overvågningen af udviklingen i medlemsstaternes budgetsituation og i deres offentlige gæld (EF-traktatens artikel 104 og stabilitets- og vækstpagten, som blev vedtaget i Dublin) vil blive foretaget på basis af det offentliges regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med ENS 95-metodologien, som blev godkendt af Rådet i forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (ENS 95)(5). Harmoniseringen og sammenligneligheden vil blive overvåget for at sikre, at de institutionelle beslutningstagere råder over sammenlignelige statistiske instrumenter af høj kvalitet, så at man undgår skævheder i de bedømmelser, der foretages af budgetsituationen i hver medlemsstat.

Overvågningen af den økonomiske udvikling i medlemsstaterne, som fastsat i EF-traktatens artikel 99, øger behovet for at gennemføre det eksisterende dataindberetningsprogram for nationalregnskabsdata fuldt ud i overensstemmelse med ENS 95-forordningen, især hvad angår dataenes rettidige indberetning og dækning, og efterhånden at udvide det til at omfatte nye områder ved revision og udvidelse af den gældende lovgivning.

Arbejdet med at udregne de vigtigste regnskabsaggregater udtrykt i købekraftspariteter vil blive videreført. Revisionsarbejdet vedrørende metodologien for købekraftspariteter med henblik på at gøre resultaterne mere pålidelige til brug ved komparative analyser, som startede under det forrige femårsprogram, bør afsluttes med vedtagelse af en rådsforordning om købekraftspariteter.

Virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union har betydelige konsekvenser for betalingsbalancestatistikken. Af særlig betydning her er indberetningstærsklerne, som - hvis de ændres, sådan som det for øjeblikket er planen - vil kræve en betydeligt udviklingsarbejde for at sikre, at kvaliteten af disse statistiske oplysninger kan bevares. Mange medlemsstater (især dem, hvor bankernes dataindberetning er hovedkilden for indsamlerne af betalingsbalancedata) er for øjeblikket i gang med at revidere deres systemer for indsamling af betalingsbalancedata for at kunne klare de nye krav. Arbejdet vil blive fortsat i de kommende år for at sikre, at medlemsstaterne stadig kan levere relevante statistiske data af høj kvalitet til EU-institutionerne og ECB, især om handel med tjenesteydelser, udenlandske direkte investeringer og udenlandske virksomhedsenheders handel. Desuden vil indsamling (og analyse) af data fra ansøgerlandene være højt prioriteret. Disse data har mange af Kommissionens tjenestegrene brug for, især dem, der beskæftiger sig med økonomisk overvågning, handelspolitik og eksterne relationer.

Resumé

I løbet af femårsperioden vil Kommissionen bestræbe sig for:

- inden for rammerne af handlingsplanen om statistikkrav i Den Økonomiske og Monetære Union at fortsætte udviklingen og produktionen af de statistikker, som er nødvendige for at kunne foretage en koordinering af den makroøkonomiske politik, føre en monetær politik, gennemføre stabilitets- og vækstpagten og foretage en løbende vurdering af den økonomiske konvergens

- at intensivere gennemførelsen af ENS 95-forordningen

- at revidere systemet for indsamling af data til betalingsbalancestatistikken.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit VIII

Beskæftigelse

Statistiske behov

Udviklingen inden for EU's arbejdskraftstatistik vil være præget af følgende politiske processer: udvidelsen af EU, den europæiske beskæftigelsesstrategi, Den Økonomiske og Monetære Union og benchmarking-aktionen (i forbindelse med hvilken der hvert forår skal leveres strukturindikatorer til Det Europæiske Råd).

Arbejdskraftstatistikken bygger i det store og hele på EU-forordninger. Derfor er ansøgerlandene allerede nu nået langt med hensyn til at indfri EU-kravene inden 2003. I perioden 2003-2007 vil den største udfordring være at sikre, at alle krav indfries fuldt ud, at der sker en regelmæssig indberetning af data, og at man holder trit med udviklingen.

Ved at fastsætte nye mål for erhvervsfrekvensen for 2005 og 2010 har Det Europæiske Råd skærpet behovet for at overvåge gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi og især den årlige gennemførelse af retningslinjerne for beskæftigelsen. Denne overvågning vil bl.a. omfatte en kontrol af gennemførelsen af den kontinuerlige arbejdsstyrkeundersøgelse og af tilpasningen af den tilhørende liste over variabler. Overvågningen vil kræve hyppigere og mere komplette statistikker med henblik på at kunne måle kønskløften (især lønkløften inden for alle økonomiske aktiviteter) og kvalifikationskløften. Der vil således blive behov for statistikker over lønstrukturer og for studier med henblik på gennemførelse af en undersøgelse af ledige stillinger inden for Fællesskabet.

I et område, der er så stort som ØMU, er lønomkostningstrenden det vigtigste potentielle inflationspres, og det skal derfor overvåges ved hjælp af hurtigt udarbejdede korttidsstatistikker af høj kvalitet. Gennemførelsen af forordningen om lønomkostningsindekset og den løbende forbedring af korttidsstatistikkerne om lønomkostninger er af største vigtighed, hvilket også gælder en forbedret måling af arbejdsproduktiviteten (dette kræver en forbedret serie vedrørende arbejdsmængde).

