Rådets forordning (EF) nr. 2375/2001

af 29. november 2001

om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler

(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler(1), særlig artikel 2, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Efter Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler(2) må levnedsmidler, når de bringes i omsætning, ikke have større indhold af forurenende stoffer end det i forordningen fastsatte.

(2) Udtrykket "dioxiner" omfatter en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere), heraf er de 17 toksiske. Den mest toksiske kongener er 2,3,7,8-tetrachlordibenzo-p-dioxin (TCDD), der af Det Internationale Kræftforskningscenter (International Agency for Research on Cancer) og andre anerkendte internationale organisationer er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede på linje med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at dioxiners kræftfremkaldende virkninger ikke forekommer ved værdier under en bestemt grænse. Andre negative virkninger, f.eks. endometriose samt neurologiske og immunosuppressive virkninger, forekommer ved meget lavere værdier og anses derfor for relevante ved fastsættelse af en tolerabel indtagelse.

(3) Polychlorerede biphenyler (PCB) er en gruppe af 209 forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud fra deres toksikologiske egenskaber: tolv kongenere har toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de kaldes derfor ofte "dioxinlignende PCB". De øvrige PCB'er har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en anden toksikologisk profil.

(4) Hver kongener af dioxiner eller dioxinlignende PCB'er har et forskelligt toksicitetsniveau. For at kunne opsummere disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indført for at lette risikovurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder, at analyseresultaterne for hver enkelt af de 17 dioxin-kongenere og af de tolv dioxinlignende PCB-kongenere udtrykkes ved én mængdeenhed, nemlig "TCDD toksicitetsækvivalent" (TEQ).

(5) Dioxiner og PCB er ekstremt modstandsdygtige over for kemisk og biologisk nedbrydning og forbliver derfor i miljøet og opkoncentreres i fødekæden (foder og fødevarer).

(6) Over 90 % af menneskers eksponering for dioxin hidrører fra fødevarer. Animalske fødevarer bidrager normalt til ca. 80 % af den samlede eksponering. Dioxinbelastningen i dyr hidrører især fra foderstoffer. Derfor giver foderstoffer, og i visse tilfælde jord, anledning til bekymring som dioxinkilder.

(7) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler vedtog den 30. maj 2001 en udtalelse om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB i fødevarer, og den udgør en ajourføring baseret på nye videnskabelige oplysninger, der er fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet den 22. november 2000. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fastsatte en tolerabel ugentlig indtagelse (TWI) for dioxiner og dioxinlignende PCB på 14 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt. Skøn over eksponeringen tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning har en indtagelse via kosten, der overstiger TWI. Visse befolkningsgrupper i visse lande kan være udsat for større risici som følge af særlige kostvaner.

(8) For at sikre forbrugernes beskyttelse er det derfor vigtigt og nødvendigt at nedbringe menneskers eksponering for dioxiner via kosten. Der er observeret særligt høje dioxinværdier i bestemte fødevaregrupper. Da fødevareforurening hænger direkte sammen med foderforurening, skal der indføres en integreret fremgangsmåde for at nedbringe dioxinforekomsten i hele fødekæden, dvs. fra fodermidler via dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, til mennesker.

(9) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har anbefalet, at der fortsat bør gøres en indsats for mest muligt at begrænse udledningerne til miljøet af dioxiner og beslægtede forbindelser. Det er den mest effektive metode til at reducere forekomsten af dioxiner og lignende stoffer i fødevarekæden og til at sikre en fortsat reduktion af belastning af menneskekroppen. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har peget på, at nyere undersøgelser af mælk og blod fra mennesker tyder på, at dioxinværdierne ikke længere falder.

(10) Grænseværdier for dioxin og dioxinlignende PCB egner sig til at imødegå, at befolkningen eksponeres i et uacceptabelt omfang, og til at imødegå distribution af fødevarer med et uacceptabelt højt forureningsniveau, f.eks. i tilfælde af utilsigtet forurening og eksponering. Endvidere er det nødvendigt at fastsætte grænseværdier for at kunne gennemføre et forskriftsmæssigt kontrolsystem og for at kunne sikre ensartet anvendelse.

