Rådets beslutning

af 30. september 2002

om vedtagelse af et særprogram (Euratom) for forskning og uddannelse på området kerneenergi (2002-2006)

(2002/837/Euratom)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved afgørelse 2002/668/Euratom(4) vedtog Rådet Det Europæiske Atomfællesskabs sjette flerårige rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område, som også bidrager til realiseringen af det europæiske forskningsrum (2002-2006) (i det følgende benævnt "rammeprogrammet"), som skal gennemføres ved hjælp af forsknings- og uddannelsesprogrammer, der udarbejdes i henhold til traktatens artikel 7, hvori angives de nærmere bestemmelser for deres gennemførelse, deres varighed og de midler, der skønnes nødvendige.

(2) Reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i gennemførelsen af rammeprogrammet (i det følgende benævnt "deltagelsesregler") bør gælde for dette program.

(3) Kommissionens administrationsudgifter til gennemførelse af dette program afspejler det store antal ansatte, der stilles til rådighed for laboratorier i medlemsstaterne og for ITER-projektet.

(4) Med forbehold for afslutningen af internationale forhandlinger om ITER og en eventuel afgørelse om fælles gennemførelse heraf, bør Det Europæiske Fællesskab fortsat have en ledende rolle inden for fusionsforskning.

(5) Lande, der har indgået de nødvendige aftaler, kan deltage i programmet, og på projektplan og på grundlag af princippet om gensidig fordel kan også enheder fra tredjelande samt internationale organisationer for videnskabeligt samarbejde deltage, undtagen på området fusionsforskning.

(6) Ved gennemførelsen af programmet bør der lægges vægt på at fremme forskernes mobilitet og innovationen i Fællesskabet og desuden på internationale samarbejdsaktiviteter med tredjelande og internationale organisationer. Der bør rettes en særlig opmærksomhed mod kandidatlandene.

(7) Ved gennemførelsen af forskningsaktiviteter under dette program bør grundlæggende etiske principper overholdes, bl.a. dem, der afspejles i artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og desuden bør nødvendigheden af at tage hensyn til, hvor acceptable disse aktiviteter er for befolkningen, respekteres.

(8) I forlængelse af Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab" samt Rådets resolutioner af 20. maj 1999(5) og 26. juni 2002(6) og Europa-Parlamentets beslutning af 3. februar 2000(7) om samme emne er en handlingsplan under gennemførelse med det formål at give plads til, at kvinderne kan spille en større rolle inden for videnskab og forskning i Europa, hvilket skulle sikre lige muligheder for begge køn.

(9) Programmet bør gennemføres på en fleksibel, effektiv og gennemsigtig måde, så relevante interesser især inden for forskerverdenen, erhvervslivet, blandt brugerne og i det politiske liv tilgodeses. Forskningsindsatsen under dette program bør i givet fald tilpasses til Fællesskabets politikker og behov og til den videnskabelige og teknologiske udvikling.

(10) Deltagelse i aktiviteterne under dette program bør fremmes gennem offentliggørelse af de fornødne oplysninger om indhold, vilkår og procedurer; oplysningerne vil blive stillet til rådighed for potentielle deltagere, også fra de associerede kandidatlande og andre associerede lande, i god tid og i en grundigt gennemarbejdet form.

(11) Kommissionen bør i rette tid sørge for, at der foretages en uafhængig vurdering af de tiltag, der gennemføres på de områder, som programmet dækker, hvilket bør gøres i åbenhed over for alle relevante aktører.

(12) Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg er blevet hørt -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. I overensstemmelse med rammeprogrammet vedtages der et særprogram for forskning og uddannelse på området kerneenergi (i det følgende benævnt "særprogrammet") for perioden fra 30. september 2002 til 31. december 2006.

2. Særprogrammets mål og videnskabelige og teknologiske prioriteringer er anført i bilag I.

Artikel 2

I overensstemmelse med bilag II til rammeprogrammet skønnes bevillingsbehovet til gennemførelse af særprogrammet at være 940 mio. EUR, hvoraf højst 16,5 % skal anvendes til Kommissionens administrative udgifter. Bilag II til denne beslutning indeholder en vejledende fordeling af beløbet.

Artikel 3

Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under det sjette rammeprogram, skal gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.