Resumé

- gennemførelse af en kontinuerlig arbejdsstyrkeundersøgelse, som skal levere kvartalsresultater i alle medlemsstater

- harmonisering af en del af spørgeskemaerne

- indsamling/analyse af resultaterne af 2002-lønstrukturundersøgelsen

- gennemførelse af 2004-lønomkostningsundersøgelsen omfattende NACE-hovedafdeling M, N og O

- fuldstændig gennemførelse af Rådets forordning om lønomkostningsindekset

- gennemførelse af 2006-lønstrukturundersøgelsen

- udformning af et system for europæiske lønomkostningsstatistikker.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit IX

Den fælles handelspolitik

Statistiske behov

Ifølge artikel 133 i traktaten har Kommissionen ansvaret for at føre forhandlinger om handelsaftaler med tredjelande, herunder handelsaftaler vedrørende tjenesteydelser (GATS). Det er derfor vigtigt at råde over statistiske data af god kvalitet.

Arbejdet vil fortsætte i de kommende år for at sikre, at de statistiske data om international handel med tjenesteydelser (både hvad angår geografisk fordeling og komponenter), udenlandske direkte investeringer og udenlandske virksomhedsenheders handel bevarer den kvalitetsmæssige standard, det detailniveau og den harmoniseringsgrad, som kræves af de tjenestegrene i Kommissionen, der er ansvarlige for gennemførelsen af handelspolitikken.

Doha-runden, som blev indledt i november 2001, vil gøre bæredygtig udvikling og den fælles handelspolitiks indvirkning på udviklingslandene til et centralt tema. Der vil være behov for koordinering i forbindelse med indsamlingen af globale data.

Indsamling og analyse af data fra ansøgerlandene vil også have første prioritet i de kommende år. Man vil desuden bestræbe sig for at koordinere diskussionen mellem medlemsstaterne om metoder, selv om der på dette område allerede er opnået en betydelig grad af harmonisering. For at kunne opstille en samlet betalingsbalance for EU er det absolut nødvendigt at få udarbejdet en fælles betalingsbalancestatistik.

Arbejdet med at harmonisere de statistiske regler vil fortsætte inden for en metodologisk ramme, som ligger mere på linje med de international anbefalinger, der for nylig blev vedtaget af FN. Den statistiske information vil blive forbedret ved en mere effektiv brug af tolddeklarationens indhold, og der vil blive taget hensyn til de behov, der opstår som følge af ændringer i EU-handelen og den internationale handel (udvidelsen, globaliseringen, liberaliseringen af handelen). Der vil også blive truffet foranstaltninger til at forbedre pålideligheden af import- og eksportprisstatistikken med henblik på at få et mere nøjagtigt billede af EU-produkternes konkurrenceevne i udlandet.

Resumé

Ved afslutningen af femårsprogrammet vil Kommissionen have nået følgende mål:

- Ansøgerlandenes data vil efterhånden være blevet integreret i systemet.

- Dataindsamlingen og -produktionen vil være tilpasset og forbedret.

- Den metodologiske ramme vil være forbedret og yderligere udviklet, samtidig med at der er taget hensyn til de internationale anbefalinger, de ny informationskrav og udviklingen inden for det økonomiske og toldmæssige område.

- Anvendelsen af allerede eksisterende data og analyserne af bæredygtig udvikling globalt set vil være forbedret.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit X

Toldsamarbejde

Der er ikke behov for et direkte statistisk program. Statistiske oplysninger vedrørende dette afsnit fås via de data og indikatorer, der udarbejdes i forbindelse med andre afsnit i dette program.

Afsnit XI

Social- og arbejdsmarkedspolitikken, uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom

Statistiske behov

I løbet af programperioden vil der blive fastlagt en samlet strategi med henblik på at sikre, at der er et komplet sæt indikatorer til rådighed, som dækker alle de social- og arbejdsmarkedspolitiske områder - i tæt samarbejde med aktioner under afsnit VIII. Kvaliteten af de eksisterende oplysninger vil forbedres, og der skal introduceres nye indikatorer til at dække de områder, der er prioriteret, som f.eks. social udstødelse og livslang uddannelse. I forbindelse med "rapporten om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål", som blev ratificeret af Det Europæiske Råd i Stockholm, vil det være nødvendigt med et tæt samarbejde mellem GD EAC og Eurostat. Ud over fortsættelsen af det statistiske arbejde vedrørende de tre prioriterede områder, der er fastlagt for 2002 (basiskvalifikationer, informations- og kommunikationsteknologi, matematik og teknologi), vil realiseringen af andre målsætninger kræve nyt arbejde. Der skal udarbejdes indikatorer, for hvilke der ikke eksisterer data, eller som ikke opfylder de nødvendige kvalitetskriterier, men som vil være afgørende for, om de opstillede mål kan nås.

Geografisk vil det være nødvendigt at udvide social- og arbejdsmarkedsstatistikken til at omfatte alle ansøgerlandene samt områder, som ligger uden for Europas grænser, som f.eks. Medstat-landene. Benchmarket for denne udvikling vil være demografiske data; efterhånden som resultaterne af 2001-folketællingsrunden bearbejdes og offentliggøres, vil denne proces blive integreret i programmet for regelmæssig opdatering og forberedelse af næste runde, og den vil fremme en harmoniseret fremgangsmåde over hele det udvidede geografiske område, der er beskrevet ovenfor. Der vil også på nationalt plan være brug for befolkningsprognoser for hele området.

