Kommissionens beslutning

af 12. juni 2001

om Tysklands statsstøtte til Technische Glaswerke Ilmenau GmbH, Tyskland

(meddelt under nummer K(2001) 1549)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2002/185/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger(1) i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 88, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(2), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Ved brev af 1. december 1998, der blev registreret den 4. december 1998, anmeldte Tyskland over for Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 3, omstruktureringsforanstaltninger til fordel for Technische Glaswerke Ilmenau GmbH (TGI). Da støtten allerede var blevet udbetalt, blev foranstaltningerne registreret som støtte NN 147/98. Kommissionen anmodede Tyskland om yderligere oplysninger ved brev af 23. december 1998 og af 29. marts 1999, som blev besvaret ved brev af 18. februar 1999, modtaget den 19. februar 1999, og af 31. maj 1999, modtaget den 1. juni 1999. Ved brev af 15. september 1999, modtaget den 20. september 1999, af 4. oktober 1999, modtaget den 5. oktober 1999, og af 29. oktober 1999, modtaget den 3. november 1999, fremsendte Tyskland yderligere oplysninger.

(2) Ved brev af 4. april 2000 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende omstruktureringsstøtten. Samtidig udstedte den et påbud om oplysninger.

(3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger.

(4) Ved brev af 3. juli 2000, modtaget den 7. juli 2000, reagerede Tyskland på indledningen af proceduren og påbuddet om oplysninger. Den 7. november 2000 fandt der et møde sted med repræsentanter for de tyske myndigheder. Ved brev af 27. februar 2001, modtaget den 1. marts 2001, fremsendte Tyskland yderligere oplysninger.

(5) Kommission har modtaget bemærkninger fra to interesserede parter. Disse bemærkninger er videresendt til Tyskland med anmodning om eventuelle kommentarer. Kommentarer blev modtaget ved brev af 13. december 2000, som blev registreret den 15. december 2000.

II. DETALJERET BESKRIVELSE

2.1. Støttemodtageren

(6) TGI har sæde i Ilmenau i Thüringen, der er et støtteberettiget område efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Virksomheden blev grundlagt i 1994 af to privatpersoner, hr. og fru Geiß, med det formål at overtage fire af de 12 produktionslinjer fra Ilmenauer Glaswerke GmbH (IGW), en virksomhed, som eneejeren, Treuhandanstalt (THA), i 1994 besluttede at likvidere. De resterende otte produktionslinjer blev nedlagt og afviklet.

(7) Virksomheden er aktiv inden for produktionsområderne teknisk glas, laboratorieglas, husholdningsglas, skueglas, rør og stænger. I 1997 havde TGI 226 medarbejdere og en omsætning på 28048000 DEM.

(8) Virksomhedens hovedanpartshaver (99 % af andelene) og direktør, hr. Geiß, var ligeledes eneste selskabsdeltager i og direktør for to andre virksomheder, som opererede på samme marked som TGI:

- Laborbedarf Stralsund GmbH (LS) i Güstrow, Mecklenburg-Vorpommern, og

- Paul F. Schröder & Co. Technische Glaswaren GmbH & Co. KG (PFS) i Ellerau i nærheden af Hamburg.

(9) Mens LS kun havde to medarbejdere, havde PFS 74 medarbejdere og opnåede i 1997 en omsætning på 9711000 DEM. LS indstillede aktiviteterne i 1999. PFS indgav konkursbegæring i januar 2000.

2.2. Tidligere finansielle foranstaltninger

(10) De fire af IGW's produktionslinjer blev solgt til TGI på grundlag af to "asset deals".

2.2.1. "Asset deal 1" (aftale af 26. september 1994)

(11) Efter resultatløse forhandlinger med andre potentielle investorer blev de tre første produktionslinjer solgt til TGI i september 1994. Dette salg blev efterfølgende godkendt af THA, IGW's eneejer, i december 1994.

(12) Købsprisen udgjorde i alt 5800000 DEM og skulle betales i tre rater indtil udgangen af 1999. Betalingen blev sikret ved et ejerpant på 4000000 DEM og en bankgaranti på 1800000 DEM. Sidstnævnte blev på sin side sikret ved kontragarantier og indlån på opsigelse.

(13) I forbindelse med denne "asset deal" stillede Tyskland nedenstående foranstaltninger til et beløb af 58500000 DEM til rådighed:

>TABELPOSITION>

(14) Foruden investeringslånene på 17100000 DEM fra Kreditanstalt für Wiederaufbau (KfW), investeringstilskud og investeringspræmier på 7900000 DEM modtog TGI fra Bundesanstalt für vereinigungsbedingte Sonderaufgaben (BvS) tilskud på 16500000 DEM til omstruktureringen af et pilotanlæg og THA-/BvS-tilskud på 17000000 DEM til dækning af tab i perioden 1994-1997.

2.2.2. "Asset deal 2" (aftale af 11. december 1995)

(15) I december 1995 blev den fjerde produktionslinje solgt til TGI, da det ikke var muligt at finde en anden investor. Købsprisen udgjorde 50000 DEM.

(16) I forbindelse med "asset deal 2" stillede Tyskland nedenstående foranstaltninger til et beløb af i alt 8925000 DEM til rådighed:

>TABELPOSITION>

(17) Foruden investeringspræmier på 425000 DEM og et lån på 2000000 DEM fra Thüringer Aufbaubank (TAB) modtog TGI BvS-tilskud på 4000000 DEM til omstruktureringen af den fjerde produktionslinje, BvS-investeringstilskud på 1000000 DEM og THA-/BvS-tilskud på 1500000 DEM til dækning af tab i perioden 1996-1998.

(18) I forbindelse med "asset deal 2" skulle TGI stille en bankgaranti. Da denne ikke blev stillet, var denne "asset deal" foreløbig uden retsvirkning indtil februar 1998.

2.3. Omstruktureringsplanen og de finansielle foranstaltninger

(19) Ifølge Tyskland opstod vanskelighederne for TGI på grund af, at investeringsprojektets opstart måtte udskydes i et halvt år, da THA først godkendte "asset deal 1" i december 1994.

