32002D0779

2002/779/EF: Kommissionens beslutning af 21. december 2000 om statsstøtte fra Tyskland til Zeuro Möbelwerk GmbH, Thüringen (EØS-relevant tekst.) (meddelt under nummer K(2000) 4401)

EF-Tidende nr. L 282 af 19/10/2002 s. 0001 - 0014


Kommissionens beslutning

af 21. december 2000

om statsstøtte fra Tyskland til Zeuro Möbelwerk GmbH, Thüringen

(meddelt under nummer K(2000) 4401)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2002/779/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1), og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

(1) Tyskland underrettede Kommissionen om omstruktureringen af Zeuro Möbelwerk GmbH ved brev af 8. juli 1996 (modtaget den 9. juli 1996). Ved brev af 30. juli 1996, 7. oktober 1996 og 2. april 1997 udbad Kommissionen sig yderligere oplysninger, som fremsendtes med brev af 11. september 1996, 17. februar 1997 og 15. maj 1997 (modtaget den 23. maj 1997). Den 7. april 1997 modtog Kommissionen en ændring af den oprindelige anmeldelse. Sagen blev drøftet på et møde med de kompetente tyske myndigheder den 3. februar 1997. Da støttebeløbene allerede var udbetalt, inden anmeldelsen blev foretaget, er der tale om en overtrædelse af EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Støtten er derfor blevet registreret som uanmeldt støtte.

(2) Ved brev af 12. august 1997 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtteforanstaltninger.

(3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de omhandlede støtteforanstaltninger. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter.

(4) Efter at proceduren var indledt, blev der den 22. september 1997 afholdt et møde mellem de tyske myndigheder og Kommissionen. De tyske myndigheder fremsendte derefter nye oplysninger ved brev af 14. november 1997 (modtaget den 19. november 1997). Den 15. oktober 1998 og den 22. september 1999 blev sagen på ny drøftet af de tyske myndigheder og Kommissionen. På baggrund af de endnu ubesvarede spørgsmål bad Kommissionen den 5. oktober 1999 på ny Tyskland om at fremsende oplysninger, hvilket skete den 4. november 1999.

2. BESKRIVELSE

2.1. VIRKSOMHEDENS UDVIKLING

2.1.1. BAGGRUNDSOPLYSNINGER

(5) Virksomheden Zeuro Möbelwerk GmbH (i det efterfølgende "Zeuro") har sit sæde i Thüringen og tilhører møbelbranchen. Arbejdsløsheden i det pågældende område ligger på 17,9 %.

(6) Zeuro afsætter 85 % af sin produktion på det tyske marked, 10 % i de øvrige medlemsstater og 5 % i Østeuropa.

(7) Efter Tysklands oplysninger er Zeuro en mindre virksomhed (SMV) i henhold til Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder(3) og Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder(4).

(8) I 1990 overtog Treuhandanstalt (herefter "THA") Zeuro fra det tidligere VEB Möbelkombinat Zeulenroda og ændrede navnet til Zeulenrodaer Möbel GmbH. VEB Kombinat Zeulenroda omfattede ni fabrikker og havde over 2500 ansatte. Da det ikke var muligt at privatisere virksomheden som helhed, lod THA den gå konkurs ("Gesamtvollstreckung"). I 1991 oprettede THA virksomheden Zeuro Möbel GmbH i Berlin, som overtog størstedelen af aktiverne og passiverne fra hovedfirmaet i Zeulenroda. I marts 1993 overførtes firmaets omsætningsformue og den overvejende del af passiverne til den private virksomhed Furnica GmbH. I 1994 kom virksomheden, der i mellemtiden havde skiftet navn til Zeuro Möbelwerke GmbH, ud i akutte likviditetsproblemer.

(9) I juni måned 1994 overtog Thüringer Industriebeteiligungs GmbH und Co. KG (herefter "TIB") samtlige andele i Zeuro til en pris af 1 DEM.

(10) Likviditetskrisen i 1994 havde følgende årsager:

a) Virksomheden havde indkøbt for store mængder materialer til for høje priser.

b) Virksomheden havde for mange ansatte.

c) Af disse grunde kunne Zeuro ikke engang dække sine egne produktionsomkostninger.

d) Zeuro ville absolut øge omsætningen, men undersøgte ikke sine kunders likviditet.

e) Umoderne produkter, der ikke kunne afsættes, blev ikke taget ud af varesortimentet.

f) Virksomheden havde øjensynligt haft ledelsesproblemer siden 1990.

(11) Wohlfahrt blev udnævnt til direktør og udarbejdede en omstruktureringsplan for at løse problemerne. Den 1. februar 1996 overtog han 51 % af virksomhedsandelene ved en kapitaludvidelse.

(12) Wohlfart oprettede et joint venture i Litauen, som tilsyneladende indebar, at Zeuro erhvervede andele i virksomheden, og han overførte maskiner, tjenesteydelser og kapital fra den tyske virksomhed til Litauen. Herefter forsvandt han. Han undlod ikke blot at føre omstruktureringsplanen ud i livet, men påførte også virksomheden et betydeligt tab (underslæb på ca. 0,5 mio. DM og tab påført af det litauiske joint venture). I juli 1996 blev han afskediget per 23. juli 1996 som direktør, og hans andele blev inddraget, således at TIB atter blev eneejer.

2.1.2. DEN SENESTE UDVIKLING

(13) Gumbel blev udnævnt til ny direktør.