Artikel 4

1. De nærmere bestemmelser om Fællesskabets finansielle deltagelse i særprogrammet er de bestemmelser, der er omhandlet i rammeprogrammets artikel 2, stk. 2.

2. Særprogrammet gennemføres ved hjælp af de instrumenter, der er fastsat i bilag III.

3. Reglerne for deltagelse finder anvendelse på særprogrammet.

Artikel 5

1. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram til gennemførelse af særprogrammet med en mere detaljeret beskrivelse af målene og de videnskabelige og teknologiske prioriteringer, der er fastsat i bilag I, tidsplanen for gennemførelsen og de instrumenter, der skal tages i brug.

2. I arbejdsprogrammet tages der hensyn til relevante forskningstiltag, som medlemsstaterne og de associerede lande samt europæiske og internationale organisationer gennemfører. Det ajourføres efter behov.

Artikel 6

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af særprogrammet.

2. Med henblik på gennemførelsen af særprogrammet bistås Kommissionen af et rådgivende udvalg. Udvalgets sammensætning kan variere afhængig af, hvilke emner der er på dets dagsorden. For forhold, der vedrører fission, skal udvalgets sammensætning og de nærmere regler og procedurer, der gælder for det, være som fastsat i Rådets afgørelse 84/338/Euratom, EKSF, EØF af 29. juni 1984 om strukturer og procedurer ved forvaltning og koordinering af Fællesskabets forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter(8). For forhold, der vedrører fusion, er det reglerne i Rådets afgørelse af 16. december 1980, der vedrører det rådgivende udvalg for fusionsprogrammet, der er gældende.

Artikel 7

1. I overensstemmelse med rammeprogrammets artikel 5, stk. 2, offentliggør Kommissionen med jævne mellemrum en rapport om, hvor langt gennemførelsen af særprogrammet er nået; rapporten skal også indeholde oplysninger om finansieringsforhold.

2. Kommissionen sørger for, at der gennemføres en uafhængig overvågning og evaluering af aktiviteterne på de områder, særprogrammet omfatter, jf. rammeprogrammets artikel 5 og 6.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2002.

På Rådets vegne

B. Bendtsen

Formand

(1) EFT C 181 E af 30.7.2002, s. 112.

(2) Udtalelse afgivet den 13.6.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT C 221 af 17.9.2002, s. 97.

(4) EFT L 232 af 29.8.2002, s. 34.

(5) EFT C 201 af 16.7.1999, s. 1.

(6) EFT C 199 af 14.7.2002, s. 1.

(7) EFT C 309 af 27.10.2000, s. 57.

(8) EFT L 177 af 4.7.1984, s. 25.

BILAG I

VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE MÅL OG HOVEDLINJER FOR AKTIONERNE

1. Indledning

Med sin andel på 35 % af den elektricitet, der produceres i Den Europæiske Union, indgår kerneenergi i debatten om kampen mod klimaændringer og om, hvordan man skal mindske Den Europæiske Unions energiafhængighed. Men der ligger betydelige udfordringer forud. Kontrolleret termonuklear fusion udgør en af de langfristede muligheder for energiforsyning, især central produktion af el i grundlastværker. Hovedformålet er at påvise den videnskabelige og teknologiske gennemførlighed af energiproduktion ved kernefusion og at vurdere dens bæredygtighed. På kort sigt er der brug for måder at håndtere nukleart affald på, som både er sikker, og som samfundet kan acceptere, og navnlig for tekniske løsninger til forvaltning af langlivet affald. Der bør også forskes i nye koncepter til mere sikker udnyttelse af nuklear fission med henblik på at opfylde Europas energibehov i de kommende årtier. Fællesskabets høje normer for strålingsbeskyttelse skal fastholdes gennem koncentreret og samordnet forskning, navnlig i virkningerne af lave eksponeringsniveauer.

