Kommissionens beslutning

af 23. januar 2002

om det af Kongeriget Nederlandene i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 5, meddelte udkast til nationale bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af creosotbehandlet træ

(meddelt under nummer K(2002) 97)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2002/59/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

I. SAGSFREMSTILLING

1. EU-LOVGIVNINGEN

(1) Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/90/EF(2), indeholder bestemmelser om forbud mod og begrænsning af anvendelse af visse farlige stoffer og præparater. Direktiv 76/769/EØF ændres jævnligt med henblik på at supplere bilaget med yderligere stoffer, som er farlige for mennesker og miljø.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/60/EF(3), ændrede direktiv 76/769/EØF med det formål at harmonisere bl.a. anvendelsen og markedsføringen af creosot og lignende stenkulstjæredestillater såvel som præparater, der indeholder disse stoffer, ved at begrænse indholdet af en specifik komponent, benzo-[a]-pyren (i det følgende BaP), og vandekstraherbar tjæresyre til brug til træbeskyttelse (punkt 32 i bilaget til direktiv 94/60/EF). Grænsen for BaP er fastsat til højst 0,005 masseprocent (= 50 ppm) og grænsen for vandekstraherbar tjæresyre til højst 3 masseprocent (= 30 g/kg). Træ behandlet med eller præparater indeholdende creosot, som ikke opfylder disse krav, må ikke markedsføres.

(3) Som en undtagelse tillader direktiv 94/60/EF imidlertid anvendelse af creosot og creosotholdige præparater med et indhold af BaP på op til 0,05 masseprocent (500 ppm) og af vandekstraherbar tjæresyre på op til 3 masseprocent (30 g/kg) til træbehandling i industrianlæg. Disse stoffer må ikke sælges til privat brug, og emballagen skal være mærket med "Udelukkende til brug i industrianlæg". Træ behandlet på denne måde, som markedsføres for første gang, må kun anvendes til erhvervsmæssig og industriel brug, f.eks. til jernbaner, el- og telefonmaster, til indhegning samt i havne og vandløb, undtagen i visse tilfælde, hvor anvendelsen er forbudt, f.eks. inde i bygninger, på steder, hvor det kan komme i kontakt med produkter, der er bestemt til konsum eller foder, på legepladser og andre udendørs faciliteter til rekreative formål eller i andre situationer, hvor der er fare for, at det kan komme i kontakt med huden. Gammelt, imprægneret træ, der markedsføres som brugt træ, kan anvendes uanset den anvendte creosottype, dog ikke i de ovennævnte tilfælde.

(4) Den 26. oktober 2001 vedtoges direktiv 2001/90/EF, som er den syvende tilpasning til de tekniske fremskridt af bilag I til direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater.

(5) I henhold til de ændrede bestemmelser må creosot ikke anvendes til træbeskyttelse, og creosotbehandlet træ må ikke markedsføres. I henhold til en undtagelsesbestemmelse må creosot dog anvendes til træbeskyttelse i industrianlæg eller til erhvervsmæssig efterbehandling på stedet, men kun hvis det indeholder BaP i koncentrationer under 0,005 masseprocent og vandekstraherbar tjæresyre i koncentrationer under 3 masseprocent. Sådanne stoffer og præparater må ikke sælges til private forbrugerne og må kun markedsføres i emballager på 20 liter eller derover. Emballagen skal mærkes med "Udelukkende til brug i industrianlæg og til erhvervsmæssig brug".

(6) Træ, som behandles på denne måde eller efterbehandles på stedet, må kun anvendes til erhvervsmæssig og industriel brug, f.eks. til jernbaner, i forbindelse med el- eller teletransmission, til hegn, til landbrugsformål samt i havne og indre vandveje. Det må ikke anvendes inde i bygninger, på legepladser, i parker, haver og udendørs faciliteter til rekreative formål, hvis der er risiko for hyppig hudkontakt, samt på havemøbler eller på steder, hvor det kan komme i kontakt med produkter, der er bestemt til konsum eller foder. Træ, der er behandlet med creosot, før direktivet finder anvendelse, må markedsføres på brugtmarkedet til genanvendelse, undtagen i ovennævnte tilfælde.

2. GÆLDENDE NATIONALE BESTEMMELSER GODKENDT AF KOMMISSIONEN I HENHOLD TIL TRAKTATENS ARTIKEL 95, STK. 4

(7) Kommissionen har allerede indrømmet Nederlandene en undtagelse med hensyn til opretholdelse af nationale bestemmelser, der er i strid med direktiv 94/60/EF. Den pågældende anmodning i henhold til artikel 95, stk. 4 (tidligere artikel 100A, stk. 4), blev godkendt ved Kommissionens beslutning 1999/832/EF(4).

(8) Forskellene mellem direktiv 94/60/EF og de nationale bestemmelser i Nederlandene, der blev godkendt ved Kommissionens beslutning, fremgår af nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

(9) De gældende nederlandske bestemmelser er således i flere henseender mere restriktive end bestemmelserne i direktiv 94/60/EF:

- creosot med et BaP-indhold mellem 50 og 500 ppm må ikke anvendes i industrianlæg

- træimprægnering skal udføres ved hjælp af en bestemt teknik (tryk/vakuum) på særlige anlæg

- i visse tilfælde er det ikke tilladt at bruge creosot til træbehandling, selv om BaP-indholdet er under 50 ppm.

3. PLANLAGTE NATIONALE BESTEMMELSER

(10) Nederlandene har til hensigt at indføre nye nationale bestemmelser, der er mere vidtgående end bestemmelserne i direktiv 94/60/EF, gennem en ændring af beslutningen om overfladebehandlinger med indhold af polycykliske aromatiske hydrocarboner (Besluit PAK-houdende coatings) udstedt i henhold til loven om kemiske stoffer (creosotbehandlet træ).

(11) I artikel 8a i det nye afsnit 4a i ovenstående forslag bestemmes det, at creosotbehandlet træ til anvendelser, hvor det kommer i kontakt med overfladevand og grundvand, fra den i et kongeligt dekret fastsatte dato ikke må importeres til Nederlandene, anvendes eller stilles til rådighed for andre eller udbydes til salg på det nederlandske marked.

