32001R2500R(01)

Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 2500/2001 af 17. december 2001 om finansiel førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet og ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, (EF) nr. 1267/1999, (EF) nr. 1268/1999 og (EF) nr. 555/2000 (EFT L 342 af 27.12.2001)

EF-Tidende nr. L 285 af 23/10/2002 s. 0026 - 0026


Berigtigelse til Rådets forordning (EF) nr. 2500/2001 af 17. december 2001 om finansiel førtiltrædelsesstøtte til Tyrkiet og ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89, (EF) nr. 1267/1999, (EF) nr. 1268/1999 og (EF) nr. 555/2000

(De Europæiske Fællesskabers Tidende L 342 af 27. december 2001)

Følgende bilag tilføjes til nævnte forordning:

"BILAG

MINIMUMSKRITERIER OG -BETINGELSER FOR DECENTRALISERING AF FORVALTNINGEN TIL GENNEMFØRELSESORGANER I TYRKIET (ARTIKEL 7)

1. Minimumskriterier for vurdering af de tyrkiske gennemførelsesorganers evne til at forvalte støtten.

Kommissionen anvender følgende kriterier i sin vurdering af, hvilke gennemførelsesorganer i Tyrkiet der kan forvalte støtten på et decentraliseret grundlag:

a) der skal foreligge et veldefineret system for forvaltning af midlerne med fuld intern forretningsorden og klar institutionel og personlig ansvarsfordeling

b) princippet om deling af beføjelser skal være respekteret, således at der ikke er nogen risiko for interessekonflikter i forbindelse med indkøb og betaling

c) et egnet personale skal stå til rådighed og være betroet opgaverne. Dette personale skal være i besiddelse af passende revisionskapacitet, erfaring og sproglig viden og være fyldestgørende uddannet til at gennemføre fællesskabsprogrammer.

2. Minimumskriterier for decentralisering af forvaltningen til gennemførelsesorganer i Tyrkiet.

Det kan overvejes at foretage decentralisering til et gennemførelsesorgan i Tyrkiet med efterfølgende kontrol fra Kommissionens side, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) påvisning af effektiv intern kontrol, herunder en uafhængig revisionsfunktion og et effektivt regnskabs- og finansrapporteringssystem, der lever op til internationalt accepterede revisionsstandarder

b) en finans- og effektivitetsrevision af nyere dato, der påviser effektiv og rettidig forvaltning af fællesskabsstøtten eller lignende nationale foranstaltninger

c) et pålideligt nationalt finanskontrolsystem vedrørende gennemførelsesorganet

d) indkøbsregler, der af Kommissionen er godkendt som værende i overensstemmelse med kravene i afsnit IX i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget

e) et tilsagn fra den nationale anvisningsberettigedes side om et bære det fulde finansielle ansvar for midlerne.

Denne approach anfægter ikke Kommissionens og Revisionsrettens ret til at efterprøve udgifterne."