Kommissionens beslutning

af 30. oktober 2001

om Tysklands statsstøtte til Graf von Henneberg Porzellan GmbH, Ilmenau

(meddelt under nummer K(2001) 3303)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2002/865/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Ved brev af 16. november 1998 og 24. marts 1999 modtog Kommissionen klager fra konkurrenter, der hævdede, at der var sket misbrug af statsstøtte til fordel for Graf von Henneberg Porzellan GmbH med hjemsted i Ilmenau, Thüringen.

(2) Kommissionens anmodning om oplysninger af 6. januar 1999 blev besvaret af Tyskland den 3. og 25. maj 1999. Efter yderligere oplysninger fra klagerne og et møde mellem repræsentanter for Kommissionen og de tyske myndigheder den 23. september 1999 anmodede Kommissionen den 30. september 1999 om en anmeldelse af sagen. Efter en rykkerskrivelse fra Kommissionen af 9. november 1999 fremlagde Tyskland ganske vist yderligere oplysninger, men nægtede at anmelde støtten. Den 10. november 1999 blev sagen registreret som ikke-anmeldt støtteforanstaltning NN 135/99.

(3) Ved brev af 13. juli 2000 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte. Samtidig blev Tyskland opfordret til at fremsende alle de dokumenter og oplysninger, som er nødvendige for at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om en række støtteforanstaltninger opfyldte betingelserne i de godkendte støtteordninger, hvorefter de angiveligt var ydet.

(4) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede sag. Kommissionen har modtaget bemærkninger fra den europæiske sammenslutning af keramikproducenter, Cérame-Unie, og virksomheden. Disse bemærkninger er videresendt til Tyskland ved brev af 18. december 2000.

(5) Den 18. september 2000 besvarede Tyskland påbuddet om oplysninger og underrettede Kommissionen om yderligere støtte til fordel for virksomheden, som ikke tidligere var blevet anmeldt. Den 13. november 2000 stillede Kommissionen en række spørgsmål, som blev besvaret den 19. december 2000. Den 9. januar 2001 fandt der et møde sted med repræsentanter for de tyske myndigheder. Yderligere spørgsmål blev fremsendt den 24. januar 2001, og svar blev modtaget den 6. marts 2001.

(6) Ved brev af 25. april 2001 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at udvide proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, til at omfatte den støtte, der ikke opfylder betingelserne i de støtteordninger, hvorefter de angiveligt blev ydet, samt den støtte, som Kommissionen ikke tidligere var blevet underrettet om.

(7) Kommissionens beslutning om at udvide proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte. Kommissionen har modtaget bemærkninger fra en af klagerne såvel som støttemodtageren. Disse bemærkninger er ved brev af 28. og 30. august 2001 videresendt til Tyskland, som derved fik mulighed for at fremsætte kommentarer.

(8) Den 28. juni 2001 svarede Tyskland på udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure ved at fremlægge omfattende oplysninger om de pågældende støtteforanstaltninger.

II. DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN

A. Virksomheden

(9) Graf von Henneberg Porzellan GmbH fremstiller pynteporcelæn og service. Virksomheden er beliggende i en støtteberettiget region i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Nedenstående oplysninger om aktiviteterne er i overensstemmelse med de årsberetninger, som blev forelagt Kommissionen:

>TABELPOSITION>

(10) Virksomheden blev oprettet den 1. marts 1990 gennem omdannelse af statsvirksomheden Henneberg Porzellan Ilmenau til et privat kapitalselskab under firmanavnet Graf von Henneberg Porzellan GmbH ("GvH1"). Det blev den 23. august 1990 registreret hos Amtsgericht Meiningen under HRB 327.

(11) Den 23. august 1991 privatiserede Treuhandanstalt ("THA") GvH1, som blev solgt til hr. Jamalian for 7,5 mio. DEM efter et offentligt udbud. Til salget var knyttet den suspensive betingelse, at købsprisen blev betalt, hvilket THA imidlertid gav afkald på den 17. september 1992. Den 18. september 1992 blev hr. Jamalian den eneste direktør i og eneejer af virksomheden.

(12) Den 7. januar 1993 reviderede THA privatiseringsaftalen og gav afkald på betalingen af købsprisen og andre forpligtelser, som var aftalt i forbindelse med privatiseringen. Hr. Jamalian gik med til at yde et kapitalindskud på 7,5 mio. DEM. Denne kapitalforhøjelse blev aldrig gennemført.

(13) Den 11. juli 1995 indgav GvH1 konkursbegæring (Gesamtvollstreckung). Ved udgangen af samme måned anmodede Thüringen Landesentwicklungsgesellschaft ("LEG") et rådgivningsfirma, Projekt Management Eschbach ("PME"), om at udarbejde en løsning for virksomheden med statens deltagelse. Den 17. august 1995 indledte Amtsgericht Meiningen konkursbehandling, og virksomhedens navn var nu Graf von Henneberg Porzellan under konkurs ("GvHiA"). Den 24. august 1995 forelagde PME sine forslag for de offentlige myndigheder og repræsentanterne for delstatens Thüringer Industriebeteiligungs GmbH & Co. KG ("TIB"), herunder også hr. Frowein, på daværende tidspunkt ansat hos TIB. Ifølge Tyskland videreførte bobestyreren aktiviteterne og forsøgte at finde en investor. En række potentielle investorer viste ganske vist interesse, men der var ingen, der fremsatte bud. Den 30. november 1995 blev alle ansættelseskontrakter med de ansatte opsagt.

(14) Den 18. december 1995 blev der oprettet en ny virksomhed under samme firmanavn: Graf von Henneberg Porzellan GmbH ("GvH2"). GvHiA overtog 51 % og TIB 49 % af andelene. GvH2's etableringskapital udgjorde 1 mio. DEM, hvoraf 0,51 mio. DEM stammede fra GvHiA, og 0,49 mio. DEM blev indskudt af TIB. Ifølge Tyskland var GvH2 ikke længere kriseramt. Den 1. januar 1996 blev hovedparten af GvHiA's medarbejdere overtaget af GvH2. Den 8. januar 1996 overtog GvH2 GvHiA's anlægsaktiver(4) for 8,5 mio. DEM. Prisen blev fuldt ud finansieret ved hjælp af et lån fra Thüringer Aufbaubank ("TAB"). Prisen nævnes i en rapport fra PME, men det begrundes ikke, hvordan den blev beregnet. Den 18. januar 1996 blev virksomheden registreret hos Amtsgericht Meiningen under HRB 3738.

(15) Ifølge Tyskland havde man siden oprettelsen af GvH2 forsøgt at finde en investor, men først fundet en sådan den 28. august 1998, hvor alle andele i GvH2 blev solgt til hr. Frowein for 0,2 mio. DEM. Der foreligger ingen oplysninger om, hvordan prisen blev beregnet. Efter dette salg af andele betegner Tyskland virksomheden som GvH3. Ifølge pressemeddelelser overtog hr. Frowein i september 1999 andelene i Glashütte Schmiedefeld GmbH, en konkurrent under konkursbehandling, og virksomheden med 30 ansatte blev et datterselskab af GvH2/3.

B. Omstrukturering

a) Omstruktureringsplaner for GvH1

(16) Den første plan, som THA havde udarbejdet og hr. Jamalian tilpasset, omfattede perioden fra andet halvår af 1990 og indtil 1993. Hovedpunkterne heri var følgende: koncentration om de nye delstater og de østeuropæiske markeder, positionering af mærket "Graf von Henneberg" i det nedre og mellemste prissegment, omkostningsbesparelser (personale, materiale og energi), forbedring af effektiviteten (uddannelse, anvendelse af computere, nyt ordre- og salgssystem, genbrug, omorganisering af lagerføringen), forbedring af produktiviteten. Ifølge planen skulle der foretages investeringer på 22,259 mio. DEM for at dække tab på 44,410 mio. DEM og foretage rentebetalinger på 8,927 mio. DEM. Finansieringen skulle ske i form af lån på ca. 60 mio. DEM og indfrielse af gæld. Oversigt:

>TABELPOSITION>

(17) Indtil udgangen af 1992 mistede GvH1 ordrer fra Rusland og Iran og havde tekniske problemer i forbindelse med et ovnanlæg, hvilket resulterede i en akut krise og revision af planen for perioden 1993-1996. Hovedpunkterne heri var følgende: omstrukturering af GvH1, nedbringelse af omkostninger, personale og areal, direkte salg af produkter og telefonmarketing i Tyskland, udarbejdelse af en ny distributionsstrategi for sydeuropæiske markeder. Det blev understreget, at en konkurs ville være uundgåelig uden ny likviditet. Grundlaget for planen var et kapitalindskud på 7,5 mio. DEM fra hr. Jamalian, hvilket dog ikke blev ydet. Oversigt:

>TABELPOSITION>

b) Omstruktureringsplaner for GvH2/3

(18) Som den første omstruktureringsplan for GvH2 blev der forelagt tre rapporter fra PME. I den første rapport redegøres der for forskellige scenarier, herunder en samlet løsning for flere porcelænsproducenter i Thüringen, som dog ikke blev valgt. I en del af den anden rapport undersøges en model for virksomhedens videreførelse. Denne konkretiseres i en tredje rapport, en omkostningsanalyse med en resultatprognose for perioden 1996-1997 på grundlag af TIB's kapitalandel. Hovedpunkterne var følgende: salg af anlægsaktiverne for 8,5 mio. DEM; 317-329 ansatte (plus otte lærlinge), i 1997 outsourcing af porcelæn, der massefremstilles, prisstigning på 4 %, foranstaltninger til omorganisering (koncentration af produktionen med rydning af flere områder og mindskelse af arealet, energibesparelse, investeringer på 4,685 mio. DEM og reparationer). Afhængigt af forskellige omsætningstal blev der forudset tre mulige resultater for 1996-1997:

>TABELPOSITION>

(19) Med hr. Froweins overtagelse af virksomheden blev planen revideret. Der blev angivet en række årsager til, at de tidligere omstruktureringer mislykkedes: ledelsesproblemer, for optimistiske prognoser og den manglende gennemførelse af omstruktureringsplanen. Til stabilisering af virksomheden på kort sigt blev der udarbejdet en række foranstaltninger: personalenedskæring inden for navnlig ledelsesfunktioner samt oprettelse af et profitcenter til logistikken. Til konsolidering af virksomheden på kort sigt blev der fastsat følgende foranstaltninger: udvidelse af produktionssortimentet, direkte salg, samarbejde med porcelænsproducenter samt investeringer på 3 mio. DEM.

