32002D0117

2002/117/EF,EKSF: Kommissionens beslutning af 3. juli 2001 om Italiens påtænkte statsstøtte til fordel for Ilva Lamiere e Tubi srl (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 1848)

EF-Tidende nr. L 043 af 14/02/2002 s. 0022 - 0026


Kommissionens beslutning

af 3. juli 2001

om Italiens påtænkte statsstøtte til fordel for Ilva Lamiere e Tubi srl

(meddelt under nummer K(2001) 1848)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2002/117/EF, EKSF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 4, litra c),

under henvisning til Kommissionens beslutning 2496/96/EKSF af 18. december 1996 om fællesskabsregler for støtte til jern- og stålindustrien(1), særlig artikel 6, stk. 5,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(2), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFORLØB

(1) Ved breve af henholdsvis 20. november 1997, 3. marts 1998 og 12. juni 1998 anmeldte de italienske myndigheder i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i beslutning 2496/96/EKSF (herefter benævnt "stålstøttereglerne") over for Kommissionen en påtænkt støtte til miljøbeskyttelse til fordel for to stålselskaber: Ilva Lamiere e Tubi srl (herefter benævnt "ILT") (tidligere registreret som støttesag N 126/98) og Siderumbra SpA (tidligere registreret som støttesag N 341/98). Endvidere anmeldte de i henhold til artikel 88, stk. 3, i EF-traktaten en støtte, der var påtænkt i henhold til lov nr. 488 af 19. december 1992(3), til fordel for investeringer (en støtte, der blev registreret som N 125/98) i ILT's rørfremstillingsanlæg. Senere gav de italienske myndigheder de yderligere oplysninger, Kommissionen havde anmodet om, med henblik på at undersøge, om alle de anmeldte projekter opfyldte de krav til statsstøtte til jern- og stålindustrien, der omhandles i stålstøttereglerne.

(2) Ved brev af 26. marts 1999 underrettede Kommissionen den italienske regering om sin beslutning om at indlede proceduren efter stålstøttereglernes artikel 6, stk. 5 (støttesag C-19/99) over for sagerne ex N 125/98, ex N 126/98 (ILT) og ex N 341/98 (Siderumbra SpA), idet den opfordrede den til at fremsætte bemærkninger. Beslutningen blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(4). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(3) Kommissionen har modtaget bemærkninger fra Det Forenede Kongerige, som den har videresendt til de italienske myndigheder med anmodning om eventuelle bemærkninger; disse blev modtaget ved brev af 14. januar 2000. Ved dette brev meddelte de italienske myndigheder Kommissionen, at den trak anmeldelserne vedrørende støttesag ex N 126/98 (ILT) og ex N 341/98 (Siderumbra SpA) tilbage, og at disse støttebeløb således ikke ville blive bevilget.

(4) Ved brev af 17. august 2000 underrettede Kommissionen Italien om sin beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for støttesag ex N 125/98 til fordel for Ilva Lamiere e Tubi srl. Beslutningen blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(5). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(5) Kommissionen har modtaget bemærkninger fra Wirtschaftsvereinigung Stahlrohre og fra UK Steel Association. Kommissionen har videregivet bemærkningerne til de italienske myndigheder med anmodning om eventuelle bemærkninger, der blev fremsendt ved brev af 15. januar 2001.

II. DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN

(6) Virksomheden ILT ligger i Taranto og tilhører Riva-koncernen, som er en af de største stålproducenter i EU. På samme anlæg fremstiller ILT såvel EKSF-stålvarer, fortrinsvis varmvalsede plader og bånd, som EF-stålvarer, fortrinsvis rør. Virksomheden har fire varmvalseværker til rørfremstilling: to værker til svære rør med svejsning på langs (TUL/1 og TUL/2), et værk til små rør med elektrisk svejsning (ERW) og et til svære rør med spiralsvejsning (TUE). Endvidere råder den over seks overfladebehandlingsanlæg.

