Kommissionens beslutning

af 13. november 2002

om italienske regler om fritagelse fra kravet om tilladelse af anlæg eller virksomheder, der nyttiggør farligt affald, i henhold til artikel 3 i direktiv 91/689/EØF om farligt affald

(meddelt under nummer K(2002) 4392)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2002/909/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1995 om affald(1), ændret ved direktiv 91/156/EØF(2),

under henvisning til Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald(3), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Artikel 3, stk. 2 og 3, i direktiv 91/689/EØF indeholder de betingelser, der skal være opfyldte, hvis en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra b), i direktiv 75/442/EØF ønsker at fravige tilladelseskravet i artikel 10 i direktiv 75/442/EØF for anlæg eller virksomheder, der nyttiggør farligt affald.

(2) Medlemsstater, der ønsker af fravige kravene i artikel 3, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF, skal ligeledes overholde procedurekravene i direktivets artikel 3, stk. 4.

(3) Den 1. december 1999 og 17. november 2000 sendte Italien Kommissionen et udkast til dekret baseret på artikel 33 i dekret nr. 22 af 5. februar 1997 med betingelserne for anvendelse af fravigelsen af tilladelseskravet, hvad angår nyttiggørelse af farligt affald.

(4) Kommissionen har hørt medlemsstaterne om reglerne i dekretudkastet, og under høringsfasen har ingen medlemsstat fremsat indvendinger mod godkendelse af udkastet.

(5) I lyset af denne høring og Kommissionens egen analyse, der konkluderede, at reglerne overholder kravene i artikel 3 i direktiv 91/689/EØF, foreslår Kommissionen, at udkastet til regler kan godkendes endeligt i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastlagt i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF.

(6) Det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF afgav udtalelse den 6. september 2002 til fordel for godkendelse af reglerne.

(7) Reglerne er således i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 18 i direktiv 75/442/EØF.

(8) Reglerne i det italienske udkast til dekret kan følgelig godkendes.

(9) Denne godkendelse gælder udelukkende kravene vedrørende artikel 3, stk. 2 til 4, i direktiv 91/689/EØF sammen med artikel 11, stk. 1, litra b), i direktiv 75/442/EØF, jf. dog anvendelsen af andre bestemmelser i disse direktiver og anden fællesskabslovgivning på det italienske dekretudkast.

I. PROCEDURE

I.A. Direktiv 75/442/EØF og 91/689/EØF

I henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv 75/442/EØF skal anlæg og virksomheder, som varetager bortskaffelse af affald som nævnt i bilag II A, indhente en tilladelse fra myndighederne. Tilladelsen skal vedrøre arten og mængden af affald, de tekniske forskrifter, de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal træffes, bortskaffelsesstedet og behandlingsmetoden.

I artikel 10 i direktiv 75/442/EØF hedder det endvidere, at anlæg eller virksomheder, som varetager bortskaffelse af affald som nævnt i bilag II B (med henblik på nyttiggørelse), skal indhente tilladelse fra myndighederne.

I medfør af artikel 11, stk. 1, i direktiv 75/442/EØF kan medlemsstaterne fritage anlæg eller virksomheder fra kravet om tilladelse i artikel 9 eller 10 for bortskaffelsesoperationer, der udføres på selve produktionsstedet, såvel som for nyttiggørelsesoperationer, dog kun

- hvis myndighederne har vedtaget almindelige regler for de forskellige former for aktiviteter med angivelse af arten og mængden af affald samt betingelserne for, at den pågældende aktivitet kan fritages for kravet om tilladelse (artikel 11, stk. 1, første afsnit), og

- hvis arten og mængden af affald og metoderne til bortskaffelse eller nyttiggørelse sikrer, at betingelserne i direktivets artikel 4 overholdes (artikel 11, stk. 1, andet afsnit).

Anlæg eller virksomheder, der fritages i henhold til artikel 11, stk. 1, skal registreres hos myndighederne (artikel 11, stk. 2).

I artikel 3, stk. 1, i direktiv 91/689/EØF hedder det, at den undtagelse fra kravet om tilladelse for anlæg eller virksomheder, der selv varetager bortskaffelsen af deres affald, som omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF, ikke gælder for farligt affald, der er omfattet af direktiv 91/689/EØF.