(20) Ifølge den reviderede plan regnede man indtil juni 1998 med kumulerede tab på 0,8 mio. DEM. To måneder senere udgjorde tabene imidlertid allerede 3,169 mio. DEM, og der var endnu ikke indledt et samarbejde med andre producenter. Planen blev ændret endnu en gang og tog nu udgangspunkt i en moderat vækst på grundlag af en udvidelse af produktionen af porcelæn til hoteller, en stigning i produktionen i Tyskland, en stabilisering af eksporten og investeringer på 1,750 mio. DEM. Oversigt:

>TABELPOSITION>

C. De finansielle foranstaltninger

(21) I nedenstående tabeller er alle finansielle foranstaltninger til fordel for GvH1, GvHiA og GvH2/3 sammenfattet. Det bemærkes, at beløbene og tidsangivelserne svarer til de seneste oplysninger, som Tyskland har fremlagt.

a) Finansielle foranstaltninger til fordel for GvH1((Garantier for lån, hvis fulde beløb indgår i det samlede beløb, er ikke medregnet for at undgå dobbelttællinger. Garantien i forbindelse med foranstaltning 10 er medregnet, da ingen af lånene i denne henseende tilsyneladende er anført i tabellen.))

>TABELPOSITION>

Foranstaltninger fra THA

(22) Foranstaltning 1-3: THA har overtaget tre forskellige gældsbeløb: gammel gæld inden den 1. juli 1990 og lån fra Deutsche Bank Ilmenau.

(23) Foranstaltning 9: Betalingen af købsprisen blev udsat flere gange, og der blev endelig givet afkald herpå som led i revisionen af privatiseringsaftalen.

(24) Foranstaltning 10: En garanti på 8,629 mio. DEM inkl. renter og et administrationsgebyr.

(25) Foranstaltning 11: Ifølge Tyskland blev disse tilskud ydet til dækning af tab på 17,5 mio. DEM som følge af mistede ordrer fra Rusland samt på 26,337 mio. DEM på grund af et defekt ovnanlæg. THA gik oprindeligt med til at betale 25 mio. DEM. Ifølge Tyskland blev der kun udbetalt 13,871 mio. DEM. Det udækkede beløb blev modregnet i den garanti, der er nævnt i betragtning 24.

Foranstaltninger fra delstaten Thüringen

(26) Foranstaltning 4: Investeringstilskud på 6,812 mio. DEM.

(27) Foranstaltning 13: Et tilskud på 5 mio. DEM.

(28) Foranstaltning 15, 16 og 19: Opfyldelsesgarantier på 90 % i forbindelse med lån som led i foranstaltning 12, 17 og 21.

(29) Foranstaltning 25: Investeringspræmier på 1,7 mio. DEM.

Foranstaltninger fra statslige finansieringsinstitutter

(30) Foranstaltning 5, 20 og 21: Lån fra Hessische Landesbank ("HeLaBa").

(31) Foranstaltning 6: Garanti på 80 % fra Berliner Industriebank, nu Deutsche Ausgleichsbank ("DtA") på 7,68 mio. DEM.

(32) Foranstaltning 7, 8, 12, 17 og 18: Lån fra Bayerische Landesbank. Foranstaltning 12 var en forudfinansiering af det tilskud fra THA, der blev forventet som led i foranstaltning 11.

(33) Foranstaltning 22 og 23: Lån fra Sparkasse Ilmenau og Sparkasse Erfurt.

(34) Foranstaltning 24: En forudbetaling på 2 mio. DEM for fast ejendom med en værdi på angiveligt 4,6 mio. DEM, som skulle overtages af finansministeriet i Thüringen. Prisen blev fastsat af et statsligt ejendomskontor.

Andre foranstaltninger

(35) Foranstaltning 14: Et tilskud, der ikke skal tilbagebetales, til kortfristet likviditet. Tyskland anførte, at dette tilskud aldrig blev ydet, hvorfor beløbet ikke blev medregnet i ovenstående tabel.

(36) Foranstaltning 26: Tilskud til forskning og udvikling (F& U) fra forbundsøkonomiministeriet.

(37) Foranstaltning 27: Tilskud som led i Arbeitsförderungsgesetz ("AFG"), et program vedrørende beskæftigelsesstøtte.

Sikkerhed

(38) Der var stillet sikkerhed for lånene i forbindelse med foranstaltning 5, 7, 8, 18, 20 og 22 via en sikkerhedspuljeaftale, som de långivende banker havde indgået. Der blev ydet følgende sikkerhedsstillelser: sikkerhed i tre af GvH1's grunde til en værdi af 5 mio., 16 mio. og 17,2 mio. DEM, opfyldelsesgaranti på 80 % i forbindelse med foranstaltning 6 samt en overdragelse af ejendomsret til sikkerhed i forbindelse med maskiner og anlæg tilhørende GvH1 (til en værdi af 2,280 mio. DEM i henhold til ekspertvurdering). Derudover overtog hr. Jamalian hos hver bank garantier af en ikke nærmere angivet størrelsesorden.

(39) Lånene i forbindelse med foranstaltning 12(5), 17 og 21 var sikret gennem statsgarantier, som dækkede 90 % af misligholdelsesrisikoen.

b) Anmeldte fordringer som en del af aktivmassen og finansielle foranstaltninger til fordel for GvHiA

(40) Bayerische Landesbank anmeldte fordringer på ca. 47 mio. DEM plus renter.

(41) Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (BvS) anmeldte ca. 1,430 mio. DEM. Ifølge Tyskland 0,942 mio. DEM som provenu fra salget af fast ejendom (se foranstaltning 30), 0,4 mio. DEM som erstatning, der var aftalt som led i revisionen af privatiseringsaftalen med tillæg af renter.

(42) Forbundsøkonomiministeriet anmeldte fordringer på 0,467 mio. DEM plus renter (foranstaltning 26).

(43) HeLaBa anmeldte fordringer på ca. 31,707 mio. DEM. Ifølge Tyskland bestod dette beløb af foranstaltning 5, 20 og 21 plus morarenter.

(44) Sparkasse Ilmenau anmeldte sit lån under foranstaltning 22 med tillæg af renter.

(45) Sparkasse Erfurt anmeldte fordringer på ca. 1,995 mio. DEM plus renter. I de fremsendte oplysninger nævnes kun lånebeløbet på 1,5 mio. DEM. Efter alt at dømme havde dette institut derfor ydet GvH1 yderligere 0,4 mio. DEM. Tyskland har ikke givet nogen forklaring på denne forskel.

(46) TAB anmeldte 8,824 mio. DEM, hvoraf ca. 2 mio. DEM svarede til foranstaltning 24 plus renter. Ifølge Tyskland kan det resterende beløb henregnes til de investeringstilskud under foranstaltning 4, som TAB har anmeldt til fordel for delstaten Thüringen.

(47) Endvidere konstaterer Kommissionen, at byen Ilmenau har anmeldt skattekrav på ca. 0,557 mio. DEM for perioden 1991-1995 som en del af aktivmassen.

(48) Ifølge de foreliggende oplysninger var staten GvH1's hovedkreditor. Noget tyder på, at en del af beløbene blev inddrevet i forbindelse med konkursbehandlingen, men på grundlag af de foreliggende oplysninger kan Kommissionen ikke præcist fastslå, hvilke beløb der blev inddrevet af de pågældende långivere.

c) Finansielle foranstaltninger til fordel for GvHiA((Garantien i forbindelse med foranstaltning 29 er ikke medregnet, da den vedrører lånet i forbindelse med foranstaltning 28, som blev medtaget med det fulde beløb.))

>TABELPOSITION>

(49) Foranstaltning 28: Et lån på 2 mio. DEM, som ifølge Tyskland blev tilbagebetalt den 30. juni 1996.

(50) Foranstaltning 29: Det lån, der er nævnt i betragtning 49, blev dækket af en garanti på 50 % fra TAB.

(51) Foranstaltning 30: Ifølge privatiseringsaftalen i den ændrede udgave fra 1993 skulle GvH1 sælge fast ejendom, og provenuet herfra betales til THA. På dette grundlag blev der anmeldt 0,942 mio. DEM som en del af aktivmassen - formentlig 9 % af provenuet fra salget af fast ejendom, som ikke var blevet overtaget af GvH2. BvS gav afkald på denne fordring som led i konkursbehandlingen.

d) Finansielle foranstaltninger til fordel for GvH2/GvH3((Beløbet i forbindelse med foranstaltning 43 er ikke medregnet i det samlede beløb, da det vedrører lån, som er medtaget fuldt ud i det samlede beløb.))

>TABELPOSITION>

Foranstaltninger fra statslige finansieringsinstitutter

(52) Foranstaltning 31: TIB's kapitalandel i GvH2's startkapital.

(53) Foranstaltning 32: Et lån fra TIB på 0,5 mio. DEM. Ifølge Tyskland blev lånet inkl. renter tilbagebetalt den måned, hvor det blev ydet.

(54) Foranstaltning 33: Et lån fra TAB til overtagelse af anlægsaktiver. Tyskland anførte, at en del af lånet blev tilbagebetalt via investeringstilskud (se foranstaltning 36 nedenfor).

(55) Foranstaltning 34, 35, 37 og 38: Lån fra TAB.

(56) Den 27. august 1998 tilbød TAB at give afkald på lån på 11,467 mio. DEM, hvis fremtidige overskud til gengæld blev begrænset til 2 mio. DEM i perioden 1998-2002 ("Besserungsschein", dvs. aftale om tilbagebetaling af frafaldne lån med fremtidige overskud). Tilbuddet er endnu ikke accepteret og indgår derfor ikke i vurderingen.

(57) Foranstaltning 41: For at forhindre insolvens giver TAB afkald på sit krav i forbindelse med kreditorfortegnelsen for lån svarende til foranstaltning 33 og 35.

Foranstaltninger fra delstaten Thüringen

(58) Foranstaltning 36: Investeringstilskud.

(59) Foranstaltning 40: Investeringspræmier på 0,090 mio. DEM indtil 1998. Kommissionen har ikke fået forelagt oplysninger om, hvorvidt der er udbetalt yderligere 0,023 mio. DEM, som der blev søgt om for 1999.

Andre foranstaltninger

(60) Foranstaltning 39: GvH2 modtog som GvH1's successor tilskud på 2,044 mio. DEM som led i AFG-programmet vedrørende beskæftigelsesstøtte.