(14) Der blev udarbejdet en ny omstruktureringsplan, som til dels byggede på Wohlfahrts gamle koncept. Virksomhedens vanskeligheder skyldes følgende årsager:

a) På grund af det omtalte joint venture i Litauen må virksomheden levere flere maskiner og tjenesteydelser, end den har kapacitet til.

b) Virksomheden har et for stort og uhomogent produktsortiment (55). To af de 55 produkter tegner sig for hele 40 % af omsætningen, mens en lang række andre produkter slet ikke omsættes.

c) Produkterne er blevet solgt til priser, som ligger under produktionsomkostningerne (med tab på op til 25 % til følge). Omkostningsberegningen har ikke været foretaget professionelt.

d) Materialeomkostningerne er stadigvæk alt for høje.

e) Transportomkostningerne er for høje.

f) Personaleomkostningerne er for høje. Efter en kort periode med personalenedskæringer steg antallet af ansatte igen. (Omstruktureringsplanen fra 1995 var baseret på 153 ansatte. Antallet af ansatte faldt da også først til 190, hvorefter det atter steg til 224). Herudover blev der ansat personale til det litauiske joint venture og til logistikområdet. (Der ser ud til at være blevet oprettet en dattervirksomhed til at tage sig af Zeuros logistik. Kommissionen er ikke i besiddelse af oplysninger herom). En del af de ansatte og af de uafhængige konsulenter, som Wohlfahrt havde indgået kontrakt med, er højtlønnede. I marts 1995 blev lønningerne fastsat til et niveau, som er for højt i betragtning af Zeuros økonomiske situation.

g) Produktionsprocessen er ineffektiv.

h) Virksomheden har købt for mange firmabiler og mobiltelefoner.

i) Virksomheden accepterede samtlige reklamationer, inklusive reklamationer, som var helt grundløse. De hermed forbundne omkostninger anslås til ca. 1 mio. DEM.

2.1.3. UDVIKLING AF VIRKSOMHEDENS FINANSIELLE SITUATION

>TABELPOSITION>

(15) På grund af ekstraordinære indtægter (statsstøtte) på 20393762 DEM havde virksomheden i 1996 et overskud på 6838681 DEM.

2.2. OMSTRUKTURERINGSPLANEN

2.2.1. OMSTRUKTURERINGSFORANSTALTNINGER

(16) a) Zeuro stopper leverancerne af maskiner og tjenesteydelser (til et beløb af 3 mio. DEM i 1996) til virksomheden i Litauen. Zeuro forsøger at inddrive sine fordringer hidrørende fra køb og salg af varer og maskiner og at sælge sin andel.

b) Produktsortimentet indskrænkes.

c) Der bliver indgået nye prisaftaler, således at produkterne kan sælges til en pris, der dækker omkostningerne.

d) Udgifterne til materialer reduceres med 1,5 mio. DEM, idet der indkøbes og anvendes mindre materiale.

e) Transportomkostningerne nedbringes. Virksomheden undersøger, om det skulle være mere fordelagtigt at overdrage denne opgave til en speditionsvirksomhed i stedet for at benytte virksomhedens eget datterselskab (forskellen anslås til 40 %, med en besparelse på 1,6 mio. DEM).

f) Personaleomkostningerne nedbringes med 1,1 mio. DEM. Virksomheden forhandler med samarbejdsudvalget om lønninger, arbejdstider osv. Antallet af ansatte reduceres.

g) Produktionsprocessen optimeres. Derved spares der 22 arbejdspladser.

h) Køb og sanering af fabriksareal og bygninger. Grunden erhverves for 3 mio. DEM.

i) Investeringerne i 1997 beløb sig til 1,1 mio. DEM til bygge- og anlægsarbejder og 1,4 mio. DEM til teknisk udstyr og maskiner.

j) Antallet af firmabiler og mobiltelefoner nedbringes.

k) Reklamationsordningen ændres.

l) Virksomheden er i gang med forhandlinger med potentielle nye investorer.

2.2.2. VIRKSOMHEDENS FINANSIERING

>TABELPOSITION>

(17) Virksomheden har således modtaget 49,475 mio. DEM i statsstøtte, hvortil kommer de 2 mio. DEM, som Wohlfahrt tilførte virksomheden inden sin fratrædelse, og som han hæfter personligt for. Den private investors egen andel udgør 2,68 mio. DEM og består af en kapitalforhøjelse på 0,58 mio. DEM og den ikke-statsgaranterede del af lånet i Dresdner Bank (foranstaltning L) på 2,1 mio. DEM.

2.3. INDVIRKNING PÅ PRODUKTIONSKAPACITETEN

>TABELPOSITION>

(18) I 1995 blev flere produktionsanlæg lukket. Som følge heraf er produktionskapaciteten nu på ca. 1,7 mio. stk. pr. år. Zeuro vil ikke udvide kapaciteten, men producere mindre inden for rammerne af den tilbageværende kapacitet.

2.4. PRODUKTER OG MARKEDER

(19) Møbelindustrien er en af de største forarbejdningsindustrier i EU. Den er stærkt opdelt, og SMV spiller en vigtig rolle.

(20) Afsætningen på møbler er svingende og afhænger for størstedelen af det generelle økonomiske klima og husstandsindkomsten. Indtil den økonomiske afmatning i begyndelsen af 1980'erne oplevede branchen imidlertid en pæn vækst.

(21) Fra 1986 til begyndelsen af 1991 steg møbelproduktionen igen. Derefter fulgte et nyt tilbageslag. Fra 1992 til 1993 faldt produktionen med 3,2 % i faste priser; desuden gik 46000 arbejdspladser tabt i Europa i perioden 1991-1993. I 1994 blev der nedlagt yderligere 12000 arbejdspladser, men i 1995 skabtes der atter nye arbejdspladser. I 1994 steg den samlede møbelproduktion igen med 1,6 %.

(22) Der er tegn på, at forbruget vil stige yderligere og i nær fremtid få en gunstig indvirkning på industrien(5).

3. VURDERING AF STØTTEN

3.1. STØTTENS STØRRELSE

(23) Foranstaltning A samt E til S, som er anført under punkt 2.2.2, udgør statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, da de begunstiger en bestemt virksomhed, er ydet ved hjælp af statsmidler og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, for så vidt som den begunstigede virksomhed arbejder inden for et marked, hvor handelsaktiviteten medlemsstaterne imellem er livlig, hvorfor der er fare for konkurrencefordrejninger.

