32001R2022

Kommissionens forordning (EF) nr. 2022/2001 af 15. oktober 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 1623/2000 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer

EF-Tidende nr. L 273 af 16/10/2001 s. 0017 - 0017


Kommissionens forordning (EF) nr. 2022/2001

af 15. oktober 2001

om ændring af forordning (EF) nr. 1623/2000 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000(2), særlig artikel 33, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Artikel 63 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1660/2001(4), indeholder gennemførelsen af støtten til destillation af vin til konsumalkohol. Denne ordning blev indført for første gang for produktionsåret 2000/01. På grundlag af erfaringerne fra det første år bør der foretages nogle ændringer. For at ordningen kan forløbe mere stabilt i løbet af produktionsåret bør der gives adgang til destillation af flere separate omgange.

(2) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I stk. 1 i artikel 63 i forordning (EF) nr. 1623/2000 tilføjes følgende afsnit: "For produktionsåret 2001/02 gives der adgang til destillation fra den 16. oktober til den 15. november. Der kan højst indgås kontrakter eller indsendes angivelser som omhandlet i artikel 65 for 7 mio. hl. Kommissionen giver senere adgang til destillation af yderligere mængder i en eller flere perioder, der fastlægges efter proceduren i artikel 75 i forordning (EF) nr. 1493/1999."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. oktober 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(2) EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2.

(3) EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45.

(4) EFT L 221 af 17.8.2001, s. 8.