Der findes allerede et veletableret samarbejde på området på europæisk plan, herunder udveksling af forskere og fælles forskningsprogrammer. Med hensyn til nukleart affald, strålingsbeskyttelse og andre aktiviteter skal samarbejdet intensiveres og uddybes på program- og projektniveau med det formål at udnytte ressourcerne bedre (såvel de menneskelige ressourcer som forsøgsfaciliteterne) og fremme en fælleseuropæisk holdning til de centrale problemer og fremgangsmåder i overensstemmelse med det europæiske forskningsrums behov. Der vil blive etableret forbindelser til nationale programmer og tilskyndet til oprettelse af netværkssamarbejde med tredjelande, navnlig USA, de nye uafhængige stater i det tidligere Sovjetunionen (NIS), Canada og Japan. For så vidt angår fusionsenergi, fortsætter Fællesskabet, medlemsstaterne og de lande, der er associeret med aktiviteterne under Euratoms rammeprogram, arbejdet inden for rammerne af et integreret aktivitetsprogram.

Koordineringen heraf er sikret gennem FFC-programmet om "Nuklear sikkerhed og sikkerhedskontrol".

2. Udvalgte forskningstemaer

2.1. Forskning i fusionsenergi

Mål

Fusionsenergi kan i sidste halvdel af vort århundrede komme til at bidrage til omfattende emissionsfri produktion af el i grundlastværker. De fremskridt, som fusionsenergiforskningen har nået hidtil, berettiger til at fortsætte den kraftige indsats for at opfylde den langfristede målsætning om at etablere et fusionskraftværk. Det teoretiske og praktiske forsøgsarbejde i de eksisterende anlæg overalt i verden, navnlig i JET, har resulteret i en videnskabelig og teknisk villighed til at projektere "Next Step", generationen efter JET, med det formål at påvise den videnskabelige og teknologiske gennemførlighed af energiproduktion ved kernefusion. Det verdensomspændende samarbejde inden for fusionsenergiforskning er nu nået frem til en detaljeret teknisk projektering af et sådant Next Step-anlæg, ITER, med henblik på at opnå forbrænding i en vis tid ved induktion med en effektforstærkning på Q > 10 og at foretage en demonstrationsproduktion af 400 MW fusionsenergi over ca. 400 sekunder for at få mulighed for at undersøge brændende plasma på energiproduktionslignende vilkår.

Den tekniske projektering af ITER er fuldført på tilfredsstillende vis, og det gør det nu muligt at træffe en beslutning om at realisere Next Step i overensstemmelse med Fællesskabets reaktororienterede aktiviteter inden for fusionsenergiforskning. Hvis de internationale forhandlinger om de juridiske og institutionelle betingelser for oprettelsen af ITER som en juridisk enhed og om den fælles iværksættelse heraf (opførelse, drift, udnyttelse og nedlukning) får et heldigt udfald, kan der træffes en endelig beslutning i løbet af 2003-2004, således at opførelsen faktisk kunne påbegyndes i løbet af 2005-2006. Perioden 2003-2006 skal derfor opfattes som en overgangsperiode præget af behovet for at rationalisere de europæiske aktiviteter efter programmets stærke satsning på Next Step.

Hvis og når det besluttes at realisere Next Step, skal der mobiliseres betydelige menneskelige og økonomiske ressourcer. Når beslutningen først er truffet, skal der ske en tilpasning af de europæiske Euratom-partneres nuværende indsats inden for fusion og organisationsændringer, navnlig med henblik på fælles styring af EU's bidrag til ITER. Fortsættelsen af et meningsfyldt F& U-program sikres, herunder overgangen fra de nuværende aktiviteter inden for rammerne af Euratom-associeringerne(1) og JET til det, der måske bliver til "ledsageprogrammet" i fusionsfysik og -teknologi, når opførelsen af "Next Step"/ITER-anlægget, hvis der træffes afgørelse herom, har nået et stabilt niveau efter 2006.

Hovedopgaver

i) Associeringernes program inden for fysik og teknologi

Associeringernes program vil omfatte:

- Forskning og udvikling inden for fusionsfysik og plasmateknik med fokus på forberedelsen af ITER's funktion og undersøgelser og evaluering af metoder til torusbaseret magnetisk indeslutning, bl.a. med fortsættelse af opførelsen af "stellaratoren" Wendelstein 7-X og drift af de eksisterende anlæg i Euratom-associeringerne.

- Strukturerede F& U-aktiviteter inden for fusionsteknologi, navnlig forskning i fusionsmaterialer og deltagelse i F& U-aktiviteter med henblik på den planlagte nedlukning af JET, når driften er ophørt.