I løbet af programperioden vil forbedringer i indsamling og bearbejdning af data om international mobilitet inden for videregående uddannelse og forskning spille en særlig vigtig rolle. Den første opgave bliver at harmonisere de grundlæggende definitioner og de vigtigste indikatorer.

Arbejdsområdet "Livslang uddannelse" vil være et vigtigt område i hele programperioden, eftersom de økonomiske forandringer vil kræve, at de jobmæssige og sociale kvalifikationer hele tiden opdateres. Der vil være brug for et omfattende system af "læringsstatistikker" til støtte for beskæftigelsespolitikken, den økonomiske politik og uddannelsespolitikken, idet der tages særligt hensyn til de offentlige og private investeringer i uddannelse. De nuværende oplysninger om teoretisk og praktisk uddannelse skal suppleres med yderligere data om voksenuddannelse.

Kommissionens meddelelse om Fællesskabets strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002) kræver en fuldstændig gennemførelse af sidste fase af de harmoniserede EU-statistikker om arbejdsulykker (ESAW) og første fase af de europæiske statistikker over erhvervsbetingede sygdomme (EODS). Indikatorerne vedrørende arbejdskvalitet, arbejdsrelaterede sundhedsproblemer og de socioøkonomiske omkostninger til sikring af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen vil også blive yderligere udviklet.

På grundlag af artikel 13 i traktaten og som led i aktionen til bekæmpelse af forskelsbehandling vil der blive udarbejdet en metodologi med henblik på levering af regelmæssige statistiske oplysninger om handicappedes integration i samfundet.

Det forventes, at der vil ske betydelige sociale ændringer (de fleste kan allerede iagttages nu) i hele programperioden (f.eks. i befolkningspyramiden, husstandsstrukturen, migrationstrenden, arbejdsmønstrene, uddannelsessystemerne osv.), og der vil være brug for en ny type instrument som supplement til dem, der er beskrevet ovenfor. EU-statistikken om indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) vil være baseret på et bredt udvalg af kilder og vil bygge på de erfaringer, der er høstet i løbet af 1990'erne i forbindelse med gennemførelsen af de successive runder af den europæiske husstandspanelundersøgelse (European Community Household Panel). Den vil blive udarbejdet på en sådan måde, at den kan levere en bred vifte af oplysninger om EU-borgernes levevilkår i løbet af femårsperioden og videre frem.

Resumé

I løbet af femårsperioden vil Kommissionen:

- udvikle en samlet strategi, som skal sikre, at der er et komplet sæt indikatorer til rådighed, som dækker alle de social- og arbejdsmarkedspolitiske områder

- levere regelmæssig information om borgernes levevilkår ved hjælp af de nyligt udarbejdede indikatorer

- levere information om omsorgs- og børnepasningsfaciliteter.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit XII

Kultur

Statistiske behov

Fællesskabets foranstaltninger på det kulturelle område er baseret på EF-traktatens artikel 151. At forbedre europæernes kulturelle viden og formidlingen af oplysninger om de vigtigste kulturelle aspekter udgør et vigtigt element i Fællesskabets opgave på dette område. Desuden er det blevet klart tilkendegivet, at Fællesskabet skal tage kulturelle aspekter i betragtning ved fastlæggelsen og gennemførelsen af dets politikker som helhed.

Som led i Fællesskabets statistiske program for perioden 2003-2007 vil den vigtigste opgave inden for kulturstatistikken være en konsolidering af pilotarbejdet vedrørende beskæftigelse i kultursektoren, deltagelse i kulturelle aktiviteter og statistikker om udgifter til kulturelle projekter. Samtidig og i tæt samarbejde med medlemsstaterne og kompetente internationale organisationer vil det statistiske program støtte det metodologiske arbejde og udarbejdelsen af statistikker vedrørende afkastet af investeringerne på det kulturelle område. Der vil især blive satset på udarbejdelse af internationale metodologier, som skal gøre det muligt at foretage en statistisk måling og analyse af, hvilken effekt en deltagelse i kulturelle aktiviteter kan have med hensyn til at fremme virkeliggørelsen af en række social- og arbejdsmarkedspolitiske mål, såsom at forbedre uddannelsesniveauet, øge beskæftigelsestallene, reducere kriminaliteten og fjerne ulighederne inden for sundhedsområdet.