(24) Om foranstaltning B, C og D, der ligeledes er anført under punkt 2.2.2, og som virksomhedens ejer, TIB, er ansvarlig for, kan siges, at de ikke opfylder princippet om en privat kapitalindskyder, der handler ud fra markedsøkonomiske interesser. Som beskrevet i det efterfølgende under punkt 3.2.1 er de pågældende beløb blevet investeret i en virksomhed, som befandt sig i en meget vanskelig situation, uden at der var sikre tegn på, at virksomhedens rentabilitet på længere sigt ville blive retableret, dvs. under forhold, hvor en privat kapitalindskyder normalt ville afholde sig fra at investere. Kommissionen bestyrkes i sin opfattelse af det faktum, at de gentagne bestræbelser for at finde en kapitalindskyder er forblevet uden resultat. Foranstaltningerne anses derfor ligeledes som statsstøtte.

3.1.1. STØTTE, DER SKAL TILBAGEBETALES AF INVESTOR

Foranstaltning A

(25) Investor investerede 2,58 mio. DEM, der dels stammede fra et støtteprogram (Eigenkapitalhilfeprogram), dels var investors eget bidrag.

(26) Støtten til Wohlfahrt på 2 mio. DEM blev ydet som et Eigenkapitalhilfe-lån. Beløbet blev udbetalt til virksomheden og forblev i denne efter investors fratræden. Det er Wohlfahrt selv og ikke virksomheden, der er ansvarlig for tilbagebetalingen.

(27) Ifølge de oplysninger, Tyskland har afgivet, er støtten ydet på grundlag af støtteordning N 510/95, "Eigenkapitalhilfeprogramm in den neuen Bundesländern", som er anmeldt til Kommissionen og godkendt af denne(6).

(28) Ordningen gælder kun for små og mellemstore virksomheder (SMV). Da proceduren blev indledt, var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt Zeuro kunne regnes som lille/mellemstor virksomhed. I henhold til Tysklands oplysninger var Zeuro en mindre virksomhed på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. SMV-betingelsen er således opfyldt.

(29) Ordningens godkendelse var i øvrigt gjort afhængig af, at der blev fremlagt en omstruktureringsplan med det formål at genoprette virksomhedens levedygtighed. Tyskland har da også over for Kommissionen givet til kende, at de lån, der ydes under ordningen, kun undtagelsesvis anvendes til omstrukturering af kriseramte virksomheder. Under alle omstændigheder er Tyskland forpligtet til at anvende de rammebestemmelser, der gælder for vurdering af statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder(7). Da støtten er ydet, inden Fællesskabets nye rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder(8) blev offentliggjort, skal den i henhold til punkt 101 i de nye rammebestemmelser vurderes på grundlag af rammebestemmelserne fra 1994 (herefter "rammebestemmelserne"). Rammebestemmelserne omhandler specielt følgende:

a) forelæggelse og iværksættelse af en bæredygtig omstruktureringsplan, og

b) begrænsning af støtten til det nødvendige minimum.

(30) I Zeuros tilfælde blev der ganske rigtigt fremlagt en omstruktureringsplan, men det skal undersøges, om denne plan overhovedet kunne have retableret virksomhedens levedygtighed, og om støtten var begrænset til et minimum.

3.1.2. YDERLIGERE STØTTE TIL VIRKSOMHEDEN

3.1.2.1. Foranstaltninger truffet af TIB

Foranstaltning B, C og D

(31) TIB er eneejer af Zeuro. Da TIB overtog virksomheden i 1994, ydede den et parthaverlån på 5 mio. DEM (foranstaltning B og C). I 1996 gav den afkald på tilbagebetalingen af 4 mio. DEM, mens tilbagebetalingsfristen for den resterende 1 mio. DEM blev forlænget til den 30. september 1999. Desuden forhøjede TIB kapitalen med 2,5 mio. DEM i 1996 (foranstaltning D).

(32) Ifølge Tysklands oplysninger er den af TIB ydede støtte baseret på en ordning, som er anmeldt til Kommissionen og godkendt af denne (støtteordning N 183/94(9)). Hertil skal bemærkes, at Kommissionen i mellemtiden har indledt en procedure for ulovlig anvendelse af denne ordning(10). Kommissionen har ganske vist endnu ikke truffet endelig afgørelse i sagen, men en del tyder dog på, at de betingelser, der gjaldt for ordningens godkendelse, ikke er blevet overholdt.

(33) I henhold til ordningen er virksomheder, som modtager støtte fra TIB, i den periode, hvori de modtager den, udelukket fra andre støtteordninger, som indebærer kapitaltilførsel ved hjælp af statsmidler, som f.eks. EKH-ordningen (Eigenkapitalhilfeprogramm) og ERP-støtteordningen (European Recovery Programme). Zeuro modtager imidlertid sådanne midler. Hvad EKH-lånet angår, er det spørgsmålet, om det i sig selv udelukker støtte fra TIB, da støtte fra denne ordning officielt ydes til investoren og ikke til virksomheden selv. Dette spørgsmål skal ikke afgøres her, da virksomheden under alle omstændigheder modtager supplerende støtte i form af kapitaltilførsel fra Thüringer Konsolidierungsfonds, lån fra TAB osv. Disse støtteforanstaltninger falder uden tvivl ind under ovennævnte bestemmelse. Følgelig kan støtten fra TIB ikke anses som godkendt og skal derfor klassificeres og vurderes som ad hoc-støtte.

(34) Ved ordningens godkendelse blev der ganske vist indrømmet TIB mulighed for at tilføre en kriseramt virksomhed kapital, dog kun under forudsætning af, at der fremlægges og gennemføres en omstruktureringsplan, som genopretter virksomhedens rentabilitet. Der er ganske vist fremlagt en sådan plan, men Kommissionen har endnu ikke undersøgt, om det er tilstrækkeligt til at gøre virksomheden rentabel igen.

