Rådets beslutning

af 25. marts 2002

om bemyndigelse af Italien til at anvende en differentieret punktafgiftssats for brændstoffer med indhold af biodiesel i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF

(2002/265/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmoniseringen af afgiftsstrukturen for mineralolier(1), særlig artikel 8, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Italien har i perioden 1. juli 1998 til 30. juni 2001 eksperimenteret med anvendelse af biodiesel inden for rammerne af et forsøgsprojekt. Der blev givet tilladelse til fritagelse for punktafgifter for en maksimumsmængde på 125000 tons biodiesel om året. Ved brev af 23. april 2001 gav de italienske myndigheder Kommissionen meddelelse om deres anmodning om en undtagelsesordning for at fritage biodiesel og andre biobrændstoffer for punktafgifter i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF for en periode på tre år fra 1. juli 2001 til 30. juni 2004. For at indhente de nødvendige oplysninger til belysning af anmodningen stillede Kommissionen yderligere spørgsmål i brev af 16. maj og 8. august 2001, som de italienske myndigheder besvarede henholdsvis den 17. juli og 28. september 2001. Et møde blev afholdt mellem repræsentanter for Kommissionen og de italienske myndigheder den 15. oktober 2001. Endelig gav et brev fra de italienske myndigheder den 22. oktober 2001 Kommissionen mulighed for at afslutte behandlingen af anmodningen om en undtagelsesordning. I afventning af at Rådet giver tilladelse til den undtagelse, der er anmodet om, har Italien suspenderet anvendelsen af bestemmelsen om nedsættelse af afgiften.

(2) Italien har anmodet om bemyndigelse til at anvende en differentieret punktafgiftssats for biodiesel, der anvendes som tilsætningsstof i dieselolie i mængder under 5 % og som brændstof iblandet dieselolie i en mængde på ca. 25 %, navnlig for bilparker med køretøjer, der anvendes i bytrafik. I sidstnævnte tilfælde bør det af hensyn til den høje procentdel af blandingen kontrolleres, om motoren passer til brændstoffet for at undgå alt for omfattende udslip af forurenende stoffer.

(3) De øvrige medlemsstater er blevet informeret om anmodningen.

(4) Fællesskabet har siden 1985 opfordret til anvendelse af vedvarende energi, herunder navnlig biobrændstoffer. I Rådets direktiv 85/536/EØF af 5. december 1985 om råoliebesparelse ved anvendelse af erstatningsbrændstofkomponenter i benzin(2) understreges det, at biobrændstofferne kan medvirke til at mindske medlemsstaternes afhængighed af olieimport, og det tillader, at der iblandes benzin op til 5 % ethanol og ethanolbenzin op til 15 % ethanol. Endvidere er der med Rådets beslutning 93/500/EØF(3) og 98/352/EF(4) og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 646/2000/EF(5) vedtaget et program, Altener-programmet, til fremme af vedvarende energikilder i Fællesskabet med henblik på at biobrændstofferne skulle have en markedsandel på 5 % af motorkøretøjernes samlede forbrug i 2005. Endvidere anbefaler hvidbogen fra 1997 om vedvarende energikilder at opstille en målsætning om produktion af 18 mio. tons flydende biobrændstoffer i 2010 inden for rammerne af en overordnet målsætning om at fordoble den vedvarende energis andel i energiforbruget i 2010. I Kommissionens grønbog om energiforsyningssikkerhed understreges endvidere nødvendigheden af at anvende afgiftsmæssige incitamenter for at opfylde denne målsætning ved at reducere forskellen i produktionsprisen mellem biobrændsler og konkurrerende produkter. Endelig har Kommissionen den 7. november 2001 vedtaget en handlingsplan og to direktivforslag med henblik på at tilskynde til anvendelse af erstatningsbrændstoffer i transportsektoren, i første omgang med lovbestemmelser og afgiftsmæssige foranstaltninger for at fremme anvendelsen af biobrændstoffer.

(5) De italienske myndigheders anmodning om undtagelser indgår således i Fællesskabets bestræbelser på at fremme anvendelsen af biobrændstoffer, bl.a. med henblik på at sikre miljøbeskyttelsen og garantere energiforsyningssikkerheden.

(6) De punktafgiftsnedsættelser, der påtænkes gennemført i Italien, står i forhold til biobrændstofs andel i det endelige produkt. De faktisk anvendte punktafgiftssatser vil stadig være højere end Fællesskabets gældende mindstesats i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier(6):

>TABELPOSITION>

(7) Det italienske program strækker sig over en periode, der er begrænset til tre år. Der vil kunne anvendes differentieret punktafgiftssats for et årligt kontingent på 300000 tons biodiesel.

(8) Kommissionen gennemgår med regelmæssige mellemrum nedsættelser og fritagelser med henblik på at sikre, at de ikke virker konkurrenceforvridende, at de ikke hæmmer det indre marked, og at de fortsat er forenelige med Fællesskabets miljø-, energi- og transportpolitik -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Italien bemyndiges indtil den 30. juni 2004 til at anvende en differentieret punktafgiftssats på brændstofblandinger, som indeholder 5 % eller 25 % biodiesel.

2. Punktafgiftsnedsættelserne kan ikke være højere end det punktafgiftsbeløb, der er skyldigt for biobrændstofmængden i de produkter, der er omfattet af nævnte nedsættelse.

3. Punktafgiftsnedsættelserne for de i stk. 1 nævnte blandinger skal overholde bestemmelserne i direktiv 92/82/EØF, navnlig minimumssatserne i artikel 5 i nævnte direktiv.

Artikel 2

Punktafgiftsnedsættelserne tilpasses hvert år i forhold til kurserne på råvarer, således at de ikke medfører en overkompensation for de meromkostninger, der er forbundet med fremstillingen af biobrændstoffer.

Artikel 3

Denne beslutning udløber den 30. juni 2004.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. marts 2002.

På Rådets vegne

A. M. Birulés y Bertrán

Formand

(1) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12. Senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).

(2) EFT L 334 af 12.12.1985, s. 20. Senest ændret ved direktiv 87/441/EØF (EFT L 238 af 21.8.1987, s. 40).

(3) EFT L 235 af 18.9.1993, s. 41.

(4) EFT L 159 af 3.6.1998, s. 53.

(5) EFT L 79 af 25.10.2000, s. 1.

(6) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 19. Senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).