(7) Efter den delvise tilbagetrækning af anmeldelsen, som omhandlet i betragtning 3, består den i nærværende beslutning omhandlede støtte af et tilskud på 7707 mio. ITL (3,98 mio. EUR) over for investeringer på 14105 mio. ITL (7,28 mio. EUR), som foretages af ILT med henblik på modernisering af virksomhedens anlæg for fremstilling af svejste rør. Støtten skal udbetales af industriministeriet i henhold til lov nr. 488/92 om støtte til betrængte områder. Støtten udgør 37,46 % i NSÆ af de støtteberettigede udgifter. Investeringerne vedrører en række foranstaltninger i forbindelse med alle rørfremstillingsanlæggene og anlægget for overfladebehandling af rør i Taranto, der tager sigte på forbedring af de økologiske vilkår for fremstillingsprocesserne og modernisering af anlæggene med henblik på forbedring af produktiviteten (nærmere oplysninger i bilaget).

(8) De svejste stålrør fremstilles af bredbånd eller plader af stål (EKSF-stålvarer), som siden foldes og svejses. Samhandelen med stålrør i Fællesskabet er livlig.

(9) I beslutningen om iværksættelse af proceduren efter EF-traktaten gav Kommissionen, eftersom de italienske myndigheder ikke havde givet nogen oplysninger om ILT's bestående kapacitet eller en nærmere beskrivelse af de pågældende investeringer, udtryk for, at den nærede tvivl med hensyn til sidstnævntes virkninger for ILT's produktionskapacitet.

III. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(10) Ved brev af 4. december 2000 hævdede UK Steel Association, at støtten bør vurderes på grundlag af EKSF-traktaten og derfor forbydes, eftersom disse bestemmelser ikke tillader bevilling af regionalstøtte. Den britiske sammenslutning anførte endvidere, at dersom Kommissionen skulle vurdere støtten på grundlag af EF-traktatens bestemmelser, burde den tage hensyn til, at sektoren for svære svejste stålrør præges af strukturel overkapacitet, og at støtten derfor vil forvride konkurrencen i Fællesskabet.

(11) Ved brev af 15. november 2000 anførte Wirtschaftsvereinigung Stahlrohre, at der er betydelig strukturel overkapacitet på markedet for svejste stålrør, hvilket bevirker en skarp konkurrence. Udnyttelsesgraden for produktionskapaciteten, for så vidt angår små og mellemstore svejste stålrør forblev ca. 59 % i årene 1992-2000, medens udnyttelsesgraden for produktionskapaciteten for svære svejste stålrør i samme tidsrum svingede omkring 44 %. Støtten bør derfor ikke tillades.

IV. BEMÆRKNINGER FRA ITALIEN

(12) Ved brev af 12. oktober 2000 anførte de italienske myndigheder, at der af flere grunde ikke er nogen fare for, at støtten overføres til ILT's EKSF-virksomhed. Først og fremmest fordi de kontrolforanstaltninger, undersøgelser og eftersyn, som er nødvendige for udbetalingen af de lovfæstede tilskud, er yderst strenge; for det andet, fordi industriministeriet ved siden af investeringerne kontrollerer, at hver enkelt faktura bogføres, og at der er sammenhæng med det program, støtten går på, og endvidere efterser det de nøjagtige data for anlæg, maskiner og redskaber.

(13) Over for Kommissionens opfattelse, ifølge hvilken der vil indtræffe en samlet forbedring af ILT's finansielle situation, hævder de italienske myndigheder, at nævnte samlede forbedring er fuldstændig uafhængig af, om der føres særskilt regnskab, og at ILT's situation ikke i den henseende afviger fra situationen for en anden virksomhed, Gröditzer Stahlwerke (se betragtning 17 nedenfor). Den forpligtelse, som ILT, dersom støtten bevilges, indgår om at henlægge egne midler i en dertil indrettet fond ("fondo del patrimonio netto"), som skal stå til rådighed, så længe programmet varer, betyder desuden, at de aktiver, der hidrører fra virksomhedens drift, og som skal anvendes til foranstaltninger i EKSF-sektoren forbliver uændrede.