(11) Foranstaltninger, der alene er baseret på fastsættelse af grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB i fødevarer, ville ikke være tilstrækkeligt effektive til at nedbringe menneskers eksponering for dioxiner, medmindre grænserne blev sat så lavt, at en stor del af fødevarerne skulle erklæres for uegnet til konsum. Det er generelt anerkendt, at grænseværdier for aktivt at nedbringe forekomsten af dioxiner i fødevarer bør ledsages af foranstaltninger, der ansporer til en aktiv fremgangsmåde, herunder indgrebsværdier og målværdier for fødevarer kombineret med foranstaltninger til begrænsning af emissioner. Målværdier angiver de niveauer, der skal opnås for endeligt at nedbringe hovedparten af befolkningens eksponering til den TWI, som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har fastsat. Indgrebsværdier er et redskab, som de ansvarlige myndigheder og erhvervslivet kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den, ikke blot i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning, men også hvis der i fødevarer konstateres dioxinværdier, der ligger markant over de normale baggrundsværdier. Denne fremgangsmåde vil udmønte sig i en gradvis reduktion af dioxinværdierne i fødevarer, og målværdierne vil i sidste ende blive nået. Kommissionen retter derfor en henstilling til medlemsstaterne om dette emne.

(12) Fra et toksikologisk synspunkt burde der ganske vist gælde værdier for dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB, men indtil videre er der kun fastsat grænseværdier for dioxiner og furaner og ikke for dioxinlignende PCB som følge af de meget begrænsede data, der foreligger om sidstnævntes prævalens. Der vil imidlertid fortsat blive foretaget overvågning, navnlig af forekomsten af dioxinlignende PCB, med henblik på at lade disse stoffer blive omfattet af grænseværdier.

(13) Vurderingen af, om dioxinindholdet i fødevarer er uacceptabelt, bør ske i lyset af de gængse baggrundsværdier for forurening, som varierer fra en fødevare til en anden. Grænseværdien bør fastsættes på et strengt, men realistisk niveau, under hensyntagen til baggrundsforureningen.

(14) For at sikre, at alle erhvervsdrivende i hele fødekæden (foder og fødevarer) fortsat gør deres yderste og alt det, der er nødvendigt, for at begrænse forekomsten af dioxiner i foder og fødevarer, bør de gældende grænseværdier inden for et nærmere fastsat tidsrum tages op til revision med henblik på at fastsætte lavere grænseværdier. Senest i 2006 bør menneskers eksponering for dioxiner samlet set være reduceret med mindst 25 %.

(15) Der fastsættes især grænseværdier for animalske fødevarer. Der er ikke fastsat nogen for produkter som hestekød, gedekød, kaninkød og æg af ænder, gæs og vagtler. Der foreligger kun begrænsede data om forekomsten af dioxin i disse fødevarer. De er ydermere kun af begrænset betydning for indtaget, og der er endnu ikke fastsat grænseværdier. Der er heller ikke fastsat nogen grænseværdier for korn, frugt og grøntsager, da disse fødevarer generelt har et lavt forureningsniveau og derfor kun i mindre grad bidrager til menneskets samlede eksponering for dioxiner. Omfanget af dioxiner og dioxinlignende PCB i disse fødevarer bør dog overvåges regelmæssigt.

(16) Vegetabilske olier indeholder normalt ikke dioxiner og dioxinlignende PCB af betydning. Da vegetabilske olier regelmæssigt markedsføres eller anvendes som fødevareingrediens opblandet med animalsk fedt, bør der i kontroløjemed fastsættes en grænseværdi for vegetabilske olier.

(17) Der kan på grundlag af de foreliggende data ikke fastsættes forskellige grænseværdier for forskellige kategorier af fisk og fiskerivarer. Grænseværdien for dioxin i fiskefoder betyder, at opdrættet fisk har en markant lavere dioxinværdi. Når der foreligger flere data, bør der eventuelt på et senere tidspunkt fastsættes forskellige værdier for de forskellige kategorier af fisk og fiskerivarer eller indføres undtagelser for kategorier af fisk, hvis de er af begrænset betydning for indtaget.

