Kommissionens forordning (EF) nr. 1827/2001

af 17. september 2001

om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer zinkoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2000(2), særlig artikel 7,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Den 20. december 2000 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse ("indledningsmeddelelsen") i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse typer zinkoxid med oprindelse i Folkerepublikken Kina ("Kina").

(2) Proceduren indledtes på grundlag af en klage indgivet i november 2000 af European Association of Metals ("Eurometaux") på vegne af Asturiana de Zinc S.A, Co.ge.fin. SpA, Elementis Pigments, Grillo Zinkoxid GmbH, Metaleurop GmbH og Union Minière Zinc Chemicals ("de klagende EF-producenter"), der tilsammen tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 75 %, af den samlede produktion i Fællesskabet af visse typer zinkoxid. Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med nævnte vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en antidumpingprocedure.

(3) Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører og forhandlere, som den vidste var berørt af sagen, samt disses sammenslutninger, repræsentanterne for det berørte eksportland, brugerne, leverandørerne og de klagende EF-producenter om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4) En række eksporterende producenter i det pågældende land samt producenter, brugere, importører og forhandlere i Fællesskabet tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som dokumenterede, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

(5) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle andre selskaber, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra seks klagende EF-producenter, fem eksporterende producenter i det pågældende land samt fra seks importører i Fællesskabet, som ikke var forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter. Kommissionen modtog også besvarelser fra 13 brugere, fem leverandører og to brugersammenslutninger. Seks andre producenter af zinkoxid i Fællesskabet, der ikke var omfattet af klagen, indgav også visse generelle oplysninger om deres virksomhed til Kommissionen.

(6) For at give de eksporterende producenter i Kina, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de kinesiske selskaber, som den vidste var berørt af sagen. Ingen andre selskaber gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Fem selskaber anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i forordning (EF) nr. 384/96 ("grundforordningen") eller om individuel behandling, hvis det i forbindelse med undersøgelsen blev fastslået, at de ikke opfyldte betingelserne for indrømmelse af markedsøkonomisk behandling.

(7) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om dumping, skade og Fællesskabets interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

a) Eksporterende producenter i Kina

- Liuzhou Nonferrous Metals Smelting Co. Ltd, Liuzhou

- Liuzhou Fuxin Chemical Industry Co. Ltd, Liuzhou

- Gredmann Guigang Chemical Ltd, Guigang

- Liuzhou Zinc Products Co. Ltd, Liuzhou

- Liuzhou Longcheng Chemical General Plant, Liuzhou

b) Referenceland

- Amerikas Forenede Stater: US Zinc Co., Millington, Tennessee

c) Producenter i Fællesskabet

- Asturiana de Zinc SA., Madrid, Spanien

- Co.ge.fin SpA, Bellusco, Italien

- Elementis Pigments, Durham, Det Forenede Kongerige

- Grillo Zinkoxid GmbH, Goslar, Tyskland

- Metaleurop GmbH, Goslar, Tyskland

- Union Minière, Angleur, Belgien

d) Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet

- Almiberia SA, San Antonio de Benageber, Spanien

e) Brugere

- Esmalglass SA, Villarreal-Onda, Spanien

(8) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2000 til 31. december 2000 ("undersøgelsesperioden" eller "UP"). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1996 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(9) Den pågældende vare er zinkoxid (kemisk betegnelse: ZnO) med en renhedsgrad på mindst 93 % af nettovægten. Denne vare tariferes i øjeblikket under KN-kode ex 2817 00 00 (Taric-kode 2817 00 00*10 ). Det skal bemærkes, at zinkoxid til teknisk brug og foderzinkoxid indeholder mindre end 93 % zinkoxid og derfor ikke er omfattet af definitionen af den pågældende vare. Desuden afviger zinkoxid til teknisk brug og foderzinkoxid fra den pågældende vare, både hvad angår zinkindhold og udseende. Zinkoxid til teknisk brug er et gråligt eller brunligt pulver, mens foderzinkoxid er et gulbrunligt materiale. Den pågældende vare sælges derimod som et fint hvidt pulver. Disse tre typer zinkoxid har forskellige kemiske egenskaber og anvendelsesformål, og de konkurrerer således ikke med hinanden. Desuden er zinkoxid til teknisk brug og foderzinkoxid væsentligt billigere. Det skal bemærkes, at zinkperoxid (ZnO2) er en helt anden vare. Den har ikke de samme kemiske egenskaber, og den er meget dyrere end zinkoxid.