- Undersøgelser af de samfundsøkonomiske aspekter med fokus på en bedømmelse af de økonomiske omkostninger ved fusionsenergi og den samfundsmæssige accept heraf som supplement til de fortsatte studier i sikkerheds- og miljøspørgsmål; koordinering via et net af kontaktpersoner af medlemsstaternes civile forskningsaktiviteter inden for inertiindeslutning og mulige alternativer hertil; resultat- og informationsformidling til offentligheden; mobilitet og uddannelse.

Som bidrag til associeringernes program vil der blive lagt størst vægt på den multilaterale indsats for at koncentrere aktiviteterne om fælles projekter, f.eks. dem, der er direkte relateret til JET-driften og til Next Step/ITER og/eller personaleuddannelse. Afhængigt af beslutningen om en realisering af ITER og tidsplanen herfor skal den nuværende fællesskabsstøtte til associeringernes aktiviteter tilpasses og udfasningen af driften af en række faciliteter overvejes. Der skal sikres tilstrækkelige midler til at opretholde en effektiv europæisk koordinering af fusionsaktiviteterne, som gennem årene har vist deres berettigelse.

Omfanget af de nationale ledsageprogrammer i fusionsfysik og -teknologi, der er nødvendige i associeringerne og i europæisk industri for at kunne drage fuld nytte af ITER, vil afhænge af a) størrelsen af Europas andel i ITER og b) ITER's placering. Dette kunne føre til investeringer med det formål at opretholde forsøgene med fusionsanlæg af international standard i Europa efter ITER's idriftsættelse og et tilstrækkeligt program for teknologiudvikling.

ii) Udnyttelse af JET-faciliteterne

Jetfaciliteterne vil fortsat blive anvendt inden for rammerne af EFDA-aftalen - European Fusion Development Agreement - med henblik på at forberede ITER's funktion ved at fuldføre udnyttelsen af de kommende ydelsesforbedringer. Udnyttelsen af JET-faciliteterne bør fases ud i overensstemmelse med tidsplanen for realiseringen af ITER og med finansielle midler der er til rådighed.

iii) Next Step/ITER

Forslaget til Euratom-rammeprogram (2002-2006) omfatter fortsatte Next Step-aktiviteter med henblik på deltagelse i opførelsen af anlægget i løbet af anden halvdel af perioden. Da beslutningen om ITER imidlertid ikke kun afhænger af EU-institutionernes indstilling, men også skal træffes af Den Europæiske Unions internationale partnere, skal det foreslåede aktivitetsprogram være åbent med hensyn til den endelige placering, rammerne for Next Step/ITER og det præcise indhold af de nationale ledsageprogrammer. De forberedende undersøgelser af placeringsmuligheder i Europa vil blive færdiggjort.

Hvis Den Europæiske Union skal deltage i ITER, betyder det bidrag til fremstilling af udstyr og opførelse af anlæg, der ligger inden for ITER-anlæggets fysiske rammer, og som er nødvendige for dets drift, samt til de omkostninger, der er forbundet med bemanding og ledelse af samt støtte til projektet under opførelsen. Niveauet for og arten af disse bidrag afhænger af udfaldet af forhandlingerne med Den Europæiske Unions internationale partnere og dernæst af ITER-anlæggets placering. Hvis ITER kom til at ligge i Europa, ville Den Europæiske Unions deltagelse også skulle omfatte bidrag til de omkostninger, der skal afholdes af Europa som værtspartner.

2.2. Håndtering af radioaktivt affald

Mål

Der mangler bred enighed om, hvordan man håndterer og bortskaffer nukleart affald, og det er en af de væsentligste hindringer for fortsat og fremtidig anvendelse af kerneenergi. Dette gælder i særlig grad håndtering og deponering af langlivede affaldselementer i geologiske depoter, som er påkrævet, uanset hvilken form for behandling man vælger at anvende til brugt brændsel og højradioaktivt affald. Forskning alene er ikke nok til at sikre samfundets accept, men forskningen er nødvendig for at udvikle og teste deponeringsteknikker, undersøge egnede lokaliteter, fremme grundlæggende videnskabelig forståelse med hensyn til sikkerhed og sikkerhedskontrolmetoder samt udarbejde beslutningsprocedurer, som de berørte parter vil finde fair og rimelige.

Det er også nødvendigt, at der forskes i de tekniske og økonomiske muligheder i principper for nuklear energiproduktion, der kan udnytte fissilt materiale bedre og producere mindre affald og i separation og transmutation med det formål at mindske risikoen ved affaldet.

