32001R1970

Kommissionens forordning (EF) nr. 1970/2001 af 9. oktober 2001 om indstilling af fiskeri efter tunge fra fartøjer, som fører belgisk flag

EF-Tidende nr. L 269 af 10/10/2001 s. 0004 - 0004


Kommissionens forordning (EF) nr. 1970/2001

af 9. oktober 2001

om indstilling af fiskeri efter tunge fra fartøjer, som fører belgisk flag

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2846/98(2), særlig artikel 21, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Rådets forordning (EF) nr. 2848/2000 af 15. december 2000 om fastsættelse for 2001 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger(3), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1666/2001(4), fastsættes kvoterne for tunge for 2001.

(2) For at overholde bestemmelserne om de kvantitative begrænsninger af fangsterne af kvoterede bestande er det nødvendigt, at Kommissionen fastsætter den dato, på hvilken fiskeriet fra fiskerfartøjer, som fører en medlemsstats flag, har medført, at den tildelte kvote må anses for at være opbrugt.

(3) Ifølge de oplysninger, der er meddelt Kommissionen, har fiskeriet efter tunge fra fartøjer, som fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, i farvandene i ICES-område VIII a og b nået den tildelte kvote for 2001. Belgien har forbudt fiskeri efter denne bestand fra den 18. august 2001. Denne dato bør derfor også fastsættes i denne forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Fiskeriet efter tunge fra fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, i ICES-område VIII a og b har medført, at Belgiens kvote af tunge for 2001 må anses for at være opbrugt.

Fiskeriet efter tunge i ICES-område VIII a og b fra fartøjer, der fører belgisk flag eller er registreret i Belgien, er forbudt ligesom opbevaring om bord, omladning og landing af den ovenfor nævnte bestand fanget i disse farvande af de nævnte fartøjer efter denne forordnings anvendelsesdato.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 18. august 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. oktober 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

(2) EFT L 358 af 31.12.1998, s. 5.

(3) EFT L 334 af 30.12.2000, s. 1.

(4) EFT L 223 af 18.8.2001, s. 4.