(10) Zinkoxid har en lang række anvendelsesformål, bl.a. inden for gummi-, malevare- og lægemiddelindustrien samt den kemiske og den keramiske industri.

(11) En række interesserede parter fremførte, at der var forskellige kvaliteter af den pågældende vare, og at disse kvaliteter udgjorde forskellige varer, som skulle behandles separat i forbindelse med undersøgelsen. Denne påstand afvistes, og Kommissionen besluttede at betragte alle kvaliteter af den pågældende vare som en og samme vare af følgende årsager:

- Alle kvaliteter har de samme grundlæggende kemiske egenskaber, da de har den samme grundlæggende kemiske sammensætning (ZnO).

- De har de samme fysiske egenskaber, da zinkoxid normalt foreligger som et hvidt pulver, og yderligere forarbejdning, som f.eks. granulering, ændrer ikke varens grundlæggende fysiske egenskaber.

- Kvaliteterne defineres efter renheden af zinkoxidindholdet og efter indholdet af urenheder (som f.eks. bly og cadmium). Der er imidlertid ingen nøjagtig definition af de forskellige kvaliteter eller standardnormer for en sådan definition. Alle producenter baserer deres markedsføring på deres eget klassificeringssystem, som gør det muligt at differentiere deres produkter fra konkurrenternes. De kvaliteter, der sælges inden for de forskellige klassifikationer, overlapper ikke desto mindre hinanden.

- Kvaliteterne kan i vidt omfang erstatte hinanden med hensyn til deres endelige anvendelsesformål. Den indbyrdes udskiftelighed kan både bero på arten af urenheder i den pågældende vare og på varens renhed hvad angår zinkoxidindhold. Det konstateredes f.eks., at renheden af det zinkoxid, der anvendes i den keramiske industri, varierede mellem 98 % og 99,5 %, men at en renere vare også kunne anvendes. Det konkluderes derfor, at der er en betydelig konkurrence og overlapning mellem de forskellige kvaliteter af zinkoxid med en renhedsgrad på mindst 93 % af nettovægten, og at alle disse kvaliteter derfor bør anses for en og samme vare.

2. Samme vare

(12) Det fremgår tydeligt af bemærkningerne fra en række brugere af den pågældende vare, at de importerede varer med oprindelse i Kina kan erstattes med zinkoxid, der købes fra EF-erhvervsgrenen, da de har de samme fysiske og kemiske egenskaber.

(13) Kommissionen fastslog derfor, at zinkoxid, der fremstilles af EF-producenter og sælges på EF-markedet, er samme vare som zinkoxid, der fremstilles i Kina og eksporteres til Fællesskabet, og som zinkoxid, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i referencelandet, da der ikke er nogen forskelle i de grundlæggende egenskaber og anvendelsesformål. Det samme er tilfældet for zinkoxid, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet af de kinesiske producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(14) Disse varer er derfor identiske, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

C. DUMPING

1. Markedsøkonomisk behandling

(15) I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import med oprindelse i Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, der konstateres at opfylde kriterierne i artikel 2, stk. 7, litra c), dvs. hvis det er påvist, at de fremstiller og sælger den pågældende vare på markedsøkonomiske vilkår.

(16) Fem kinesiske selskaber anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen og besvarede ansøgningsskemaet herom for eksporterende producenter.

(17) Kommissionen indhentede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og efterprøvede alle oplysningerne i anmodningerne om markedsøkonomisk behandling ved kontrolbesøg hos de pågældende selskaber.

(18) For tre af selskaberne blev det konstateret, at deres beslutninger vedrørende priser og omkostninger blev truffet uden nogen omfattende statslig indgriben, jf. artikel 2, stk. 7, litra c), og at omkostninger og priser afspejlede markedsværdierne. Disse selskabers regnskaber blev revideret uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, og deres produktionsomkostninger og økonomiske situation var ikke genstand for væsentlige fordrejninger, der var overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system. Endelig konstateredes de tre selskaber at være omfattet af love om konkurs og ejerforhold, der giver retlig sikkerhed og stabilitet, og valutaomregninger fandt sted til markedskurs. Derfor konkluderedes det, at følgende tre selskaber opfyldte betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen:

- Liuzhou Nonferrous Metals Smelting Co. Ltd

- Liuzhou Fuxin Chemical Industry Co. Ltd

- Gredmann Guigang Chemical Ltd.