(61) Foranstaltning 42: En række tilskud, som blev ydet i perioden 1996-2000.

(62) Foranstaltning 43: Tilskud til F& U, som blev ydet i perioden 1997-2000.

D. Markedet

(63) Graf von Henneberg GmbH fremstiller porcelænsprodukter til husholdnings- og erhvervsbrug, navnlig til hoteller, samt til dekorationsformål (NACE 26.21). Produkterne eksporteres også.

(64) I sektoren for bordservice og pynteporcelæn finder der en intensiv udveksling af varer sted mellem medlemsstaterne. Pynteporcelæn fremstilles i hele Europa, mens produktionen af bordservice hovedsagelig er koncentreret i det nordlige Bayern (Tyskland), Staffordshire (Det Forenede Kongerige) og Limousin (Frankrig). Foruden mange mellemstore producenter i Europa findes der også en række store virksomheder. Blandt sidstnævnte hører Villeroy & Boch (Tyskland/Luxembourg), Hutschenreuther og Rosenthal (Tyskland) samt Royal Doulton og Wedgewood (Det Forenede Kongerige), som tilsammen tegner sig for en tredjedel af den samlede produktion i Fællesskabet. Som følge af de særlige krav, som stilles af hotel- og restaurationsbranchen, er der opstået en særlig gren, "bordservice til hotelbrug", som omfatter specialudformet, modstandsdygtigt service. Hovedproducenter og -aftagere er Det Forenede Kongerige, Tyskland og Italien. Denne særdeles arbejdskraftintensive branche er med sit kolossale produktsortiment kendetegnet ved tætte forbindelser til den endelige aftager og konkurrence på designområdet. Værdimæssigt overstiger salget til tredjelande den europæiske import, mens importen mængdemæssigt derimod overstiger eksporten, navnlig på grund af de ekstremt lave priser for importvarer fra Kina(6).

(65) Der er overkapacitet i porcelænsbranchen. Mellem 1984 og 1991 steg produktionen og forbruget konstant, hvorimod der i 1992 og 1993 var tale om et fald. Det opsving, der var forventet i 1994, indtrådte ikke. Handelsbalancen har i de sidste år været positiv, men importandelen et steget mærkbart, navnlig med hensyn til husholdningsservice. Væksten i eksporten kan ikke udligne konkurrencepresset i denne sektor. Nye markedsaktører fra Sydøstasien og Østeuropa (navnlig Tjekkiet og Ungarn), der profiterer af deres handelsaftaler med Fællesskabet, kunne tværtimod skærpe den anspændte konkurrencesituation i forbindelse med kapacitetsoverskuddet yderligere(7).

III. BAGGRUNDEN FOR INDLEDNINGEN AF DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE

(66) Ved indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure undersøgte Kommissionen de finansielle foranstaltninger til fordel for GvH1, GvHiA og GvH2 i lyset af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 61, stk. 1. Kommissionen konstaterede, at finansieringen hidrørte fra statsmidler, og nærede alvorlig tvivl om, hvorvidt de finansielle foranstaltninger var forenelige med fællesmarkedet.

(67) Kommissionen nærede ligeledes tvivl om, hvorvidt en række støtteforanstaltninger opfyldte betingelserne i de godkendte støtteordninger, hvorefter de angiveligt blev ydet. Kommissionen udstedte derfor et påbud om oplysninger som led i den formelle undersøgelsesprocedure.

(68) På grundlag af de oplysninger, som Tyskland havde fremlagt efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, fandt Kommissionen, at den endnu ikke have fået oplysninger om mange foranstaltninger. De fremlagte oplysninger kunne heller ikke fjerne Kommissionens tvivl med hensyn til, om den støtte, der angiveligt var ydet på grundlag af godkendte støtteordninger, var i overensstemmelse med de pågældende støtteordninger. Kommissionen har derfor udvidet den formelle undersøgelsesprocedure til at omfatte de førnævnte foranstaltninger.

IV. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(69) I forbindelse med indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure modtog Kommissionen bemærkninger fra den europæiske sammenslutning af keramikproducenter, Cérame-Unie, og fra GvH3. Disse bemærkninger blev ved brev af 18. december 2000 videresendt til Tyskland, som dermed fik lejlighed til at fremsætte eventuelle kommentarer.

(70) I forbindelse med beslutningen om at udvide den formelle undersøgelsesprocedure modtog Kommissionen bemærkninger fra en af klagerne, hvoraf det fremgik, at den pågældende ikke havde fået mulighed for at afgive bud på GvH1's anlægsaktiver. Desuden blev der modtaget bemærkninger fra støttemodtageren. Disse bemærkninger blev videresendt til Tyskland ved brev af 28. og 30. august 2000.

V. KOMMENTARER FRA TYSKLAND

(71) Tyskland fremsatte kommentarer til både indledningen og udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure og gjorde opmærksom på, at GvH1 og GvH2 var to forskellige virksomheder, hvor aktiviteterne ikke blev videreført, og derfor bør behandles i adskilte procedurer. Tyskland anførte endvidere, at de finansielle foranstaltninger til fordel for GvH1 enten ikke udgjorde støtte eller udgjorde eksisterende støtte. Med hensyn til GvH2 anførte Tyskland, at virksomheden ikke var kriseramt, da de finansielle foranstaltninger til fordel for virksomheden hverken udgjorde støtte eller eksisterende støtte eller skulle behandles som de minimis-støtte.

(72) Tyskland fremsatte ikke kommentarer til de bemærkninger fra interesserede parter, der blev modtaget i forbindelse med indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure. Med hensyn til de bemærkninger, der blev modtaget i forbindelse med udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure, bekræftede Tyskland i sine svar af 5. og 21. september 2001 de oplysninger, som virksomheden fremlagde, og afviste, at konkurrenter var blevet udelukket fra salget.

VI. VURDERING

A. Støtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1

(73) GvH1, GvHiA og GvH2/3 blev ydet finansiel støtte ved hjælp af offentlige midler, som gav disse virksomheder fordele i forhold til deres konkurrenter. Da porcelænsmarkedet er et produktmarked, hvor der er en skarp konkurrence i Europa, og som lider under overkapacitet, truer finansielle fordele, som en virksomhed opnår i forhold til sine konkurrenter, med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(74) I forbindelse med udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure konkluderede Kommissionen, at foranstaltning 1 ikke udgør støtte. De øvrige foranstaltninger anses derimod for at indebære statsstøtte. Tyskland har ikke bestridt den opfattelse, som Kommissionen gav udtryk for ved indledningen og udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure, at GvH1 og GvHiA er kriseramte virksomheder. Tyskland har dog gjort gældende, at en del af foranstaltningerne til fordel for disse virksomheder ikke udgjorde støtte. Hermed begrunder Kommissionen endnu en gang sin opfattelse.

(75) Foranstaltning 9 og 11: Tyskland gjorde indledningsvis gældende, at foranstaltningerne er omfattet af den pågældende THA-ordning. Da Kommissionen fandt, at foranstaltningerne tydeligvis ikke er omfattet af denne støtteordning, gjorde Tyskland gældende, at de ikke udgjorde støtte. Ifølge Tyskland skulle THA have dækket de tab, som var opstået som følge af tabet af ordrer fra Rusland, og tabet som følge af en defekt ovn. Efter Tysklands opfattelse risikerede THA i tilfælde af en retssag mod hr. Jamalian, at der opstod større tab, da hr. Jamalian truede med at annullere privatiseringsaftalen i stedet for at godkende revisionen af privatiseringsaftalen. Tyskland gjorde gældende, at iværksættelsen af disse foranstaltninger kunne sidestilles med en privat investors adfærd.

(76) Privatiseringsaftalen indeholdt ingen pligt til at yde erstatning som følge af et tab af ordrer. I slutningen af 1992, hvor tabet af ordrer blev konstateret, var privatiseringen til fordel for hr. Jamalian allerede afsluttet. Det kan derfor ikke forsvares, at THA skulle dække disse tab, eller at hr. Jamalian kunne annullere privatiseringsaftalen på dette grundlag. Hvad angår erstatningen for den defekte ovn, fremgik det af privatiseringsaftalen, at ethvert garantiansvar var begrænset til 10 % af købsprisen, og at THA's ansvar bortfaldt tre måneder efter fejlens konstatering, senest den 31. december 1992. Kommissionen fik ikke oplyst, på hvilket tidspunkt fejlen blev konstateret, eller på hvilket tidspunkt der blev anlagt sag mod hr. Jamalian. Der forelå ingen beregninger eller rapporter, hvoraf det på overbevisende måde fremgik, at det faktisk betalte beløb kunne føres tilbage til en fair erstatningsordning. Endelig fandt aftalen sted efter udløbet af THA's garantiansvar, og erstatningsbeløbet oversteg det loft, der var fastsat i privatiseringsaftalen. Kommissionen konkluderede derfor ikke, at de ovennævnte foranstaltninger ikke udgør støtte.

(77) Hvad angår foranstaltning 9, blev der givet afkald på købsprisen til fordel for hr. Jamalian, hvorfor Kommissionen ikke betragter denne foranstaltning som støtte til GvH1.

(78) Foranstaltning 10: Med hensyn til garantien fra THA blev det indledningsvis gjort gældende, at den er omfattet af den pågældende THA-ordning. Da Kommissionen fandt, at foranstaltningerne tydeligvis ikke er omfattet af denne støtteordning, gjorde Tyskland gældende, at der ikke var tale om støtte. Tyskland anførte, at GvH1's likviditet skulle sikres fra bankernes side på grundlag af virksomhedens faste ejendom. På grund af uforudsigelige forsinkelser fra myndighedernes side ved ejendomsrettens overgang var den faste ejendom dog ikke omgående til rådighed uden byrder, og THA stillede garantien for at sikre GvH1's likviditet.

(79) Kommissionen tager imidlertid til efterretning, at privatiseringsaftalen ikke forpligtede THA til at sikre GvH1's likviditet. Endvidere omfattede THA's ansvar ikke erstatning som følge af forsinkelser fra myndighedernes side. Kommissionen konstaterede, at der ikke var noget grundlag i aftalen for garantistillelsen, hvorfor formålet eller omfanget heraf ikke kan kontrolleres. Desuden blev det bemærket, at denne garanti først kunne bringes i anvendelse med frigivelsen af den faste ejendom, dog senest i 1994. Kommissionen har efterfølgende betragtet denne foranstaltning som en yderligere fordel for GvH1, som ikke er baseret på en retlig forpligtelse, ikke er i overensstemmelse med det oprindeligt fastsatte formål og ikke kan sidestilles med en privat investors adfærd.