Forskningsopgaver

i) Forskning i geologisk deponering

Målet for denne forskning er dels at fastlægge et solidt teknisk grundlag for at påvise, at det er sikkert at deponere brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald i geologiske formationer, dels at understøtte opbygningen af en fælleseuropæisk holdning til de centrale emner inden for håndtering og bortskaffelse af affald.

- Større grundviden, udvikling og afprøvning af teknologier: Forskningen vil blive koncentreret om centrale fysiske, kemiske og biologiske processer, samspillet mellem de forskellige naturlige og kunstige beskyttelsesbarrierer, deres langtidsstabilitet og metoder til indførelse af deponeringsteknikker i underjordiske forskningslaboratorier.

- Nye og bedre redskaber: Forskningen vil blive koncentreret om modeller for resultatmåling og sikkerhedskontrol, om metoder til påvisning af langtidssikkerhed, herunder følsomheds- og usikkerhedsanalyser samt om udvikling og vurdering af alternative resultatmålingsmetoder og bedre reguleringsprocesser, der tager befolkningens betænkeligheder ved bortskaffelse af affald alvorligt.

ii) Separation og transmutation samt andre principper for mindsket affaldsproduktion ved nuklear energiproduktion

Målet er at fastlægge praktiske metoder til mindskelse af mængden af og/eller risikoen ved det affald, der skal bortskaffes ved separation og transmutation, og at forske i de muligheder, der ligger i principper for kerneenergi med mindre affaldsproduktion.

- Separation og transmutation: Forskningen vil blive koncentreret om en grundlæggende vurdering af det samlede koncept, demonstration i små anlæg af de mest lovende separationsteknikker, yderligere udvikling af transmutationsteknikker og bedømmelse af deres gennemførlighed i industriel skala.

- Principper for mindsket affaldsproduktion: Forskningen vil blive koncentreret om sondering af potentialet i en mere effektiv udnyttelse af det fissile materiale i eksisterende reaktorer og i andre principper for mindsket affaldsproduktion ved kerneenergifrembringelse.

2.3. Strålingsbeskyttelse

Mål

Stråling benyttes i vid udstrækning inden for lægevidenskaben og i industrien (herunder produktion af kerneenergi), og sikkerheden afhænger af en forsvarlig strålingsbeskyttelsespolitik, som håndhæves effektivt. Fællesskabets forskning understøtter europæisk politik og har bidraget til det høje niveau for strålingsbeskyttelse, der er nået i praksis. Det er afgørende at denne standard fastholdes, og den skal i visse tilfælde forbedres; i denne proces spiller forskning en hovedrolle. Hovedmålet er at løse en række uafklarede spørgsmål om risikoen ved at blive udsat for lave doser af stråling over lang tid (dvs. strålingsniveauer, der typisk optræder, hvor befolkningen i almindelighed færdes, og på arbejdspladser) - spørgsmål, der stadig er videnskabeligt og politisk kontroversielle, og som har store konsekvenser for brugen af stråling både inden for lægevidenskaben og i erhvervslivet. EF-forskning på andre områder vil fokusere på bedre udnyttelse af de nationale bestræbelser, hovedsagelig ved mere effektiv integration af dem gennem netværkssamarbejde og ved målrettet forskning, når dette enten supplerer eller giver synergi med nationale programmer.

Forskningsopgaver

- Kvantificering af risici ved langvarig udsættelse for lave doser: Forskningen vil blive koncentreret om epidemiologiske undersøgelser af egnede strålingsudsatte befolkningsgrupper og om cellulær- og molekylærbiologisk forskning i samspillet mellem stråling og DNA, celler, organer og kroppen.

- Eksponering med medicinsk formål og naturlige strålingskilder: Øget sikkerhed og effektivitet ved medicinsk anvendelse af stråling; bedre forståelse, bedømmelse og håndtering af naturlige strålingskilder, især naturligt forekommende radioaktive materialer.

- Miljøbeskyttelse og radioøkologi: Begrebsmæssigt og metodologisk grundlag for miljøbeskyttelse; bedre bedømmelse og håndtering af virkningerne af naturlige og kunstige kilder til bestråling af mennesker og miljø.