(12) Forbuddet gælder ikke creosotbehandlet træ, der er taget i anvendelse før en dato, der fastsættes i et kongeligt dekret, så længe anvendelsen fortsat sker på det oprindelige sted. To andre undtagelser gælder for creosotbehandlet træ, som:

- er under toldbehandling med henblik på forsendelse som toldgods, anbringelse på toldoplag eller midlertidig indførsel i henhold til bestemmelserne i artikel 4, stk. 16, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92

- har oprindelse i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller en EØS-stat og ikke er beregnet til salg på det nederlandske marked.

(13) Forslagets artikel 8b indeholder et krav om, at enhver, der importerer creosotbehandlet træ, der ikke er omfattet af forbuddet, stiller dette til rådighed for andre eller lagerfører det, skal føre en fortegnelse over det pågældende træ og på anmodning godtgøre, at det pågældende creosotbehandlede træ ikke er beregnet til anvendelser, der er omfattet af forbuddet. Denne fortegnelse skal som minimum omfatte:

- navn og adresse på producenten eller leverandøren, hvorfra det creosotbehandlede træ er købt

- datoen, hvor det creosotbehandlede træ er leveret fra producenten eller leverandøren

- anvendelsesområdet for det creosotbehandlede træ

- navn og adresse på den person, som det creosotbehandlede træ blev stillet til rådighed for eller leveret til

- leveringsdato for det creosotbehandlede træ

- mængden af det modtagne eller leverede creosotbehandlede træ.

II. PROCEDURE

(14) Direktiv 94/60/EF blev vedtaget den 20. december 1994. Medlemsstaterne skulle vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, senest et år efter dets vedtagelse, dvs. den 20. december 1994, og anvende bestemmelserne fra den 20. juni 1996.

(15) Som nævnt ovenfor fik Nederlandene ved beslutning 1999/832/EF tilladelse til at opretholde gældende nationale bestemmelser for anvendelse af creosot, der er mere restriktive end direktiv 94/60/EF.

(16) Ved skrivelse af 23. januar 2001 meddelte Nederlandenes faste repræsentation Kommissionen, at Nederlandene under henvisning til EF-traktatens artikel 95, stk. 5, havde til hensigt at indføre mere restriktive bestemmelser for creosotbehandlet træ end bestemmelserne i direktiv 94/60/EF. Nederlandene finder det nødvendigt at indføre sådanne nationale bestemmelser for at beskytte miljøet i forbindelse med et specifikt problem, der opstod i Nederlandene efter vedtagelsen af direktiv 94/60/EF.

(17) Ved skrivelse af 22. februar 2001 meddelte Kommissionen de nederlandske myndigheder, at den havde modtaget meddelelsen i henhold til artikel 95, stk. 5, og at seksmåneders perioden for behandlingen af anmodningen i henhold til artikel 95, stk. 6, begyndte den 26. januar 2001, dvs. dagen efter modtagelsen af meddelelsen.

(18) Ved skrivelse af 17. april 2001 informerede Kommissionen de øvrige medlemsstater om Nederlandenes anmodning. Kommissionen offentliggjorde ligeledes en meddelelse om anmodningen i De Europæiske Fællesskabers Tidende(5) for at informere andre berørte parter om de nationale bestemmelser, som Nederlandene havde til hensigt at indføre.

(19) Da baggrunden for den nederlandske anmodning ved første øjekast syntes at være et kompliceret anliggende, og da der ikke forelå nogen risiko for menneskers sundhed, bad Kommissionen Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø (CSTEE) om at afgive udtalelse om disse spørgsmål. Den 12. juni 2001 bekræftede CSTEE(6), at baggrunden for den nederlandske anmodning er et kompliceret anliggende, og der ikke forelå nogen risiko for menneskers sundhed.

(20) På grundlag af CSTEE's udtalelse vedtog Kommissionen den 13. juli 2001 sin beslutning 2001/599/EF(7) i henhold til traktatens artikel 95, stk. 6, tredje afsnit, hvorved den forlængede den seksmåneders periode, der henvises til i artikel 95, stk. 6, andet afsnit, og inden for hvilken der skal træffes beslutning om forlængelse, med en yderligere seksmåneders periode for at give mulighed for en grundig gennemgang af alle de forelagte oplysninger. Denne beslutning blev meddelt Nederlandene den 13. juli 2001.

(21) Kommissionen bad efterfølgende CSTEE afgive udtalelse om indholdet i Nederlandenes begrundelse. Mere specifikt blev CSTEE anmodet om at udtale sig om, hvorvidt Nederlandene har leveret tilstrækkeligt nyt videnskabeligt belæg, der viser, at anvendelser af creosotbehandlet træ, hvor træet kommer i kontakt med overfladevand og grundvand, udgør en miljørisiko og i bekræftende fald, hvorvidt denne risiko er specifik for Nederlandene. CSTEE afgav sin udtalelse den 30. oktober 2001(8).

(22) Som ovenfor anført er bestemmelserne i direktiv 76/769/EØF vedrørende creosot og creosotbehandlet træ ændret ved direktiv 2001/90/EF og skal gennemføres i medlemsstaterne senest den 30. juni 2003.

III. VURDERING

1. VURDERING AF, OM BETINGELSERNE FOR ANVENDELSE AF TRAKTATENS UNDTAGELSESBESTEMMELSE ER OPFYLDT

(23) Formålet med anmeldelsen fra de nederlandske myndigheder af 25. januar 2001 er at opnå tilladelse til at indføre nationale bestemmelser, der strider mod direktiv 94/60/EF, der er en harmoniseringsforanstaltning vedtaget i medfør af traktatens artikel 95.

(24) I traktatens artikel 95, stk. 5, hedder det, at når en medlemsstat, efter at Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, giver den Kommissionen meddelelse om de påtænkte bestemmelser og om grundene til deres indførelse.