Resumé

I løbet af femårsperioden vil Kommissionen:

- yderligere forbedre den allerede eksisterende kulturstatistik

- udvikle og anvende metoder til at måle kulturens indvirkning på samfundet.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit XIII

Folkesundhed

Statistiske behov

I henhold til traktatens artikel 152 omfatter Fællesskabets indsats inden for folkesundhedsområdet fremme af sundhedsoplysningen. En grundlæggende ramme af statistikker om folkesundhed, der dækker sundhedsstatus, sundhedsdeterminanter og sundhedsressourcer, er blevet etableret inden for det europæiske statistiske system til støtte for Fællesskabets handlingsprogrammer for folkesundhed. Med vedtagelsen af det nye program for Fællesskabets indsats for folkesundheden(6) vil det statistiske element i sundhedsoplysningen blive yderligere udviklet inden for rammerne af Fællesskabets statistiske program, bl.a. med indsamling af data fordelt efter køn, alder, geografisk placering og, så vidt det er muligt, indkomstniveau. I perioden 2003-2007 fortsættes arbejdet med at videreudvikle sundhedsstatistikkerne med henblik på at tilgodese de særlige behov, der opstår i forbindelse med det nye handlingsprogram for folkesundheden. Der skal tages fat på arbejdet med at få opfyldt det særlige behov for indikatorer for bæredygtig udvikling.

Der vil generelt blive lagt vægt på at styrke infrastrukturen i det grundlæggende system af folkesundhedsstatistikker (på medlemsstats- og EU-plan), harmonisere og forbedre sammenligneligheden af de eksisterende data i samarbejde med de kompetente internationale organisationer inden for folkesundhedsområdet (WHO og OECD).

Med henblik på at sikre konsistens og komplementaritet vil der som led i det nuværende program også blive ydet en målrettet indsats for at sikre, at de grundlæggende begreber, definitioner og klassifikationer vedrørende sundhedsstatistikken anvendes på hele sundhedsoplysningsområdet.

I overensstemmelse med de pågældende aftaler med de berørte lande vil anvendelsesområdet for folkesundhedsstatistikkerne efterhånden blive udvidet til også at omfatte ansøgerlandene.

Resumé

I løbet af femårsperioden vil Kommissionen:

- videreudvikle sættet af sundhedsstatistikker med henblik på at tilgodese de særlige behov, der eventuelt vil opstå i forbindelse med programmet for Fællesskabets indsats for folkesundheden

- styrke infrastrukturen i det grundlæggende system af folkesundhedsstatistikker.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit XIV

Forbrugerbeskyttelse

Statistiske behov

Forbrugerpolitikken har opnået en langt højere profil inden for EF-institutionerne i de seneste år (traktatens artikel 153).

Kommissionen har opstillet en handlingsplan for forbrugerpolitikken for perioden 1999-2001, som vil blive fulgt af aktiviteter til fordel for forbrugerne. Den nuværende handlingsplan har ligesom sine forgængere været svækket af, at der kun i begrænset omfang har været data til rådighed, hvilket har betydet, at der ikke har kunnet drages velfunderede konklusioner. Handlingsplanen for forbrugerpolitikken 2002-2005 er for øjeblikket under udarbejdelse. Der vil her blive lagt vægt på behovet for at gøre en mere systematisk og omfattende indsats med henblik på at opbygge en passende "videnbase" som et væsentligt værktøj til at støtte udformningen af politikker.

Eurostats indsats på dette område har til formål at levere statistiske data, som generelt er interessante for offentligheden, og som kan kaste lys over forbrugs- og forbrugerspørgsmål på europæisk, nationalt og regionalt plan.

Resumé

I løbet af femårsperioden vil Kommissionen:

- stille mere brugervenlige statistikker til rådighed til beskyttelse af forbrugerne, især i form af publikationer

- videreføre den metodologiske støtte til indsamlingen af statistiske oplysninger om ulykker i hjemmet

- skærpe opmærksomheden omkring forbrugerbeskyttelsen inden for alle relevante statistiske arbejdsområder

- sikre, at der i forbindelse med nye statistiske politikker tages hensyn til forbrugerbeskyttelses aspekter

- fremme udviklingen af forbrugerbeskyttelsesstatistikken i de nationale statistiske kontorer.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit XV

Transeuropæiske net

Der er ikke behov for et direkte statistisk program. Statistiske oplysninger vedrørende dette afsnit fås via de data og indikatorer, der udarbejdes i forbindelse med andre afsnit i dette program.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit XVI

Industri

Statistiske behov

Det statistiske arbejde inden for området industri i ordets bredeste betydning (herunder bl.a. bygge- og anlægsvirksomhed, service, energi og landbrugsfødevarer) vil være koncentreret om at støtte de politikker, der er vedtaget på grundlag af Amsterdam-traktaten og ved forskellige senere topmøder (bl.a. Lissabon-topmødet i marts 2000). Indsatsen vil især blive koncentreret omkring områderne globalisering, intern og ekstern organisation af virksomheder (og mere generelt produktionssystemet), samarbejde mellem virksomheder, iværksætterånd og god regeringsførelse, efterspørgsel og endelig beskæftigelse og menneskelige ressourcer.

Første prioritet vil være gennemførelsen af de forskellige forordninger om erhvervsstatistik. Der vil blive lagt særlig vægt på kvaliteten af resultaterne.

For at kunne følge de strukturelle ændringer inden for industrien vil der blive iværksat et program for udvikling af virksomhedsstatistik i tæt samarbejde med de nationale statistiske systemer. Dette arbejde vil omfatte tilpasning af de allerede eksisterende forordninger samt støtte til de vigtigste europæiske politikker, bl.a. vedrørende det indre marked, udvidelsen, den økonomiske og monetære politik, informationssamfundet og beskæftigelsen, samt støtte til de strukturindikatorer, der danner grundlaget for udarbejdelsen af den årlige beretning om Unionens virksomhed.

