Rådets forordning (EF) nr. 1987/2001 af 8. oktober 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 3072/95 om den fælles markedsordning for ris
EF-Tidende nr. L 271 af 12/10/2001 s. 0005 - 0005
Rådets forordning (EF) nr. 1987/2001 af 8. oktober 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 3072/95 om den fælles markedsordning for ris RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37, under henvisning til forslag fra Kommissionen(1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og ud fra følgende betragtninger: (1) I artikel 6, stk. 3, sidste afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 8. oktober 2001 om den fælles markedsordning for ris(4) er det fastsat, at godtgørelserne udbetales mellem den 16. oktober og den 31. december efter begyndelsen af det igangværende høstår. (2) I artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(5) er det fastsat, at betalinger skal ske mellem den 16. november og den 31. januar. (3) Efter artikel 6, stk. 10, i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger(6) indgives der én ansøgning om arealstøtte. (4) Efter artikel 7 i forordning (EØF) nr. 3508/92 anvendes det integrerede kontrolsystem på alle støtteansøgninger. For at forenkle medlemsstaternes forvaltning af betalingerne bør fristerne for betaling af arealstøtte harmoniseres - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I artikel 6, stk. 3, sidste afsnit, i forordning (EF) nr. 3072/95 ændres "16. oktober" til "16. november" og "31. december" til "31. januar". Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2001. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 8. oktober 2001. På Rådets vegne L. Onkelinx Formand (1) EFT C 213 E af 31.7.2001, s. 248. (2) Udtalelse afgivet den 2. oktober 2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (3) Udtalelse afgivet den 12. september 2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT). (4) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1667/2000 (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 3). (5) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1. Forordningen senest ændret ved forordning (EF) nr. 1672/2000 (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 13). (6) EFT L 355 af 5.12.1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1593/2000 (EFT L 182 af 21.7.2000, s. 11).