(20) Derfor kunne investeringerne først påbegyndes i april 1995, mens virksomheden havde regnet med, at de var blevet påbegyndt i fjerde kvartal af 1994. Dette resulterede i, at de yderligere investeringer blev udskudt.

(21) Desuden kunne TGI ikke rettidigt stille den garanti, der krævedes til gennemførelsen af "asset deal 2". Dette medførte så, at BvS ikke stillede sine tilskud på 4000000 DEM til omstruktureringen af den fjerde produktionslinje til rådighed, således at de nødvendige investeringer ikke kunne gennemføres. Da TGI i øvrigt siden begyndelsen havde lidt under en vedvarende likviditetsmangel, var hele projektet truet, og i 1997 var virksomhedens likvide midler næsten udtømt.

(22) Til genoprettelse af rentabiliteten var TGI tvunget til at løse likviditetsproblemet og fremskaffe kapital og reserver. Med henblik herpå besluttede BvS, delstaten Thüringen og den private investor i februar 1998 at indlede en "fælles aktion".

(23) Sammen med anmeldelsen fremsendte Tyskland nedenstående omstruktureringsplan. Omstruktureringen skulle finde sted i perioden 1998-2000:

>TABELPOSITION>

(24) Købsprisen for de tre første produktionslinjer var stadig ikke betalt. Desuden var der behov for 4000000 DEM til omstruktureringen af den fjerde produktionslinje og 6000000 DEM til de dermed forbundne investeringer. Til projekter til forbedring af produktiviteten og et hovedeftersyn af produktionslinjerne var der afsat 4500000 DEM. Til udestående gæld til leverandører fra 1997 og til lejebetalinger, der oprindeligt var forfaldne i 1997, var der behov for et beløb på 1925000 DEM.

(25) De førnævnte omstruktureringsomkostninger skulle finansieres på følgende måde:

>TABELPOSITION>

(26) BvS gav afkald på betalingen af 4000000 DEM af den oprindelige købspris. Desuden blev bankgarantien på 1800000 DEM fra "asset deal 1" omdannet til et ejerpant for at forbedre virksomhedens likviditetssituation.

(27) BvS godkendte endelig "asset deal 2" uden at fastholde kravet om en bankgaranti, en betingelse, som var skyld i, at aftalen var uden retsvirkning indtil februar 1998. Tilskuddene på 4000000 DEM til omstruktureringen af den fjerde produktionslinje kunne derfor omsider udbetales. Desuden modtog virksomheden THA-/BvS-tilskud til dækning af tab på 1325000 DEM.

(28) I forbindelse med omstruktureringen blev virksomheden ydet investeringspræmier på 475000 DEM.

(29) Virksomheden modtog fra TAB fra Thüringens konsolideringsfond et lån på 2000000 DEM i overensstemmelse med aftalen i forbindelse med "asset deal 2".

(30) Ifølge omstruktureringsplanen skulle 4175000 DEM af omstruktureringsomkostningerne finansieres af virksomhedens egne midler i form af cashflow. Det blev ikke oplyst, om dette cashflow allerede var opnået, eller hvornår det skulle opnås. En privat investor, som endnu ikke var fundet, skulle bidrage med 3850000 DEM til omstruktureringen.

(31) Desuden gav medarbejderne afkald på julegratiale på 650000 DEM.

(32) Gennem frigivelsen af garantien i forbindelse med beskæftigelsesgarantien blev der frigjort 250000 DEM til omstruktureringen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger om denne garanti.

(33) Ifølge den foreløbige resultatopgørelse forventedes i 1999 et positivt driftsresultat for TGI. Disse forventninger er ikke blevet indfriet. Den forventede og faktiske udvikling fremgår af nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

(34) Ifølge de seneste oplysninger, som Tyskland har fremsendt, var det ikke muligt at finde en ny udefrakommende investor med et bidrag på 3850000 DEM som fastsat i omstruktureringsplanen. Kommissionen har ikke fået forelagt en justering af omstruktureringsplanen.

2.4. Markedsanalyse

(35) De produkter, som TGI fremstiller, er specialglas. Specialglas tegnede sig i 1997 for ca. 6 % af den samlede glasproduktion i Fællesskabet, og sektoren er kendetegnet ved en lang række forskellige produkter og et begrænset antal produktionsvirksomheder. TGI er en af de ti virksomheder i Fællesskabet, som fremstiller lysteknisk glas.

(36) Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over(4), hørte specialglassektoren i 1997 blandt vækstsektorerne med en vækst i produktionen på over 5 % i forhold til det foregående år. Markedet for lysteknisk glas kunne i 1997 opvise en stigning på ca. 4 %. Mod alle forventninger fortsatte denne positive udvikling ikke i 1998 som følge af krisen i Asien. Siden midten af 1999 er markedet ved at rette sig igen, og omsætningen af specialglas i Tyskland er steget med 3,4 %. De generelle udsigter er positive.

2.5. Indledning af den formelle undersøgelsesprocedure

(37) Kommissionen indledte den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende afkaldet på 4000000 DEM af den købspris, der oprindeligt var fastsat i "asset deal 1", da den nærede tvivl om, hvorvidt dette afkald, som påstået af Tyskland, svarede til den adfærd, som en privat kreditor ville udvise. Denne foranstaltning blev derfor anset for at være statsstøtte til fordel for TGI.

(38) Desuden nærede Kommissionen alvorlige betænkeligheder med hensyn til, om støtten var forenelig med fællesmarkedet på grundlag af rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder af 23. december 1994(5) ("rammebestemmelserne"). Den tvivlede på, at virksomheden var kriseramt på det tidspunkt, hvor der blev givet afkald i forbindelse med købsprisen. Virksomheden havde ganske vist tab, men modtog tilsyneladende en omfattende dækning af disse tab. Selv hvis virksomheden var kriseramt, betvivlede Kommissionen i øvrigt, at virksomhedens rentabilitet kunne genoprettes med omstruktureringsplanen. Betingelsen med hensyn til støttens proportionalitet var ikke opfyldt, da der ikke var noget bidrag fra en privat investor. Da en del af finansieringen af foranstaltningerne ikke var sikret, måtte det endvidere betvivles, at omstruktureringsplanen kunne gennemføres.