(19) For de to andre selskaber konstateredes det, at der var en omfattende statslig indgriben med hensyn til forretningsmæssige beslutninger, bl.a. vedrørende et af selskabernes omkostninger, og at begge selskabers økonomiske situation, især omkostninger og regnskaber, var genstand for væsentlige fordrejninger. Derfor opfyldte de to pågældende selskaber ikke en eller flere af betingelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen.

(20) De pågældende selskaber og de klagende EF-producenter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte undersøgelsesresultater.

(21) De eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, anfægtede Kommissionens undersøgelsesresultater, navnlig vedrørende den statslige indgriben og fordrejningen af den økonomiske situation. Der blev imidlertid ikke fremført nye argumenter, der kunne ændre afgørelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling.

(22) EF-erhvervsgrenen anfægtede den markedsøkonomiske behandling, der var indrømmet de tre kinesiske selskaber. Den hævdede, at disse selskaber drev virksomhed under makroøkonomiske forhold, hvor statslig indgriben var en fremherskende faktor, at staten fastsatte prisen på zink, som er det vigtigste råmateriale til fremstilling af zinkoxid, og at visse selskaber ikke anvendte alle de grundlæggende internationale regnskabsprincipper.

(23) For at få markedsøkonomisk behandling skulle de pågældende selskaber påvise, at deres virksomhed drives under markedsøkonomiske vilkår med hensyn til fremstilling og salg af samme vare. De tre selskabers regnskaber var blevet revideret i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder. Kommissionen havde ikke fundet tegn på omfattende statslig indgriben i zinkhandelen.

(24) Det blev derfor besluttet at indrømme tre selskaber markedsøkonomisk behandling og afvise de andre to selskabers anmodninger herom. Det rådgivende udvalg blev hørt og gjorde ikke indsigelse mod Kommissionens konklusioner.

2. Individuel behandling

(25) I overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i grundforordningen er det Kommissionens politik at beregne en landsdækkende told for lande, der er omfattet af artikel 2, stk. 7, undtagen i de tilfælde, hvor selskaber enten indrømmes markedsøkonomisk behandling eller kan påvise, at deres eksportaktiviteter retter sig efter markedskræfterne og er fri for statslig indgriben. Dette vil kunne berettige, at princippet om at fastsætte en enkelt landsdækkende told fraviges. I dette tilfælde vil en individuel dumpingmargen blive baseret på en sammenligning af selskabets egne eksportpriser med den normale værdi i referencelandet.

(26) De to kinesiske selskaber, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at afgøre, om disse selskaber opfyldte betingelserne for individuel behandling. For et af selskaberne blev det konstateret, at eksportpriser og -mængder samt salgsbetingelser fastsættes frit. Eksportøren kan frit tilbageføre kapital og fortjeneste, og den statslige indgriben var ikke af en sådan art, at foranstaltningerne kunne omgås, hvis eksportøren blev indrømmet en individuel dumpingmargen. For det andet selskab blev det konstateret, at den statslige indgriben, navnlig den store statsejede andel, var af en sådan art, at der var mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis selskabet blev indrømmet en individuel dumpingmargen.

(27) Det blev derfor anset for berettiget at indrømme Liuzhou Longcheng Chemical General Plant og dets forretningsmæssigt forbundne selskab, Yinli Import and Export Co. Ltd, individuel behandling og at afvise individuel behandling af det andet selskab, Liuzhou Zinc Products Co. Ltd.

3. Normal værdi

Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

Valg af referenceland

(28) I henhold til artikel 2, stk. 7, i grundforordningen skal den normale værdi for lande uden markedsøkonomi og selskaber, der ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland.

(29) I indledningsmeddelelsen angav Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende Amerikas Forenede Stater ("USA") som et egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina.

(30) De eksporterende producenter i Kina anfægtede dette forslag. Hovedargumenterne mod USA var forskelle i det økonomiske udviklingsniveau mellem Asien og USA, zinkoxidproducenternes oligopol på det amerikanske marked, der hævdedes at føre til kunstigt høje priser, og forskellige endelige anvendelsesformål, da gummiindustrien er det største amerikanske marked for zinkoxid, mens den kinesiske eksport til Fællesskabet hovedsagelig anvendes i den keramiske industri. Det hævdedes desuden, at omkostningsstrukturen i USA ikke kunne sammenlignes med den i Kina, hvor arbejdsomkostninger, miljøafgifter osv. er meget lavere end i USA.