(25) Når man sammenligner bestemmelserne i direktiv 94/60/EF med de bestemmelser, Nederlandene påtænker at indføre, fremgår det, at de nationale bestemmelser er mere restriktive end direktivets bestemmelser på følgende punkter:

- markedsføring og anvendelse af creosotbehandlet træ til anvendelser, der medfører kontakt med (grund)vandet er forbudt uanset koncentrationen af BaP eller vandekstraherbar tjæresyre i de creosotbaserede produkter, der anvendes til behandlingen

- brugt creosotbehandlet træ er underlagt samme forbud, hvis det fjernes fra det nuværende anvendelsessted.

(26) Det skal bemærkes, at Rådets direktiv 76/464/EØF af 4. maj 1976 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø(9), finder anvendelse, når mennesker anbringer creosotbehandlet træ i overfladevand(10). Men dette direktiv vedrører forudgående tilladelse til udledning i blandt andet indre overfladevand, territorialfarvande og kystfarvande og omfatter ikke markedsføring af creosotbehandlet træ og giver heller ikke mulighed for at indføre et forbud mod anvendelse af creosotbehandlet træ, der kommer i kontakt med overfladevand. Derfor vil en national foranstaltning om et totalt forbud mod markedsføring og anvendelse af creosotbehandlet træ, der kommer i kontakt med overfladevand, være mere vidtgående end bestemmelserne i direktiv 76/464/EF og være i strid med direktiv 94/60/EF.

(27) Endvidere dækker Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer(11) situationer, hvor mennesker anbringer creosotbehandlet træ i direkte kontakt med grundvandet, og hvor polycykliske aromatiske hydrocarboner (i det følgende benævnt PAH'er) siver ud fra det det imprægnerede træ i mængder eller koncentrationer, der giver anledning til bekymring. Under disse omstændigheder er brugen af creosotbehandlet træ, der er i kontakt med grundvandet, forbudt i henhold til direktivet. Men direktivet giver ikke mulighed for et totalt forbud mod anvendelse af creosotbehandlet træ, der er i kontakt med grundvandet, og dækker heller ikke markedsføring af creosotbehandlet træ. Derfor vil en national foranstaltning om et forbud mod markedsføring og anvendelse af creosotbehandlet træ være mere vidtgående end bestemmelserne i direktiv 80/68/EF og være i strid med direktiv 94/60/EF.

(28) I henhold til kravet i traktatens artikel 95, stk. 5, gav Nederlandene Kommissionen meddelelse om den eksakte ordlyd af de bestemmelser, der planlægges indført, og som er mere vidtgående end bestemmelserne i direktiv 94/60/EF, ledsaget af en forklaring af de elementer, der efter Nederlandenes opfattelse begrunder indførelsen af disse bestemmelser.

(29) Nederlandenes meddelelse med henblik på at få godkendt indførelsen af nationale bestemmelser, der afviger fra bestemmelserne i direktiv 94/60/EF, kan derfor antages til behandling med hjemmel i EF-traktatens artikel 95, stk. 5.

2. VURDERING AF SAGENS OMSTÆNDIGHEDER

(30) I henhold til traktatens artikel 95 skal Kommissionen sikre sig, at alle betingelserne for, at en medlemsstat kan benytte de i denne artikel fastsatte undtagelsesmuligheder, er til stede.

(31) Kommissionen skal navnlig undersøge, om de i traktatens artikel 95, stk. 5, anførte betingelser er opfyldt. Hvis en medlemsstat finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser, der afviger fra en harmoniseringsforanstaltning, skal det i henhold til denne artikel være baseret på:

a) nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet

b) et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som viser sig efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen.

(32) I henhold til traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen, når den anser indførelsen af sådanne nationale bestemmelser for begrundet, kontrollere, om disse nationale bestemmelser er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.

2.1. CREOSOT - GENERELLE OPLYSNINGER

(33) Creosot er en kompleks blanding af over 200 kemiske forbindelser, hovedsagelig aromatiske hydrocarboner samt phenolforbindelser og aromatiske nitrogen- og svovlforbindelser. Det er et mellemsvært destillat af stenkulstjære (kogepunkt ca. 200-400 °C).

(34) Creosot kan indeholde over 30 forskellige polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) med et muligt totalt PAH-indhold på 85 %. De vigtigste er:

- acenaphthen

- naphthalen

- phenanthren

- anthracen

- fluoren

- fluoranthen

- chrysen

- triphenylen

- benzo[a]anthracen

- benzo[b]fluoranthen

- benzo[k]fluoranthen

- benzo[a]pyren.

(35) Benzo[a]pyren (BaP) er en af de grundigst undersøgte PAH'er, og BaP-indholdet anvendes som et indikator- eller markørstof til klassificeringsformål og er ikke i sig selv udtryk for det samlede PAH-indhold i creosot. Afhængigt af creosottype kan BaP-indholdet variere mellem 0,003 og 0,3 vægtprocent (30-3000 ppm). Gennem raffineret destillation af stenkulstjære og udvælgelse af fraktionerne kan man opnå lavere BaP- eller phenolindhold. Det vesteuropæiske institut for træimprægnering (Western European Institute for Wood Preservation) har udviklet forskellige industristandarder, hovedsageligt baseret på forskelligt indhold af nærmere specificerede destillationsfraktioner og, hvad der er vigtigst i denne sammenhæng, forskelligt BaP-indhold. Grænseværdierne for klassificeringsstandarderne er 500 ppm og 50 ppm.

(36) Det er muligt at ændre både de fysiske og kemiske egenskaber ved creosot, hvis dette er nødvendigt af hensyn til de pågældende anvendelsesformål eller af miljøhensyn. Ved at iblande komponenter med et lavere kogepunkt kan der frembringes et produkt med lavere viskositet, til tider benævnt karbolineum, som er lettere at påstryge med pensel. I direktiv 94/60/EF skelnes der ikke: Det omfatter en lang række forskellige stenkulstjæredestillater under ét, alle specificeret ved deres navne, EINECS- og CAS-numre.