(39) I øvrigt påstod Tyskland, at der var ydet en række foranstaltninger på grundlag af godkendte støtteordninger. På grundlag af de oplysninger, som den havde til rådighed, kunne Kommissionen ikke afgøre, om tre investeringslån fra KfW på i alt 17100000 DEM egentlig var omfattet af de støtteordninger, på grundlag af hvilke de angiveligt var ydet, da hverken lånebetingelserne eller de relevante støtteordninger var angivet.

(40) Endvidere betvivlede Kommissionen alvorligt, at TAB-lånet på 2000000 DEM var i overensstemmelse med bestemmelserne i den af Kommissionen godkendte støtteordning, på grundlag af hvilken lånet angiveligt var ydet. Kommissionen nærede som nævnt tvivl med hensyn til, om virksomheden var kriseramt på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

(41) Kommissionen udstedte et påbud om oplysninger for at kunne afgøre, om KfW-lånene og TAB-lånet rent faktisk var i overensstemmelse med bestemmelserne i de støtteordninger, på grundlag af hvilke de angiveligt var ydet.

(42) For at undgå, at beslutningen vedrørende afkaldet på købsprisen på 4000000 DEM forsinkes yderligere, vil Kommissionen afslutte den formelle undersøgelsesprocedure med en endelig beslutning vedrørende denne foranstaltning. Kommissionen vil i givet fald indlede en særskilt procedure i forbindelse med de støtteforanstaltninger, der ikke var omfattet af procedurens indledning, og som i betragtning af de oplysninger, der blev modtaget efter påbuddet om oplysninger, må betragtes som ny støtte.

III. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(43) Kommissionen modtog bemærkninger fra en konkurrent til virksomheden og fra TGI selv. Disse bemærkninger blev videresendt til Tyskland ved brev af henholdsvis 20. oktober 2000 og 6. november 2000 med anmodning om eventuelle kommentarer. Med hensyn til bemærkningerne fra konkurrencen modtog Kommissionen et svar fra Tyskland den 15. december 2000. Kommissionen modtog ingen kommentarer fra Tyskland til TGI's bemærkninger.

(44) I sine bemærkninger til procedurens indledning anførte konkurrenten, at støttemodtageren systematisk solgte sine produkter under markedsprisen og endog under kostprisen, og gjorde gældende, at dette kun var muligt på grund af statsstøtten til fordel for TGI. Desuden var der efter konkurrentens opfattelse strukturel overkapacitet på nogle af de produktmarkeder, hvor TGI er aktiv, navnlig med hensyn til husholdningsglas, skueglas og glasrør. Konkurrenten udtrykte endvidere tvivl med hensyn til støttemodtagerens identitet og gjorde opmærksom på de tætte forbindelser mellem TGI og de øvrige virksomheder, som tilhørte TGI's hovedanpartshaver og direktør.

(45) TGI anførte i sine bemærkninger til procedurens indledning, at hverken afkaldet på en del af købsprisen eller TAB-lånet udgjorde støtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Selskabet gjorde gældende, at delstaten Thüringen i forbindelse med privatiseringen af de tre første produktionslinjer havde givet tilsagn om at stille investeringstilskud på 10750000 DEM til rådighed. Der blev dog i sidste instans kun udbetalt 6750000 DEM. Derfor var den oprindelige pris på 4800000 DEM sat for højt. Med hensyn til afkaldet i forbindelse med købsprisen var der derfor tale om en justering af den oprindelige privatiseringskontrakt, hvortil TGI var retligt beføjet. Med hensyn til TAB-lånet anførte TGI, at dette lån blev ydet som kompensation for, at en række bygninger blev revet ned i forbindelse med delstaten Thüringens projekt med henblik på oprettelse af en teknologipark. Selskabet anførte endvidere, at såfremt Kommissionen fortsat betragtede de to foranstaltninger som statsstøtte, kunne de fritages på grundlag af rammebestemmelserne.

IV. KOMMENTARER FRA TYSKLAND

(46) I sit svar på procedurens indledning anførte Tyskland endnu en gang, at afkaldet i forbindelse med købsprisen efter Tysklands opfattelse ikke udgjorde statsstøtte, men kunne betragtes som den adfærd, som en privat kreditor ville udvise. Tyskland anførte endvidere, at såfremt Kommissionen skulle anse afkaldet i forbindelse med købsprisen for at være statsstøtte, kunne denne godkendes som omstruktureringsstøtte.

(47) Tyskland fremsendte oplysninger som dokumentation for, at de tre lån fra KfW enten ikke udgør statsstøtte eller er omfattet af en af de støtteordninger, som Kommissionen har godkendt.

(48) Derudover fremsendte Tyskland oplysninger som dokumentation for, at støttemodtageren tilhørte gruppen af små og mellemstore virksomheder ("SMV"). Tyskland gjorde gældende, at TGI og de øvrige virksomheder, som tilhørte den samme ejer, ikke udgjorde en økonomisk gruppe. De gensidige forretningsaktiviteter blev udøvet på normale markedsvilkår og udgjorde kun en lille del af virksomhedens omsætning.

(49) I sit svar på bemærkningerne fra en konkurrent til TGI tilbageviste Tyskland påstanden om dumping. Det forhold, at TGI's priser i nogle tilfælde lå under konkurrentens priser, var intet bevis på, at TGI praktiserede dumping, men derimod et tegn på en normal konkurrence i en markedsøkonomi. Tyskland anførte endvidere, at den sammenligning, som konkurrenten havde foretaget mellem TGI's priser og vedkommendes egne priser, ikke var korrekt. Konkurrenten havde også hævdet, at TGI indrømmede betydelige rabatter på de priser, der var fastsat i engrosprislisten. Tyskland gjorde heroverfor gældende, at disse priser var bestemt til den endelige forbruger. TGI solgte imidlertid så godt som aldrig direkte til den endelige forbruger. Når produkter sælges til en mellemhandler, er rabatter på indtil 80 % normale på det relevante marked. Derfor skulle nettopriserne danne grundlag for en sammenligning af priserne.