Eurostat vil sammen med medlemsstaterne undersøge mulighederne for at gennemføre den størst mulige rationalisering og koordinering af de nationale indsamlingsmetoder med henblik på så vidt muligt at mindske arbejdsbyrden for virksomhederne. Der vil blive gjort en særlig indsats for at forbedre analysen af det indre marked ved hjælp af det eksisterende statistiske værktøjer eller værktøjer, som først skal udvikles, og navnlig PRODCOM (samt lignende forbedringer inden for serviceområdet).

Energi

På området energistatistik vil arbejdet bestå i at forbedre kvaliteten af energiopgørelserne, især hvad angår energiforbrug, med henblik på bedre at kunne tilgodese de krav, som stilles i forbindelse med overvågningsmekanismen for drivhusgasemissioner. Det nuværende system vil blive udvidet for bedre at kunne tage hensyn til de krav, der skal opfyldes for at sikre en bæredygtig udvikling (energieffektivitet, kraftvarmeanlæg, vedvarende energiformer), og effektiviteten af konkurrencen på de liberaliserede markeder og dens indvirkning på forbrugerne og energiindustrien vil blive fulgt op.

Resumé

I den femårige programperiode vil arbejdet blive koncentreret om at:

- forbedre systemet for udvikling af erhvervsstrukturstatistikken, idet der tages hensyn til de politiske behov og sikres mulighed for en hurtig reaktion på de skiftende faktorer, som f.eks. miljø, politikker og brugere

- bevare den nødvendige infrastruktur, som f.eks. virksomhedsregistre og klassifikationer

- fokusere på kvalitetsvurdering og forbedring af de producerede data.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit XVII

Økonomisk og social samhørighed

Statistiske behov

Et af nøglepunkterne ved opbygningen af Den Europæiske Union er at få fjernet den sociale og regionale uligevægt. Dette er faktisk hovedsigtet med strukturfondene. Siden reformen af fondene i 1988 har Kommissionen ført en integreret politik for social og økonomisk samhørighed, hvori regionalstatistikken, navnlig data fra regionalregnskaberne, spiller en stor rolle i beslutningsprocessen. De områder, som i henhold til regionale mål kan få tildelt støtte, defineres ud fra socioøkonomiske kriterier ved hjælp af en række tærskler, og tildelingen af midler til medlemsstaterne sker på grundlag af statistiske indikatorer. Hertil kommer, at evalueringen af EU-politikkernes regionale indvirkning og en nærmere bestemmelse af de regionale skævheders omfang kræver et væld af regionalt baserede statistikker.

De evalueringsrapporter ("Rapport om økonomisk og social samhørighed"(7), som Kommissionen regelmæssigt udarbejder om de socioøkonomiske udviklingstendenser i regionerne, kræver en betydelig mængde statistisk information. Byernes problemer er rigtigt ved at komme i fokus, i takt med at de politiske beslutningstagere i stigende grad kræver evalueringer af livskvaliteten i Europas byer. Som grundlag for deres indsats kræver de sammenlignelige data om alle små og store byer i EU. De meddelelser, Kommissionen udsendte i 1997 ("En dagsorden for byerne i Den Europæiske Union") og 1998 ("Bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union: Indsatsprincipper"), satte særlig fokus på behovet for mere sammenlignelige oplysninger.

Det arbejde, der skal udføres som led i det statistiske program for perioden 2003-2007, vil derfor for en stor del blive bestemt af formen af Fællesskabets regionalpolitik inden for et udvidet EU og af indholdet af strukturfondenes nye programperiode. Den tredje samhørighedsrapport skal efter planene vedtages af Kommissionen i begyndelsen af 2004, mens dens konklusioner skal gennemføres (som udkast til forordninger) i løbet af resten af det år. Den statistiske information, der vil være behov for, vil omfatte befolkningsprognoser på regionalt plan og regionale demografiske data.

Geografisk information

En lang række afdelinger inden for Kommissionen anvender geografiske informationssystemer til at udforme, gennemføre og evaluere de politikker, som de er ansvarlige for. Denne trend vil blive mere og mere almindelig i de kommende år, i takt med at teknologien udvikles, og dataene bliver lettere tilgængelige. Initiativerne til udvikling af en europæisk infrastruktur for rumlige data (geodata) vil føre til nye udfordringer inden for dette område. Eurostat skal som administrator af Kommissionens referencedatabase være i stand til at tage disse udfordringer op.

Resumé

I den femårige programperiode vil arbejdet blive koncentreret om at:

- implementere de statistiske indikatorer, der er nødvendige i forbindelse med den næste fase af strukturfondene

- levere de nødvendige data til samhørighedsrapporten og støtte Kommissionens forslag vedrørende strukturfondene efter 2006

- yderligere integrere anvendelsen af geografiske informationssystemer til forvaltning af politikker.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit XVIII

Forskning og teknologisk udvikling

Videnskabs-, teknologi- og innovationsstatistik

Statistiske behov

Det overordnede formål med Fællesskabets FTU-politik er at styrke den videnskabelige og teknologiske basis for den europæiske økonomi og at forbedre dens konkurrenceevne på internationalt plan. På Lissabon-topmødet i 2000 opstillede Det Europæiske Råd et klart strategisk mål for Europa for det næste tiår. Målingen af harmoniserede input, output og de socioøkonomiske virkninger af den videnbaserede økonomi vil fortsat være højt prioriteret på den europæiske forskningsdagsorden, sådan som det klart fremgår af debatten om det europæiske forskningsområde.