(31) De pågældende interesserede parter foreslog Sydkorea, Malaysia, Indonesien, Taiwan eller Thailand som et egnet referenceland, men fremlagde ikke dokumentation for deres forslag.

(32) Kommissionen anmodede alle kendte producenter af den pågældende vare i de seks ovennævnte lande med markedsøkonomi om oplysninger vedrørende salgs- og markedsforhold. Den modtog besvarelser fra en producent i Taiwan, en i Thailand og en i USA. Ingen af producenterne i Indonesien, Sydkorea eller Malaysia besvarede anmodningen om oplysninger.

(33) Kommissionen sendte efterfølgende et mere detaljeret spørgeskema til producenterne i USA, Taiwan og Thailand og anmodede om oplysninger vedrørende salgspriserne på hjemmemarkedet og produktionsomkostningerne for den pågældende vare.

(34) Det fremgik af besvarelserne, at:

- det eneste samarbejdsvillige selskab ud af de fire kendte producenter i Thailand havde en lav produktionsmængde, og at hjemmemarkedet i Thailand syntes at være påvirket af høje importtoldsatser

- det eneste samarbejdsvillige selskab ud af en række producenter i Taiwan både havde en meget lav produktionsmængde og en meget lav salgsmængde på hjemmemarkedet

- den samarbejdsvillige producent i USA havde en betydelig produktionsmængde og en stor salgsmængde på hjemmemarkedet.

(35) En nærmere gennemgang af besvarelserne viste, at USA havde et stærkt konkurrencepræget marked for den pågældende vare med otte Nafta-producenter på markedet i USA/Nafta, et stort antal endelige brugere inden for både gummisektoren og den keramiske sektor, en betydelig import fra tredjelande og ingen importtold. Desuden anvendes begge produktionsmetoder, nemlig den indirekte, eller franske, metode og den direkte, eller amerikanske, metode i Kina og USA og giver de samme kvaliteter af zinkoxid med hensyn til renhed. Omkostningsposterne i USA kunne sammenlignes med dem i Kina. Argumenterne vedrørende forskellige omkostninger i Kina og USA med hensyn til f.eks. miljøafgifter og arbejdsomkostninger savnede reelt grundlag og blev derfor ikke fundet at være relevante. USA's hjemmemarkedssalg var også repræsentativt i forhold til det kinesiske eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet.

(36) På dette grundlag blev det konkluderet, at USA var det mest egnede og rimelige valg af referenceland i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

Fastsættelse af den normale værdi i referencelandet

(37) I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af bekræftede oplysninger fra producenten i referencelandet, dvs. på grundlag af de priser, der var betalt eller skulle betales på USA's hjemmemarked for varer, der var sammenlignelige med dem, de kinesiske eksporterende producenter solgte til Fællesskabet.

(38) Kommissionen undersøgte, om salget af den pågældende vare i USA fandt sted i normal handel. Med hensyn til produktionsomkostninger fremgik det af kontrollen, at omkostningerne til det vigtigste råmateriale var baseret på noteringen på London Metal Exchange ("LME"), der fungerer som referencepriser verden over for ikke-jernholdige metaller, i dette tilfælde zinkmaterialer og dermed forbundne zinkprodukter.

(39) Da den pågældende amerikanske producents hjemmemarkedssalg fandt sted i normal handel, blev den normale værdi fastsat på grundlag af det vejede gennemsnit af den samarbejdsvillige amerikanske producents priser på hjemmemarkedet ved salg af zinkoxid til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4, i grundforordningen.

Fastsættelse af den normale værdi for eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling

(40) De selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev efterfølgende anmodet om at fremsende en fuldstændig besvarelse af et spørgeskema med bl.a. oplysninger om hjemmemarkedssalg og om produktionsomkostninger for den pågældende vare, og disse besvarelser blev efterprøvet ved kontrolbesøg hos de pågældende selskaber.

(41) For så vidt angår fastsættelsen af den normale værdi fastslog Kommissionen først for hver enkelt eksporterende producent, der var indrømmet markedsøkonomisk behandling, om selskabets samlede hjemmemarkedssalg af zinkoxid var repræsentativt i forhold til dets samlede eksportsalg til Fællesskabet. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i grundforordningen blev hjemmemarkedssalget anset for repræsentativt, hvis den mængde, som hver eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet, udgjorde mindst 5 % af det pågældende selskabs samlede eksportsalg til Fællesskabet.