(50) Med hensyn til spørgsmålet om den af konkurrenten nævnte potentielle overkapacitet på nogle produktmarkeder, hvor TGI er repræsenteret, anførte Tyskland, at konkurrentens markedsafgrænsning var for snæver. Konkurrenten koncentrerede sig i sin analyse om markedet for nogle enkeltprodukter uden at tage hensyn til substituerbarheden på udbudssiden. Tyskland anførte, at der ikke var overkapacitet på det relevante marked.

V. VURDERING

(51) TGI har modtaget finansiel støtte ved hjælp af offentlige midler og dermed fået fordele i forhold til sine konkurrenter. Da der er konkurrenter fra Fællesskabet og finder samhandel sted på det relevante produktmarked, er der risiko for, at konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet herved fordrejes.

(52) Kommissionen skal indledningsvis undersøge, om disse foranstaltninger, der stammer fra offentlige midler, udgør statsstøtte. Såfremt det er tilfældet, skal det undersøges, om de er forenelige med fællesmarkedet.

5.1. Støttemodtageren

(53) For Tysklands vedkommende er TGI støttemodtageren. Desuden er denne virksomhed efter Tysklands opfattelse en SMV som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder(6) ("SMV-rammebestemmelserne").

(54) Ved indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure rejste Kommissionen det spørgsmål, om den pågældende virksomhed kunne være større end TGI. TGI's hovedanpartshaver og direktør er ligeledes eneejer af og direktør i to andre virksomheder, PFS og LS. I alt havde TGI, PFS og LS over 250 medarbejdere og overskred dermed den tærskel, der er fastsat i SMV-rammebestemmelserne.

(55) Da spørgsmålet om, hvorvidt TGI er en SMV eller ej, ikke er af betydning for vurderingen af, om afkaldet i forbindelse med købsprisen er foreneligt, vil dette problem ikke blive behandlet yderligere i forbindelse med denne procedure.

5.2. Støtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og overensstemmelse med godkendte støtteordninger

5.2.1. Bidrag fra THA/BvS i forbindelse med "asset deal 1"

(56) Foranstaltningerne i forbindelse med "asset deal 1" var omfattet af THA-støtteordning E 15/92(7). Da det havde været den billigste løsning af lukke virksomheden, og staten alligevel besluttede at privatisere den ved hjælp af statsstøtte, opstod der herved for staten omkostninger på 33500000 DEM. Den pris på 5800000 DEM, der skulle betales for virksomheden, er derfor en negativ pris. Da virksomheden havde under 1000 arbejdstagere, er denne finansielle støtte fra THA/BvS til TGI omfattet af THA-støtteordning E 15/92.

5.2.2. Bidrag fra THA/BvS i forbindelse med "asset deal 2"

(57) Foranstaltningerne i forbindelse med "asset deal 2" var omfattet af THA-støtteordning N 768/94(8). Da det havde været den billigste løsning af lukke virksomheden, og staten alligevel besluttede at privatisere den ved hjælp af statsstøtte, opstod der herved for staten omkostninger på 6500000 DEM. Den pris på 50000 DEM, der skulle betales for virksomheden, er derfor en negativ pris. Da virksomheden havde under 250 medarbejdere, er denne finansielle støtte fra THA/BvS til TGI omfattet af THA-støtteordning N 768/94.

5.2.3. Investeringslån fra KfW i forbindelse med "asset deal 1"

(58) KfW ydede tre lån på i alt 17100000 DEM angiveligt på grundlag af de støtteordninger, som Kommissionen tidligere havde godkendt. Da Kommissionen ikke rådede over tilstrækkelige oplysninger til at kunne afgøre, om disse lån egentlig var omfattet af en sådan støtteordning, udstedte den påbuddet om oplysninger.

(59) Det første lån på 10000000 DEM blev ydet på grundlag af et "KfW-Mittelstandsprogramm", det andet lån på 5100000 DEM på grundlag af et "KfW-Mittelstands-Arbeitsplatzförderungsprogramm EU". Ifølge de oplysninger, som Tyskland har fremsendt, blev begge lån ydet på markedsvilkår med en rente, der ligger over referencesatsen. Da virksomheden ikke var kriseramt på tidspunktet for disse foranstaltninger, når Kommissionen frem til, at der i denne forbindelse ikke er tale om statsstøtte.

(60) Det tredje lån på 2000000 DEM blev stillet til rådighed på grundlag af et "ERP-Aufbauprogramm", en støtteordning, som tidligere var blevet godkendt af Kommissionen(9). Dette lån opfylder betingelserne i den støtteordning, på grundlag af hvilken det angiveligt blev ydet, og er derfor rent faktisk omfattet af denne ordning. Der er således her tale om en eksisterende støtte, som ikke igen behøver at blive vurderet under denne procedure.

5.2.4. Investeringstilskud og investeringspræmier

(61) I forbindelse med "asset deal 1" modtog TGI investeringstilskud på 9750000 DEM på grundlag af forbundsstatens og delstaternes 23. fælles rammeplan for forbedring af de regionale erhvervsstrukturer, en støtteordning, der er godkendt af Kommissionen(10).

(62) I forbindelse med begge "asset deals" blev der ydet investeringspræmier på 1575000 DEM. Desuden modtog TGI uden for disse "asset deals" i 1996 investeringspræmier på 876000 DEM og i 1997 præmier på 748000 DEM. Alle betalinger blev foretaget på grundlag af Investitionszulagengesetz, en støtteordning, der er godkendt af Kommissionen(11).

(63) Spørgsmålet om, hvorvidt investeringstilskuddene og investeringspræmierne er forenelige med den støtteordning, på grundlag af hvilket de angiveligt blev ydet, vurderes ikke som led i denne procedure, men om nødvendigt i en anden procedure.