(80) Foranstaltning 5, 7, 12, 17, 18 og 20-23 fra statslige finansieringsinstitutter: Tyskland har anført, at de nævnte foranstaltninger ikke udgør støtte. Som Kommissionen allerede gjorde rede for i sin beslutning om at indlede og udvide den formelle undersøgelsesprocedure, antager den, at GvH1 var kriseramt og havde alvorlige gældsproblemer. Efter Kommissionens opfattelse er det derfor særdeles tvivlsomt, at en privat investor selv på markedsvilkår havde ydet en sådan finansiel støtte. Det fremgår endvidere af de foreliggende oplysninger, at disse lån ikke var blevet ydet på markedsvilkår.

(81) Lånene i forbindelse med foranstaltning 17, 18, 20 og 21 blev ydet med afdragsfrihed i to år. Som det fremgår af nedenstående tabel, blev nogle lån ydet under den referencesats, som i henhold til Kommissionens meddelelse af 9. september 1997 om metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten(8) vil skulle forhøjes med mindst 4 % i forbindelse med kriseramte virksomheder. Ingen af disse lån blev således ydet til markedsrenten.

>TABELPOSITION>

(82) Lånene i forbindelse med foranstaltning 5, 7, 8, 18, 20 og 22 var via den sikkerhedspulje, der er nævnt i betragtning 38. Med hensyn til den sikkerhed, der er stillet, konstaterer Kommissionen, at den samme faste ejendom efterfølgende er blevet behæftet til forskellige værdier, som ikke blev bekræftet af en ekstern vurdering. Endvidere blev denne panteret kun stiftet med hensyn til HeLaBa. Den fastsatte værdi for maskiner og inventar er utilstrækkelig til at kunne anses for at være tilstrækkelig sikkerhed. Derudover bemærkes, at de nævnte anlægsaktiver direkte eller indirekte blev finansieret ved hjælp af støtte, der blev ydet efter privatiseringen. Hr. Jamalians private garantier, hvis beløb ikke er nærmere fastsat, ville kun kunne bringes i anvendelse, hvis alle andre sikkerhedsstillelser ikke kunne gennemføres. Ifølge Tyskland modtog finansieringsinstitutterne efter salget af GvH1's anlægsaktiver til GvH2 ca. 7 mio. DEM (17 % af lånene). Dette beløb svarer til en del af TAB-lånet i forbindelse med foranstaltning 33. Kommissionen er af den opfattelse, at dette lavere beløb kun er et indicium for den lavere værdi af den sikkerhed, som en kriseramt virksomhed har stillet, og ikke ændrer noget ved det forhold, at GvH1 har opnået en fordel, som ikke var blevet indrømmet en anden privat investor.

(83) Lånene i forbindelse med foranstaltning 12, 17 og 21 var sikret ved en statsgaranti på 90 %. Følgelig blev 90 % af misligholdelsesrisikoen i forbindelse med disse lån til kriseramte virksomheder overtaget af staten. Kommissionen fastholder, at eksistensen af disse garantier er en afgørende faktor, der kunne foranledige banker til at yde disse lån. Den resterende risiko for misligholdelse fra en alvorligt forgældet virksomheds side blev overtaget af offentligretlige kreditinstitutter uden yderligere sikkerhed. Kommissionen konkluderer derfor ikke, at offentligretlige kreditinstitutter har ageret som private investorer.

(84) Der blev ikke oplyst noget om de betingelser, hvorpå lånet i forbindelse med foranstaltning 23 blev ydet. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at lånet ikke er ydet til markedsrenten. Det nævnte lån blev først ydet uden sikkerhed, hvilket ikke svarer til den adfærd, som private investorer ville udvise, navnlig i betragtning af virksomhedens finansielle situation på dette tidspunkt. Sparekassen opfordrede den 17. august 1994 virksomheden til at stifte ejerpant for 1,6 mio. DEM. Der foreligger ikke yderligere oplysninger om, at dette ejerpant er blevet stiftet. Kommissionen kan derfor ikke udelukke, at det vedrører de samme anlægsaktiver, som blev sikret via sikkerhedspuljen. Kommissionen er af den opfattelse, at der som følge af ejerpantet ikke ændres noget ved det forhold, at lånet blev ydet til en kriseramt virksomhed på ukendte vilkår og for et år, uden at der blev stillet sikkerhed. Efter afslutningen af konkursbehandlingen fik sparekassen 0,75 mio. DEM tilbage. Ejerpantet vedrørte som nævnt anlægsaktiver, der direkte eller indirekte er blevet finansieret ved hjælp af statsstøtte til fordel for GvH1. En delvis tilbagebetaling som led i konkursbehandlingen ændrer ikke efterfølgende lånets betydning.

(85) På baggrund af virksomhedens alvorlige problemer, rentesatsen og manglen på en acceptabel privat sikkerhedsstillelse kan Kommissionen kun konkludere, at disse lån muligvis fuldt ud udgjorde støtte. Statsgarantiernes omfang medtages ikke som ny støtte for at undgå en dobbelttælling.

(86) Foranstaltning 24: Det påstås, at TAB's forudbetaling for fast ejendom, som skulle overtages fra en offentlig institution, ikke udgør støtte. I analogi med sin meddelelse af 10. juli 1997 om statsstøtteelementer i forbindelse med offentlige myndigheders salg af jord og bygninger(9) er Kommissionen imidlertid af den opfattelse, at prisen for den faste ejendom ikke blev fastlagt af en uafhængig vurderingssagkyndig. Derudover kan Kommissionen ikke lægge til grund, at en markedsøkonomisk investor ville have ydet en forudbetaling i denne størrelsesorden til en virksomhed, der var på randen af insolvens, og hvis aktiver allerede alle var behæftet, uden at undertegne en aftale eller kræve en sikkerhedsstillelse. Kommissionen kan derfor ikke udelukke, at denne forudbetaling udgør støtte.

(87) Foranstaltning 28: Som det allerede blev anført i forbindelse med indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, vurderes dette lån fra en statslig bank til en konkursramt virksomhed fuldt ud som støtte. Kommissionen er af den opfattelse, at ingen privat investor havde ydet en konkursramt virksomhed et lån uden at kræve anden sikkerhed ved siden af en statsgaranti. Den omstændighed, at lånet blev tilbagebetalt fuldt ud med tillæg af renter, ændrer ikke denne vurdering, da virksomheden har opnået en fordel, som den ikke ville have opnået fra private investorer på markedsvilkår.

(88) Foranstaltning 30: Ifølge Tyskland blev gælden som ikke-foranstående fordring bestridt af bobestyreren. Tyskland klagede ikke over denne afgørelse, da bobestyreren havde tilkendegivet, at der ikke blev udloddet dividende til ikke-foranstående fordringer. Kommissionen konstaterer imidlertid, at der rent faktisk blev udloddet dividende til ikke-foranstående fordringer. Tyskland kunne ikke dokumentere, at de omkostninger, der kunne forventes i forbindelse med en anke af afgørelsen, havde været højere end den dividende, som Tyskland havde modtaget, hvis denne fordring var blevet betragtet som foranstående. Desuden har Tyskland ikke taget højde for muligheden for, at anken blev taget til følge. Kommissionen kan derfor ikke konkludere, at dette afkald skete i henhold til princippet om den private kreditor. Dette beløb betragtes derfor som støtte.

(89) Tyskland har hævdet, at GvH2/3 på intet tidspunkt var en kriseramt virksomhed, og at forskellige finansielle foranstaltninger til fordel for virksomheden derfor ikke udgjorde støtte. Både i forbindelse med indledningen og udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure anses GvH2 for at være en kriseramt virksomhed siden sin oprettelse. Kommissionen henviser i denne henseende til sin udførlige analyse i forbindelse med såvel indledningen som udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure og gør opmærksom på, at den årsberetning, der er fremlagt, tydeligt viser, at GvH2/3 er overforgældet og til trods for en gældsfrigørelse og efterfølgende kapitalindsprøjtninger fra statens side har opereret med tab siden sin oprettelse. De finansielle foranstaltninger til fordel for virksomheden ved hjælp af statsmidler betragtes derfor fortsat som støtte. Kommissionen henviser i den forbindelse til sin vurdering af de enkelte bestridte foranstaltninger.

(90) Foranstaltning 31 og 32: Tyskland forelagde rapporter, der var udarbejdet af PME, og som skulle dokumentere, at GvH2 ikke har været kriseramt siden sin oprettelse, og at TIB således har handlet som en privat investor med det formål at opnå overskud. Rapporten af 15. december 1995 tager som nævnt udelukkende hensyn til TIB's kapitalandel på 49 % i forbindelse med prognosen over virksomhedens resultater for 1996 og 1997. Prognoserne i rapporten er allerede anført ovenfor.

(91) Kommissionen er af den opfattelse, at de forventede omsætningstal er urealistiske, da de ikke var baseret på en egnet markedsanalyse. På baggrund af virksomhedens tidligere resultat og i betragtning af, at porcelænsbranchen har lidt under overkapacitet siden 1992, kan selv de omsætningstal, der er lagt til grund i worst case-scenariet, realistisk set ikke opnås. Desuden var omstruktureringen af GvH1 ikke lykkedes, hvorfor det burde have været klart, at en videreførelse af aktiviteterne ville kræve en omfattende omstrukturering for at muliggøre en effektiv drift. Det er tvivlsomt, at en sådan proces kun ville tage to år, og desuden havde en betydelig støtte fra ejerne været nødvendig. Selv de mest optimistiske forventede resultater ville ikke medføre noget overskud for staten. Kommissionen kan derfor ikke antage, at TIB som investor har handlet under markedsøkonomiske vilkår.

(92) Foranstaltning 33-35, 37 og 38 fra statslige banker: Uanset Tysklands påstande konstaterer Kommissionen, at GvH2's finansielle resultater viser, at virksomheden var kriseramt på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne blev ydet. Det er særdeles tvivlsomt, at en privat investor selv på markedsvilkår havde ydet virksomheden en sådan finansiel støtte. Som det fremgår af nedenstående tabel, blev ingen af lånene desuden ydet til markedsrenten.