(35) I øvrigt gælder Kommissionens godkendelse udelukkende minoritetsandele. For majoritetsandele er der pligt til særskilt anmeldelse. For TIB-støtten var der således pligt til at foretage særskilt anmeldelse. Da Tyskland ikke her har opfyldt sin forpligtelse i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, er støtten formelt retsstridig. Det er endnu ikke vurderet, om støtten er forenelig med fællesmarkedet.

3.1.2.2. Foranstaltninger truffet af TAB

Foranstaltning E

(36) Kommissionen fik ikke meddelelse om TAB's beslutning om at give afkald på tilbagebetalingen af driftsmiddellånet på 1,5 mio. DEM (optaget i juni 1994, afkald i 1996) før i maj måned 1997. Denne støtte blev ikke ydet under en støtteordning og skulle derfor anmeldes. Da Tyskland ikke har overholdt sin forpligtelse i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, er denne støtte formelt retsstridig, og det skal vurderes, om den som ad hoc-omstruktureringsstøtte er forenelig med fællesmarkedet.

Foranstaltning F og G

(37) I 1996 stillede TAB en sikkerhed på 65 % for følgende lån på i alt 9 mio. DEM:

a) KfW/ERP-lån på 2 mio. DEM til en rentesats på 5 % og med en løbetid på 15 år (til den 30. juni 2011)

b) KfW-lån på 1 mio. DEM til en rentesats på 5,9 % og med en løbetid på 15 år

c) Lån fra Zeuros faste bank, Dresdner Bank, til en rentesats på 5,9 % og med en løbetid på 10 år (indtil 30. juni 2006)

d) Driftsmiddelkreditlinje fra Dresdner Bank på 5 mio. DEM til en rentesats på 6,75 % og med en løbetid på 15 år. Kreditlinjen kan anvendes til vekseldiskontering, garantier, remburs og kontantudbetalinger.

(38) KfW/ERP-lånene og KfW-lånene var statslån til en kriseramt virksomhed med en støtteintensitet på 100 %, dvs. 3 mio. DEM (foranstaltning F). Lånet og driftsmiddelkreditlinjen hos Dresdner Bank er private, men der foreligger alligevel en garanti på 65 % fra TAB. Støttebeløbet et således på 3,9 mio. DEM (foranstaltning G).

(39) Ifølge Tysklands oplysninger er garantien stillet i henhold til TAB's retningslinjer for garantistillelse, som er anmeldt til Kommissionen og godkendt af denne den 6. november 1996 (støtteordning N 117/96(11)). Garantien blev imidlertid stillet, inden Kommissionen havde godkendt TAB's retningslinjer for garantistillelse som anmeldt støtteforanstaltning, og kan derfor ikke anses for at være dækket af disse retningslinjer(12).

(40) Hertil kommer, at de betingelser, der er knyttet til ordningen, øjensynligt ikke er overholdt. Tyskland havde nemlig forpligtet sig til at overholde de kriterier, der er fastlagt i retningslinjerne i forbindelse med garantier til fordel for kriseramte virksomheder.

(41) TAB's garanti er altså ikke dækket af retningslinjerne for garantistillelse og skal derfor kategoriseres som ad hoc-støtte. Da Tyskland ikke har opfyldt sin anmeldelsesforpligtelse i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, er støtten formelt retsstridig.

Foranstaltning H og I

(42) Hvad angår lånene på 5 mio. DEM (foranstaltning H) og 2,5 mio. DEM (foranstaltning I), er garantierne på 100 % fra Thüringen ligeledes ydet i overensstemmelse med TAB's retningslinjer for garantistillelse(13). I forbindelse med godkendelsen forlangte Kommissionen af Tyskland, at gentagne foranstaltninger til fordel for en virksomhed, hvis nye finansieringsbehov ikke skyldes forhold uden for virksomheden, skal anmeldes separat. I forbindelse med foranstaltning H og I var der tale om nye foranstaltninger til imødegåelse af virksomhedens fortsatte vanskeligheder, som i hvert fald til dels skyldtes virksomheden selv, da den ikke fik iværksat omstruktureringsplanen. TAB-garantien skulle derfor have været anmeldt særskilt. Den skal anses som ad hoc-omstruktureringsstøtte.

3.1.2.3. Foranstaltninger truffet af BvS

Foranstaltning L og K

(43) BvS stillede i 1993 en garanti på 6 mio. DEM til fordel for Furnica GmbH (i dag Zeuro GmbH) i forbindelse med finansieringen af Furnica GmbH's betaling af købsprisen til Zeuro Verwaltungs GmbH i.L. (som ejes af BvS). Lånet på 6 mio. DEM blev ydet af Deutsche Bank. Zeuro betalte kun 250000 DEM af købsprisen på 6,25 mio. DEM og anvendte de resterende midler til dækning af tab. I 1995 blev købsprisen nedsat med 500000 DEM (foranstaltning J). Der er således et udestående på 5,701 mio. DEM i købspris til Zeuro Verwaltungs GmbH i.L. og en gæld til Deutsche Bank på 5,75 mio. DEM.

(44) I 1996 betalte BvS' gælden på 5,75 mio. DEM til Deutsche Bank (foranstaltning L), gav afkald på sin regresret over for Zeuro og anmodede Zeuro Verwaltungs GmbH i.L. om at give afkald på den resterende del af den ikke betalte købspris, dvs. 5,701 mio. DEM (foranstaltning K).

(45) BvS' garanti til fordel for Furnica GmbH er en støtteforanstaltning, som må antages at falde ind under "Treuhand"-ordningen fra 1992(14). BvS' afkald på sin regresret over for Zeuro anses ikke som nogen ny støtteforanstaltning.

(46) Nedsættelsen af købsprisen med 500000 DEM er en støtteforanstaltning, der ikke falder ind under "Treuhand"-ordningen, da der hverken er tale om et lån eller en garanti. Afkaldet på den resterende del af købsprisen, nemlig 5,701 mio. DEM, i 1996 er ligeledes en støtteforanstaltning, der ikke er dækket af nogen bestemt ordning. Disse to beløb skal derfor anses som ad hoc-omstruktureringsstøtte.