5.2.5. Omdannelse af sikkerhedsstillelser for 1800000 DEM af købsprisen og henstand med tilbagebetalingen

(64) Som led i den fælles aktion indvilgede BvS i at omdanne bankgarantien på 1800000 DEM i forbindelse med den første aftale til et efterstillet ejerpant. Denne sikkerhed har lavere værdi end bankgarantien. Ifølge de oplysninger, som Tyskland har forelagt, blev der ligeledes givet henstand med tilbagebetalingen af den resterende købspris, og den er i mellemtiden planlagt fra 2003. Da disse foranstaltninger giver virksomheden fordele, som en privat kreditor sandsynligvis ikke havde indrømmet en kriseramt virksomhed, udgør de ligeledes tydeligvis statsstøtte.

(65) Omdannelsen af garantien og henstanden med tilbagebetalingen vurderes ikke som led i den foreliggende procedure. Om nødvendigt vil de blive omfattet af en særskilt procedure.

5.2.6. Afkald på betalingen af 4000000 DEM af købsprisen (februar 1998)

(66) Tyskland har anført, at dette afkald i økonomisk henseende var mere fordelagtigt for BvS end at fastholde kravet om betaling af den fulde købspris. Derfor udgør dette afkald angiveligt ikke statsstøtte.

(67) Ifølge Domstolens retspraksis må det med henblik på at vurdere, hvorvidt en statslig foranstaltning skal anses for at være støtte, fastlægges, hvorvidt den virksomhed, foranstaltningen er rettet til, opnår en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under sædvanlige markedsbetingelser(12). Tyskland forelægger derfor en analyse som dokumentation for, at BvS' afkald i forbindelse med købsprisen havde til formål at maksimere betalingen af den købspris, der var aftalt i forbindelse med "asset deal 1", og reducere de dermed forbundne omkostninger.

(68) Tyskland erklærede, at TGI i 1997 var på konkursens rand. Virksomhedens egenkapital var faldet drastisk, og virksomheden havde alvorlige likviditetsproblemer. Købsprisen på i alt 5800000 DEM var endnu ikke blevet betalt. Tyskland har anført, at virksomheden sandsynligvis var gået konkurs, hvis BvS havde fastholdt kravet om betaling af den fulde købspris.

(69) Tyskland har gjort gældende, at BvS i tilfælde af konkurs højst sandsynligt kun havde fået en del af købsprisen, nemlig 1800000 DEM, som var dækket af en bankgaranti, fra konkursboet. De øvrige 4000000 DEM var sikret ved et efterstillet ejerpant. Ifølge Tyskland ville dette beløb være gået tabt, da andre kreditorers krav havde forrang.

(70) Desuden erklærede Tyskland, at "asset deal 2" ikke havde fået retsvirkning, hvis BvS havde fastholdt kravet om betaling af hele købsprisen. Gennemførelsen af "asset deal 2" var midlertidigt blevet udsat indtil februar 1998, da TGI ikke kunne stille den bankgaranti, der var en betingelse for BvS' godkendelse af aftalen. TGI blev fritaget for denne forpligtelse i februar 1998. Havde "asset deal 2" ikke fået retsvirkning, var der opstået yderligere omkostninger for BvS i forbindelse med nedlukningen af den fjerde produktionslinje og saneringen af grunden i forbindelse med den fjerde produktionslinje samt administrationsomkostningerne indtil salget af grunden, da det ikke var muligt at finde en anden investor.

(71) Ifølge Tyskland stod BvS således over for valget mellem at give afkald på en del af købsprisen eller at fastholde kravet om betaling af den samlede pris, idet sidstnævnte ville have medført virksomhedens konkurs.

(72) Tyskland forsøgte på grundlag af en sammenligning mellem de to alternative løsninger at bevise over for Kommissionen, at afkaldet i forbindelse med købsprisen i økonomisk henseende var den mest fordelagtige løsning.

(73) Et afkald og dermed gennemførelsen af "asset deal 2" ville ifølge Tyskland som slutresultat have kostet BvS 1811000 DEM. Dette er forskellen mellem indtægterne på 2847000 DEM (1800000 DEM af købsprisen i forbindelse med "asset deal 1" og 1047000 DEM for salget til TGI af den grund, hvor den fjerde produktionslinje lå) og omkostninger på 4658000 DEM (omstruktureringstilskud på 4000000 DEM og dækning af tab på 658000 DEM i overensstemmelse med "asset deal 2").

(74) I tilfælde af konkurs og såfremt "asset deal 2" ikke blev gennemført, var der opstået endelige omkostninger for BvS på 2590000 DEM. BvS havde haft indtægter på 2270000 DEM (1800000 DEM af købsprisen i forbindelse med "asset deal 1" og skønsmæssigt 470000 DEM for salget af den grund, hvor den fjerde produktionslinje lå). Omkostningerne til nedlukningen af den fjerde produktionslinje og saneringen af grunden i forbindelse med den fjerde produktionslinje samt administrationsomkostningerne indtil salget af grunden ville for BvS havde beløbet sig til 4860000 DEM.

(75) Da BvS ifølge Tyskland i forbindelse med afkaldet ville blive stillet over for omkostninger på 1811000 DEM i forhold til endelige omkostninger på 2590000 DEM i tilfælde af konkurs, viste afkaldet sig at være den økonomisk mest fordelagtige løsning.

(76) Kommissionen kan af tre grunde ikke følge denne tankegang. For det første er der intet, der tyder på, at "asset deal 2" ikke havde fået retsvirkning, hvis BvS ikke havde givet afkald på en del af sit krav. "Asset deal 2" var oprindeligt blevet indgået i december 1995. Indtil februar 1998 var den foreløbig uden retsvirkning, fordi TGI ikke kunne stille den bankgaranti, der var en betingelse for aftalens gennemførelse. Uden denne garanti havde begge parter, TGI og BvS, indtil den 31. marts 1996 ret til at hæve aftalen. Ingen af parterne havde gjort brug af denne ret. Da BvS havde gjort gennemførelsen af "asset deal 2" betinget af, at der blev stillet en bankgaranti, afhang aftalens retsvirkning af BvS. BvS havde på ethvert tidspunkt kunnet givet aftalen retsvirkning ved at frafalde kravet om, at der skulle tilvejebringes en bankgaranti. Gennemførelsen af "asset deal 2" er således entydigt uafhængig af afkaldet i forbindelse med købsprisen. "Asset deal 2" fik omsider retsvirkning i februar 1998, da BvS ikke længere fastholdt kravet om en bankgaranti.