>TABELPOSITION>

(93) Disse lån fra TAB blev sikret med forskellige panterettigheder i virksomhedens anlægsaktiver. Kommissionen gør endnu en gang opmærksom på, at GvH1's aktiver ikke blev erhvervet efter et offentligt, gennemsigtigt og betingelsesløst udbud. Disse aktiver blev umiddelbart finansieret ved hjælp af støtte og kan ikke betragtes som privat sikkerhedsstillelse. Endvidere har en eksportvurdering for 1998 angivet værdien af jord, bygninger og inventar til 3,560 mio. DEM. Dette beløb kan med hensyn til lånenes størrelse ikke anses for at være en tilstrækkelig sikkerhed. Endvidere viser TAB's afkald på sin position i kreditorfortegnelsen (foranstaltning 41), at sikkerhedsstillelsen havde ren formel karakter, uden at man havde til hensigt at gennemføre den.

(94) På baggrund af virksomhedens alvorlige problemer, rentesatsen og mangelen på en acceptabel privat sikkerhedsstillelse kan Kommissionen kun konkludere, at disse lån muligvis fuldt ud udgjorde støtte.

(95) Foranstaltning 41: TAB's afkald på sin position i kreditorfortegnelsen. Denne foranstaltning gav virksomheden en fordel, da den ikke var tvunget til straks at tilbagebetale disse lån, og skal derfor betragtes som støtte. Beløbet tages ikke i betragtning for at undgå dobbelttælling.

B. Støtte, som angiveligt er omfattet af godkendte støtteordninger

(96) En del af støtten til fordel for GvH1, GvHiA og GvH2/3 blev angiveligt ydet som led i godkendte støtteordninger. Da Kommissionen nærede alvorlig tvivl om, hvorvidt disse støtteforanstaltninger opfyldte betingelserne i de ordninger, hvorefter de angiveligt var blevet ydet, udstedte den et påbud om oplysninger i henhold til artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(10) med henblik på at få tilsendt alle dokumenter og oplysninger, der var nødvendige for vurderingen.

(97) I forbindelse med udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure konstaterede Kommissionen, at i henhold til de oplysninger, der var fremlagt, opfyldte foranstaltning 2, 3 og 4 betingelserne i de støtteordninger, hvorefter de var blevet ydet. Disse foranstaltninger blev derfor betragtet som eksisterende støtte, som ikke igen skal vurderes af Kommissionen. Kommissionen konstaterede endvidere, at der på grundlag af de oplysninger, som den rådede over, ikke kunne drages den slutning, at foranstaltning 6, 8, 13, 15, 16, 19, 25, 26, 36, 40 og 43 opfyldte betingelserne i de støtteordninger, hvorefter de angiveligt var blevet ydet. Denne vurdering revideres til dels på baggrund af de oplysninger, der forelå efter udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure.

(98) Foranstaltning 6: En garanti på 7,68 mio. DEM fra DtA, som angiveligt blev ydet som led i en godkendt støtteordning(11). Uanset Tysklands påstande fastholder Kommissionen sin vurdering, at garantien overskrider det loft på 1 mio. DEM, der var fastsat i den godkendte støtteordning, og ikke overholder kumuleringsreglerne. Kommissionen antager derfor, at denne garanti tydeligvis ikke var omfattet af ordningen og skal betragtes som ad hoc-støtte.

(99) Foranstaltning 8: Et lån på 1 mio. DEM, som blev ydet som led i en godkendt støtteordning(12). På grundlag af de oplysninger, som Kommissionen råder over, antager den, at lånet tilsyneladende var omfattet af den ordning, hvorefter det blev ydet, og således skal betragtes som eksisterende støtte.

(100) Foranstaltning 13: Kommissionen gør endnu en gang opmærksom på, at denne foranstaltning blev ydet som led i en støtteordning, hvor Kommissionen har indledt den formelle undersøgelsesprocedure som følge af misbrug af støtte(13). Kommissionen henviser endvidere til, at denne ordning kun var beregnet til SMV, som ikke var kriseramte(14). På grundlag af de fremlagte oplysninger kunne GvH1 på intet tidspunkt betragtes som SMV og var kriseramt på det tidspunkt, hvor dette tilskud blev ydet. Kommissionen antager således, at tilskuddet tydeligvis ikke var omfattet af den ordning, hvorefter det angiveligt blev ydet, og skal betragtes som ad hoc-støtte.

(101) Foranstaltning 15, 16 og 19: Tyskland har hævdet, at Kommissionen havde kendskab til den ordning, hvorefter disse garantier blev ydet, og at garantierne derfor skulle betragtes som eksisterende støtte(15). Kommissionen bemærker imidlertid, at det på grundlag af en registrering som ikke-anmeldt støtte ikke må sluttes, at ordningen blev godkendt, hvorfor disse garantier skal betragtes som ad hoc-støtte.

(102) Foranstaltning 25: Investeringspræmier, der angiveligt blev ydet som led i godkendte regionale støtteordninger(16). Efter at have vurderet de oplysninger, som Tyskland har stillet til rådighed, konkluderer Kommissionen, at man med foranstaltningerne overholdt lofterne i de ordninger, hvorefter investeringspræmierne blev ydet, og at investeringspræmierne således udgør en eksisterende støtte.

(103) Foranstaltning 26: Kommissionen har fastslået, at tilskuddene til forskning og udvikling ifølge de foreliggende oplysninger opfyldte betingelserne i den ordning, hvorefter de blev ydet(17), navnlig betingelserne vedrørende det tilladte støtteloft pr. år og den tilladte intensitet. De udgør således en eksisterende støtte.

(104) Foranstaltning 27: Som anført i forbindelse med udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure opfylder tilskuddene til beskæftigelsesstøtte tydeligvis ikke betingelserne i den ordning, hvorefter de blev ydet(18). Kommissionen gør opmærksom på, at det er fastsat i ordningen, at sådanne foranstaltninger ikke betragtes som støtte, da de ikke gav en bestemt virksomhed en fordel. Privatiserede virksomheder kan således ikke blive omfattet af sådanne foranstaltninger, da de udviklede projekter efter privatiseringen tjente virksomhedens egen interesse og ikke almenhedens interesse. Det fremgår af de oplysninger, som Kommissionen råder over, at projektet i det væsentlige bestod i at frigøre en del af GvH1's anlæg for gamle maskiner og anlæg. Projektet blev derfor gennemført i virksomhedens egen interesse. Kommissionen konkluderer således ikke, at projektet ikke udgjorde en økonomisk fordel for GvH1. Derudover gør Kommissionen opmærksom på, at privatiserede virksomheder ikke kan deltage i sådanne projekter, og at tilskuddene til dels blev ydet af delstaten Thüringen, selv om det tyske arbejdsdirektorat, Bundesanstalt für Arbeit, er det eneste organ, der har beføjelse til at yde sådanne tilskud. Kommissionen fastholder derfor sin vurdering, at disse tilskud udgør en støtte, der betragtes som ad hoc-støtte.

(105) Foranstaltning 36: Direkte investeringstilskud, som angiveligt blev ydet på grundlag af en regional støtteordning(19), indtil loftet for SMV i henhold til Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder(20). Som Kommissionen allerede anførte i forbindelse med udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure, blev GvH2 ikke betragtet som SMV på tidspunktet for tildelingen. Kommissionen fastholder derfor - uanset Tysklands argument om, at det relevante tidspunkt skal være datoen for ansøgningen om støtte - at støtten tydeligvis ikke er i overensstemmelse med betingelserne i ordningen og skal betragtes som ad hoc-støtte(21).

(106) Foranstaltning 39: Kommissionen reviderer til dels sin vurdering med hensyn til de tilskud, der blev ydet efter 1997. De tilskud på ca. 0,686 mio. DEM, der blev ydet i 1996, var angiveligt baseret på samme ordning som foranstaltning 27 og opfylder af samme grunde ikke betingelserne i denne ordning. På den anden side var de tilskud på ca. 1,358 mio. DEM, der blev ydet i 1997, baseret på en anden godkendt støtteordning(22). På grundlag af de foreliggende oplysninger blev betingelserne i denne ordning opfyldt. Sidstnævnte beløb udgør derfor en eksisterende støtte.

(107) Foranstaltning 40: Efter at have vurderet de oplysninger, som Tyskland har stillet til rådighed, konkluderer Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger, at man med disse investeringsskattegodtgørelser overholdt de lofter, der er fastsat i ordningen(23). Disse tilskud udgør derfor en eksisterende støtte.

(108) Foranstaltning 43: Tilskud til forskning og udvikling, som blev ydet i perioden 1997-2000, og som i udvidelsen af undersøgelsesproceduren blev anset for tydeligvis ikke at være omfattet af den pågældende ordning for SMV(24). Ifølge årsberetningerne lå GvH2 i 2000 under tærsklerne for SMV, men de ansatte hos Glashütte Schmiedenfeld medtages tilsyneladende ikke i beretningerne. Derudover kan en virksomhed kun betragtes som SMV, hvis dette fænomen viser sig i to på hinanden følgende år, hvorfor disse tilskud fortsat skal betragtes som ny støtte.

(109) På baggrund af ovenstående udgør foranstaltning 2, 3, 4, 8, 25, 26 samt dele af foranstaltning 39 og 40 i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger eksisterende støtte. Der skal tages hensyn til deres beløb ved vurderingen af proportionaliteten.

C. De minimis-støtte

(110) Tyskland har gjort gældende, at foranstaltning 15, 16, 21 og 42 er omfattet af de minimis-ordningen. Ifølge denne ordning udgør loftet for de minimis-støtte 100000 EUR over en treårig periode, begyndende med tildelingen af den første de minimis-støtte. Loftet gælder for den samlede offentlige støtte, som betragtes som de minimis-støtte; modtagerens mulighed for at modtage støtte fra en anden støtteordning, som Kommissionen har godkendt, berøres ikke heraf.

(111) Med hensyn til garantierne som led i foranstaltning 15, 16 og 21 er Kommissionen af den opfattelse, at det ikke kan sluttes af den omstændighed, at beløbet ikke medregnes for at undgå dobbelttælling, at de ikke udgør støtte. I meddelelsen fra Kommissionen af 11. marts 2000 om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 angående statsstøtte i form af garantier(25) hedder det: "Når der på det tidspunkt, hvor lånet ydes, er stor sandsynlighed for, at låntageren vil misligholde lånet, f.eks. fordi han er i finansielle vanskeligheder, kan garantiens værdi være lige så høj som det beløb, der rent faktisk dækkes af garantien". Dette betyder, at støtteelementet i disse garantier udgør 90 % af det lån, som garantierne vedrører. Dermed overskrides de minimis-ordningerne i vidt omfang.