(37) Creosot anvendes næsten udelukkende som træimprægneringsmiddel. Industrielle og erhvervsmæssige anvendelser i stor målestok er langt de vigtigste: jernbanesveller, elmaster, vandbygning (bredbeskyttelse), landbrug og frugtproduktion. Creosot og lignende produkter anvendes også af private forbrugere til træimprægnering.

(38) De vigtigste egenskaber ved creosot er:

- effektivt svampebekæmpelsesmiddel

- effektivt insektbekæmpelsesmiddel

- langvarig persistens

- modstandsdygtighed over for udvaskning og påvirkning fra vejret.

(39) En meget begrænset mængde creosot anvendes i lægemidler til behandling af visse hudlidelser, f.eks. psoriasis.

Miljøvirkninger

(40) Der er indberettet tilfælde af miljøforurening med creosot i en række lande, hvor gamle træimprægneringsanlæg ofte har været kilde til forureningen. Det er således udslip af creosot i industrien og forurening fra forladte creosotanlæg, der er kilde til hovedparten af de foreliggende oplysninger om creosots skæbne i miljøet. Miljøforureningen er sporet ved analyse af udvalgte PAH-forbindelser, navnlig BaP.

(41) Creosot er giftig for visse jordorganismer og meget giftig for vandlevende organismer (hvor 96 h LC-50 værdierne ofte er under 1 mg/l). Mange af creosots bestanddele er bioakkumulerende.

(42) De vigtigste egenskaber ved PAH'er i miljøet er:

- PAH'er binder stærkt til organisk materiale i jorden.

- PAH'er nedbrydes sædvanligvis langsomt i jord og andre dele af miljøet. Creosotrester kan forblive i miljøet i mange år (mindst 20-30 år)

- De vigtigste nedbrydningsprocesser er fotonedbrydning (dvs. som følge af solstråling) og mikrobiel nedbrydning (dvs. ved visse bakterier). Mikrobiel nedbrydning kan finde sted under aerobe og anaerobe betingelser. PAH-forbindelser med fire ringe og derover kan være svært nedbrydelige.

- PAH'er, der ledes ud i vandløb, transporteres hurtigt til sedimentet.

- I vandløb forsvinder de fleste af PAH'erne med lav molekylvægt primært gennem mikrobiel nedbrydning, mens forbindelserne med højere molekylvægt forsvinder som følge af fotooxidering og sedimentering. Mikrobiel nedbrydning af de lettere vandopløselige PAH'er sker under aerobe og anaerobe betingelser. Det er påvist, at PAH-bestanddelene er bioakkumulerende i vandlevende arter.

(43) PAH-udslip til luft, vand og jord kan finde sted i forbindelse med imprægneringsprocessen og oplagring på imprægneringsanlægget såvel som i forbindelse med anvendelse af imprægneret træ. De PAH'er, der findes i de forskellige miljømedier, stammer imidlertid fra mange forskellige kilder (f.eks. alle forbrændingsprocesser, trafik osv.). og det er ofte vanskeligt at henføre forekomsten heraf til én enkelt kilde, som f.eks. creosotbehandlet træ.

(44) En undersøgelse(12) i Sverige har vist, at creosotimprægnerede pæle efter 40 år i jorden havde afgivet en del af de forbindelser, der findes i creosot, navnlig dem med det laveste kogepunkt (under 270 °C). Tabet var størst fra den overjordiske del af pælene. De udvaskede forbindelsers mobilitet er imidlertid uhyre lav, idet de kun kunne konstateres i den jord, der var i tæt kontakt med pælene. Dette stemmer overens med konstateringen af, at PAH'ers mobilitet i jorden er uhyre lav som følge af stoffernes stærke binding til organisk materiale.

(45) Tilstedeværelsen af store mængder PAH i vandmiljøet er ofte blevet tilskrevet tilstedeværelsen af creosotbehandlet træ. Migrationen af creosotbestanddele fra behandlet træ til vand er større til ferskvand end til havvand, hvilket er blevet påvist i mange undersøgelser. En af undersøgelserne viste, at pæleværk efter ti år i havet fortsat indeholdt 93 % af creosotforbindelsernes oprindelige sammensætning(13). Forurening af sedimenter med creosot, der udvaskes fra bredsikringsstrukturer, er blevet påvist i Nederlandene(14) og også i undersøgelser af forurening fra nedlagte imprægneringsanlæg.

(46) Hvad angår eksponering af mennesker, foreligger der kun få måledata om miljøforurening med PAH'er hidrørende fra creosot.

2.2. DET NEDERLANDSKE STANDPUNKT

(47) Der gives en beskrivelse af alle relevante argumenter bag de anmeldte forslag til bestemmelser.

(48) Nederlandene indtager det standpunkt, at nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse i forbindelse med et problem, der opstod i Nederlandene efter vedtagelsen af direktiv 94/60/EF, kan begrunde indførelsen af de anmeldte bestemmelser.

(49) Der henvises til dele af dette nye videnskabelige belæg i Kommissionens beslutninger 1999/832/EF(15), 1999/833/EF(16), 1999/834/EF(17), 1999/835/EF(18) om nationale bestemmelser anmeldt af henholdsvis Kongeriget Nederlandene, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Sverige og Kongeriget Danmark om begrænsning af markedsføring og anvendelse af creosot. Nederlandene henviser endvidere til en netop afsluttet undersøgelse(19) fra Nederlandene (i det følgende betegnet RIVM-undersøgelsen) om miljørisici ved anvendelse af creosotbehandlet træ i kontakt med vand og jord, som indeholder yderligere oplysninger i denne forbindelse.

(50) I ovennævnte beslutninger peger Kommissionen på visse potentielle risici for vandmiljøet, der skyldes udvaskning af PAH'er fra creosotbehandlet træ, der er i kontakt med vand. Der blev ligeledes henvist til en nederlandsk undersøgelse(20) offentliggjort i 1995 og den senere revision af samme, der blev foretaget af en konsulent, der var bemyndiget hertil af Kommissionen(21), hvori det blev påvist, at creosotbestanddele, der udvaskes fra bredsikringsstrukturer, har ført til forurening af akvatiske sedimenter i Nederlandene.