I artikel 3, stk. 2, hedder det, at en medlemsstat kan fravige artikel 10 i direktiv 75/442/EØF for anlæg eller virksomheder, der nyttiggør affald:

- hvis medlemsstaten vedtager generelle regler, der opregner arten og mængden af det pågældende affald og fastlægger de særlige betingelser (grænseværdier for indholdet af farlige stoffer i affaldet, grænseværdier for emission, aktivitetstype), og de øvrige krav, der skal overholdes i forbindelse med de forskellige former for nyttiggørelse, og

- hvis arten eller mængden af affaldet og metoderne til nyttiggørelse sikrer, at betingelserne i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF overholdes.

De i stk. 2 nævnte anlæg og virksomheder skal registreres hos myndighederne (artikel 3, stk. 3).

Hvis en medlemsstat agter at gøre brug af bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, meddeles de deri omhandlede regler Kommissionen senest tre måneder før deres ikrafttræden. Kommissionen skal høre de andre medlemsstater. Kommissionen foreslår på baggrund af denne høring, at reglerne vedtages endeligt efter fremgangsmåden i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF.

I.B. De notificerede foranstaltninger

Den 28. august 1997 notificerede de italienske myndigheder, i medfør af Rådets direktiv 83/189/EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter(4), et udkast til dekret med betingelserne for anvendelse af artikel 11 i direktiv 75/442/EØF og artikel 3, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF. Den 17. oktober 1997 bekræftede de italienske myndigheder på et møde i udvalget nedsat ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF (Artikel 18-udvalget), at notifikationen skulle forstås som en notifikation i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF. Samme dag tilsendte Kommissionen de andre medlemsstater en kopi af det italienske udkast til foranstaltninger og opfordrede dem til at fremsende skriftlige bemærkninger hertil inden den 15. november 1997, idet den samtidig bebudede, at der skulle træffes en fællesskabsbeslutning i henhold til artikel 3, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF. Kommissionen skønnede, at de påtænkte foranstaltninger ikke var i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 3, stk. 4, og udarbejdede et udkast til beslutning, der forkastede foranstaltningerne. Dette udkast til beslutning skulle der stemmes om i artikel 18-udvalget den 8. maj 1998; Italien trak imidlertid de påtænkte foranstaltninger tilbage samme dag. Der fandt ingen afstemning sted.

Den 1. december 1999 notificerede Italien et nyt udkast til foranstaltninger til Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juli 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter(5) og artikel 3, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF. I lyset af drøftelserne i artikel 18-udvalget den 29. marts 2000 om det nye udkast til foranstaltninger, gav Italien udtryk for, at det stadig ville blive ændret.

Den 17. november 2000 notificerede Italien den ændrede udgave af de omredigerede foranstaltninger. Ifølge Kommissionen udløb status quo-perioden for denne notifikation den 17. februar 2001, hvad angår artikel 3, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF. På medlemsstaters anmodning i artikel 18-udvalget til Kommissionen den 28. marts 2001 om at forelægge et generelt dokument om betingelserne for artikel 3, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF, blev drøftelserne af det ændrede udkast til foranstaltninger fra Italien udskudt til efter formidlingen af det pågældende dokument. Der blev udarbejdet et generelt dokument, som Kommissionen uddelte på mødet i artikel 18-udvalget den 6. juli 2001(6).

II. INDHOLDET AF DE NOTIFICEREDE FORANSTALTNINGER

II.A. Den italienske lovgivning, som foranstaltningerne bygger på

Det notificerede udkast gennemfører artikel 33 i dekret nr. 22 af 5. februar 1997. I denne artikel hedder det, at nyttiggørelsesaktiviteter først må påbegyndes 90 dage efter, at den pågældende aktivitet er blevet anmeldt hos den kompetente provins, og forudsat, at der er vedtaget tekniske regler om affaldsmængder, affaldets oprindelse, art og egenskaber og om andre særlige vilkår, navnlig til sikring af, at affaldet, under hensyntagen til dets art og mængde, nyttiggøres uden fare for menneskers sundhed og uden anvendelse af processer og metoder, der kan skade miljøet. For farligt affald skal reglerne også indeholde særlige betingelser med hensyn til grænseværdier for indholdet af farlige stoffer, emissionsgrænseværdier for hver enkelt affaldstype, aktivitet og anlæg (idet der også skal tages hensyn til andre emissioner fra det pågældende anlæg) samt de øvrige krav, der skal overholdes i forbindelse med forskellige former for nyttiggørelse.