(42) Kommissionen identificerede efterfølgende de zinkoxidkvaliteter, der solgtes på hjemmemarkedet af selskaber med et repræsentativt hjemmemarkedssalg, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de kvaliteter, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet.

(43) For hver kvalitet, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelig med den kvalitet, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt zinkoxidkvalitet blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende kvalitet, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede salgsmængde af den sammenlignelige zinkoxidkvalitet, der eksporteredes til Fællesskabet.

(44) Det blev også undersøgt, om hjemmemarkedssalget af hver kvalitet kunne anses for at have fundet sted i normal handel, ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg af den pågældende kvalitet til uafhængige kunder. I tilfælde, hvor mængden af zinkoxid solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende kvalitet svarede til eller lå over produktionsomkostningerne ("det fortjenstgivende salg"), beregnedes den normale værdi på grundlag af et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej. I alle andre tilfælde blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af det fortjenstgivende salg, hvis dette salg udgjorde mindst 10 % af den samlede salgsmængde.

(45) I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en hvilken som helst kvalitet zinkoxid udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg, fandt Kommissionen, at denne bestemte kvalitet solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(46) Undersøgelsen af de tre pågældende selskabers rentabilitet viste, at indkøbspriserne på de grundlæggende råmaterialer til fremstilling af zinkoxid lå under markedspriserne. Dette resultat var baseret på en sammenligning mellem de faktiske priser, der var betalt af de tre selskaber, og zinknoteringen på LME, der er alment anerkendt i metalhandelen som en pålidelig prisreference.

(47) Det konstateredes for alle tre selskaber, der var indrømmet markedsøkonomisk behandling, at deres hjemmemarkedssalg, efter justering af deres omkostninger til zinkråmaterialer i forhold til LME-noteringen, ikke havde fundet sted i normal handel. Det var derfor ikke muligt at anvende nogen af de tre eksportørers hjemmemarkedspriser, og der måtte gøres brug af en beregnet normal værdi. Den normale værdi blev beregnet for de tre selskaber i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, i grundforordningen. Omkostninger til zinkråmaterialer blev justeret i forhold til LME-noteringen. De salgs-, administrations- og generalomkostninger på hjemmemarkedet, som de eksporterende producenter indberettede, blev, hvis de ansås for at være pålidelige, anvendt uden justering. Af ovennævnte årsager kunne ingen af de fremgangsmåder, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 6, første afsnit samt litra a) og b), anvendes, da hjemmemarkedssalget ikke havde fundet sted i normal handel, og ingen af de pågældende selskaber havde nogen fortjeneste, efter at der var foretaget justeringer af deres omkostninger til zinkråmaterialer i forhold til LME-noteringen. Derfor blev fortjenesten foreløbigt fastsat på grundlag af producentens fortjeneste i referencelandet, hvilket i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), blev anset for at være den mest rimelige fremgangsmåde i dette tilfælde.

4. Eksportpriser

(48) Hele eksportsalget til Fællesskabet fandt sted direkte til uafhængige importører i Fællesskabet, og eksportprisen fastsattes derfor i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

5. Sammenligning

(49) For et af selskaberne i Kina fandt salget til Fællesskabet sted gennem et forretningsmæssigt forbundet selskab i Hongkong. Dette selskab fungerede som forhandler, og dets eksportpriser blev justeret ved at fratrække en provision for at tage højde for de opgaver, selskabet udførte.

(50) Sammenligningen fandt sted ab fabrik i samme handelsled. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, i grundforordningen taget hensyn til forskelle, der angiveligt påvirkede priserne og dermed prisernes sammenlignelighed, hvis dette påvistes at være tilfældet. På dette grundlag blev der foretaget justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering og lastning samt dermed forbundne omkostninger, kreditter, provisioner, importafgifter og kundeservice (garantier, kautioner osv.).

6. Dumpingmargen

Dumpingmargen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der blev indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling

(51) For de tre selskaber, der blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver kvalitet af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende kvalitet af den pågældende vare, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(52) For det selskab, der blev indrømmet individuel behandling, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat i referencelandet for hver kvalitet af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende kvalitet af den pågældende vare, der eksporteredes til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 11, i grundforordningen.