(77) Der er ingen holdepunkter for, at TGI havde haft ret til at hæve aftalen på det tidspunkt, hvor der blev givet afkald på betalingen af den fulde købspris (februar 1998), og at dette havde været i virksomhedens interesse. Tyskland har anført, at det forhold, at "asset deal 2" fik retsvirkning, endog bidrog til at stabilisere TGI's økonomisk vanskelige situation, da tilskuddene på 4000000 DEM til omstruktureringen af den fjerde produktionslinje omsider kunne udbetales. Der er intet, der tyder på, at afkaldet var nødvendigt eller en betingelse for, at "asset deal 2" fik retsvirkning, og at der var en sammenhæng mellem de to.

(78) Ingen privat kreditor var derfor gået med til at gøre retsvirkningen af "asset deal 2" afhængig af, at der blev givet afkald på betalingen af en del af købsprisen. Havde "asset deal 2" fået retsvirkning, også selv om BvS havde fastholdt kravet om betaling af den fulde købspris, skal der ved en sammenligning mellem de to alternativer ikke tages hensyn til den, da BvS i begge scenarier (afkald i forbindelse med købsprisen og konkurs) skulle bære de samme omkostninger i forbindelse med "asset deal 2". Derfor er det kun betalingen af købsprisen, der skal sammenlignes. I forbindelse med afkaldet ville BvS få 1800000 DEM af købsprisen. I tilfælde af konkurs ville betalingen af 1800000 DEM være sikret, og endvidere ville der være mulighed for, at BvS ville modtage en del af den resterende købspris på 4000000 DEM. Afkaldet i forbindelse med købsprisen viser sig således ikke at være den mest fordelagtige løsning og svarer derfor ikke til den adfærd, som en privat kreditor ville udvise.

(79) For det andet er der - heller ikke selv om "asset deal 2" ikke havde fået retsvirkning, hvis BvS havde fastholdt kravet om betaling af den fulde købspris, hvorimod den havde fået retsvirkning i tilfælde af et afkald i forbindelse med købsprisen - intet, der tyder på, at BvS i forbindelse med beslutningen om at give afkald på en del af købsprisen havde udvist samme adfærd som en privat kreditor. Tyskland har anført, at der i tilfælde af konkurs eller "asset deal 2" manglende retsvirkning ville opstå omkostninger for BvS på 4860000 DEM i forbindelse med nedlukningen af den fjerde produktionslinje og saneringen af grunden samt administrationsomkostningerne indtil salget af grunden. Kommissionen mener ikke, at disse store omkostninger kan sammenlignes med de forpligtelser, som en privat kreditor skulle påtage sig i samme situation. Tyskland har med hensyn til saneringen af den grund, hvor den fjerde produktionslinje ligger, anført omkostninger på 2200000 DEM. Saneringen er nødvendig på grund af et projekt fra delstaten Thüringens side med henblik på oprettelse af en teknologipark. Kommissionen mener ikke, at en privat kreditor havde haft denne forpligtelse. Der blev ikke redegjort for, hvorfor den fjerde produktionslinje ingen værdi ville have i tilfælde af konkurs. Endvidere har Tyskland anført indtægter på 1047000 DEM for salget af grunden i forbindelse med den fjerde produktionslinje. I tilfælde af konkurs har Tyskland beregnet potentielle indtægter på kun 470000 DEM ved salget af grunden. Forskellen mellem de to priser blev ikke forklaret yderligere.

(80) For det tredje indvilgede BvS i forbindelse med "asset deal 2" i at stille et investeringstilskud på 1000000 DEM til rådighed. Der er ikke taget hensyn til dette beløb ved sammenligningen af de to alternativer. Gennem denne forpligtelse ville de yderligere omkostninger, der ville opstå for BvS, når "asset deal 2" fik retsvirkning, blive endnu større. I forbindelse med afkaldet og "asset deal" ikrafttræden ville de endelige omkostninger for BvS derfor udgøre 2811000 DEM og ikke 1811000 DEM, som hævdet af Tyskland, og dermed overstige omkostningerne på 2590000 DEM i tilfælde af konkurs.

(81) Selv hvis gennemførelsen af "asset deal 2" havde været afhængig af afkaldet i forbindelse med købsprisen, kan Kommissionen ikke godtage den analyse, som Tyskland har forelagt. Der er som beskrevet ovenfor intet, der tyder på, at BvS i tilfælde af et afkald i forbindelse med købsprisen og gennemførelsen af "asset deal 2" ville skulle bære lavere omkostninger, end hvis den havde fastholdt kravet om betaling af den fulde købspris, hvilket var resulteret i, at "asset deal 2" ikke var blevet gennemført.

(82) TGI har anført, at BvS' afkald ikke udgør statsstøtte, men en justering af privatiseringskontrakten, da delstaten Thüringen har ydet mindre investeringstilskud, end det var aftalt i forbindelse med privatiseringen af de tre første produktionslinjer. BvS og delstaten Thüringen er imidlertid forskellige juridiske personer, hvorfor Kommissionen under ingen omstændigheder kan godtage dette argument. Eventuelle krav, som TGI måtte have over for delstaten Thüringen og BvS, skal behandles adskilt fra hinanden.

(83) BvS' afkald på 4000000 DEM af købsprisen havde således til formål at sikre virksomhedens overlevelse, men ikke at mindske den økonomiske byrde. BvS har derfor ikke udvist samme adfærd som en privat kreditor; afkaldet udgør en statsstøtte, som skal vurderes som ad hoc-støtte.

5.2.7. TAB-lån på 2000000 DEM fra Thüringens konsolideringsfond (februar 1998)

(84) Ifølge Tyskland blev dette lån ydet fra Thüringens konsolideringsfond for kriseramte virksomheder, en støtteordning, der er godkendt af Kommissionen(13). Kommissionen nærede alvorlig tvivl med hensyn til, om lånet er omfattet af ordningen, og udstedte et påbud om oplysninger.