(112) Med hensyn til foranstaltning 42 blev der i perioden 1996-2000 og i perioden 1999-2000 ydet tilskud, som er omfattet af de minimis-ordningerne. Tyskland har anført, at betingelserne for anvendelsen af denne ordning blev opfyldt. Kommissionen antager derfor, at disse beløb er dækket af de minimis-ordningen.

D. Undtagelse fra forbuddet mod støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c)

(113) På baggrund af ovenstående må støtte på ca. 139,399 mio. DEM af Kommissionen betragtes som ad hoc-støtte. I EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, er der fastsat undtagelser fra det principielle forbud mod støtte i henhold til stk. 1.

(114) Undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, finder ikke anvendelse i det foreliggende tilfælde, da støtteforanstaltningerne hverken er af social karakter til enkelte forbrugere eller har til formål at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, og heller ikke ydes til økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder.

(115) Andre undtagelser fra forbuddet mod støtte findes i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c). Da hovedmålsætningen med støtten ikke er regional udvikling, men genoprettelsen af en kriseramt virksomheds rentabilitet på længere sigt, er det kun undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), der finder anvendelse. Artikel 87, stk. 3, litra c), indeholder bestemmelser om godkendelse af statsstøtte, som har til formål at fremme udviklingen af visse erhvervsgrene, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Til vurderingen af rednings- og omstruktureringsstøtte har Kommissionen udarbejdet særlige rammebestemmelser. Efter sin undersøgelse antager Kommissionen, at ingen andre rammebestemmelser eller retningslinjer, f.eks. i forbindelse med forskning og udvikling, miljø, SMV eller beskæftigelse og uddannelse, finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

(116) Da støtten ifølge de foreliggende oplysninger blev ydet inden den 30. april 2000, finder Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder af 23. december 1994(26) ("rammebestemmelserne") anvendelse(27). Kommission gør opmærksom på, at disse rammebestemmelser kodificerer Kommissionens praksis i forbindelse med vurderingen af, om rednings- og omstruktureringsstøtte er i overensstemmelse med fællesmarkedet. Rammebestemmelserne finder derfor også anvendelse på støtte, som blev ydet inden 1994, da de er udtryk for Kommissionens mangeårige praksis.

a) Genoprettelse af rentabiliteten

(117) Tildelingen af omstruktureringsstøtte kræver en gennemførlig, sammenhængende og omfattende omstruktureringsplan for genoprettelse af virksomhedens rentabilitet på længere sigt inden for et rimeligt tidsrum og på basis af en realistisk vurdering. Omstruktureringsstøtte bør normalt kun ydes én gang.

(118) I det foreliggende tilfælde har GvH1, GvHiA og GvH2/3 løbende opnået støtte, som angiveligt blev ydet med henblik på en omstrukturering på grundlag af en række planer, som blev fremsendt til Kommissionen. Med undtagelse af den sidste mislykkedes alle planer, og det er vanskeligt at fastslå, hvilke foranstaltninger der rent faktisk blev gennemført. Kommissionen har fastsat to væsentlige omstruktureringsperioder: 1990-1995 og fra 1995. GvH1's konkurs og investorskiftet greb dybt ind i omstruktureringsprocessen. Alligevel skete der væsentlige ændringer i begge perioder.

Den første omstruktureringsperiode

(119) I den første plan blev det bekræftet, at markedet var mættet, og man forventede en nedlukning af 50-70 % af kapaciteten i Thüringen og Sachsen. Alligevel tog GvH1 udgangspunkt i en fordobling af salget inden for to år og satte i den forbindelse sin lid til de positive virkninger af fællesmarkedet. Efter Kommissionens opfattelse forekommer disse tal for optimistiske, og denne første plan, som udelukkende blev finansieret ved hjælp af statsmidler og regnskabsmæssige foranstaltninger, syntes ikke at være baseret på interne foranstaltninger, men eksterne faktorer, som virksomheden ikke havde indflydelse på.

(120) Ifølge den reviderede plan for perioden 1993-1996 skulle der igen ydes støtte. Efter Kommissionens opfattelse kan tabet af ordrer fra Rusland og Iran ikke tilskrives eksterne faktorer, som virksomheden ikke kunne forudse, men derimod forkerte markedsforventninger. Udskiftningen af en defekt ovn var ikke betinget af eksterne faktorer, og da investoren gjorde et garantikrav gældende over for THA, kan det konkluderes, at man absolut kunne have forudset dette på tidspunktet for privatiseringen. Derudover bør der kun gøres en undtagelse fra princippet om "engangsstøtte", når en omstruktureringsplan sikrer, at rentabiliteten genoprettes på længere sigt. På baggrund af de resultater, som GvH1 hidtil har opnået, omfanget af virksomhedens overbelåning, markedsmætningen og sammenbruddet af GvH1's traditionelle markeder betvivler Kommissionen, at den reviderede plan var realistisk. Salgsprognoserne synes igen at være for optimistiske(28), de er ikke baseret på en markedsanalyse, og selv om der henvises til, at der er et presserende behov for en genforhandling af gælden, fastsættes ingen konkrete foranstaltninger. Denne tvivl bekræftes af, at GvH1 i 1995 indgav konkursbegæring.

(121) I forbindelse med GvHiA forelå der med hensyn til aktivmassen på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, ingen omstrukturerings- eller afviklingsplan. Som anført i forbindelse med udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure opfylder lånene under foranstaltning 28 og 29 ikke de kriterier, der er fastsat for redningsstøtte. Den generelt accepterede periode på seks måneder overskrides her i vidt omfang uden nogen form for begrundelse. Tyskland har ikke fremlagt beviser for, at lånene blev ydet på markedsvilkår. Fordringsafkaldet i forbindelse med foranstaltning 30 indeholder ingen likviditet. Der foreligger intet bevis for, at lånenes beløb var begrænset til, hvad der var strengt nødvendigt for at sikre virksomhedens fortsatte beståen. Endelig er det i betragtning af den generelle overkapacitet inden for porcelænsindustrien usandsynligt, at disse foranstaltninger ikke havde uacceptable virkninger for industrien i andre medlemsstater. Da der ikke foreligger nogen omstruktureringsplan for GvHiA, opfylder disse foranstaltninger heller ikke som omstruktureringsstøtte kriterierne for at være i overensstemmelse med fællesmarkedet.

Den anden omstruktureringsperiode

(122) I betragtning af GvH1's udvikling må det betvivles, at konkursen kan betragtes som uforudsigelig. Oprettelsen af GvH2 var forbundet med den efterfølgende tildeling af omstruktureringsstøtte, som ikke var berettiget. På grundlag af de forelagte rapporter forekommer genoprettelsen af rentabiliteten på længere sigt endvidere tvivlsom. I rapporten af 15. december 1995, hvor situationen analyseres i lyset af TIB's kapitalandel, manglede der en markedsanalyse, en opgørelse over omstruktureringsomkostningerne (bortset fra investeringer), og den giver ingen oplysninger om den planlagte finansiering af omstruktureringsomkostningerne. Den planlagte tilbagevenden til rentabilitet blev fremstillet på grundlag af tre mulige scenarier med forskellige salgstal, som alle ikke synes at være baseret på en realistisk vurdering. Tages det i betragtning, at porcelænsbranchen havde lidt under overkapacitet siden 1992, kunne selv de omsætningstal, der var forudset i worst case-scenariet, næppe gennemføres. Der var aldrig tidligere opnået så høje omsætningstal, og det kunne næppe antages, at en virksomhed, som var blevet oprettet i tilknytning til en konkurs, kunne opnå dette. Desuden var omstruktureringen af GvH1 ikke lykkedes, hvorfor det burde have været klart, at en videreførelse af aktiviteterne ville kræve en omfattende omstrukturering for at muliggøre en effektiv drift. Det er tvivlsomt, at en sådan proces kun ville tage to år.

(123) Denne tvivl blev bekræftet i en undersøgelse for 1997 foretaget af en ekstern revisor, som i sin rapport af 3. juli 1998 når til den konklusion, at man ikke kan fastslå, om GvH2 ville kunne omstruktureres med et godt resultat. Som de væsentligste grunde til denne vurdering nævnes det for optimistiske skøn over udviklingen i omsætningen i forhold til den begrænsede ordrebeholdning.

(124) Planen blev revideret i 1998 i forbindelse med hr. Froweins overtagelse af virksomheden, som regnede med et positivt driftsresultat på 0,195 mio. DEM i 1999 og på 0,655 mio. DEM i 2000. Denne resultatprognose blev udarbejdet på baggrund af akkumulerede tab på 0,8 mio. DEM i juni 1998. To måneder senere var tabene imidlertid blevet firedoblet. Planen blev igen revideret. Beregningen af de forventede resultater var baseret på en gældseftergivelse, som tilsyneladende var blevet lovet hr. Frowein i forbindelse med overtagelsen(29), men efter alt at dømme endnu ikke har fundet sted. Derudover forventede virksomheden nye lån fra banker, hvilket heller ikke har fundet sted. Bankerne har tilsyneladende trukket deres støtte tilbage, med undtagelse af TAB, der så sent som i 1999 gik med til at give afkald på sin position i kreditorfortegnelsen for at undgå en insolvens. Dette betragtes som yderligere omstruktureringsstøtte, som efter den hidtidige omstruktureringsstøtte næppe kan forsvares. Der er ikke givet nogen begrundelse i forbindelse med princippet om "engangsstøtte".

(125) Den anden revision af denne plan blev undersøgt af et rådgivningsfirma i 1999. I sin rapport konkluderer firmaet, at tab på 8,166 mio. DEM indtil den 31. december 1998 ikke var dækket af kapital i virksomheden, at en gældseftergivelse og nye kapitaltilførsler samt gennemførelsen af investeringer var uomgængelig nødvendige for virksomhedens videreførelse. Virksomhedens solvens blev udtrykkeligt ikke undersøgt i rapporten. Kommissionen konstaterer, at virksomheden ifølge balancen opnåede et driftsresultat på 24000 DEM i 2000. I situationsrapporten for dette år er der imidlertid anført en overbelåning på 9,298 mio. DEM. Dermed bekræftes Kommissionens tvivl med hensyn til genoprettelsen af GvH2/3's rentabilitet, som der blev givet udtryk for både ved indledningen og udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure.