3.1.2.4. Støtten fra Thüringer Konsolidierungsfonds

Foranstaltning M

(47) Om støtten på 5 mio. DEM fra Thüringer Konsolidierungsfonds (støtte NN 74/95)(15) skal siges, at Kommissionen har indledt en procedure for uretmæssig anvendelse af ordningen. Om ordningen er forenelig med fællesmarkedet, har Kommissionen endnu ikke taget stilling til. Under alle omstændigheder er der noget, der tyder på, at de betingelser, der var knyttet til ordningens godkendelse, ikke er blevet overholdt i forbindelse med Zeuro.

(48) Kommissionens godkendelse af ordningen var gjort afhængig af, at der først ydes midler fra Thüringer Konsolidierungsfonds, når der var fremlagt en omstruktureringsplan for retablering af virksomhedens rentabilitet. For at kunne konstatere, om foranstaltningen er dækket af ordningen, skal der således foretages en vurdering af omstruktureringsplanen. Endvidere giver ordningen ikke mulighed for fortsat finansiering og omstrukturering.

(49) Støtten fra Thüringer Konsolidierungsfonds skal ikke anses som godkendt støtte og skal derfor anmeldes. Kun en del af støtten, nemlig 1,6 mio. DEM, er indtil videre blevet udbetalt. Denne foranstaltning skal vurderes som ad hoc-støtte.

3.1.2.5. Investeringsstøtte

Foranstaltning N og O

(50) Virksomheden har fået støtte i henhold til den tyske støtteordning "25. Rahmenplan der Gemeinschaftsaufgabe zur Verbesserung der regionalen Wirtschaftsstruktur" (støtte N 186/96) - en ordning, der er anmeldt til Kommissionen og godkendt af denne. Foranstaltningerne er i overensstemmelse med den godkendte ordning.

(51) Desuden har virksomheden fået et tilskud i henhold til den tyske "Investitionszulagen"-lov (støtte N 49 A/95). Også denne ordning er anmeldt til Kommissionen og godkendt af denne.

(52) Den investeringsstøtte, der er ydet under disse to ordninger, beløber sig til 4,65 mio. DEM. Derudover er der planer om investeringsstøtte på 450000 DEM, som dog endnu ikke er ydet. Denne støtte er ligeledes i overensstemmelse med støtte N 49 A/95.

3.1.2.6. Støtte til personaleomkostninger (foranstaltning Q)

(53) Retsgrundlaget for disse tilskud på 671839 DEM er ikke meddelt Kommissionen og skal derfor anses som ad hoc-støtte.

3.1.2.7. Tilskud til salgsfremstød/messedeltagelse i henhold til Thüringens messestøtteprogram (foranstaltning S)

Ifølge oplysninger fra Tyskland blev støtten ydet i henhold til "de minimis"-reglen(16). I henhold til denne regel må det samlede de minimis-støttebeløb udbetalt i en periode på tre år fra tidspunktet for første støtteudbetaling højst udgøre 100000 EUR. Dette beløb gælder for al statsstøtte ydet under de minimis-reglen og har ingen indvirkning på modtagervirksomhedens mulighed for at opnå støtte under andre af Kommissionen godkendte støtteordninger. Tilskuddet fra Thüringens messestøtteprogram (foranstaltning S) på 111000 DEM ligger under de minimis-grænsen. Da Tyskland efter eget udsagn har overholdt betingelserne for anvendelse af de minimis-reglen, falder foranstaltningen ind under denne regel.

3.1.2.8. AIF-tilskud (foranstaltning P)

(54) Retsgrundlaget for dette tilskud på 900000 DEM er ikke meddelt Kommissionen. Denne foranstaltning skal derfor vurderes som ad hoc-støtte.

3.1.2.9. SMV-tilskud (foranstaltning R)

(55) Der foreligger ingen oplysninger om dette tilskud på 3 mio. DEM, hvorfor det skal vurderes som ad hoc-støtte.

3.2. UNDTAGELSESBESTEMMELSER

(56) Kommissionen må undersøge, om støtten materielt set er forenelig med fællesmarkedet, og om undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, kan anvendes her.

(57) Kommissionen konstaterer, at artikel 87, stk. 2 og stk. 3, litra b), d) og e), helt klart ikke kan anvendes her og heller ikke er blevet anført af Tyskland.

(58) Yderligere undtagelser er omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c). Ifølge Kommissionens opfattelse kan retningslinjerne for støtte til fremme af forskning og udvikling eller støtte til miljøbeskyttelse, SMV, beskæftigelse eller uddannelse ikke anvendes her.

(59) I Zeuros tilfælde skal der tages hensyn til, at virksomheden ligger i et område, som er berettiget til støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), fordi levestandarden er usædvanlig lav, og der er alvorlig underbeskæftigelse (regionens arbejdsløshedstal på 17,9 % ligger over EU-gennemsnittet på 10,8 %). Alligevel er Kommissionen af den opfattelse, at artikel 87, stk. 3, litra c), er relevant i dette tilfælde, da det argument, der blev slået på ved støttens bevilling, ikke i første omgang var fremme af en tilbagestående region, men derimod genoprettelse af en kriseramt virksomheds rentabilitet. Kommissionen kan på grundlag af artikel 87, stk. 3, litra c), godkende støtte, der har til formål at fremme bestemte erhvervsgrene, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Da Zeuro tidligere har lidt tab, kan den betragtes som en kriseramt virksomhed, som rammebestemmelserne kan finde anvendelse på.

(60) Omstruktureringsstøtte kan kun godkendes, hvis de forudsætninger, der er fastlagt i rammebestemmelserne, er overholdt:

a) Omstruktureringen skal føre til retablering af virksomhedens rentabilitet på længere sigt (punkt 3.2.2.i) i rammebestemmelserne).

b) Omstruktureringen må ikke føre til konkurrencefordrejning ud over, hvad der er acceptabelt (punkt 3.2.2.ii) i rammebestemmelserne):

- Støttens omfang og intensitet skal begrænses til det strengt nødvendige, og støtteomkostningerne må ikke overstige nytteværdien (punkt 3.2.2.iii) i rammebestemmelserne).