Når den kompetente provins har modtaget anmeldelsen af den pågældende aktivitet, skal den registrere virksomheden i et særligt register og skal inden 90 dage kontrollere, at de foreskrevne krav er opfyldt. I dette øjemed skal anmeldelsen af aktiviteten være ledsaget af en rapport, hvoraf følgende fremgår:

- at de generelle tekniske regler og de ovennævnte særlige betingelser er overholdt

- at virksomheden opfylder de foreskrevne betingelser - med hensyn til finansielle og civil- og strafferetlige forhold - for håndtering af det pågældende affald

- hvilke nyttiggørelsesaktiviteter det drejer sig om

- virksomhed, nyttiggørelseskapacitet og produktions- eller behandlingskredsløb, hvori affaldet skal nyttiggøres

- de foreskrevne specifikationer for de produkter, nyttiggørelsesaktiviteterne resulterer i.

Hvis provinsadministrationen fastslår, at de tekniske regler eller andre betingelser ikke er opfyldt, skal den (ved en begrundet anordning) forbyde aktivitetens påbegyndelse eller videreførelse, medmindre virksomheden efterkommer de relevante bestemmelser inden for en frist, der fastsættes af administrationen.

Aktivitetsanmeldelsen skal fornyes hvert femte år, samt når som helst nyttiggørelsesoperationerne undergår betydelige ændringer.

II.B. Sammenfattet beskrivelse af de notificerede foranstaltninger (kun de dele, som er af interesse for denne beslutning)

Det notificerede omredigerede italienske dekretudkast består af en lovtekst (ni artikler) og tre bilag. Det indeholder bestemmelser om særlig regulering af aktiviteter i forbindelse med nyttiggørelse af bestemte typer farligt affald (artikel 1, stk. 1). Der henvises til 39 forskellige typer nyttiggørelsesaktiviteter, navnlig inden for sektorerne for nonferrometaller, ædle metaller, udsmeltningsslagger, slam, uorganisk og organisk spildevand.

Det ændrede udkast fastsætter en række særregler med hensyn til nyttiggørelsesaktiviteter under dets anvendelsesområde. Det fastlægger de typer farligt affald, det drejer sig om samt de tekniske standarder og emissions- og grænseværdier, der gælder for specifikke aktiviteter for nyttiggørelse heraf (artikel 1, stk. 4, bilag 1). Bilag 1 er opdelt i to delbilag: delbilag 1 indeholder de generelle tekniske reguleringer for nyttiggørelse af bestemte materialer fra farligt affald såvel som grænseværdier for farlige stoffer; delbilag 2 foreskriver grænseværdier og bestemmelser for emissioner til luften fra nyttiggørelse fra farligt affald. Det ændrede udkast indeholder ligeledes regler for, hvilke maksimale anvendelige mængder i forhold til affaldstyper, der må anvendes pr. anlæg pr. år (artikel 5 og bilag 2). Derudover foreskriver det specifikke regler for metoder og standarder i forbindelse med oplagring af det pågældende farlige affald (artikel 4 og bilag 3) såvel som regler for notifikation af starten på aktiviteter, affaldsprøveudtagning og krav til personalet (artikel 6, 7 og 8). De pågældende nyttiggørelsesoperationer er til enhver tid underlagt kravet om, at hverken miljøet eller folkesundheden må bringes i fare (artikel 1, stk. 2). Varer og produkter, der opnås ved nyttiggørelsesaktiviteter, som ikke opfylder kravene i bilagene eller ikke er bestemt til anvendelse i forbrugs- eller produktionskredsløb, falder uden for anvendelsesområdet for den forenklede procedure og forbliver således underlagt de almene lovbestemmelser om farligt affald.