(126) På grundlag heraf er Kommissionen af den opfattelse, at de gentagne støttetildelinger ikke er begrundet i eksterne og uforudsigelige faktorer. Støtten er heller ikke ydet på grundlag af en omstruktureringsplan, som var baseret på en realistisk vurdering og fører til en genoprettelse af virksomhedens rentabilitet på længere sigt.

b) Ingen uacceptable konkurrencefordrejende virkninger

(127) Omstruktureringsplanen skal indeholde foranstaltninger til opvejning af eventuelle skadelige virkninger på konkurrenterne, da støtten i modsat fald vil være i strid med den fælles interesse og ikke være omfattet af undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Hvis en vurdering af efterspørgsel og udbud således viser, at der er strukturel overkapacitet på et relevant marked i Fællesskabet, hvor virksomheden er aktiv, skal omstruktureringsplanen yde et i forhold til den modtagne støtte rimeligt bidrag til omstruktureringen af branchen på dette marked gennem en definitiv nedskæring eller nedlukning af kapacitet.

(128) Porcelænsmarkedet er mættet og lider under overkapacitet. Dermed indebærer støtte, som ydes til en virksomhed i denne sektor, nødvendigvis en alvorlig fordrejning af konkurrencevilkårene og en påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne. I betragtning af de høje støttebeløb i det foreliggende tilfælde bør støttemodtageren yde et særlig væsentligt bidrag til kapacitetsnedskæringen.

(129) De forskellige omstruktureringsplaner, der er forelagt, indeholder kapacitetsnedskæringer med hensyn til både antallet af ansatte og produktionsmængden. Ifølge den første omstruktureringsplan havde GvH1 pr. december 1991 626 ansatte og pr. december 1999 269 ansatte. Med hensyn til produktionen har Tyskland anført, at produktionsmængden i første omstruktureringsperiode blev nedsat fra 8000-6500 til 4000 tons årligt. Tyskland har endvidere anført, at det forhold, at flere ovne blev erstattet med en enkelt ovn, medførte en yderligere nedskæring til ca. 2300 tons årligt. Ifølge Tyskland blev ovnene tilintetgjort og produktionsarealet reduceret.

(130) I betragtning af de aktuelle oplysninger, som Tyskland har fremlagt, anerkender Kommissionen, at der rent faktisk har fundet en permanent kapacitetsnedskæring sted.

c) Støtte i forhold til omstruktureringsomkostninger og -fordele

(131) Støttens størrelse og intensitet skal være begrænset til det strengt nødvendige minimum og stå i forhold til de fordele, der forventes fra Fællesskabets synspunkt. Investorerne vil derfor skulle yde et bidrag til omstruktureringsplanen af egne midler. Desuden må det undgås blot at stille midler til rådighed for virksomheden, der ikke er strengt nødvendige, og som kan anvendes til aggressive, markedsfordrejende aktiviteter uden tilknytning til strukturomlægningen.

(132) Som anført i forbindelse med udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure findes der intetsteds i de forskellige planer, som i mellemtiden er blevet forelagt, en præcis beregning af omstruktureringsomkostningerne. Planerne er til stadighed blevet ændret, og det er vanskeligt at beregne omkostningerne i forbindelse med de omstruktureringsforanstaltninger, der rent faktisk er foretaget. I mangel af en samlet opgørelse over omstruktureringsomkostningerne kan det ikke fastslås, om støtten var begrænset til det strengt nødvendige minimum, og det er uklart, hvad støtten blev anvendt til.

(133) Kommissionen bemærkede ved indledningen og udvidelsen af den formelle undersøgelsesprocedure, at der ikke blev forelagt oplysninger om investorens bidrag. I forbindelse med GvH1 betalte investoren hverken købsprisen for GvH1 eller foretog sit indskud i GvH1's kapital, som det var blevet aftalt med THA ved revisionen af privatiseringsaftalen. Ingen af de garantier, der blev stillet via en sikkerhedspulje ved siden af anden sikkerhed, kunne bringes i anvendelse. I forbindelse med GvH2/3 indskød hr. Frowein kun 0,2 mio. DEM som købspris. Tyskland har nu gjort gældende, at der skulle indskydes 6 mio. DEM som privat indskud, så snart den formelle undersøgelsesprocedure er afsluttet. Kommissionen gør imidlertid opmærksom på, at støttens tildeling og ikke investorens indskud er afhængig af Kommissionens beslutning. Investorens støtte til virksomheden fremgår ikke af dette forbehold. Desuden blev der ikke fremlagt bevis for, at dette beløb virkelig vil blive indskudt. I betragtning af GvH2/3's nylige konkurs er det særdeles tvivlsomt, om der nogen sinde indbetales beløb.

(134) Kommissionen kan derfor ikke fastslå, at den tildelte støtte står i forhold til omkostningerne og fordelene ved omstruktureringen. Det forhold, at en betydelig del af den modtagne støtte virker som likviditet, giver endvidere anledning til at overveje den mulighed, at virksomheden har fået stillet midler til rådighed, som den kunne anvende til aggressive og markedsfordrejende aktiviteter, f.eks. til at fortrænge konkurrenter fra markedet eller erhverve majoritetsinteresser i konkurrerende virksomheder. Kommissionen henviser navnlig til, at klagerne specielt har anført disse to muligheder.

(135) Kommissionen kan på grundlag af de foreliggende oplysninger ikke tage stilling til, om konkurrenter er blevet fortrængt fra markedet. I forbindelse med overtagelsen af andele i Glashütte Schmiedefeld GmbH kan Kommissionen imidlertid ikke udelukke, at støtten til GvH2/3 blev anvendt hertil.

d) Fuldstændig gennemførelse af omstruktureringsplanen

(136) I betragtning af de mange planer, hvoraf de fleste mislykkedes, samt på grundlag af de stadige ændringer af planerne kan Kommissionen ikke fastslå, at denne betingelse i rammebestemmelserne blev opfyldt.

VII. KONKLUSIONER

(137) Kommissionen konstaterer, at Tyskland ulovligt har ydet den undersøgte støtte i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Derudover er støtten uforenelig med fællesmarkedet og skal kræves tilbagebetalt af modtageren. I overensstemmelse med Kommissionens sædvanlige praksis og retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol skal støtten kræves tilbagebetalt af den virksomhed, som rent faktisk er blevet begunstiget gennem støtten. Under hensyntagen til ændringerne med hensyn til støttemodtageren anser Kommissionen det for passende at fastlægge omfanget af forpligtelsen til at tilbagesøge støtten nærmere.

(138) I sin beslutning om at indlede og udvide den formelle undersøgelsesprocedure fandt Kommissionen, at GvH2 videreførte GvH1's aktiviteter. Begge virksomheder besad samme anlægsaktiver, arbejdede på samme produktmarkeder, handlede under nøjagtig samme navn og fremstillede de samme produkter på samme anlæg og med samme arbejdsstyrke (selv om antallet af ansatte blev reduceret). Der var heller ingen tegn på, at tredjeparter skulle være klar over, at der blev oprettet en ny virksomhed.

(139) Kommissionen anerkender, at GvH1 og GvH2 er forskellige juridiske personer. GvH1's aktiviteter blev dog videreført under konkursbehandlingen og anlægsaktiver solgt til GvH2 som led i de videreførte aktiviteter. Kommissionen konstaterede desuden, at GvHiA's anlægsaktiver ikke blev solgt til GvH2 efter et offentligt og betingelsesløst udbud. Det forsøg på at finde en investor, som angiveligt skal have fundet sted, strakte sig kun over fire måneder. Ifølge oplysninger, som blev fremlagt inden indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, søgte delstaten Thüringen endog inden indledningen af konkursbehandlingen i forbindelse med LEG efter en løsning til GvHiA, som omfattede en statslig deltagelse, hvilket det også resulterede i. Kommissionen kan derfor ikke se, at GvH2's nye investorer - GvHiA og TIB - blev udvalgt som højestbydende efter et offentligt og betingelsesløst udbud. Selv om Tyskland har erklæret, at der blev indledt forhandlinger med flere potentielle investorer, har Kommissionen fået et svar fra en konkurrent, som anfører, at han blev udelukket fra at afgive bud.

(140) Navnlig med hensyn til kontrollen konstaterede Kommissionen en overensstemmelse mellem GvH1 og GvH2, idet 51 % formelt ejedes af GvHiA - GvH1's aktivmasse. Endvidere blev GvH2's startkapital finansieret ved hjælp af midler fra GvH1's aktivmasse. De resterende 0,49 mio. DEM og den pris på 8,5 mio. DEM, som blev betalt for anlægsaktiverne, blev indskudt af staten, GvH1's hovedkreditor. Efter salget eller overdragelsen af anlægsaktiverne forblev likvide midler, anlægsaktiver og kontrollen med den nye juridiske person på samme hænder.

(141) Efter Kommissionens normale praksis forbliver fordelen ved støtten hos sælgeren i forbindelse med salget af en støttemodtagende virksomhed til markedsværdi. Da der i det foreliggende tilfælde ikke har fundet et betingelsesløst udbud sted, kan Kommissionen i modsætning hertil ikke konkludere, at den købspris, der blev betalt for GvH1's anlægsaktiver, svarede til markedsprisen. Dermed fik køberen, GvH2, ligeledes fordel af den støtte, som blev ydet til GvH1.

(142) Derudover skulle staten som den likviderende virksomheds hovedkreditor have udvist samme adfærd som en privat kreditor for at udelukke, at dens adfærd ville være forbundet med statsstøtte. En privat kreditor havde formentlig likvideret virksomheden, for at hans krav blev opfyldt, såfremt oprettelsen af en ny virksomhed og den efterfølgende overdragelse af anlægsaktiver ikke sker med henblik på at sælge den til den højestbydende for at opnå den bedste pris og få sine krav opfyldt. Kommissionen kan ikke konkludere, at dette var tilfældet, da staten tilsyneladende selv overtog 49 % af virksomheden, finansierede købet af anlægsaktiver og først to år senere solgte andelene til en væsentlig lavere pris, end den selv havde betalt.

(143) Endelig henviser Kommissionen i sin beslutning om at udvide den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til GvH3 til, at ændringer af ejerforholdet til andelene ikke fører til, at der opstår en ny juridisk person, som er fri for fordringer. Købere kan beskytte sig ved at udvise sædvanlig agtpågivenhed. Dette gælder navnlig for hr. Frowein, som havde kendt virksomhedens situation siden indledningen af konkursbehandlingen. Derfor skal GvH3 betragtes som samme virksomhed som GvH2(30). Endvidere bemærkes, at hr. Frowein ikke blev udvalgt efter et offentligt, betingelsesløst og gennemsigtigt udbud.

