Kommissionens forordning (EF) nr. 2025/2001 af 16. oktober 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 1663/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen
EF-Tidende nr. L 274 af 17/10/2001 s. 0003 - 0004
Kommissionens forordning (EF) nr. 2025/2001 af 16. oktober 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 1663/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik(1), særlig artikel 4, stk. 8, artikel 6, stk. 2, og artikel 7, stk. 5, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/1999 af 25. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1663/95 hvad angår form og indhold af de regnskabsoplysninger, som medlemsstaterne skal stille til rådighed for Kommissionen i forbindelse med proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1863/2001(3), skal medlemsstaterne stille regnskabsoplysninger til rådighed for Kommissionen, når den anmoder herom. Artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 729/70, for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2245/1999(5), bør tilpasses til disse bestemmelser. (2) De krav vedrørende rapportering af udestående fordringer, der dels gælder for årsregnskabet i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1663/95, dels for månedsopgørelserne i henhold til artikel 3, stk. 6a, i Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 af 16. februar 1996 om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om månedlig bogføring af de udgifter, der finansieres gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL)(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1934/2001(7), er forskellige. Disse krav bør harmoniseres ved en ændring af artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1663/95. (3) Ifølge artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte(8), ændret ved forordning (EF) nr. 1244/2001(9), kan medlemsstaterne anvende de beløb, der frigøres gennem nedsættelse eller annullering af betalinger i henhold til forordningens artikel 3 og 4, til bestemte foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikterne. Sådanne beløb, der er tilbageholdt i støttebetalingerne, skal krediteres en bestemt konto, der åbnes ved hvert udbetalende organ, eller en bestemt samlekonto, der åbnes for hele medlemsstaten, og må udelukkende anvendes til finansiering af yderligere EF-støtte. Denne konto bør også indgå som en del af årsregnskaberne som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1663/95. (4) De retningslinjer for kriterier for godkendelse som udbetalende organ, der vedrører behandling af ansøgninger ved hjælp af et edb-system, bør ajourføres under hensyntagen til udviklingen på databehandlingsområdet. (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra EUGFL-komitéen - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EF) nr. 1663/95 foretages følgende ændringer: 1) I artikel 2, stk. 1, udgår sidste led i første afsnit og første punktum i andet afsnit. 2) I artikel 2, stk. 3, ændres "stk. 1" til "artikel 4, stk. 1, litra c)". 3) Følgende tekst tilføjes i slutningen af artikel 4, stk. 1: "c) alle de regnskabsoplysninger, der kræves til statistiske formål og kontrolfomål, i den form og med det indhold, der er vedtaget på grundlag af nærværende forordnings artikel 2, stk. 3." 4) Artikel 4, stk. 2, udskiftes med følgende tekst: "2. De i stk. 1 omhandlede dokumenter og regnskabsoplysninger tilsendes Kommissionen senest den 10. februar i året efter afslutningen af det regnskabsår, som de vedrører. De i stk. 1, litra a) og b) omhandlede dokumenter skal indsendes i fire eksemplarer, eller alternativt indsendes et eksemplar sammen med dokumentet i elektronisk form." 5) Artikel 5, stk. 1, affattes således: "1. Det regnskab, der omhandles i artikel 4, stk. 1, litra a), skal omfatte: a) udgifterne fordelt på de forskellige konti og underkonti i Fællesskabets budget b) en tabel over forskelle, fordelt på konti og underkonti, mellem de udgifter, der er anmeldt i årsregnskabet, og dem, der er anført i månedsopgørelserne for samme periode i det dokument, der er omhandlet i artikel 3, stk. 5, i forordning (EF) nr. 296/96. Der vedlægges en forklaring for hver enkelt forskel pr. underkonto c) den tabel over situationen ved regnskabsårets afslutning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6a, litra a), i forordning (EF) nr. 296/96 d) en oversigt over interventionerne og en liste over lagerbeholdninger og oplagringssteder ved regnskabsårets afslutning e) bekræftelse af, at oplysningerne om alle lagerbevægelser på interventionslagre opbevares på interventionsorganets filer f) den tabel over situationen ved regnskabsårets afslutning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 6a, litra b), i forordning (EF) nr. 296/96." 6) I bilaget affattes punkt 6, nr. vi), således: "Fortroligheden, integriteten og disponibiliteten af alle edb-data skal sikres ved foranstaltninger, der for det enkelte udbetalende organ er tilpasset den administrative struktur og de personalemæssige og teknologiske forhold. Den finansielle og teknologiske indsats skal stå i et rimeligt forhold til de faktiske risici. Ethvert edb-system, der anvendes, skal omfatte passende procedurer for: a) organisation, forvaltning og revision i al almindelighed b) fysisk sikkerhed c) logisk sikkerhed d) systemudvikling, programmering og vedligeholdelse e) rutineoperationer f) telekommunikation g) mikrocomputere h) nødplaner i) applikationskontrol." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 16. oktober 2001. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 160 af 26.9.1999, s. 103. (2) EFT L 295 af 16.11.1999, s. 1. (3) EFT L 259 af 27.9.2001, s. 1. (4) EFT L 158 af 8.7.1995, s. 6. (5) EFT L 273 af 23.10.1999, s. 5. (6) EFT L 39 af 17.12.1996, s. 5. (7) EFT L 262 af 2.10.2001, s. 8. (8) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 113. (9) EFT L 173 af 27.6.2001, s. 1.