(51) I beslutning 1999/832/EF konkluderer Kommissionen på grundlag af disse resultater sin vurdering med, "at Nederlandene med sin specifikke geografiske placering, som nødvendiggør omfattende bredbeskyttelse af vandløbene, har ført til det højeste forbrug af creosotbehandlet træ pr. overfladeenhed i Den Europæiske Union. Udvaskning af komponenter fra creosot til vandløbene har forårsaget forurening af størsteparten af sedimenterne med PAH-forbindelser, som ligger over de acceptable grænser. Det er derfor berettiget, at der i Nederlandene træffes foranstaltninger, der går ud på at hindre en yderligere udvaskning af disse forbindelser i det akvatiske miljø"(22).

(52) Den netop afsluttede RIVM-undersøgelse indeholder en risikovurdering for anvendelsen af creosotbehandlet træ til træbeskyttelse i miljøet i Nederlandene. Den indeholder data om forskellige creosotbestanddele, dvs. seks PAH'er. I direktiv 94/60/EF anvendes BaP som repræsentativt for PAH'er i creosot. I RIVM-undersøgelsen påvises det imidlertid, at der findes flere data for andre PAH'er i miljøet.

(53) Risikovurderingen var baseret på de miljøstandarder, der opstilles i den fjerde meddelelse om vandforvaltning (Vierde Nota Waterhuishouding) fra 1997 og i publikationen med titlen "Stoffen en Normen" (stoffer og standarder), som ministeriet for boliger, planlægning og miljø offentliggjorde i 1999. Den "tilladte maksimale risiko" (Maximaal Toelaatbaar Risiconiveau - MTR) er den kvalitetsmæssige minimumsstandard, som skal overholdes for overfladevand, sediment og jord.

(54) Med henblik på at vurdere, hvorvidt grænseværdierne i miljøkvalitetsstandarderne blev overskredet, blev koncentrationen af PAH'er fastlagt for hver af disse på grundlag af modelberegninger og overvågningsdata.

(55) Konklusionerne af risikovurderingen for henholdsvis overfladevand, sediment og jord beskrives nedenfor.

Overfladevand

(56) Modelberegningerne i forbindelse med denne undersøgelse viste, at koncentrationerne af hovedparten af de udvalgte PAH'er ville overskride MTR mange gange ved anvendelse af creosotbehandlet træ til bredbeskyttelse. De beregnede niveauer varierede mellem 18 og omkring 500 gange MTR i de første tre til fem dage af anvendelsen. Modelberegningerne blev underbygget med målte koncentrationsværdier i nærheden af nyanbragte bredbeskyttelsesstrukturer, og disse varierede mellem omkring 10 og mange tusind gange MTR.

(57) Resultaterne af stikprøver udtaget i forskellig afstand fra creosotbehandlet bredbeskyttelse tydede stærkt på, at creosotbehandlet træ er den egentlige årsag til forhøjede PAH-koncentrationer. Man har derfor konkluderet, at anvendelsen af creosotbehandlet træ til bredbeskyttelse udgør en trussel for overfladevandets kvalitet på lokalt plan.

(58) Ved hjælp af modelberegninger baseret på breddernes længde i kilometer og procentdelen af denne strækning, der er sikret med creosotbehandlet træ i en givet vandmyndigheds forvaltningsområde, beregnede man den mængde PAH'er, der ville blive frigivet pr. år. Man fandt, at med den nuværende længde af creosotbehandlet bredbeskyttelse i det pågældende forvaltningsområde ville MTR for fluoranthen blive overskredet i betydelig grad. Under hensyntagen til, at også andre MTR ikke blot overskrides i en enkelt vandmyndigheds forvaltningsområde, men også i forskellige andre dele af landet, som f.eks. West-Overijssel og Zuid-Holland, har man konkluderet, at der er tale om et landsdækkende problem.

Sediment

(59) Modelberegningerne viste, at koncentrationerne for hovedparten af de udvalgte PAH'er ville overstige MTR med mellem 5 og 95 gange. Disse modelberegninger blev generelt bekræftet af de koncentrationer, der blev målt i nærheden af nyanbragte bredbeskyttelsesstrukturer, hvor det viste sig, at grænseværdierne højst blev overskredet med faktor tre.

(60) Resultaterne af stikprøver udtaget i forskellig afstand fra creosotbehandlet bredbeskyttelse tyder stærkt på, at creosotbehandlet træ er den egentlige årsag til forhøjede PAH-koncentrationer. Man kan konkludere, at anvendelsen af creosotbehandlet træ til bredbeskyttelse indebærer en trussel mod sedimentets kvalitet på lokalt plan.

(61) Ved hjælp af modelberegninger baseret på breddernes længde i kilometer og procentdelen af denne strækning, der er sikret med creosotbehandlet træ i en givet vandmyndigheds forvaltningsområde, beregnede man den mængde PAH'er, der ville blive frigivet pr. år. Man fandt, at med den nuværende længde af creosotbehandlet bredbeskyttelse i det pågældende forvaltningsområde ville MTR for phenanthren blive overskredet i betydelig grad.

(62) I lyset af, at denne og andre MTR ikke blot overskrides i en enkelt vandmyndigheds forvaltningsområde, men også i forskellige andre dele af landet, som f.eks. West-Overijssel og Zuid-Holland, har man konkluderet, at der er tale om et landsdækkende problem.

Jord og grundvand

(63) Modelberegningerne for jord og grundvand viser, at MTR for tre af de seks PAH'er ville blive overskredet med højst 47 gange. De få målinger, der foreligger, viser, at creosot i praksis siver ud fra det imprægnerede træ, og at MTR for jord overskrides, navnlig for den jord, der befinder sig i umiddelbar nærhed af det imprægnerede træ.

(64) I henhold til modellen ville grundvandsstandarden på 0,1 μg/l blive overskredet i umiddelbar nærhed af træet i den mættede fase, men der findes ingen målinger, der kan be- eller afkræfte denne forudsigelse. Der er mulighed for, at grundvandet (i ringe dybde) vil blive blandet med forurenet overfladevand. I sådanne tilfælde kan jorden (sedimentet) endda fungere som et filter. Der foreligger heller ingen målingsdata, der kan underbygge disse antagelser.