III. VURDERING

III.A. Kommissionens vurdering

Udkast til generelle regler, der notificeres af en medlemsstat i overensstemmelse med direktivets artikel 3, stk. 4, skal primært vurderes med hensyn til reglernes overensstemmelse med samtlige de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF. Da muligheden for at anvende artikel 3, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF er en undtagelse fra en generel regel, bør det efter Kommissionens opfattelse være et alment princip, at denne undtagelse anvendes restriktivt. De italienske foranstaltninger bør betragtes i lyset af denne generelle holdning, når det skal afgøres, om undtagelsen er for vidtgående.

En juridisk analyse af det notificerede omredigerede dekret fører Kommissionen til at konkludere, at den ikke finder nogen grund til at gøre indsigelse mod det nye udkast, der er nået til enighed om ifølge artikel 3, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF.

Kommissionen finder, at de omredigerede foranstaltninger er i overensstemmelse med kravene i artikel 3, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF. Den notificerede ændrede dekretudgave indeholder generelle regler med en liste over typer og maksimale mængder af farligt affald, der omfattes af dekretudkastets anvendelsesområde. Derudover foreskriver det specifikke betingelser vedrørende de pågældende nyttiggørelsesoperationer (herunder opstilling af grænseværdier for indholdet af farlige stoffer, emissionsgrænseværdier og type aktivitet). Typerne af affald er fastlagt på passende vis ifølge henvisning til det europæiske affaldskatalog (EWC)(7), idet EWC indeholder en fælles liste for Fællesskabet over ikke farligt og farligt affald, der regelmæssigt ajourføres, som fastsat i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF og artikel 1, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF. Det fastlægger desuden andre krav, der er nødvendige for udførelse af de forskellige former for nyttiggørelse, herunder regler for oplagring, notifikation af start på aktiviteter, prøveudtagning og personale. Det fastsætter endelig, at arterne eller mængderne af affaldet og metoderne til nyttiggørelse skal sikre, at betingelserne i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF overholdes.

Kommissionen finder desuden, at registreringskravet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 91/689/EØF er opfyldt. Artikel 33 i gennemførelsesdekret nr. 22 af 5. februar 1997 kræver, at aktiviteter med henblik på nyttiggørelse af affald omfattet af dets anvendelsesområde skal registreres i den relevante provins. Derudover er det i det notificerede ændrede udkast specificeret, at udformningen og konstruktionen af anlæg og virksomheder, hvor der udføres nyttiggørelse, skal være godkendt og gives tilladelse (artikel 1, stk. 3), og at der foretages en detaljeret notifikation af starten på de aktiviteter, der udføres (artikel 6).

III.B. Høring af medlemsstaterne: resumé af de modtagne skriftlige og mundtlige bemærkninger

Medlemsstaterne er blevet bedt om at udtale sig skriftligt og mundtlig om regeludkastet. Medlemsstaterne blev den 30. april 2002 specifikt opfordret til at give Kommissionen skriftlige bemærkninger. Medlemsstaterne blev ligeledes opfordret til en mundtlig forelæggelse på mødet i artikel 18-udvalget, der fandt sted den 22. maj 2002.

Den 16. og 28. maj 2002 sendte henholdsvis Sverige og Det Forenede Kongerige Kommissionen skriftlige bemærkninger.

Sverige havde ingen indholdsmæssige bemærkninger til udkastet og forhørte sig i stedet om nogle proceduremæssige aspekter vedrørende artikel 3, stk. 2, i direktiv 91/689/EØF: følgerne for andre medlemsstater af undtagelser og deres forbindelse til direktiv Rådets 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(8).

