32002D0353

2002/353/EF: Rådets afgørelse af 25. april 2002 om afklassificering af del II af den fælles håndbog, som er nedsat ved konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985

EF-Tidende nr. L 123 af 09/05/2002 s. 0049 - 0049


Rådets afgørelse

af 25. april 2002

om afklassificering af del II af den fælles håndbog, som er nedsat ved konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985

(2002/353/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 207, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved afgørelse af 14. december 1993 (SCH/Com-ex(93) 22 rev.) og af 23. juni 1998 (SCH/Com-ex(98) 17) vedtog Eksekutivkomitéen, der er nedsat ved konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985, og som Rådet nu er trådt i stedet for, jf. artikel 2 i Schengen-protokollen, at samtlige bestemmelser i den fælles håndbog, hvoraf en ny udgave blev vedtaget ved Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 (SCH/Com-ex(99) 13)(1), skulle klassificerer som fortrolige.

(2) Den fælles håndbog samt Eksekutivkomitéens afgørelser vedrørende dens klassifikation indgår i Schengen-reglerne som defineret af Rådet i afgørelse 1999/435/EF(2).

(3) Del I og flere bilag i den fælles håndbog er blevet afklassificeret i medfør af Rådets afgørelse 2000/751/EF(3).

(4) Del II af den fælles håndbog bør også afklassificeres.

(5) Eksekutivkomitéens afgørelse SCH/Com-ex(93) 22 rev.) og SCH/Com-ex (98) 17 bør ophæves, i det omfang de vedrører de fælles konsulære instrukser og den fælles håndbog, således at der fremover kan træffes afgørelse om deres klassifikation i overensstemmelse med bestemmelserne om klassificering af dokumenter i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter(4) -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Del II af den fælles håndbog afklassificeres.

2. Bilag 14b, 6b og 6c i den fælles håndbog svarende til bilag 5, 9 og 10 i de fælles konsulære instrukser klassificeres fortsat som fortrolige.

Artikel 2

Del II af den fælles håndbog offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 3

1. Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 (SCH/Com-ex(93) 22 rev.) og af 23. juni 1998 (SCH/Com-ex(98) 17) ophæves, i det omfang de vedrører de fælles konsulære instrukser og den fælles håndbog.

2. Kommende afgørelser om klassificering af de fælles konsulære instrukser og den fælles håndbog træffes i overensstemmelse med afgørelse 2001/264/EF.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Luxembourg, den 25. april 2002.

På Rådets vegne

M. Rajoy Brey

Formand

(1) Den fælles håndbog er senest ændret ved Rådets afgørelse 2002/352/EF af (Side 47 i denne EFT).

(2) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 1.

(3) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 29.

(4) EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.