(65) Nederlandene påpeger, at resultaterne af RIVM-undersøgelsen skal læses i lyset af den særlige situation, der gør sig gældende i Nederlandene, hvilket Kommissionen anerkender i sin beslutning 1999/832/EF. Derfor viser ovennævnte miljøproblemer, at der foreligger et særligt problem i Nederlandene på grund af landets særlige geografiske forhold og den udbredte anvendelse af creosotbehandlet træ i det akvatiske miljø sammenlignet med andre medlemsstater.

(66) Endelig bemærker Nederlandene, at dette specifikke problem er opstået efter direktivets vedtagelse. Man var ikke bekendt med situationen med hensyn til eksponering og de deraf følgende risici ved vedtagelsen af direktiv 94/60/EF.

2.3. VURDERING AF NEDERLANDENES STANDPUNKT

2.3.1. Bevisbyrden

(67) Det skal bemærkes, at i lyset af den tidsramme, der er fastsat i traktatens artikel 95, stk. 6, skal Kommissionen, når den undersøger, om de påtænkte nationale bestemmelser, der er meddelt i henhold til artikel 95, stk. 5, er berettigede, tage udgangspunkt i "de grunde", som medlemsstaten anfører. Det betyder, at den medlemsstat, der fremsætter anmodningen, i henhold til traktaten har ansvaret for at dokumentere, at disse foranstaltninger er berettigede. I betragtning af fremgangsmåden i artikel 95, navnlig den stramme frist til at træffe afgørelse, må Kommissionen i reglen nøjes med at undersøge, om de af medlemsstaten forelagte oplysninger er relevante, uden selv at forsøge at finde eventuelle begrundelser.

2.3.2. Nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet

(68) Nederlandene har medsendt et betydeligt antal dokumenter til underbygning af anmodningen. Der henvises ligeledes til visse undersøgelser, som blev indsendt i forbindelse med tidligere anmodninger over for Kommissionen i henhold til traktatens artikel 95, stk. 4 (som førte til Kommissionens beslutning 1999/832/EF(23)).

(69) Den nederlandske undersøgelse(24), der blev indgivet i forbindelse med den tidligere anmodning om godkendelse af afvigende bestemmelser, og den efterfølgende revision af denne(25) viste allerede, at udvaskningen af PAH'er fra creosotbehandlet træ, der er udbredt til bredbeskyttelse af vandløb i Nederlandene, har medført uacceptable risici for et bestemt akvatisk miljø, dvs. kraftig forurening af sedimenter.

(70) Som ovenfor anført blev al den nye dokumentation fra Nederlandene forelagt CSTEE til undersøgelse. CSTEE's gennemgang er især koncentreret om den miljørisikovurdering, som de nederlandske myndigheder har gennemført, og som er dokumenteret i RIVM-undersøgelsen.

(71) Ved gennemgangen af den medsendte videnskabelige dokumentation bemærkede CSTEE, at den nederlandske metodologi adskiller sig fra den metodologi, der normalt anvendes ved udarbejdelse af risikovurderinger, idet man anvender Predicted Effect Concentrations/Lowest Effect Concentration [PEC/L(E)C50] frem for den normale Predicted Effect Concentration/Predicted No Effect Concentration (PEC/PNEC). Det bemærkes imidlertid, at metodologien er blevet omsat til standardmetoden, og at de beregnede risikokvotienter er i overensstemmelse med EU's standardmetodologi. CSTEE er derfor af den opfattelse, at den anvendte metodologi for miljøstandarder og antagelserne i miljørisikovurderingen er tilstrækkelige og i overensstemmelse med EU's standardmetode.

(72) CSTEE bemærker, at den nederlandske risikovurdering for "standard-creosot" (BaP-koncentration mellem 50 ppm og mindre end 500 ppm) for overfladevand og sedimenter viste, at PNEC for specifikke PAH'er blev overskredet i betydelig grad. Man vurderede ligeledes, at der var sandsynlighed for et vist samspil mellem PAH'er. Eftersom de nederlandske myndigheder ikke har medtaget dette i deres analyse, bemærker CSTEE, at de skønnede risici kan være endnu større end antaget. CSTEE er derfor af den opfattelse, at der for "standard-creosots" vedkommende er grund til bekymring hvad angår miljøpåvirkningen.

(73) Hvad angår "modificeret creosot" (hvor BaP er reduceret til under 50 ppm) bemærker CSTEE, at niveauet for anthracen og fluoranthen (andre stoffer, som findes i creosot, men som ikke anvendes som markør) ikke reduceres i særlig grad i forhold til ikke-modificeret creosot. Idet risikokvotienterne (PEC/PNEC) for disse to PAH'er i "standard-creosot" ligger et godt stykke over 1, finder CSTEE ikke, at kontroller, der udelukkende baseres på BaP-grænsen, er tilstrækkelige.

(74) På grundlag heraf finder CSTEE, at Nederlandene har påvist, at der er betydelig grund til bekymring med hensyn til miljøpåvirkningen af det akvatiske miljø, sediment og grundvand.

(75) I lyset af ovenstående og på baggrund af, at ovennævnte miljørisici ikke var kendt, da direktiv 94/60/EF blev vedtaget, kan det konkluderes, at Nederlandene har leveret nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse som krævet i traktatens artikel 95, stk. 5.

2.3.3. Et specifikt problem for Nederlandene, der er opstået efter vedtagelsen af direktiv 94/60/EF

(76) Først skal det bemærkes, at ovennævnte miljøproblemer ikke nødvendigvis er specifikke for Nederlandene, da de vedrører den generelle situation, hvor creosotbehandlet træ kommer i kontakt med overfladevand og/eller grundvand, og derfor er relevante, når disse forhold gør sig gældende. I sin udtalelse af 30. oktober 2001 understreger CSTEE, at ovennævnte problemer kun kan være specifikke for Nederlandene i det omfang, eksponeringsscenarierne i Nederlandene adskiller sig fra de øvrige medlemsstaters.