- Håndtering af risici og nødsituationer: Bedre indfaldsvinkler til risikostyring; mere effektiv og sammenhængende håndtering af nødsituationer i Europa, herunder genopretning af forurenede områder.

- Beskyttelse af arbejdspladsen: Bedre overvågning og håndtering af erhvervsmæssig eksponering i industrigrene, der indebærer strålingsudsættelse.

3. Andre aktiviteter inden for nuklear teknologi og sikkerhed

Mål

Formålet er at understøtte Den Europæiske Unions politikker på områderne sundhed, energi og miljø, at sikre, at Europas formåen fortsat er på et højt niveau på relevante områder, der ikke omfattes af udvalgte forskningstemaer, og at bidrage til realiseringen af det europæiske forskningsrum.

Forskningsopgaver

i) Nye principper

Målene er at vurdere potentialet af innovative principper og udvikle bedre og sikrere processer på kerneenergiområdet. Forskningen vil fokusere på:

- Vurdering af potentialet af innovative principper og udvikling af bedre og sikrere processer for kerneenergiproduktion, som man allerede har udpeget som værende fordelagtige på langt sigt med hensyn til sikkerhed, miljøbelastning, ressourceforbrug, minimeret spredningsrisiko eller alsidig anvendelighed.

ii) Uddannelse

Målet er en bedre integration af europæisk uddannelse inden for nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse med det formål at bekæmpe nedgangen i både studentertal og undervisningsinstitutioner for således at tilvejebringe den kompetence og ekspertise, der er nødvendig for en fortsat sikker anvendelse af kerneenergi samt industriel og medicinsk anvendelse af stråling. Støtten vil være rettet mod:

- tilrettelæggelse af en mere harmoniseret uddannelsespolitik inden for atomvidenskab og nuklear teknik i Europa samt gennemførelse heraf, herunder en bedre integrering af nationale ressourcer og kompetencer.

Dette støtteprogram vil blive suppleret med bidrag til stipendier, specialkurser, uddannelsesnetværk stipendier til unge forskere fra de nye uafhængige stater i det tidligere Sovjetunionen og de øst- og centraleuropæiske lande samt tværnational adgang til infrastruktur. Med hensyn til infrastrukturer vil transnational adgang til anlæg blive fremmet. Der vil blive taget yderligere skridt til en fælles analyse af Den Europæiske Unions fremtidige behov for menneskelige ressourcer og kompetencer og for forsøgsværktøjer på mellemlang sigt.

iii) Sikkerhed i eksisterende nukleare anlæg

Målet er at forbedre sikkerheden i eksisterende anlæg i medlemsstaterne og kandidatlandene i deres resterende driftstid og under den efterfølgende nedlæggelse ved at udnytte den betydelige viden og erfaring, der er opnået internationalt gennem eksperimentel og teoretisk forskning. Forskningen vil fokusere på:

- anlægsforvaltning, herunder virkningerne af aldring og brændselsydelse; håndtering af alvorlige ulykker, herunder udvikling af avancerede numeriske simuleringskoder; integration af europæiske kapaciteter og viden fra nedlæggelse i praksis; udvikling af videnskabelige grundlag for sikkerhed og bedste praksis på europæisk plan.

(1) Oprettet i henhold til associeringskontrakter mellem Fællesskabet og enheder i medlemsstaterne og i lande, der er associeret Euratom-rammeprogrammet.

BILAG II

VEJLEDENDE FORDELING AF BELØBET

>TABELPOSITION>

BILAG III

MIDLER TIL GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET

Kommissionen vil anvende forskellige instrumenter til gennemførelse af særprogrammet i overensstemmelse med Rådets afgørelser 2002/668/Euratom og med deltagelsesreglerne.

Den evaluerer forslagene i henhold til de kriterier, der er fastlagt i ovennævnte afgørelser.

De indirekte FTU-aktioner, der gennemføres på området termonuklear fusion og inden for rammerne af kontrakter, aftaler eller juridiske enheder, som Fællesskabet er part i eller medlem af, opfylder de regler, der gælder for dem, i overensstemmelse med forordningen om deltagelsesreglerne.

Ved gennemførelsen af programmet kan Kommissionen benytte sig af organisationer for faglig bistand.