(14) For så vidt angår Kommissionens tvivl med hensyn til investeringernes virkninger på produktionskapaciteten for anlæggene for fremstilling af svære svejste rør, fastholder de italienske myndigheder, at kapaciteten vil forblive uændret med 800000 tons om året (250000 tons til TUL/1-rør og 550000 tons til TUL/2-rør), eftersom ingen af de planlagte investeringer indvirker på kerneproduktionen, dvs. på formningspressen, når der er tale om svære rør med svejsning på langs, og på kalanderen, når der er tale om små rør (ERW). De italienske myndigheder giver en udførlig beskrivelse af investeringerne og anfører, at de af dem, der er umiddelbart forbundne med fremstillingsprocessen, fortrinsvis vedrører automatisering og mekanisering.

(15) Endelig gør de italienske myndigheder gældende, at virksomheden ligger i en region, Puglia, som EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), finder anvendelse på med en overgrænse på 40 % NSÆ for regionalstøtte. Ovennævnte investering vil give regionen økonomiske og sociale gevinster takket være bevarelse af beskæftigelsen og de mulige virkninger den vil få på den lokale økonomi gennem udviklingen af beslægtede former for virksomhed.

(16) Med hensyn til bemærkningerne fra interesserede parter anfører de italienske myndigheder ved skrivelse af 27. februar 2001, at markedet for svære svejste rør er et verdensmarked, der er snævert forbundet med udviklingen i den internationale økonomi og især med olieprisens udvikling. Oliemarkedets fuldstændig uforudsigelige udvikling bevirker. at produktionskapaciteten undertiden er for ringe til at tilfredsstille den efterspørgsel, der hidrører fra investeringsprojekter vedrørende anlæg til gas- og olieledninger, medens den slags investeringer i tider med markedskriser, der præges af særlig lave oliepriser, indskrænkes voldsomt, hvilket betyder, at der bliver overkapacitet. De italienske myndigheder finder, at de angivelser af produktionskapacitet, Wirtschaftsvereinigung Stahlrohre giver, er rent abstrakte og teoretiske, og at de ikke tager hensyn til den ændring af produktionsforløbene, der kræves af hensyn til de teknologiske og kvalitative egenskaber, som rørene skal have ved den endelige anvendelse. I den forbindelse hævder de italienske myndigheder, at den gennemsnitlige udnyttelsesgrad på 40 %, som de tyske myndigheder angiver, vil være fuldstændig uforenelig med en økonomisk korrekt drift af en virksomhed i en vestlig markedsøkonomi.

V. VURDERING AF STØTTEN

(17) Selv om ILT er en virksomhed, der henhører under EKSF-traktatens artikel 80, eftersom den fremstiller varer, der omhandles i samme traktats bilag I, fandt Kommissionen, at EF-traktaten kan finde anvendelse på støtte til fordel for de af en virksomheds aktiviteter, der ikke henhører under EKSF-traktaten, på betingelse af at de er klart adskilte fra de af samme virksomheds aktiviteter, der netop henhører under nævnte traktat(6). I den forbindelse har Retten i Første Instans fastslået, at EKSF-traktatens anvendelse på støtte til investeringer i aktiviteter, der ikke henhører under EKSF-traktaten, og som foretages af en EKSF-virksomhed, kun er berettiget, når der foreligger tilstrækkelige garantier for, at det kan udelukkes, at nævnte støtte svigagtigt anvendes til fordel for fremstillingsvirksomhed, der henhører under EKSF-traktaten(7).

(18) Stålrør er varer, der ikke henhører under bilag I til EKSF-traktaten.

(19) I den foreliggende sag skal Kommissionen anføre, at selv om ILT er én enkelt virksomhed, som ikke fører særskilte regnskaber for sine forskellige aktiviteter, vedrører de støttede investeringer bestemte anlæg, som klart kan udpeges, og som er klart fysisk adskilte fra resten af de anlæg, der benyttes til fremstilling af EKSF-varer. De varer, der fremstilles på disse anlæg befinder sig på et senere fremstillingstrin end EKSF-varerne og hører til på markeder for ganske bestemte varer.