(77) Der er således behov for en grundig vurdering af alle de relevante oplysninger, der er stillet til rådighed for Kommissionen, med henblik på at afgøre, hvorvidt Nederlandene har påvist, at ovennævnte miljøproblemer er af særlig betydning i Nederlandene på grund af scenarier med særlig kraftig eksponering. De relevante oplysninger om eksponeringssituationen for overfladevand og grundvand undersøges hver for sig.

Overfladevand

(78) I sin udtalelse af 30. oktober 2001 erkender CSTEE, at anvendelsen af creosotbehandlet træ, der er i kontakt med vandløb, er meget udbredt i Nederlandene som bredbeskyttelse, og at den deraf følgende risiko for det akvatiske miljø i Nederlandene derfor også efter al sandsynlighed er omfattende. Yderligere sammenlignende oplysninger, der blev stillet til rådighed i 1995(26), tyder på, at den udbredte anvendelse af creosotbehandlet træ til bredbeskyttelse i Nederlandene udgør et alvorligt problem sammenlignet med andre medlemsstater. RIVM-undersøgelsen indeholder også et skøn over overfladevands generelle eksponering for PAH'er i Nederlandene som følge af den udbredte anvendelse af creosotbehandlet træ til bredbeskyttelse, og dette skøn bekræfter, at risikoen for overfladevandet er stor.

(79) I lyset af ovenstående og også i betragtning af, at ovennævnte miljøproblemer og deres særlige betydning i Nederlandene først blev kendt efter vedtagelsen af direktiv 94/60/EF, kan det konkluderes, at der i Nederlandene findes et specifikt miljøproblem, der er opstået efter vedtagelsen af direktivet, som følge af den udbredte anvendelse af creosotbehandlet træ til bredbeskyttelse af vandløb.

Grundvand

(80) Nederlandene har påpeget, at deres særlige geografiske situation kombineret med den udbredte anvendelse af creosotbehandlet træ medfører, at der også er tale om et specifikt eksponeringsscenario for grundvandets vedkommende.

(81) De nuværende anvendelser af creosotbehandlet træ kan rent faktisk indebære kontakt med grundvandet. Pæle til indhegning og frugtavl, el- og telefonmaster samt andre creosotbehandlede træprodukter anbragt i jorden kan nå grundvandet og medføre, at dette forurenes med PAH'er. Dette sker hovedsagelig, om ikke udelukkende, hvor grundvandet under overfladejorden findes i en meget ringe dybde, dvs. tæt på overfladen.

(82) De specifikke problemer, der opstår som følge af brugen af creosotbehandlet træ til ovennævnte anvendelser, synes derfor at afhænge af størrelsen af grundvandsområder tæt på jordoverfladen samt mængden af creosotbehandlet træ, der kan komme i kontakt med grundvandet.

(83) En meget stor del af Nederlandene består af områder, hvor grundvandet er meget tæt på overfladen, specielt i polderområderne. I perioder med kraftig nedbør kommer grundvandet desuden meget tæt på jordoverfladen. Det nederlandske grundvand synes således at være specielt sårbart over for ovennævnte anvendelser af creosotbehandlet træ.

(84) Under hensyn til de særlige hydrogeografiske forhold i Nederlandene og den udbredte anvendelse af creosotbehandlet træ, hvor det kan komme i kontakt med grundvandet, kan det således konkluderes, at der er et scenarie med særlig kraftig eksponering i Nederlandene, også med hensyn til grundvandet.

2.3.4. Generel vurdering

(85) Nederlandene har på grundlag af nyt videnskabeligt belæg vedrørende miljøbeskyttelse vist, at der efter vedtagelsen af direktiv 94/60/EF er opstået et specifikt problem i Nederlandene vedrørende PAH-forurening af overfladevand og grundvand på grund af PAH'er stammende fra creosotbehandlet træ, der er anvendt til bredbeskyttelse af vandløb, og andre anvendelser, hvor der kan forekomme kontakt med grundvandet.

(86) Kommissionen finder derfor, at Nederlands anmodning om at måtte indføre nationale foranstaltninger, der har til formål at reducere eksponeringen af Nederlandenes akvatiske miljø for PAH'er, opfylder de i artikel 95, stk. 5, anførte betingelser.

2.4. INGEN VILKÅRLIG FORSKELSBEHANDLING, EN SKJULT BEGRÆNSNING AF SAMHANDELEN MELLEM MEDLEMSSTATERNE ELLER EN HINDRING FOR DET INDRE MARKEDS FUNKTION

2.4.1. Ingen vilkårlig forskelsbehandling

(87) I henhold til artikel 95, stk. 6, er Kommissionen forpligtet til at kontrollere, at de planlagte foranstaltninger ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling. I henhold til Domstolens afgørelser betyder manglende forskelsbehandling, at ens situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens.

(88) De planlagte nationale bestemmelser er generelle og skal gælde for både indenlandsk og indført creosotbehandlet træ til de pågældende anvendelser. Dermed er der ingen tegn på, at de kan anvendes som middel til vilkårlig forskelsbehandling mellem erhvervsdrivende i Fællesskabet.

2.4.2. Ingen skjult begrænsning af samhandelen

(89) Påtænkte mere restriktive nationale bestemmelser, der medfører begrænsninger for markedsføring og anvendelse af produkter i medfør af en undtagelse fra bestemmelserne i et fællesskabsdirektiv, vil normalt udgøre en handelshindring. Produkter, der lovligt kan markedsføres i resten af Fællesskabet, kan ikke markedsføres i den pågældende medlemsstat. Princippet i artikel 95, stk. 6, har til formål at forhindre, at de planlagte restriktioner i henhold til kriterierne i stk. 5 anvendes uretmæssigt og i virkeligheden udgør økonomiske foranstaltninger, der indføres for at hindre indførelsen af produkter fra andre medlemsstater med henblik på indirekte at beskytte den indenlandske produktion.