Til gennemførelse af de seneste F& U- og innovationspolitikker har der været behov for aktuelle og harmoniserede data, og indsamlingen af disse data skal aftales med medlemsstaterne og koordineres af Eurostat. De årlige opdateringer af de indikatorer, der skal anvendes i forbindelse med begge disse initiativer, vil kræve, at der gennemføres hyppigere undersøgelser i medlemsstaterne, og at kvaliteten forbedres. Mulighederne for at producere statistikker over menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi samt kønsspecifikke statistikker skal forbedres, så at beslutningstagerne kan få de nødvendige data til at bedømme effektiviteten af de pågældende fællesskabspolitikker.

Resumé

I de kommende fem år vil hovedvægten blive lagt på at:

- forbedre kvaliteten af de allerede eksisterende indikatorer og fortsætte det konceptuelle arbejde, som skal føre til udarbejdelse og yderligere udvikling af nye indikatorer til at benchmarke nationale forsknings- og innovationspolitikker, og især at få et overblik over de menneskelige ressourcer og disses mobilitet inden for forskning og udvikling

- udvikle yderligere FTU- og innovationsstatistikker i forbindelse med det europæiske forskningsområde og især udvikle en teoretisk ramme for hyppigere FTU- og innovationsstatistikker

- udvikle en generel ramme for indsamling af statistiske data om videnssamfundet

- registrere de teknologiske trends ved hjælp af harmoniserede patentstatistikker

- integrere ansøgerlandene i den overordnede ramme for udarbejdelse af harmoniserede og sammenlignelige FTU- og innovationsstatistikker.

Forskning inden for statistik

Statistiske behov

Som led i sin F& U-politik fremmer Fællesskabet forskningsaktiviteter, som støtter dets egne politikker. I flere rammeprogrammer (og i de forberedende dokumenter til det sjette rammeprogram) er officiel statistik blevet peget på som et af de områder, hvor F& U-aktiviteter vil blive iværksat på fællesskabsplan.

Den stigende anvendelse af statistikker i forbindelse med politisk beslutningstagning i slutningen af 1990'erne har ført til efterspørgsel efter mere nøjagtige og sammenlignelige statistikker, især efter korttidsindikatorer til at overvåge udviklingen i det indre marked og Den Monetære Union. Den kommende udvidelse af Den Europæiske Union skærper dette behov for hurtig adgang til sådanne oplysninger.

Sideløbende hermed giver teknologien nye muligheder for at indsamle data og formidle statistiske oplysninger. Samtidig klager respondenterne (virksomheder og enkeltpersoner) over indberetningsbyrden og anmoder om at få den reduceret gennem mere automatisering og bedre anvendelse af den eksisterende information. Forskning og udvikling inden for statistik har en vigtig europæisk dimension, fordi produktion af statistikker i sagens natur er en international aktivitet, da det kun er de færreste medlemsstater, der selv har råd til det. Sammen med den stigende vægt, der lægges på cost-benefit-analyser af de producerede statistikker, er dette ensbetydende med nye krav om produktion af europæiske statistikker. De europæiske statistikere er derfor nødt til at genoverveje de procedurer, der anvendes i dag til indsamling og udarbejdelse af statistikker om en ekspanderende række af fænomener.

Disse krav understreger betydningen af at bruge de eksisterende datakilder til produktion af statistikker til mere dyberegående statistiske analyser. Dette betyder, at der bør udvikles metoder og værktøjer, som støtter en kombineret brug af data (fra f.eks. administrative datakilder og stikprøveundersøgelser, statistikker omfattende kortere perioder end et år samt strukturelle statistikker).

Resumé

I de kommende fem år vil hovedvægten blive lagt på:

- udvikling af nye værktøjer og metoder til udarbejdelse af officielle statistikker

- bedre konceptualisering og udvikling af statistikker, som giver et overblik over nye socioøkonomiske fænomener

- overførsel af teknologi og knowhow inden for det europæiske statistiske system

- forbedring af kvaliteten af statistikproduktionsprocessen og statistikproduktionen.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit XIX

Miljø

Statistiske behov

Miljøstatistikkens hovedformål er at være et effektivt hjælpemiddel ved gennemførelsen og evalueringen af Den Europæiske Unions miljøpolitik. De vigtigste prioriteringer på miljøområdet indgår i det sjette miljøhandlingsprogram, strategien vedrørende bæredygtig udvikling og Cardiff-strategien om integrering af miljøet i andre sektorpolitikker.

Europa-Kommissionens forslag til sjette miljøhandlingsprogram ("Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar") opstiller de prioriterede områder for miljøstatistikken. I det nye program peges der på fire vigtige politikområder: klimaændringer, natur og biodiversitet, miljø og sundhed og livskvalitet, naturressourcer og affald. Det understreger behovet for at fortsætte processen med henblik på at integrere miljøhensyn i alle relevante politikområder og at sikre borgerne bedre og lettere tilgængelig information om miljøet. Der skal også udvikles en mere miljøbevidst holdning til arealanvendelsen.

