32001R2039

Kommissionens forordning (EF) nr. 2039/2001 af 18. oktober 2001 om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker i forbindelse med den tolvte dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1430/2001

EF-Tidende nr. L 276 af 19/10/2001 s. 0003 - 0003


Kommissionens forordning (EF) nr. 2039/2001

af 18. oktober 2001

om fastsættelse af det maksimale restitutionsbeløb ved udførsel af hvidt sukker i forbindelse med den tolvte dellicitation under den løbende licitation omhandlet i forordning (EF) nr. 1430/2001

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker(1), særlig artikel 27, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1430/2001 af 13. juli 2001 om en løbende licitation med henblik på fastsættelse af en eksportafgift og/eller eksportrestitution for hvidt sukker(2) foranstaltes dellicitationer med henblik på eksport af dette sukker.

(2) I henhold til bestemmelserne i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1430/2001 fastsættes der i påkommende tilfælde for den pågældende dellicitation et maksimalt restitutionsbeløb især under hensyntagen til situationen og den forventede udvikling på markedet for sukker i Fællesskabet og på verdensmarkedet.

(3) Efter gennemgang af tilbuddene bør de bestemmelser, der er nævnt i artikel 1, fastsættes for den tolvte dellicitation.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den tolvte dellicitation for hvidt sukker, ifølge forordning (EF) nr. 1430/2001, fastsættes maksimumseksportrestitutionen til 43,845 EUR/100 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 19. oktober 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1.

(2) EFT L 192 af 14.7.2001, s. 3.