32002D0337

2002/337/EF: Kommissionens beslutning af 25. april 2002 om ændring af beslutning 94/278/EF for så vidt angår indførsel af honning (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 1523)

EF-Tidende nr. L 116 af 03/05/2002 s. 0058 - 0059


Kommissionens beslutning

af 25. april 2002

om ændring af beslutning 94/278/EF for så vidt angår indførsel af honning

(meddelt under nummer K(2002) 1523)

(EØS-relevant tekst)

(2002/337/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF(1), senest ændret ved Kommissionens beslutning 1999/724/EF(2), særlig artikel 10, stk. 2, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens beslutning 94/278/EF af 18. marts 1994 om listen over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af en række produkter omhandlet i direktiv 92/118/EØF(3), senest ændret ved beslutning 2001/700/EF(4), angiver, hvilke tredjelande medlemsstaterne skal tillade indførsel af honning fra.

(2) Tanzania har over for Kommissionen afgivet de fornødne garantier med hensyn til overvågning af restkoncentrationer og forurenende stoffer, jf. Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF(5), og fik midlertidig tilladelse ved Kommissionens beslutning 2000/159/EF af 8. februar 2000 om midlertidig godkendelse af tredjelandes planer for restkoncentrationer i henhold til Rådets direktiv 96/23/EF(6), senest ændret ved beslutning 2002/336/EF(7). Tanzania bør derfor optages på listen i beslutning 94/278/EF.

(3) I medfør af Kommissionens beslutning 2002/69/EF af 30. januar 2002 om beskyttelsesforanstaltninger over for animalske produkter importeret fra Kina(8) bør Kina udgå af listen i bilaget til beslutning 94/278/EF.

(4) Beslutning 94/278/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 94/278/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

(2) EFT L 290 af 12.11.1999, s. 32.

(3) EFT L 120 af 11.5.1994, s. 44.

(4) EFT L 256 af 25.9.2001, s. 14.

(5) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

(6) EFT L 51 af 24.2.2000, s. 30.

(7) Se side 51 i denne Tidende.

(8) EFT L 30 af 31.1.2002, s. 50.

BILAG

Del XIV i bilaget til beslutning 94/278/EF affattes som følger: "DEL XIV

Liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af honning

(AR) Argentina

(AU) Australien

(BG) Bulgarien

(BR) Brasilien

(CA) Canada

(CL) Chile

(CU) Cuba

(CY) Cypern

(CZ) Tjekkiet

(EE) Estland

(GT) Guatemala

(HR) Kroatien

(HU) Ungarn

(IL) Israel

(IN) Indien

(LT) Litauen

(MT) Malta

(MX) Mexico

(MD) Moldova

(NI) Nicaragua

(NZ) New Zealand

(NO) Norge(1)

(PL) Polen

(RO) Rumænien

(SI) Slovenien

(SK) Slovakiet

(SM) San Marino(2)

(SV) El Salvador

(TR) Tyrkiet

(TZ) Tanzania

(US) USA

(UY) Uruguay

(VN) Vietnam

(ZM) Zambia"

(1) Godkendt ved EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 223/96/KOL af 4. december 1996.

(2) Godkendt i overensstemmelse med afgørelse nr. 1/94 truffet af Samarbejdsudvalget EF-San Marino af 28. juni 1994.