- Støtte af denne art må kun ydes under forudsætning af, at en omstruktureringsplan, der retablerer virksomhedens rentabilitet, føres helt ud i livet.

3.2.1. GENOPRETTELSE AF RENTABILITETEN

(61) Omstruktureringsplanen skal være udformet således, at det er realistisk at antage, at Zeuros rentabilitet og levedygtighed på længere sigt vil blive genoprettet inden for en rimelig tid. I reglen må der kun ydes omstruktureringsstøtte én gang.

(62) Omstruktureringsforanstaltningerne er beskrevet under betragtning 16. Ifølge Tysklands oplysninger skulle Zeuros levedygtighed genoprettes ved hjælp heraf. Målet var at opnå følgende finansielle udvikling:

>TABELPOSITION>

(63) Da omstruktureringen blev påbegyndt i 1994/95, nærede Kommissionen i forbindelse med procedurens indledning tvivl om, hvorvidt omstruktureringsplanens tidsplan var rimelig. Den gjorde endvidere opmærksom på, at der i Zeuros tilfælde ikke var tale om engangsforanstaltninger, da de foranstaltninger, der var fastsat i den første omstruktureringsplan, ikke var blevet fuldført, og nye var kommet til siden. De foranstaltninger, der blev truffet i 1994/95, havde ikke sikret virksomhedens levedygtighed på længere sigt, men derimod blot forværret situationen.

(64) Endvidere tvivlede Kommissionen på, at omstruktureringsplanen byggede på en realistisk vurdering. Ved procedurens indledning gjorde Kommissionen opmærksom på, at de fleste af foranstaltningerne endnu befandt sig på planlægningsstadiet, og gav udtryk for tvivl om, hvorvidt nogle af foranstaltningerne overhovedet ville kunne gennemføres. Desuden var den nye omstruktureringsplan ikke gjort betinget af, at virksomheden fandt en ny investor.

(65) Efter procedurens indledning har Tyskland udtalt sig om sagen og givet udtryk for, at den hidtidige fremgangsmåde i hovedsagen fortsat følges; den nye driftsledelse har siden 1996 bestræbt sig på at rette fejlslagen udvikling og føre den oprindelige strategi ud i livet.

(66) Et af de centrale punkter i omstruktureringsplanen er opstramning og omlægning af produktsortimentet. De foranstaltninger, der blev truffet med dette formål, kunne have resulteret i nedsatte materialeomkostninger. Også den planlagte nedskæring i personalet blev gennemført til trods for betydelige omkostninger som følge af socialsikringsbestemmelserne. Transportomkostningerne ville have kunnet sænkes fra 11 til 7 %. Zeuros ledelse var overbevist om, at de lave omsætningstal for 1998 ville kunne udlignes ved hjælp af de modeller, der blev præsenteret på møbelmessen i september og oktober 1997. Tysklands konklusion var, at det ikke var nødvendigt at udarbejde en ny omstruktureringsplan. Den oprindelige plan var blevet tilpasset og gennemført.

(67) TIB havde i øvrigt bestræbt sig for at finde en ny investor. Men omstruktureringsplanens gennemførelse afhang dog ikke af, om man fandt en investor eller ej. Zeuro selv regnede med at have gode chancer for stabilisering og sikring af sin levedygtighed på længere sigt.

(68) I henhold til rammebestemmelserne skal en omstruktureringsplan tage højde for, hvordan udbud og efterspørgsel forventes at udvikle sig på det pågældende produktmarked. Efter Kommissionens opfattelse bygger Zeuros omstruktureringsplan ikke på realistiske antagelser. Dette gælder frem for alt for salgstallenes udvikling. Kommissionen er af den opfattelse, at omstruktureringsplanen ikke kan føre til retablering af virksomhedens rentabilitet, da den ikke indeholder nogen tilstrækkelig præcis markedsanalyse. Tysklands argument, som går ud på, at Zeuro ikke har kunnet øge sine salgstal som planlagt på grund af de dårlige konjunkturer på møbelmarkedet, holder ikke stik, da omstruktureringsplanen ikke tog højde for den forudsigelige markedsudvikling, og da salgstallene udviklede sig meget langsommere, end prognoserne spåede.

>TABELPOSITION>

(69) I øvrigt så vækstmulighederne i møbelbranchen slet ikke så dårlige ud, da møbelindustrien var kommet sig efter tilbagegangen midt i 1990'erne. Den kendsgerning, at Zeuro ikke forstod at nyde godt af denne udvikling og øge sine salgstal, bestyrker Kommissionen i sin opfattelse af omstruktureringsplanen.

(70) Kommissionen er desuden af den opfattelse, at det at få inddraget en privat kapitalindskyder er et væsentligt led i omstruktureringsplanen. At der trods TIB's bestræbelser ikke blev fundet nogen investor, der ville engagere sig i Zeuro, er for Kommissionen et yderligere tegn på, at den har vurderet omstruktureringsplanen rigtigt. Selv efter fem års eftersøgning og en positiv udvikling på møbelmarkedet er der ingen privat investor, der deler Tysklands positive vurdering af omstruktureringsplanens bæredygtighed, eftersom ingen hidtil har været parat til at bære den finansielle risiko, der er forbundet med omstruktureringen.

(71) For Kommissionen bliver konklusionen herpå, at kriteriet om, at virksomhedens rentabilitet på længere sigt skal retableres, ikke er opfyldt.

3.2.2. KONKURRENCEFORDREJNINGER

(72) Omstruktureringen af Zeuro må ledsages af foranstaltninger, der giver mulighed for i størst muligt omfang at undgå negative indvirkninger på konkurrencen, da støtten ellers strider mod den fælles interesse og dermed ikke kan være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(73) Da der ikke var nogen overkapacitet i møbelbranchen, var virksomheden heller ikke forpligtet til at mindske kapaciteten. Zeuro øgede ikke sin kapacitet, men reducerede den derimod i overensstemmelse med planen yderligere indtil udgangen af 1997.