(90) Det blev fastslået ovenfor, at der er reelle problemer med det akvatiske miljø som følge af den generelle eksponeringssituation, der er specifik for Nederlandene. Derfor forekommer formålet med indførelsen af de nationale bestemmelser at være beskyttelsen af miljøet og ikke indførelsen af skjulte handelshindringer.

(91) Endvidere er der i den påtænkte lovgivning en undtagelse for creosotbehandlet træ beregnet til udførsel. Denne undtagelse er imidlertid i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 94/60/EF, som giver mulighed for markedsføring af creosotbehandlet træ i det akvatiske miljø.

(92) Samlet set finder Kommissionen, at intet tyder på, at de pågældende nationale bestemmelser, når disse vedtages, vil udgøre en skjult hindring for samhandelen mellem medlemsstaterne.

2.4.3. Ingen hindring for det indre markeds funktion

(93) Betingelsen kan ikke fortolkes på en sådan måde, at den forbyder godkendelse af enhver national foranstaltning, som vil kunne påvirke etableringen af det indre marked. Det er rent faktisk således, at enhver national foranstaltning, som afviger fra en harmoniseringsforanstaltning vedrørende det indre markeds etablering og funktion, reelt udgør en foranstaltning, som vil kunne påvirke det indre marked. Kommissionen finder derfor, at begrebet hindring for det indre markeds funktion for at bevare den hensigtsmæssige karakter af den undtagelsesprocedure, der er fastsat i EF-traktatens artikel 95, i forbindelse med artikel 95, stk. 6, bør forstås som en uforholdsmæssig stor virkning i forhold til det forfulgte mål.

(94) I lyset af de miljøproblemer, der identificeres ovenfor, og under hensyntagen til den særlige eksponeringssituation i Nederlandene, finder Kommissionen ingen tegn på, at de pågældende nationale bestemmelser, når disse vedtages, vil udgøre en uforholdsmæssig stor hindring for det indre markeds funktion.

IV. KONKLUSION

(95) På grundlag af ovenstående kan det konkluderes, at Nederlandenes anmodning om at måtte indføre nationale bestemmelser, der udgør en undtagelse i forhold til direktiv 94/60/EF vedrørende creosotbehandlet træ, som blev indgivet den 25. januar 2001:

- kan godtages

- opfylder betingelserne i traktatens artikel 95, stk. 5

og at de påtænkte nationale bestemmelser ikke er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne eller udgør en hindring for det indre markeds funktion.

(96) Kommissionen finder derfor, at de påtænkte nationale bestemmelser kan godkendes i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 6.

(97) De pågældende nationale bestemmelser vil imidlertid efter deres vedtagelse være i strid med bestemmelserne i direktiv 2001/90/EF.

(98) I overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 7, er Kommissionen allerede ved at undersøge, om direktiv 94/60/EF på grundlag af det videnskabelige belæg, som Nederlandene har fremlagt, og på grundlag af CSTEE's udtalelse om dette belæg for anden gang bør tilpasses den tekniske udvikling, for så vidt angår creosot og creosotbehandlet træ -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De påtænkte nationale bestemmelser vedrørende markedsføring og anvendelse af creosotbehandlet træ, som Kongeriget Nederlandene har meddelt Kommissionen ved skrivelse af 23. januar 2001, godkendes, uden at dette dog berører de forpligtelser, der fremgår af direktiv 2001/90/EF.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2002.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201.

(2) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 41.

(3) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 1.

(4) EFT L 329 af 22.12.1999, s. 25.

(5) EFT C 120 af 24.4.2001, s. 10.

(6) Udtalelse om creosot. Anmeldelse fra Nederlandene i henhold til traktatens artikel 95, stk. 5, afgivet ved CSTEE's 24. plenarmøde, Bruxelles, den 12. juni 2001.

(7) EFT C 210 af 3.8.2001, s. 46.

(8) Udtalelse om: Begrundelse for den nederlandske anmodning om undtagelser i henhold til EF-traktatens artikel 95, stk. 5 - bestemmelser i direktiv 94/60/EF vedrørende creosot afgivet på CSTEE's 27. plenarmøde, Bruxelles, den 30. oktober 2001.

(9) EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23.

(10) Dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Domstol den 29. september 1999 i sag C-232/97 - Sml. 1999 I, s. 6385.

(11) EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43.

(12) S. Holmroos, Analys av creosotstolpar i Simlångsdalen efter 40 års exponering i fält. Rapport nr. M205-252.092. Älvkarleby: Vattenfall Utveckling. 1994.

(13) L.L. Ingram et. al., Migration of Creosote and Its Components from Treated Piling Sections in a Marine Environment, Proc. Ann. Meet. Am. Wood Preserv. Assoc. 78, 1982, s. 120. Se også fodnote 8 og 18.

(14) Bkh consulting engineers, Foundation of the appeal against the EC-directive on creosote, endelig rapport, Delft, 1. juli 1995.

(15) Se fodnote 4.

(16) EFT L 329 af 22.12.1999, s. 43.

(17) EFT L 329 af 22.12.1999, s. 63.

(18) EFT L 329 af 22.12.1999, s. 82.

(19) Centrum voor Stoffen en Risicobeoordeling, CSR Adviesrapport: 08196A01, Creosoot - Milieurisico's ten gevolge van de toepassing van gecreosoteerd hout in contact met water en bodem - Auteurs: M.H.M.M. Monforts, E.W.M. Roex, and J.P. Rila, 5.12.2000 - RIVM (Forskning for mennesker og miljø) Rijksinstituut voor volksgezondheid en milieu (det nationale institut for folkesundhed og miljø).

(20) Se fodnote 14.

(21) G. Grimmer, Study on the Justification in Scientific Terms of Allowing The Netherlands to retain its National Laws on Creosote in Place of Council Directive 94/60/EC. Endelig rapport, Biochemisches Institut für Umweltcarcinogene, Großhansdorf (Tyskland), december 1995.

(22) Betragtning 102.

(23) Se fodnote 4.

(24) Se fodnote 14.

(25) Se fodnote 21.

(26) Se fodnote 14 og 21.