(18) Visse fiskearter fra Østersøområdet kan have et højt indhold af dioxin. En betragtelig del af de fede fisk fra Østersøen, såsom Østersøsild og -laks, vil ikke kunne overholde grænseværdien og vil derfor skulle udgå af den svenske og den finske kost. Flere ting tyder på, at det kan have negative konsekvenser for sundheden i Sverige og Finland, hvis ikke fisk indgår i kosten. Sverige og Finland har en ordning, der er i stand til at sikre, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalinger i forbindelse med begrænsninger for identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af fisk fra Østersøområdet med henblik på at undgå eventuelle sundhedsrisici.

(19) Overvågningsdata viser, at æg fra fritgående høns eller fra fritgående høns - intensivt system - har højere dioxinværdier end æg fra burhøns. Der kan træffes foranstaltninger for at sikre, at dioxinværdierne i disse æg reduceres. Der bør derfor indføres en overgangsperiode, før grænseværdien gælder for æg fra fritgående høns eller fra fritgående høns - intensivt system.

(20) Det er vigtigt at reducere den samlede dioxinforurening af fødevarer. Det er derfor nødvendigt, at der indføres forbud mod at blande fødevarer, der overholder grænseværdierne, med fødevarer, der overskrider grænseværdierne.

(21) På baggrund af de eksisterende forskelle medlemsstaterne imellem og de konkurrenceforvridninger, som kan blive resultatet deraf, må der træffes EF-foranstaltninger til at beskytte folkesundheden og sikre markedets enhed, samtidig med at proportionalitetsprincippet respekteres.

(22) Forordning (EF) nr. 466/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(23) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler er blevet hørt, jf. artikel 3 i forordning (EØF) nr. 315/93, om foranstaltninger, der kan indvirke på den offentlige sundhed.

(24) Den Stående Levnedsmiddelkomité har ikke afgivet en positiv udtalelse. Kommissionen har derfor ikke været i stand til at vedtage de planlagte bestemmelser i henhold til proceduren i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 315/93 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 466/2001 ændres således:

1) I artikel 1 indsættes følgende stykke: "1a. Uanset stk. 1 tillades det i en overgangsperiode frem til den 31. december 2006 Sverige og Finland at bringe fisk fra Østersøområdet i omsætning, som er bestemt til konsum på deres område, med et dioxinindhold, der er større end det, der er angivet i sektion 5, punkt 5.2, i bilag I, forudsat at der er etableret en ordning, der sikrer, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalinger i forbindelse med begrænsninger for identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af fisk fra Østersøområdet med henblik på at undgå eventuelle sundhedsrisici.

Fremtidig anvendelse af denne undtagelse vil blive behandlet inden for rammerne af den i denne forordnings artikel 5, stk. 3, omhandlede revision af sektion 5 i bilag I.

Finland og Sverige underretter hvert år senest den 31. december Kommissionen om resultaterne af deres overvågning af dioxinindholdet i fisk fra Østersøområdet og meddeler, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at reducere menneskers eksponering for dioxin hidrørende fra fisk fra Østersøområdet."

2) Følgende artikel indsættes: "Artikel 4a

For så vidt angår dioxiner i produkter, jf. sektion 5 i bilag I, er det forbudt

a) at blande produkter, der overholder grænseværdierne, med produkter, der overskrider grænseværdierne

b) at anvende produkter, der ikke overholder grænseværdierne, som ingrediens ved fremstilling af andre fødevarer."

3) I artikel 5 tilføjes følgende stykke: "3. Kommissionen tager sektion 5 i bilag I op til revision første gang senest den 31. december 2004 på grundlag af nye oplysninger om forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB, navnlig med henblik på at også dioxinlignende PCB bliver omfattet af de værdier, der fastsættes.

Sektion 5 i bilag I tages atter op til revision senest den 31. december 2006 med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne og evt. fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer."

4) Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2001.

På Rådets vegne

M. Vanderpoorten

Formand

(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1.

BILAG

I bilag I indsættes som sektion 5: "Sektion 5: Dioxin (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997)

>TABELPOSITION>"