Det Europæiske Råd i Göteborg i juni 2001 vedtog en EU-strategi vedrørende bæredygtig udvikling. Den vedrører fire emneområder (klimaændring, transport, sundhed og naturressourcer), og den vil blive overvåget på årsbasis. Strategien vil i vidt omfang influere på behovet for miljørelaterede statistikker, men bæredygtighedsaspektet vil også have indvirkning på social- og arbejdsmarkedsstatistikken samt de økonomiske statistikker. Med henblik på at kunne måle fremskridtene vil bæredygtig udvikling blive medtaget i listen over strukturindikatorer til den sammenfattende rapport og hvert år præsenteret på forårsmødet i Det Europæiske Råd, første gang i 2002.

Det Europæiske Råd i Göteborg efterlyste også en strategi vedrørende den eksterne dimension af bæredygtig udvikling, og der forventes vedtaget en samlet dagsorden med henblik på FN's verdenstopmøde om bæredygtig udvikling.

Hvad angår miljødelen af det statistiske program indebærer handlingsprogrammet og strategien for bæredygtig udvikling, at de nuværende arbejdsområder skal fortsætte, men også, at de skal udvides og tilpasses. Det statistiske program vil fortsat være fokuseret specielt på statistikker, som har en tæt tilknytning til socioøkonomiske statistikker, som f.eks. den miljøbelastning, som skyldes menneskelige aktiviteter, og reaktionen fra samfundets repræsentanter. Statistikkernes evne til at beskrive interaktionen mellem den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling vil kræve yderligere indsats. Programmet er udformet med henblik på at skulle opfylde behovene for statistikker sammen med informationen fra Det Europæiske Miljøagentur, og arbejdsområderne vil fortsat supplere hinanden.

En afgørende faktor i bestræbelserne for at sikre en bæredygtig udvikling er integreringen af miljøaspekter i andre politikker, men der er kun opnået store fremskridt i tre af de ni sektorer (transport, landbrug og energi). Arbejdet med at få miljøkomponenten i fællesskabsstatistikkerne fuldstændigt samordnet med de pågældende socioøkonomiske statistikker vil blive fortsat, så at de kan komme til at tjene som redskab for sådanne integrerede politikker. Der er opnået væsentlige fremskridt i de seneste år med hensyn til udarbejdelse af en række relevante statistikker. Tilsvarende foranstaltninger vil være af væsentlig betydning også for andre politikområder. Væsentlig betydning bør også tillægges biodiversitetsindikatorer, ressourceanvendelse/-intensitet samt giftige kemikalier og disses indvirkning på folkesundheden. Arealanvendelsesstatistikken forbedres via landskabsstatistikken. Fiskeristatistikker vil være vigtige med henblik på at vise udviklingen i denne sparsomme ressource (se afsnit II). Aggregerede indikatorer, hvor der anvendes produktions- og handelsstatistikker samt andre kilder, kan bidrage til beskrivelsen af samfundets afhængighed af kemikalier. Der skal også tilføjes en miljøkomponent til social- og arbejdsmarkedsstatistikken, så at det bliver muligt at få et billede af forbrugsmønstrene og de potentielle sundhedsskadelige virkninger af forureningen og brugen af kemikalier.

Gennemførelsen af forordningen om affaldsstatistik vil være en væsentlig opgave. Nye politikker, der knytter affaldsforvaltning sammen med ressourceforvaltning, vil også kræve en konsistent udarbejdelse af statistikker om materialestrømme, ressourceanvendelse, affald, genanvendelse og øko-effektivitet. Gennemførelse af rammedirektivet om vand vil kræve statistisk støtte og bedre harmonisering af vandstatistikkerne. Det er af væsentlig betydning at skabe et bedre retsgrundlag for sådanne statistikker. Statistisk støtte til gennemførelse af direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening vil være vigtigt for at sikre sammenlignelighed med virksomhedsstatistikken. En gennemgang af indberetningsforpligtelser og koordinering mellem statistiske rapporter og rapporter om opfyldelse af kravene vil være en væsentlig opgave.

Der er også udarbejdet miljøregnskaber, som er sammenkædet med nationalregnskaberne. Disse regnskaber udgør en væsentlig basis for miljøanalysen og udviklingen af mere omfattende modeller for interaktionen mellem økonomien og miljøet. De vil blive yderligere tilpasset og udvidet med henblik på at kunne anvendes som et vigtigt statistisk værktøj til analyse af bæredygtig udvikling.

Resumé

Hovedvægten vil i de næste fem år blive lagt på at:

- forbedre de vigtigste miljøstatistikker, navnlig statistikkerne om affald, vand og miljøudgifter, med fokus på de statistikker, der er brug for til miljøindikatorerne, og at udarbejde den lovgivning, der er nødvendig for udarbejdelse af sådanne statistikker

- producere letforståelige miljø- og bæredygtighedsindikatorer i samarbejde med andre kommissionstjenestegrene og Det Europæiske Miljøagentur

- fortsætte arbejdet med at producere en miljøkomponent til de socioøkonomiske statistikker med det formål at opfylde behovene i forbindelse med udarbejdelsen af indikatorer til integrering af miljø- og bæredygtighedshensyn i andre politikker

- fortsætte arbejdet med at tilføje et miljø-domæne til nationalregnskaberne gennem regelmæssig produktion af et sæt miljøregnskaber og at tilpasse dem til de prioriterede bæredygtighedsproblemer

- deltage i revisionen af indberetningsforpligtelserne og at fortsætte det tætte samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur med koordinerede aktioner og ved at sikre, at de to institutioners dataindsamling supplerer hinanden.