(144) Kommissionen konkluderer, at Tyskland skal udvise samme adfærd som en agtpågivende privat kreditor for at gennemføre den foreliggende beslutning korrekt. Den nationale lovgivning må ikke anvendes på en sådan måde, at inddrivelsen gøres umulig eller særdeles vanskelig. Dette betyder i princippet, at Tyskland straks skal tilstræbe at inddrive gælden ved hjælp af alle disponible midler. Intet princip i den nationale lovgivning kan være til hinder for, at fællesskabsretten anvendes fuldt ud(31).

(145) For at undgå, at denne beslutning bliver forgæves, og forvridningen af markedet fortsætter, kan Kommissionen være nødt til at kræve, at tilbagesøgningen ikke begrænses til den oprindelige virksomhed, men udvides til at omfatte den virksomhed, der viderefører den oprindelige virksomheds aktiviteter under anvendelse af de overførte produktionsmidler, såfremt visse forhold i forbindelse med overførslen tyder på en økonomisk kontinuitet mellem de to virksomheder(32).

(146) Kommissionen er af den opfattelse, at foruden den støtte, som direkte blev ydet til fordel for GvH2/3, får virksomhederne ligeledes fordel af støtten til deres forgængere. For på behørig vis at gennemføre denne beslutning skal Tyskland derfor ikke kun søge støtten tilbagebetalt af den direkte støttemodtager, men også dennes efterfølgere. GvH2/3 er således ikke kun forpligtet til at tilbagebetale den støtte, som de uretmæssigt har modtaget i eget navn, men også i fællesskab den uretmæssige støtte til fordel for GvH1, herunder den støtte, der er ydet under konkursbehandlingen. Tyskland skal desuden skride til handling over for andre virksomheder, som kunne få fordel af overdragelsen af de omhandlede aktiver på en sådan måde, at følgerne af denne beslutning omgås(33).

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Den statsstøtte, som Tyskland har ydet til fordel for Graf von Henneberg Porzellan GmbH, er uforenelig med fællesmarkedet.

2. Den i stk. 1 omhandlede uforenelige støtte omfatter følgende foranstaltninger til fordel for Graf von Henneberg Porzellan GmbH, oprettet i 1990, som senere blev til Graf von Henneberg under konkurs:

a) lån fra Hessische Landesbank (HeLaBa) i forbindelse med foranstaltning 5, 20 og 21, som oprindeligt udgjorde i alt 28,530 mio. DEM

b) lån fra Bayerische Landesbank i forbindelse med foranstaltning 7, 12, 17 og 18, som oprindeligt udgjorde i alt 43,023 mio. DEM

c) en garanti på 8,629 mio. DEM fra Treuhandanstalt (THA) i forbindelse med foranstaltning 10

d) tilskud på 13,871 mio. DEM fra THA i forbindelse med foranstaltning 11

e) et tilskud på 5 mio. DEM i forbindelse med foranstaltning 13

f) et lån fra Sparkasse Ilmenau i forbindelse med foranstaltning 22, som oprindeligt udgjorde 3,2 mio. DEM

g) et lån fra Sparkasse Erfurt i forbindelse med foranstaltning 23, som oprindeligt udgjorde 1,5 mio. DEM

h) en forudbetaling på 2 mio. DEM fra Thüringer Aufbaubank (TAB) i forbindelse med foranstaltning 24

i) tilskud på 2,077 mio. DEM i forbindelse med foranstaltning 27 til beskæftigelsesstøtte.

Den uforenelige støtte omfatter desuden følgende foranstaltninger til fordel for Graf von Henneberg Porzellan GmbH, oprettet 1995 og fortsat aktiv på markedet:

a) et lån på 2 mio. DEM fra HeLaBa i forbindelse med foranstaltning 28

b) en gældseftergivelse på 0,940 mio. DEM fra Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben i forbindelse med foranstaltning 30

c) en kapitalandel på 0,490 mio. DEM fra Thüringer Industriebeteiligungs GmbH & Co. KG (TIB) i GvH2's startkapital i forbindelse med foranstaltning 31

d) et anpartshaverlån på 0,490 mio. DEM fra TIB i forbindelse med foranstaltning 32

e) lån fra TAB i forbindelse med foranstaltning 33, 34, 35, 37 og 38, som oprindeligt udgjorde i alt 20,521 mio. DEM

f) direkte investeringstilskud på 5,981 mio. DEM i forbindelse med foranstaltning 36

g) beløbet på 0,686 mio. DEM, som indtil 1996 blev udbetalt på grundlag af tilskuddene til beskæftigelsesstøtte i forbindelse med foranstaltning 39

h) tilskud på 0,451 mio. DEM til forskning og udvikling i forbindelse med foranstaltning 43.

Artikel 2

1. Tyskland træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den i artikel 1 omhandlede støtte, som allerede ulovligt er udbetalt til støttemodtageren, med undtagelse af de støtteforanstaltninger, som allerede er tilbagebetalt med renter fra det tidspunkt, hvor de blev ydet.

2. Tilbagesøgningen skal ske uophørligt og i overensstemmelse med national lovgivning, hvis denne giver mulighed for at efterkomme beslutningen hurtigt og effektivt. Den støtte, der skal tilbagesøges, pålægges renter fra det tidspunkt, den blev udbetalt til støttemodtageren, og indtil den er blevet tilbagebetalt. Renterne beregnes på basis af den referencesats, der anvendes til at beregne subventionsækvivalenten for regionalstøtte.

3. I stk. 2 forstås ved begrebet "støttemodtager" Graf von Henneberg Porzellan GmbH, oprettet i 1990 og på nuværende tidspunkt under konkurs, Graf von Henneberg Porzellan GmbH, oprettet i 1995, som også gøres ansvarlig for den støtte, der blev ydet til dens forgænger, samt alle andre virksomheder, som har fået eller får overdraget aktiver fra de omhandlede juridiske personer på en sådan måde, at følgerne af denne beslutning omgås.

Artikel 3

Tyskland underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. oktober 2001.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 272 af 23.9.2000, s. 30.

(2) Se fodnote 1.

(3) EFT C 211 af 28.7.2001, s. 27.

(4) Med undtagelse af en grund, som ifølge Tyskland var solgt.

(5) Dette lån var en forudbetaling i forbindelse med THA-tilskuddene under foranstaltning 11. Det blev stillet til rådighed med det fulde beløb. Der blev tilsyneladende ikke stillet krav om tilbagebetaling, da tilskuddene blev nedsat, heller ikke efter udløbet af de to måneder, som lånet blev ydet for. Derimod blev lånet forlænget med mindst seks måneder.

(6) Oplysninger på Cérame-Unies websted (http://www.cerameunie.org).

(7) "Panorama of European Industry 1997", 9-20; NACE (Rev. 1). Se tillige Kommissionens beslutning 1999/157/EF i sag C-35/97, Triptis Porzellan GmbH (EFT L 52 af 27.2.1999, s. 48).

(8) EFT C 273 af 9.9.1997, s. 3.

(9) EFT C 209 af 10.7.1997, s. 3.

(10) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(11) N 591/90, SG(90) D/91620 af 20.12.1990.

(12) N 318/90, SG(90) D/27178 af 14.11.1990.

(13) C 69/98, ex N 408/93.

(14) Ifølge ordningen har SMV højst 250 ansatte og enten en omsætning på 40 mio. DEM eller anlægsaktiver til en værdi af 20 mio. DEM.

(15) NN 25/95.

(16) Investitionszulagengesetz af 1991 (C 59/91, SG(92) D/8068 af 18.6.1993) og af 1993 (N 561/92, SG(92) D/16623 af 24.11.1992). I disse ordninger er der fastsat forskellige støtteintensiteter for store og små virksomheder. Der skal ligeledes overholdes bestemmelser vedrørende kumulering med anden regionalstøtte.

(17) N 477/91, SG(91) D/ 22704 af 25.11.1991.

(18) NN 117/92, SG(95) D/341 af 13.1.1995.

(19) Forbundsstatens og delstaternes 24. fælles rammeplan for forbedring af de regionale erhvervsstrukturer, N 531/95 (EFT C 291 af 4.10.1996, s. 4).

(20) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

(21) Se Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001: "De minimis-støtten anses for ydet på det tidspunkt, hvor støttemodtageren har opnået ret til at modtage støtten" (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30). Se også bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001, hvor der hele tiden henvises til støttetidspunktet (EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33). Se også forordning (EF) nr. 659/1999, hvor der gennemgående tales om tildelt støtte (fodnote 16).

(22) NN 107/97, i kraft siden 1.4.1997, godkendt ved brev SG(98) 1049 af 6.2.1993.

(23) I Investitionszulagegesetz fra 1996 er der fastsat forskellige støtteintensiteter for små og store virksomheder (N 494/95, SG(95) D/17154 af 27.12.1995).

(24) N 331/96, SG(97) D/482 af 23.1.1997.

(25) EFT C 71 af 11.3.2000, s. 14, punkt 3.2.

(26) EFT C 368 af 23.12.1994, s. 12.

(27) Under punkt 7.5 i rammebestemmelserne fra 1999 hedder det: "Kommissionen vil undersøge, om en rednings- og omstruktureringsstøtte, der er ydet uden Kommissionens godkendelse [...], er i overensstemmelse med fællesmarkedet: [...] på grundlag af de rammebestemmelser, der gælder på tidspunktet for støttens ydelse [...]." (EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2).

(28) Uden nogen begrundelse gik man ud fra en stigning i omsætningen inden for et år fra 14 mio. til over 40 mio. DEM.

(29) Ifølge et brev fra hr. Frowein af 3.1.1998, som Kommissionen er i besiddelse af.

(30) I forbindelse med erhvervelse af andele forbliver forpligtelsen til at tilbagebetale støtten hos virksomheden. Se f.eks. Domstolens dom af 21. marts 1991 i sag C-303/88, Italien mod Kommissionen, Sml. 1991 I, s. 1433.

(31) Se fodnote 33, præmis 60.

(32) Kommissionens beslutning 2000/536/EF, Seleco SpA (EFT L 227 af 7.9.2000, s. 24).

(33) Se Kommissionens beslutning 2000/567/EF, SMI (EFT L 238 af 22.9.2000, s. 50) og Kommissionens beslutning 2000/796/EF, CDA (EFT L 318 af 16.12.2000, s. 62).