Instrumenterne til gennemførelse af programmet vil være følgende:

1. Instrumenter vedrørende fusionsenergi

Forskning i fusionsenergi under punkt 1.1 i bilag I er så specielt, at der må træffes særlige gennemførelsesforanstaltninger. Projekterne gennemføres på grundlag af procedurer, der fastlægges i:

- associeringskontrakterne

- aftalen "European Fusion Development Agreement" (EFDA)

- alle andre multilaterale aftaler mellem Euratom og de organisationer og/eller retlige enheder, der måtte blive oprettet - efter udtalelse fra det kompetente rådgivende udvalg

- andre kontrakter af begrænset varighed, navnlig med organisationer i medlemsstaterne eller lande, der er associeret med Euratom-rammeprogrammet

- internationale aftaler om projekter, som gennemføres i samarbejde med tredjelande, f.eks. ITER.

Aktiviteter vedrørende samordning og støtte til fusionsenergiforskning kan omfatte undersøgelser til støtte for disse aktiviteter, støtte til informationsudveksling, udnyttelse af ekstern ekspertise, herunder uafhængig aktivitetsevaluering, stipendier og uddannelsestiltag, publikationer og andre tiltag til fremme af teknologioverførsel.

2. Instrumenter vedrørende andre områder

På området håndtering af radioaktivt affald og strålingsbeskyttelse under de udvalgte forskningsområder i punkt 1.2 og punkt 1.3 i bilag I samt inden for andre aktiviteter i punkt 2 vil Fællesskabets med forbehold af de specifikke programmer og regler for deltagelse yde bidrag til:

- ekspertisenet med henblik på at styrke og udvikle den videnskabelige og teknologiske ekspertise i Fællesskabet gennem integration på europæisk plan af den forskningskapacitet, der findes eller er ved at opstå både på nationalt og på regionalt plan

- integrerede projekter, hvis formål er at styrke Fællesskabets konkurrenceevne eller behandle vigtige samfundsproblemer gennem mobilisering af en kritisk masse af ressourcer og kompetencer inden for forskning og teknologisk udvikling

- specifikke målrettede forsknings- eller uddannelsesprojekter, der tager sigte på at opnå ny viden enten med det formål i væsentlig grad at forbedre produkter, processer eller tjenesteydelser eller frembringe nye eller at opfylde andre samfundsbehov eller fællesskabspolitiske behov eller påvise levedygtigheden af nye teknologier, som frembyder en potentiel økonomisk fordel, men som endnu ikke er markedsmodne, eller at fremme relevant udbredelse af ny viden på europæisk niveau og integrere nationale aktiviteter bedre

- aktioner til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet

- samordningstiltag, der har til formål at tilskynde til og støtte samordnede initiativer fra forskellige aktører inden for forskning og innovation med henblik på at forbedre integrationen

- specifikke støtteaktioner såsom aktioner, der sigter mod at udnytte resultater af forskning og formidling af viden, og aktioner til støtte for forskningsinfrastruktur, f.eks. i forbindelse med tværnational adgang eller forberedende teknisk arbejde (bl.a. feasibility-undersøgelser)

- integrerede infrastrukturinitiativer, der i en enkelt aktion kombinerer en række aktiviteter, der er væsentlige for at styrke og udvikle forskningsinfrastrukturer, navnlig hvad angår tværnational adgang med henblik på levering af tjenesteydelser på europæisk plan.

Modtagerne af støtte over EU's budget til indirekte aktioner er forskningscentre, universiteter, virksomheder og nationale eller internationale organisationer i medlemsstaterne eller europæiske associerede stater, der udfører forskningsaktiviteter. Sidstnævnte kan også optræde som mellemled for støtten over EU's budget. Viser det sig nødvendigt for gennemførelsen af programmets målsætninger, kan også organisationer i De Nye Uafhængige Stater (NIS) og internationale organisationer undtagelsesvis modtage EU-tilskud. EF-tilskud opdelt efter instrumenttype findes i nedenstående tabel.

FTU-aktiviteter og EF-tilskud opdelt efter instrumenttype((De indirekte FTU-aktioner, der gennemføres på området termonuklear fusion og inden for rammerne af kontrakter, aftaler eller juridiske enheder, som Fællesskabet er part i eller medlem af, opfylder de regler, der gælder for dem, i overensstemmelse med forordningen om deltagelsesregler.))

>TABELPOSITION>