(53) De foreløbige vejede gennemsnitlige dumpingmargener udgør følgende af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

>TABELPOSITION>

Dumpingmargen for alle andre eksporterende producenter

(54) For at Kommissionen kunne beregne den landsdækkende told for alle andre eksportører i Kina, måtte den først fastlægge graden af samarbejdsvilje. Den samlede import af den pågældende vare med oprindelse Kina, beregnet på grundlag af oplysninger fra Eurostat, blev sammenlignet med oplysningerne i de besvarelser af spørgeskemaet, der blev modtaget fra eksportører i Kina. På dette grundlag konstateredes det, at samarbejdsniveauet var 65 %.

(55) Dumpingmargenen blev derfor beregnet som et vejet gennemsnit af den dumpingmargen, der var fastsat for den eneste tilbageværende samarbejdsvillige eksportør, der hverken var indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling, og den dumpingmargen, der blev beregnet på grundlag af artikel 18 i grundforordningen for de resterende ukendte eksportører. Dumpingmargenen for den ovennævnte eneste tilbageværende samarbejdsvillige eksportør blev beregnet ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat for referencelandet, med den vejede gennemsnitlige eksportpris, der var oplyst af den pågældende eksportør. Dumpingmargenen for de ukendte eksportører blev fastsat som forskellen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi, der var fastsat i referencelandet, og den vejede gennemsnitlige eksportpris for de transaktioner, hvor dumpingen fra ovennævnte selskab havde været størst. Den derved fremkomne dumpingmargen blev anvendt på den mængde, som de ukendte kinesiske producenter eksporterede ifølge oplysninger fra Eurostat. Dumpingen fra de ikke-samarbejdsvillige producenter blev ikke anset for at være mindre omfattende, og det skulle undgås at belønne det manglende samarbejde.

(56) På dette grundlag blev det landsdækkende dumpingniveau foreløbigt fastsat til 69,8 % af cif-prisen, Fællesskabets grænse.

D. ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

1. Produktionen i Fællesskabet

(57) Zinkoxid fremstilles i Fællesskabet af:

- Seks klagende producenter, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og som er de største producenter af zinkoxid i Fællesskabet.

- Seks mindre ikke-klagende producenter, der indgav visse generelle oplysninger om deres virksomhed til Kommissionen, men som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Blandt disse seks producenter støttede fem klagen, mens den sjette ikke tog stilling.

- Ni andre små ikke-klagende producenter, der hverken samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen eller fremførte nogen synspunkter.

(58) Det zinkoxid, der fremstilles af disse selskaber, udgør derfor produktionen i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

2. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(59) De seks samarbejdsvillige klagende EF-producenter opfylder kravene i artikel 5, stk. 4, i grundforordningen, eftersom de tegner sig for ca. 75 % af den samlede produktion af zinkoxid i Fællesskabet. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (i det følgende benævnt "EF-erhvervsgrenen") i henhold til artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

E. SKADE

1. Indledende bemærkninger

Oplysninger om importen

(60) Importtallene blev fastlagt på grundlag af oplysninger fra Eurostat. Den KN-kode, som den pågældende vare i øjeblikket tariferes under, omfatter også foderzinkoxid og zinkperoxid. Oplysningerne i klagen viser, at der kun importeres ubetydelige mængder af disse varer. Der blev derfor ikke foretaget nogen justering for at vurdere den samlede import.

LME-noteringen for zinkmetal og dens betydning for zinkoxid

(61) Kommissionen konstaterede i forbindelse med undersøgelsen, at LME-noteringen for zinkmetal spiller en afgørende rolle for alle aktører, der arbejder under normale markedsvilkår, med hensyn til at fastsætte priserne på både råmaterialer og den færdige vare. LME-noteringen fungerer som et anerkendt referencepunkt, hvortil zinkindholdet i ethvert produkt, såvel zinkkoncentrat som zinkoxid, kan relateres. LME-noteringen udviklede sig i den betragtede periode som beskrevet nedenfor. I 1997 toppede priserne på grund af øget spekulation på zinkmarkedet. Priserne noteres i amerikanske dollars, og prisstigningen mellem 1999 og 2000 blev derfor forøget af euroens fald i forhold til dollaren.