(85) TAB-lånet behandles ikke som led i den foreliggende procedure. Om nødvendigt vil den blive omfattet af en særskilt procedure.

5.3. EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c)

(86) Afkaldet skal af Kommissionen vurderes som ad hoc-støtte. EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, fastsætter undtagelser fra princippet om statsstøttes principielle uforenelighed i henhold til artikel 87, stk. 1.

(87) Undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 2, gælder ikke i det foreliggende tilfælde, da det hverken drejer sig om støtte af social karakter til enkelte forbrugere eller om støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer eller af andre usædvanlige begivenheder, eller støtteforanstaltninger for økonomien i visse af Forbundsrepublikken Tysklands områder, som er påvirket af Tysklands deling.

(88) I EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) og c), er der fastsat yderligere undtagelser. Da støttens hovedformål ikke er regionaludvikling, men derimod genoprettelsen af en kriseramt virksomheds rentabilitet på længere sigt, er det kun undtagelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), der finder anvendelse. I henhold hertil kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse, være forenelig med fællesmarkedet. Kommissionen vurderer statsstøtte til redning og omstrukturering på grundlag af de relevante rammebestemmelser, som den har offentliggjort. Den første undersøgelse har vist, at ingen af de øvrige rammebestemmelser, f.eks. vedrørende støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse, støtte til små og mellemstore virksomheder eller beskæftigelses- og uddannelsesstøtte, finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

(89) Da støtten ifølge oplysningerne blev ydet inden den 30. april 2000, gælder rammebestemmelserne fra 1994(14).

(90) Ifølge rammebestemmelsernes afsnit 2.1 skyldes den finansielle svækkelse af virksomheder, der modtager hjælp til omstrukturering, ofte dårlige hidtidige driftsresultater og dystre fremtidsudsigter. De typiske symptomer er ofte faldende indtjeningsevne eller voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overkapacitet, forringet cashflow, øget rente- og afdragsbyrde og lav nettoformue.

(91) Ved procedurens indledning betvivlede Kommissionen, at TGI var en kriseramt virksomhed på tidspunktet for støttens tildeling. På grundlag af de oplysninger, som Tyskland har fremsendt, når den nu frem til, at virksomheden var kriseramt på tidspunktet for støttens tildeling. Virksomheden havde kontinuerligt tab og opnåede ikke et tilstrækkelig cashflow til at kunne gennemføre de nødvendige investeringer. Desuden var virksomhedens egenkapital blevet væsentligt mindre.

Genoprettelse af rentabiliteten

(92) Det er en betingelse for tildeling af omstruktureringsstøtte, at der foreligger en gennemførlig, sammenhængende og omfattende omstruktureringsplan, som inden for et rimeligt tidsrum og på grundlag af en realistisk vurdering kan genoprette virksomhedens rentabilitet på længere sigt.

(93) Tyskland fremsendte en omstruktureringsplan for perioden 1998-2000 samt en prognose for virksomhedens omsætning og driftsresultat i årene 1998-2000. Virksomhedens rentabilitet skulle være genoprettet i 1999.

(94) Omstruktureringsplanen er baseret på, at en ny investor ville yde et bidrag på 3850000 DEM. Hermed ville en væsentlig del af de investeringsomkostninger, der fremgik af omstruktureringsplanen, være dækket.

(95) Det fremgår imidlertid af de seneste oplysninger, som Tyskland har fremsendt, at det ikke var muligt at finde en ny privat investor. Finansieringen af omstruktureringsforanstaltningerne er dermed ikke sikret. I øvrigt har Kommissionen ikke fået forelagt en ny omstruktureringsplan, som tager højde for denne omstændighed.

(96) Desuden skulle rentabiliteten være genoprettet i 1999. Alligevel havde virksomheden også tab i dette år.

(97) Kommissionen når derfor til den konklusion, at omstruktureringsplanen ikke har genoprettet virksomhedens rentabilitet.

Forhindring af konkurrencefordrejende virkninger

(98) Omstruktureringsplanen skal indeholde foranstaltninger for i videst muligt omfang at opveje eventuelle skadelige virkninger på konkurrenterne; i modsat fald vil støtten være i strid med den fælles interesse og ikke være omfattet af undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c).

(99) Hvis en objektiv vurdering af efterspørgsels- og udbudssituationen derfor viser, at der er strukturel overkapacitet på det relevante marked i Fællesskabet, hvor støttemodtageren udøver sin virksomhed, skal omstruktureringsplanen yde et i forhold til den modtagne støtte rimeligt bidrag til omstruktureringen af den pågældende branche gennem en definitiv nedskæring eller nedlukning af kapacitet.

(100) Tyskland har anført, at TGI i fremtiden hverken vil nedskære eller øge sin produktionskapacitet.

(101) I sine bemærkninger til procedurens indledning anførte en konkurrent til TGI, at der er strukturel overkapacitet på nogle produktmarkeder, hvor TGI er aktiv. Som det imidlertid blev beskrevet i betragtning 35 og 36, synes der ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, ikke at være overkapacitet på det samlede marked.

Støtte i forhold til omstruktureringsomkostninger og -fordele

(102) Støttens størrelse og intensitet skal være begrænset til det for omstruktureringen strengt nødvendige minimum og stå i forhold til de fordele, der forventes fra Fællesskabets synspunkt. Investoren vil derfor skulle yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsplanen af egne midler. Desuden skal støtten ydes på en sådan måde, at virksomheden ikke modtager overskydende likviditet, som kan anvendes til aggressive og markedsfordrejende aktiviteter på aktivitetsområder uden tilknytning til strukturomlægningen.

(103) I sine bemærkninger til procedurens indledning gjorde en konkurrent til TGI gældende, at TGI systematisk solgte sine produkter under markedsprisen og endog under kostprisen. TGI havde fortsat fået dækket tab. Da der ikke er udarbejdet en gennemførlig omstruktureringsplan, kan Kommissionen ikke udelukke, at de midler, som virksomheden har modtaget, er blevet anvendt til markedsfordrejende aktiviteter uden tilknytning til strukturomlægningen.