- forbedre dataindsamlingen og analyserne af bæredygtig udvikling globalt set.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

Afsnit XX

Udviklingssamarbejde (og andre eksterne aktioner)

Statistiske behov

Det overordnede formål er at støtte EU's udenrigspolitik ved at levere passende og målrettet statistisk/teknisk bistand med henblik på at styrke den statistiske kapacitet i lande, der modtager støtte fra EU. I den fremtidige strategi erkendes det imidlertid, at der er behov for at tilpasse sig i takt med den skiftende prioritering af EU-politikkerne.

EU-politikkens afspejling i de statistiske samarbejdsaktiviteter

Den mest signifikante politikændring er et øget og eksplicit fokus på fattigdomsbekæmpelsen i EU's udviklingspolitik, især hvad angår AVS-landene. Derfor vil det statistiske samarbejde i højere grad være fokuseret på en styrkelse af målingen og overvågningen af fattigdommen; dette vil medføre en forøgelse af aktiviteterne, især på socialstatistikområdet. På lignende måde vil der blive ydet teknisk rådgivning og støtte til GD for Udvikling, GD for Eksterne Forbindelser og EuropeAid i forbindelse med målingen af, hvilken indvirkning EF's udviklingsprogrammer har på fattigdommen.

Regional integration vil fortsat være et af de prioriterede områder i programmet, hvilket afspejler de voksende bestræbelser i de enkelte lande for at styrke deres regionale strukturer. Støtteområderne vil bl.a. omfatte multilateral overvågning, forbedring af nationalregnskaberne, prisstatistik, landbrugsstatistik, udenrigshandel, erhvervsstatistik, statistikrelateret uddannelse osv.

Det centrale mål for samarbejdet med de 12 Middelhavspartnerlande vil være en institutionel og interinstitutionel styrkelse af de nationale statistiske systemer. Statistisk harmonisering, dataproduktion og forbedret dataadgang for brugerne vil blive støttet med henblik på at give en solid basis for den politiske beslutningstagning og for god regeringsførelse. Ud over den socioøkonomiske statistik er de prioriterede områder migration, turisme og miljø.

Det statistiske samarbejde mellem EU og SNG-landene tager sigte på at fremme det økonomiske samarbejde, reformprocessen og markedsøkonomien. De vigtigste behov vedrører den økonomiske statistik og udenrigshandelsstatistikken.

Eurostat vil fortsætte og øge sine bestræbelser på at forbedre koordineringen blandt donorlandene (dvs. bilaterale og multilaterale donorer). I overensstemmelse hermed vil Eurostat støtte det arbejde, der skal udføres, især i OECD/DAC-, FN- og Verdensbank-regi, med henblik på at vurdere, hvilken indvirkning udviklingssamarbejde har på realiseringen af de udviklingsmål for det nye årtusinde, der blev vedtaget på FN's Millennium Summit i 2000. Som sådan vil Eurostat spille en aktiv rolle i Paris 21-initiativet og på Balkan. Bl.a. vil teknisk samarbejde understrege betydningen af, at der fokuseres på brugerne, og det vil fremme værdien af en flerårig programmering.

Der vil blive iværksat innovativt arbejde med det sigte at udvikle strategier og metoder for måling og overvågning af menneskerettighederne og god regeringsførelse.

Resumé

I løbet af den femårige periode vil arbejdet være koncentreret om at:

- levere statistisk/teknisk bistand med henblik på at styrke den statistiske kapacitet i lande, der modtager støtte fra EU

- fokusere mere på en forbedring af målingen og overvågningen af fattigdommen

- udvikle strategier og metoder for måling og overvågning af menneskerettighederne og god regeringsførelse.

Statistiske behov og Eurostats statistikproduktion

>TABELPOSITION>

(1) EFT L 112 af 29.4.1997, s. 56.

(2) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en indvandringspolitik i EU, 22.11.2000 (KOM(2000) 757 endelig).

(3) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: "På vej mod en fælles asylprocedure og en ensartet status, som gælder i hele EU, for dem, der indrømmes asyl", 22.11.2000 (KOM(2000) 755 endelig).

(4) EFT L 257 af 27.10.1995, s. 1.

(5) EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 359/2002 (EFT L 58 af 28.2.2002, s. 1).

(6) Meddelelse fra Kommissionen om Det Europæiske Fællesskabs strategi på sundhedsområdet og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et program for Fællesskabets indsats for folkesundheden (2001-2006) - KOM(2000) 285 endelig af 16.5.2000.

(7) Jf. anden rapport om den økonomiske og sociale samhørighed med titlen "Europas enhed, befolkningernes solidaritet, områdernes forskellighed", Europa-Kommissionen, januar 2001.

BILAG II

>TABELPOSITION>