(74) Alligevel gav Kommissionen ved procedurens indledning udtryk for betænkeligheder ved, om foranstaltningerne havde ført til konkurrencefordrejninger ud over, hvad der er acceptabelt. I forbindelse med undersøgelsen af virksomhedens vanskeligheder viste det sig nemlig, at den tidligere investor har solgt produkter til en pris, der ligger under produktionsomkostningerne, og at den nuværende ledelse har problemer med at forhandle sig frem til nye kontraktbetingelser i nogle af disse aftaleforhold. Kommissionen havde givet interesserede parter mulighed for at udtale sig om sagen uden dog at modtage nogen kommentarer.

(75) Tyskland erklærede, at der ikke sælges til priser under produktionsomkostningerne, men udtalte sig ikke om den tidligere investors handlinger. Kommissionen kan således ikke udelukke, at der har været tale om konkurrencefordrejninger ud over, hvad der er acceptabelt. Rammebestemmelsernes andet kriterium er således heller ikke opfyldt.

3.2.3. STØTTEN SKAL STÅ I ET RIMELIGT FORHOLD TIL OMKOSTNINGERNE OG BIDRAGE TIL OMSTRUKTURERINGEN

(76) Støttens størrelse og intensitet skal begrænses til det for omstruktureringen nødvendige minimum og stå i et rimeligt forhold til den forventede nytteværdi set fra et fællesskabssynspunkt.

(77) Derfor kræves det, at investor bidrager til omstruktureringen af egne midler eller ved hjælp af fremmedkapital lånt til normale markedsvilkår.

(78) Den tidligere investor tilførte blot virksomheden en kapital på i alt 2,58 mio. DEM, hvoraf 2 mio. DEM hidrørte fra det offentlige. Til disse 580000 DEM kommer 2,1 mio. DEM fra private, ikke statsgaranterede lån. Den private andel i omstruktureringen andrager således 2,68 mio. DEM. Alle øvrige midler, dvs. 49,475 mio. DEM, blev stillet til rådighed af Tyskland, i hvilken forbindelse udelukkende støtte ydet til virksomheden er medtaget. Investorens andel i omstruktureringsomkostningerne ligger således på lige knap 5 %.

(79) På trods af TIB's anstrengelser har det ikke hidtil været muligt at finde en ny investor, således at TIB fortsat er virksomhedens eneejer.

(80) Heraf følger, at støttens størrelse ikke står i et rimeligt forhold til støttemodtagerens eget bidrag. Kriteriet om, at støtten skal stå i et rimeligt forhold til omkostningerne og nytten ved omstruktureringen, er således ikke opfyldt.

4. KONKLUSIONER

(81) Den støtte, der er ydet investor i form af et Eigenkapitalhilfe-lån på 2 mio. DEM, opfylder ikke betingelserne i støtteordning N 510/95 ("Eigenkapitalhilfeprogramm in den neuen Bundesländern"), da virksomhedens rentabilitet ikke kunne bringes på ret køl ved hjælp af omstruktureringsplanen. Støtten er derfor blevet anset som ad hoc-omstruktureringsstøtte. Da kriterierne i rammebestemmelserne dog ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. Eigenkapitalhilfe-lånet på 2 mio. DEM til fordel for Wohlfahrt er således uforeneligt med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 1.

(82) Parthaverlånet på 5 mio. DEM fra TIB til Zeuro og Zeuros kapitalforhøjelse på 2,5 mio. DEM fra TIB opfylder ikke betingelserne i støtteordning N 183/94 og skal derfor vurderes som omstruktureringsstøtte. Da kriterierne i rammebestemmelserne ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. Parthaverlånet fra TIB på 5 mio. DEM og kapitalforhøjelsen på 2,5 mio. DEM er derfor uforenelige med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 1.

(83) TAB's afkald på tilbagebetaling af driftsmiddellånet på 1,5 mio. DEM, som Thüringen har stillet fuld garanti for, er ikke ydet som led i en støtteordning og klassificeres derfor som ad hoc-omstruktureringsstøtte. Da kriterierne i rammebestemmelserne ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. TAB's afkald på tilbagebetaling af driftsmiddellånet med fuld garanti fra Thüringen er derfor uforeneligt med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 1.

(84) KfW/ERP-lånet på 2 mio. DEM og KfW-lånet på 1 mio. DEM udgør ligeledes omstruktureringsstøtte. Da kriterierne i rammebestemmelserne ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. KfW/ERP-lånet på 2 mio. DEM og KfW-lånet på 1 mio. DEM er derfor uforenelige med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 1.

(85) Kautionen på 65 % for lån på op til 9 mio. DEM falder ikke ind under støtteordning N 117/96. Kautionen vedrører 65 % af KfW-lånene og af KfW/ERP-lånet - der alle er uforenelige med fællesmarkedet - og 65 % af de private lån på 6 mio. DEM. Støtten i form af offentlige lån og kautionen udgør tilsammen et beløb på 6,9 mio. DEM. Denne støtte skal vurderes som omstruktureringsstøtte. Da kriterierne i rammebestemmelserne ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. Kautionen på 65 % for lån på op til 9 mio. DEM er derfor uforenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 1.

(86) Zeuro-Verwaltungs GmbH i.L.s afkald på betaling af købsprisen på 5,701 mio. DEM og nedsættelsen af købsprisen med 500000 DEM klassificeres som ad hoc-omstruktureringsstøtte. Da betingelserne i rammebestemmelserne for omstruktureringsstøtte ikke er blevet overholdt, er støtten uforenelig med fællesmarkedet. Da kriterierne i rammebestemmelserne ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. Zeuro-Verwaltungs GmbH i.L.s afkald på betaling af købsprisen på 5,701 mio. DEM og nedsættelsen af købsprisen med 500000 DEM er derfor uforenelige med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 1.