(104) Tyskland betragter medarbejdernes afkald på julegratiale i 1997 som et investorbidrag. Selv om dette ganske vist kan betragtes som et betydeligt bidrag fra medarbejderne til virksomhedens omstrukturering, kan afkaldet imidlertid ikke anses som et investorbidrag, da dette ikke er forbundet med nogen risiko for investoren.

(105) Desuden anser Tyskland nedsættelsen af direktørens vederlag (dvs. virksomhedens hovedanpartshaver) som et bidrag fra investoren. Denne foranstaltning indgår imidlertid ikke i omstruktureringsplanen og kan således ikke betragtes som investorens bidrag af egne midler.

(106) Endvidere betragter Tyskland et cashflow på 4175000 DEM som et bidrag fra investoren. Kommissionen kan ikke anerkende denne selvfinansiering som en del af bidraget fra investoren, da den i vidt omfang direkte eller indirekte er blevet muliggjort ved hjælp af støtteforanstaltninger. Selv om behovet for finansielle midler til virksomhedens omstrukturering kunne blive mindre på grundlag af dette cashflow, kan Kommissionen ikke betragte det som en del af bidraget fra investoren. I øvrigt har Tyskland ikke oplyst, hvornår dette cashflow blev opnået, eller om det først skal opnås.

(107) Kommissionen når derfor til den konklusion, at der ikke foreligger et bidrag fra en privat investor som omhandlet i rammebestemmelserne. Kriteriet om støttens proportionalitet er derfor ikke opfyldt.

Fuldstændig gennemførelse af omstruktureringsplanen

(108) Virksomheden skal gennemføre omstruktureringsplanen fuldstændigt. Den eneste omstruktureringsplan, som Kommissionen har fået forelagt, indeholder en manglende finansiering, da der ikke har vist sig en ny investor. Da dette investorbidrag imidlertid er væsentligt for omstruktureringsplanens gennemførelse, navnlig for gennemførelsen af de ubetinget nødvendige investeringer, må det betvivles, at planen gennemføres.

VI. KONKLUSIONER

(109) Kommissionen konstaterer, at afkaldet på 4000000 DEM af købsprisen, som i 1998 blev indrømmet virksomheden TGI, udgør statsstøtte. I øvrigt har Tyskland gennemført støtten i strid med EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Foranstaltningen opfylder ikke de kriterier, der er fastsat i rammebestemmelserne, og er derfor ikke forenelig med fællesmarkedet i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c). Omstruktureringsplanen er ikke baseret på en realistisk vurdering med hensyn til genoprettelsen af virksomhedens rentabilitet. Kriteriet om støttens proportionalitet er ikke opfyldt. Derfor opfordrer Kommissionen Tyskland til at tilbagesøge støtten fra modtageren.

(110) Desuden konstaterer Kommissionen, at omdannelsen af sikkerhedsstillelserne og henstanden med tilbagebetalingen med hensyn til 1800000 DEM af købsprisen i forbindelse med "asset deal 1" samt TAB-lånet på 2000000 DEM til fordel for TGI vil blive omfattet af en særskilt procedure -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den statsstøtte, som Tyskland har ydet til Technische Glaswerke Ilmenau GmbH i form af et afkald på 4000000 DEM af købsprisen i forbindelse med "asset deal 1", der blev indgået den 26. september 1994, er uforenelig med fællesmarkedet.

Artikel 2

1. Tyskland træffer alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den i artikel 1 omhandlede støtte, som allerede ulovligt er udbetalt til støttemodtageren.

2. Tilbagesøgningen skal ske uophørligt og i overensstemmelse med national lovgivning, hvis denne giver mulighed for at efterkomme beslutningen hurtigt og effektivt. Den støtte, der skal tilbagebetales, pålægges renter fra det tidspunkt, den blev udbetalt til støttemodtageren, og indtil den er blevet tilbagebetalt. Renterne beregnes på basis af den referencesats, der anvendes til at beregne subventionsækvivalenten for regionalstøtte.

Artikel 3

Tyskland underretter senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2001.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 217 af 29.7.2000, s. 10.

(2) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(3) Se fodnote 1.

(4) Se "Panorama of EU Industry 1997", bind 1, kapitel 9, og rapport fra Standing Committee of the European Glass Industries (CPIV) fra 1998 samt årsberetningen for 1999 fra Bundesverband Glasindustrie und Mineralfaserindustrie.

(5) EFT C 368 af 23.12.1994, s. 12.

(6) EFT C 213 af 23.7.1996, s. 4.

(7) THA-ordning E 15/92 (SG(92) D/17613 af 8.12.1992).

(8) THA-ordning N 768/94 (SG(95) D/1062 af 1.2.1995).

(9) N 562/C/94 (SG(94) D/17293 af 1.12.1994).

(10) "23. Rahmenplan der Gemeinschaftsaufgabe zur Verbesserung der regionalen Wirtschaftsstruktur". Foranstaltningerne i dette program udgør regional investeringsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og er på baggrund af undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), godkendt af Kommissionen (N 157/94, SG(94) D/11038 af 1.8.1994).

(11) "Investitionszulagengesetz" (N 494/A/95, SG(95), D/17154 af 27.12.1995). Foranstaltningerne i denne tyske lov udgør regional investeringsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og er på baggrund af undtagelsen i EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), godkendt af Kommissionen.

(12) F.eks. dom af 29. april 1999, sag C-342/96, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1999 I, s. 2459, præmis 41.

(13) NN 74/95 (SG(96) D/1946 af 6.2.1996).

(14) I afsnit 7.5 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (meddelelse til medlemsstaterne med forslag til hensigtsmæssige foranstaltninger) fra 1999 hedder det: "Kommissionen vil undersøge (...) rednings- og omstruktureringsstøtte, der er ydet uden Kommissionens godkendelse (...), på grundlag af de rammebestemmelser, der gælder på tidspunktet for støttens ydelse" (EFT C 288 af 9.10.1999, s. 2).