(20) På baggrund heraf og i overensstemmelse med de beslutninger, Kommissionen tidligere har vedtaget, og som der henvises til i punkt 17(8), finder Kommissionen, at der ikke er nogen fare for, at støtten kan komme til at tilgodese ILT's EKSF-aktiviteter. I den foreliggende sag finder EF-traktaten derfor anvendelse.

(21) Det tilskud, hvorom sagen drejer sig, udgør en statsstøtte, som omhandlet i EF-traktatens artikel 88, stk. 1, eftersom det styrker ILT's stilling i forhold til andre virksomheder, der konkurrerer inden for samhandelen mellem medlemsstater. Med hensyn til foreneligheden med fællesmarkedet gælder følgende betragtninger.

(22) Støtten ydes som led i en ordning, der er godkendt af Kommissionen(9), og bortset fra et enkelt forhold (gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende forstærkningen af "O"-pressen (TUL/2), se betragtning 25), er den i overensstemmelse med ordningen, for så vidt angår investeringernes formål (modernisering(10)), udgifternes støtteberettigelse (grund, bygninger, anlæg) og støtteintensiteten (40 % NSÆ).

(23) I betragtning af at en del af investeringerne vedrører delsektoren for støbte stålrør med store dimensioner, som omhandlet i "rammebestemmelserne for statsstøtte til visse jern- og stålsektorer, som ikke er omfattet af EKSF-traktaten"(11), er det nødvendigt på forhånd at foretage en anmeldelse til Kommissionen. Som angivet i beslutningen om iværksættelse af proceduren efter EF-traktaten i den foreliggende sag tager Kommissionen ved vurderingen af de enkelte sager, der anmeldes til den i henhold til disse rammebestemmelser, hensyn til markedssituationen i virksomhedens undersektor, idet den navnlig undersøger, om der findes strukturel overkapacitet eller ej. Efter at have kortlagt situationen på det marked, hvor virksomheden arbejder, vurderer Kommissionen de støttede investeringers eventuelle virkning såvel for denne situation som for konkurrencen.

(24) Kommissionen skal bemærke, at siden midten af 1980'erne har sektoren for stålrør hele tiden været præget af produktionsoverkapacitet. Endvidere erkender den, at det at tillade en støtte til virksomheder, der arbejder i sektorer, der har strukturel overkapacitet, indebærer særlig fare for konkurrenceforvridning, og det vil derfor, hvis den støttede investering medfører kapacitetsudvidelse, blive nødvendigt med en nedskæring af støtteintensiteten for at udligne foranstaltningernes negative virkninger for konkurrencen (se f.eks. de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter(12)). Efter at have gennemgået oplysningerne fra de italienske myndigheder i brevet af 27. februar 2001 skal Kommissionen anføre, at de investeringer, der vil nyde godt af støtten, ikke medfører kapacitetsforøgelse. Endvidere skal Kommissionen bemærke, at ILT ligger i en region, som traktatens artikel 87, stk. 3, litra a), finder anvendelse på, og at støtten ydes som led i en godkendt ordning. Under disse omstændigheder finder Kommissionen, at den pågældende støttes negative virkninger for konkurrencen udlignes af de fordele, den medfører for regionen.

(25) For så vidt angår støtten på 54640000 ITL (28219 EUR) til undersøgelsen vedrørende forstærkningen af 0-pressen, hævder Italien, at den har anset gennemførlighedsundersøgelser for støtteberettigede i henhold til cirkulære 38522 af 15. december 1995, der blev udstedt i medfør af lov nr. 488/1992, og som tidligere er blevet godkendt af Kommissionen (se betragtning 22 i nærværende beslutning).

