32002D0028

2002/28/EF: Kommissionens beslutning af 11. januar 2002 om ændring af beslutning 97/296/EF om listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre fiskerivarer til konsum, herunder Slovenien, Kroatien, Gabon, Tyrkiet og Armenien (meddelt under nummer K(2002) 14/5) (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 011 af 15/01/2002 s. 0044 - 0046


Kommissionens beslutning

af 11. januar 2002

om ændring af beslutning 97/296/EF om listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre fiskerivarer til konsum, herunder Slovenien, Kroatien, Gabon, Tyrkiet og Armenien

(meddelt under nummer K(2002) 14/5)

(EØS-relevant tekst)

(2002/28/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 95/408/EF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr(1), ændret ved beslutning 2001/4/EF(2), særlig artikel 2, stk. 2 og 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Kommissionens beslutning 97/296/EF(3), senest ændret ved beslutning 2001/635/EF(4), er der opstillet en liste over lande og områder, hvorfra det er tilladt at indføre fiskerivarer til konsum. Del I i bilaget indeholder listen over de lande og områder, der er omfattet af en særlig beslutning i henhold til Rådets direktiv 91/493/EØF(5), og del II listen over dem, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2, i beslutning 95/408/EF.

(2) I Kommissionens beslutning 2002/24/EF(6), 2002/25/EF(7), 2002/26/EF(8) og 2002/27/EF(9) er der fastsat specifikke betingelser for import af fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i henholdsvis Slovenien, Kroatien, Gabon og Tyrkiet. Disse lande bør derfor indsættes i del I i bilaget.

(3) Republikken Armenien har fremlagt oplysninger, hvoraf det fremgår, at den opfylder tilsvarende betingelser og kan garantere, at de fiskerivarer, den eksporterer til EF, vil overholde sundhedsbestemmelserne i direktiv 91/493/EØF. Det er derfor nødvendigt at ændre ovennævnte liste for at indsætte dette land i del II af listen i bilaget. Ifølge de oplysninger og garantier, der er modtaget fra de armenske myndigheder, bør importen af fiskerivarer, der er tilladt fra dette område, dog begrænses til udelukkende at omfatte levende krebs (Astacus leptodactylus) beregnet til direkte konsum.

(4) Beslutning 2002/24/EF, 2002/25/EF, 2002/26/EF og 2002/27/EF træder i kraft 60 dage efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende for at sikre, at der bliver en nødvendig overgangsperiode, og det er nødvendigt at anvende samme frist for gennemførelsen af nærværende beslutning. Eftersom der ved denne beslutning for første gang tillades import af fiskerivarer fra Republikken Armenien, og der ikke er behov for en sådan overgangsperiode, bør det straks være tilladt at importere fiskerivarer fra dette land.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 97/296/EF affattes som anført i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

1. Denne beslutning anvendes fra tresindstyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

2. Som undtagelse fra stk. 1 kan medlemsstaterne tillade import af fiskerivarer fra Republikken Armenien fra datoen for offentliggørelsen af denne beslutning i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. januar 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 17.

(2) EFT L 2 af 5.1.2001, s. 21.

(3) EFT L 122 af 14.5.1997, s. 21.

(4) EFT L 56 af 17.8.2001, s. 56.

(5) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15.

(6) Se side 20 i denne Tidende.

(7) Se side 25 i denne Tidende.

(8) Se side 31 i denne Tidende.

(9) Se side 36 i denne Tidende.

BILAG

"BILAG

LISTE OVER LANDE OG OMRÅDER, HVORFRA DET ER TILLADT AT INDFØRE FISKERIVARER TIL KONSUM, UANSET UNDER HVILKEN FORM

I. Lande og områder, der er omfattet af en særlig beslutning i henhold til direktiv 91/493/EF

AL - ALBANIEN

AR - ARGENTINA

AU - AUSTRALIEN

BD - BANGLADESH

BR - BRASILIEN

CA - CANADA

CI - CÔTE d'IVOIRE

CL - CHILE

CN - KINA

CO - COLOMBIA

CU - CUBA

CZ - TJEKKIET

EC - ECUADOR

EE - ESTLAND

FK - FALKLANDSØERNE

GA - GABON

GH - GHANA

GM - GAMBIA

GN - GUINEA COBNAKRY

GT - GUATEMALA

HR - KROATIEN

ID - INDONESIEN

IN - INDIEN

IR - IRAN

JM - JAMAICA

JP - JAPAN

KR - SYDKOREA

LT - LITAUEN

LV - LETLAND

MA - MAROKKO

MG - MADAGASKAR

MR - MAURETANIEN

MU - MAURITIUS

MV - MALDIVERNE

MX - MEXICO

MY - MALAYSIA

NA - NAMIBIA

NG - NIGERIA

NI - NICARAGUA

NZ - NEW ZEALAND

OM - OMAN

PA - PANAMA

PE - PERU

PH - FILIPPINERNE

PK - PAKISTAN

PL - POLEN

RU - RUSLAND

SC - SEYCHELLERNE

SG - SINGAPORE

SI - SLOVENIEN

SN - SENEGAL

TH - THAILAND

TN - TUNESIEN

TR - TYRKIET

TW - TAIWAN

TZ - TANZANIA

UG - UGANDA

UY - URUGUAY

VE - VENEZUELA

VN - VIETNAM

YE - YEMEN

ZA - SYDAFRIKA

II. Lande og områder, der opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 2, i Rådets beslutning 95/408/EF

AM - ARMENIEN(1)

AO - ANGOLA

AG - ANTIGUA og BARBUDA(2)

AN - NEDERLANDSKE ANTILLER

AZ - ASERBAJDSJAN(3)

BJ - BENIN

BS - BAHAMAS

BY - BELARUS

BZ - BELIZE

CG - REPUBLIKKEN CONGO(4)

CH - SCHWEIZ

CM - CAMEROUN

CR - COSTA RICA

CY - CYPERN

DZ - ALGERIET

ER - ERITREA

FJ - FIJI

GD - GRENADA

GL - GRØNLAND

HK - HONGKONG

HN - HONDURAS

HU - UNGARN(5)

IL - ISRAEL

KE - KENYA

LK - SRI LANKA

MM - MYANMAR

MT - MALTA

MZ - MOZAMBIQUE

NC - NY KALEDONIEN

PF - FRANSK POLYNESIEN

PG - PAPUA NY GUINEA

PM - SAINT PIERRE OG MIQUELON

RO - RUMÆNIEN

SB - SALOMONØERNE

SH - SAINT HELENA

SR - SURINAM

SV - EL SALVADOR

TG - TOGO

US - USA

YT - MAYOTTE(6)

ZW - ZIMBABWE

(1) Kun godkendt i forbindelse med import af levende krebs (Astacus leptodactylus) beregnet til direkte konsum.

(2) Kun godkendt i forbindelse med import af fersk fisk.

(3) Kun godkendt i forbindelse med import af kaviar.

(4) Kun godkendt i forbindelse med import af fiskeivarer, der er fanget, frosset og indpakket i den endelige emballage.

(5) Kun godkendt i forbindelse med import af levende dyr til direkte konsum.

(6) Kun godkendt i forbindelse med import af ferske uforarbejdede og ikke-tilberedte akvakulturprodukter."