(87) BvS' afkald på sin regresret ved kautionsudbetalingen på 5,7 mio. DEM falder ind under "Treuhand"-ordningen fra 1992.

(88) Thüringer Konsolidierungsfonds' andel på 5 mio. DEM, hvoraf 1,6 mio. DEM allerede er udbetalt, opfylder ikke betingelserne i støtteordning NN 74/95. Den er derfor blevet vurderet som ad hoc-omstruktureringsstøtte. Da kriterierne i rammebestemmelserne ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. Thüringer Konsolidierungsfonds' andel på 5 mio. DEM, hvoraf 1,6 mio. DEM allerede er udbetalt, er derfor uforenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 1.

(89) De allerede udbetalte investeringstilskud på 4,65 mio. DEM og de endnu ikke udbetalte tilskud på 450000 DEM er ydet på basis af ordninger, der allerede var godkendt af Kommissionen, og er derfor dækket af disse godkendelser.

(90) Tilskuddene til personaleomkostningerne på 13000 DEM er ad hoc-omstruktureringsstøtte. Da kriterierne i rammebestemmelserne ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. Tilskuddene til personaleomkostningerne på 13000 DEM er derfor uforenelige med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 1.

(91) Tilskuddet fra Thüringens messestøtteprogram på 111000 DEM falder ind under de minimis-reglen.

(92) AIF-tilskuddet på 900000 DEM er ad hoc-støtte. Da kriterierne i rammebestemmelserne ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. AIF-tilskuddet på 900000 DEM er derfor uforeneligt med fællesmarkedet i henhold til 87, stk. 1.

(93) SMV-tilskuddet på 3 mio. DEM er ad hoc-støtte. Da kriterierne i rammebestemmelserne ikke er blevet overholdt, er forudsætningerne i artikel 87, stk. 3, litra c), ikke opfyldt. SMV-tilskuddet på 3 mio. DEM er derfor uforeneligt med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 1.

(94) For så vidt som de foranstaltninger, der anses for at være omstruktureringsstøtte, ikke kan godkendes, fordi de ikke sikrer virksomhedens rentabilitet på længere sigt, kan de heller ikke anses som bidrag til regionaludviklingen. Der er derfor heller ikke mulighed for at gøre brug af undtagelsesbestemmelsen i artikel 87, stk. 3, litra a).

(95) Kommissionen fastslår, at Tyskland ulovligt har ydet den nævnte støtte i strid med artikel 88, stk. 3. Eigenkapitalhilfe-lånene på 2 mio. DEM til Wohlfahrt er Tyskland i henhold til de gældende bestemmelser og procedurer i den tyske lovgivning forpligtet til at tilbagesøge.

(96) De forskellige støttebeløb på 35,114 mio. DEM, der er ydet Zeuro, er Tyskland i henhold til de gældende bestemmelser og procedurer i den tyske lovgivning forpligtet til at tilbagesøge -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Den statsstøtte på 2 mio. DEM, som Tyskland har ydet til investor Wohlfahrt, er uforenelig med fællesmarkedet.

2. Følgende statsstøttebeløb på i alt 35,114 mio. DEM, som Tyskland har ydet Zeuro Möbelwerk GmbH, Thüringen (herefter "Zeuro"), er uforenelige med fællesmarkedet:

a) TIB-parthaverlån på 1 mio. DEM

b) afkald fra TIB på tilbagebetaling af et parthaverlån på 4 mio. DEM

c) kapitalforhøjelse ved indskud fra TIB på 2,5 mio. DEM

d) afkald fra TAB på tilbagebetaling af et tidligere ydet driftsmiddellån på 1,5 mio. DEM

e) offentlige lån fra KfW på 3 mio. DEM

f) garanti fra TAB på 65 % for private lån på 3,9 mio. DEM

g) TAB-lån på 5 mio. DEM

h) TAB-lån på 2,5 mio. DEM med delstatsgaranti på 100 %

i) BvS' nedsættelse af købsprisen med 500000 DEM

j) afkald fra BvS på den resterende del af købsprisen på 5,701 mio. DEM

k) allerede udbetalt del af Thüringer Konsolidierungsfonds' kapitalindskud på 1,6 mio. DEM

l) AIF-tilskud på i alt 900000 DEM

m) tilskud til personaleomkostningerne på i alt 13000 DEM

n) SMV-tilskud på 3 mio. DEM.

3. Følgende statsstøtte på 3,4 mio. DEM, som Tyskland påtænker at yde Zeuro, er uforenelig med fællesmarkedet: den endnu ikke udbetalte del af Thüringer Konsolidierungsfonds' kapitalindskud.

Artikel 2

1. Tyskland træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den i artikel 1, stk. 1 og 2, omhandlede støtte, som allerede ulovligt er udbetalt til støttemodtageren.

2. Tilbagesøgningen skal ske i overensstemmelse med national lovgivning. Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, den blev udbetalt til støttemodtageren, og indtil den er blevet tilbagebetalt. Renterne beregnes på grundlag af den referencesats, der anvendes til at beregne subventionsækvivalenten for regionalstøtte.

Artikel 3

Tyskland underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2000.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 25 af 24.1.1998, s. 2.

(2) Se fodnote 1.

(3) EFT C 213 af 23.7.1996, s. 4.

(4) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

(5) "Panorama over industrien i Den Europæiske Union 1997", kapitel 18.

(6) N 510/95, SG(95) D/11491.

(7) EFT C 368 af 23.12.1994, s. 12.

(8) EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2.

(9) N 183/94, SG(94) D/11661.

(10) SG(99) D/1972 af 15.3.1999.

(11) N 117/96, SG(96) D/11696.

(12) Se endvidere sag C 36/2000 - Statsstøtte til fordel for Graf von Henneberg Porzellan GmbH, Ilmenau, Thüringen.

(13) N 117/96, SG(96) D/11696.

(14) Støtteordning E 15/92.

(15) NN 74/95, SG(96) D/1946.

(16) Meddelelse fra Kommissionen om de minimis-støtteordninger (EFT C 68 af 6.3.1996).