(26) Kommissionen skal dog anføre, at i henhold til ovennævnte cirkulære anses økonomiske gennemførlighedsundersøgelser og undersøgelser af miljøpåvirkningen for at være støtteberettigede for op til 3 % af den samlede støtteberettigede investering. Eftersom forstærkningen af 0-pressen ikke er blevet anset for at være støtteberettiget, kan i den foreliggende sag den hermed forbundne gennemførlighedsundersøgelse således heller ikke anses for at være støtteberettiget. Støtten til disse udgifter skal derfor betragtes som en ad hoc-støtte, der dog ikke kan godkendes på grundlag af Kommissionens meddelelse om statsstøtte med regionalt sigte(13), eftersom en undersøgelse i sig selv ikke udgør en anlægsinvestering som omhandlet i nævnte meddelelse.

(27) På trods af, hvad der er anført i betragtning 26, vil Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte(14) finde anvendelse på den pågældende støtte, da beløbet er ganske ringe. Der er således ikke tale om en statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1, under forudsætning af at den samlede de minimis-støtte til virksomheden, herunder den foreliggende, ikke overstiger 100000 EUR i en treårig periode.

VI. KONKLUSION

(28) På baggrund af ovenstående betragtninger er den statsstøtte på 7652360000 ITL, som Italien agter at yde til fordel for ILT på grundlag af lov nr. 488/92 forenelig med fællesmarkedet. Den støtte på 54640000 ITL, som Italien agter at yde til ILT til en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende forstærkning af 0-pressen, kan betragtes som en de minimis-støtte, dersom den opfylder de i forordning (EF) nr. 69/2001 fastsatte betingelser -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af Italien påtænkte statsstøtte på 7652360000 ITL til fordel for Ilva Lamiere e Tubi srl er forenelig med fællesmarkedet efter EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a).

Artikel 2

Den af Italien påtænkte statsstøtte på 54640000 ITL til fordel for Ilva Lamiere e Tubi srl til gennemførlighedsundersøgelsen vedrørende forstærkning af 0-pressen udgør ikke statsstøtte efter EF-traktatens artikel 87, stk. 1, dersom den opfylder de i forordning (EF) nr. 69/2001 fastsatte betingelser.

Italien sørger for, at de ovennævnte betingelser opfyldes.

Artikel 3

Proceduren efter artikel 6, stk. 5, i Kommissionens beslutning 2496/96/EKSF, der blev indledt den 26. marts 1999 i støttesag C-19/99, indstilles.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. juli 2001.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 338 af 28.12.1996, s. 42.

(2) EFT C 332 af 20.11.1999, s. 9, og EFT C 315 af 4.11.2000, s. 7.

(3) Nævnte brev indeholdt regler for særforanstaltninger i Syditalien og bestemmelser om støtte til fremstillingsvirksomhed.

(4) EFT C 332 af 20.11.1999, s. 9.

(5) EFT C 315 af 4.11.2000, s. 7.

(6) Kommissionens beslutning 1999/720/EF, EKSF af 8. juli 1999 om Tysklands statsstøtte til Gröditzer Stahlwerke GmbH og det af dette kontrollerede selskab Burg GmbH (EFT L 292, s. 27, betragtning 33) og Kommissionens beslutning af 28. marts 2001 om Italiens påtænkte statsstøtte til fordel for Ferriere Nord SpA (meddelt under nr. K(2001) 1010, endnu ikke offentliggjort).

(7) Dom af 5. juni 2001 i sag T-6/99, ESF Elba-Stahlwerke Feralpi GmbH mod Kommissionen, præmis 125 (endnu ikke offentliggjort i Samlingen).

(8) Se fodnote 6.

(9) Brev af 30.6.1997 SG(97) D/4949 om statsstøttesag N 27/A/97.

(10) Modernisering defineres i lov nr. 488/92 som et tiltag med henblik på at forny virksomheden for at øge produktiviteten og/eller forbedre de økologiske vilkår i forbindelse med fremstillingsprocesserne.

(11) EFT C 320 af 13.12.1988, punkt 4.1, litra a).

(12) EFT C 107 af 7.4.1998, s. 7.

(13) EFT C 31 af 3.2.1979, s. 9.

(14) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30.

BILAG

Liste over de investeringer, der modtager støtte

>TABELPOSITION>