32002D0172

2002/172/EF: Kommissionens beslutning af 25. februar 2002 om forlængelse af gyldighedsperioden for beslutning 1999/476/EF om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til vaskemidler (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 462)

EF-Tidende nr. L 056 af 27/02/2002 s. 0032 - 0032


Kommissionens beslutning

af 25. februar 2002

om forlængelse af gyldighedsperioden for beslutning 1999/476/EF om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til vaskemidler

(meddelt under nummer K(2002) 462)

(EØS-relevant tekst)

(2002/172/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke(1), særlig artikel 4 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I forordning (EF) nr. 1980/2000 fastsættes det, at miljømærket kan tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold.

(2) I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1980/2000 skal der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe. En gennemgang af miljømærkekriterierne og af de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til kriterierne, skal finde sted i god tid inden udløbet af gyldighedsperioden for de kriterier, der er specificeret for hver produktgruppe, og skal resultere i et forslag til forlængelse, tilbagetrækning eller revision.

(3) Med beslutning 1999/476/EF(2) opstillede Kommissionen kriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til fodtøj, der i henhold til artikel 3 udløber den 10. juni 2002.

(4) Efter en gennemgang viste det sig hensigtsmæssigt at forlænge gyldighedsperioden for definitionen af produktgruppen og miljøkriterierne i uændret form i en periode på 18 måneder, således at virksomheder, der har fået tildelt miljømærket, fortsat kan benytte miljømærket, i alt fald indtil revisionen af beslutning 1999/476/EF er afsluttet.

(5) Gyldighedsperioden, der er fastsat i artikel 3 i beslutning 1999/476/EF, bør derfor forlænges.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i medfør af artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den gyldighedsperiode, der er fastsat i artikel 3 i beslutning 1999/476/EF, for produktgruppedefinitionen og kriterierne for produktgruppen, der er tildelt den administrative kode 006, forlænges frem til den 31. december 2003.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2002.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1.

(2) EFT L 187 af 20.7.1999, s. 52.