Det Forenede Kongerige tog i skriftlige bemærkninger godt imod det italienske forslag. Fra et generelt synspunkt mente det, at undtagelser kunne tilskynde til nyttiggørelse og genanvendelse af nogle procedurer for farligt affald, f.eks. gennem tilbagetagningsordninger, som køres af detailsektoren. Det Forenede Kongerige mente også, at kravet om at opnå fuld tilladelse kunne hæmme deltagelse og resultere i, at mere affald bortskaffes gennem traditionelle affaldsbortskaffelsesanlæg, såsom deponering eller forbrænding. Det fandt desuden, at det er nødvendigt med en bredt forstået ordning for indrømmelse af undtagelser i endnu større grad efter indførelse af den nye liste over farligt affald, der indeholder mange hverdagsting såsom lysstoflamper og pc-skærme. Medens Det Forenede Kongerige ikke ønskede at stå i vejen for enighed om dekretudkastet, som det anså for værende i overensstemmelse med Kommissionens nyeste retningslinjer, havde det indholdsmæssigt bekymringer, fordi nogle af de foreslåede undtagelser var specielt indviklede. Det Forenede Kongerige var navnlig bekymret over høje omkostningerne i forbindelse med at påvise overensstemmelse. Det var f.eks. ikke klart for Det Forenede Kongerige, hvad der vil være nødvendigt for at påvise, at affald overholdt grænserne for farlige stoffer. Medens det ville være relativt enkelt i tilfælde af homogene, konstante affaldsstrømme, ville mere forskelligartet affald efter deres mening kunne forårsage vanskeligheder. Det Forenede Kongerige mente, at det er muligt, at anvendelse af sådanne undtagelser kunne blive mindst lige så bekostelige som at opnå fuld tilladelse og derfor af liden nytte i praksis for nyttiggørelsesorganisationer. Det Forenede Kongerige var ligeledes bekymret over forholdet mellem Fællesskabets rammelovgivning for affald og andre fællesskabsbestemmelser på miljøområdet, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald(9).

På artikel 18-udvalgets møde den 22. maj 2002 blev der ikke fremsat nogen mundtlige indvendinger til udkastet, der nåedes til enighed om.

I lyset af denne høring og Kommissionens egen analyse, der konkluderede, at reglerne overholder kravene i artikel 3 i direktiv 91/689/EØF, foreslår Kommissionen, at udkastet til regler kan godkendes endeligt i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastlagt i artikel 18 i direktiv 75/442/EØF. Det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF afgav udtalelse den 6. september 2002 til fordel for godkendelse af reglerne.

IV. KONKLUSION

I lyset af indholdet af det italienske udkast og resultaterne af høringen af medlemsstaterne som beskrevet i ovenstående betragtninger konkluderer Kommissionen, at de omskrevne foranstaltninger, som Italien har notificeret i medfør af artikel 3, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF pr. 17. november 2000, bør accepteres og tillades, eftersom det er godtgjort, at kravene i det pågældende direktivs artikel 3, stk. 2 og 3, er opfyldt, nemlig at:

- udkastet indeholder generelle regler, der opregner arten og mængden af det pågældende affald og fastlægger de særlige betingelser (grænseværdier for indholdet af farlige stoffer i affaldet, grænseværdier for emission, aktivitetstype), og de øvrige krav, der skal overholdes i forbindelse med de forskellige former for nyttiggørelse

- typer eller mængder af affaldet og metoderne til nyttiggørelse sikrer, at betingelserne i artikel 4 i direktiv 75/442/EØF overholdes, og

- de pågældende anlæg og virksomheder skal registreres hos den ansvarlige myndighed.

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Reglerne i det italienske dekretudkast, som tilsendt Kommissionen den 1. december 1999 og som ændret den 17. november 2000, baseret på artikel 33 i det italienske dekret nr. 22 af 5. februar 1997, i medfør af artikel 3, stk. 4, i direktiv 91/689/EØF om farligt affald, tillades hermed.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2002.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39.

(2) EFT L 78 af 26.3.1991, s. 32.

(3) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20.

(4) EFT L 109 af 26.4.1983, s. 8.

(5) EFT L 204 af 22.6.1998, s. 37.

(6) Punkt 3 på dagsordenen: "Information Document (DG ENV Unit A2): Conditions for the Derogation in Article 3(2) of Directive 91/689/EEC".

(7) Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3), senest ændret ved Kommissionens beslutning 2001/118/EF af 16. januar 2001 (EFT L 47 af 16.2.2001, s. 1), Kommissionens beslutning 2001/119/EF af 22. januar 2001 (EFT L 47 af 16.2.2001, s. 32) og Rådets beslutning 2001/573/EF af 23. juli 2001 (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 18).

(8) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

(9) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.