>TABELPOSITION>

2. Forbruget i Fællesskabet

(62) Det synlige forbrug i Fællesskabet af zinkoxid blev fastlagt på grundlag af:

- den samlede import af den pågældende vare til Fællesskabet ifølge Eurostat

- EF-erhvervsgrenens samlede dokumenterede salg på EF-markedet

- salgstal for de seks andre EF-producenter, der indgav visse generelle oplysninger til Kommissionen

- dokumentation i klagen vedrørende de øvrige EF-producenter.

(63) Forbruget af zinkoxid i Fællesskabet nåede op på ca. 257000 tons i undersøgelsesperioden. Som det fremgår af nedenstående tabel, steg det med 9 % i den betragtede periode, hvilket hovedsagelig skyldes udviklingen i brugen af zinkoxid inden for den keramiske industri.

>TABELPOSITION>

3. Import fra Kina

Dumpingimportens mængde

(64) Omfanget af dumpingimporten med oprindelse i Kina steg til næsten tidobbelt størrelse mellem 1996 og undersøgelsesperioden, nemlig fra 4459 tons til 47367 tons. Den største stigning fandt sted i undersøgelsesperioden, hvor den pågældende import var 2,5 gange større end i det foregående år.

(65) Den pågældende imports markedsandel nåede op på 18,4 % i undersøgelsesperioden i forhold til under 2 % i begyndelsen af den betragtede periode.

>TABELPOSITION>

Dumpingimportens priser

Prisudvikling

(66) Priserne på den pågældende import steg med 23 % i den betragtede periode. Især i 1997 steg priserne kraftigt, nemlig med 10 %, samtidig med at verdensmarkedsprisen på zinkmetal slog alle rekorder. Priserne faldt igen i 1999, men steg derefter igen stærkt i undersøgelsesperioden.

>TABELPOSITION>

Prisunderbud

(67) For at fastsætte prisunderbuddets størrelse blev EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspriser for hver kvalitet ved salg til uafhængige kunder ab fabrik sammenlignet med de kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige cif-priser for tilsvarende kvaliteter ved eksport til Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(68) De kinesiske eksporterende producenters eksportpriser blev behørigt justeret for importafgifter og omkostninger efter importen. Disse justeringer blev foretaget på grundlag af oplysninger, som blev indhentet i forbindelse med undersøgelsen, navnlig fra samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

(69) På dette grundlag blev prisunderbudsmargenen, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens priser, konstateret at være på mellem 6,0 % og 13,7 % for de selskaber, der var indrømmet markedsøkonomisk eller individuel behandling. Det vejede gennemsnit var 10,8 %.

4. EF-erhvervsgrenens situation

Indledende bemærkninger

(70) Der blev indhentet oplysninger om EF-erhvervsgrenen fra de seks samarbejdsvillige EF-producenters kontrollerede besvarelser af spørgeskemaerne. Tre af de seks samarbejdsvillige producenter havde flere produktionsanlæg til fremstilling af zinkoxid, ofte i forskellige EF-medlemsstater. I disse tilfælde indgav hvert produktionsanlæg en individuel besvarelse af Kommissionens spørgeskema, som blev efterprøvet af Kommissionen, inden tallene blev lagt sammen for at nå frem til tallet for EF-erhvervsgrenen som helhed.

(71) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, i grundforordningen omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på denne erhvervsgrens situation.

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(72) EF-erhvervsgrenens produktion steg med 6 % i den betragtede periode, mens importen med oprindelse i Kina steg til næsten det tidobbelte. I den samme periode steg EF-erhvervsgrenens kapacitet med 2 % som følge af en forholdsvis lille investering for at imødekomme en bestemt kundes behov. EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelsesgrad faldt med seks procentpoint i den betragtede periode.

>TABELPOSITION>

Lagre

(73) Lagerbeholdningen ved årets udgang faldt med 15 % i den betragtede periode, men forblev forholdsvis stabil udtrykt i procent af produktionen.

>TABELPOSITION>

Salgsmængde, markedsandel og vækst

(74) EF-erhvervsgrenens salg på EF-markedet steg med 8 % udtrykt i mængde i den betragtede periode, mens forbruget i Fællesskabet steg med 9 % i den samme periode, og den pågældende import steg til mere end det tidobbelte.

>TABELPOSITION>

(75) EF-erhvervsgrenens markedsandel faldt således med ti procentpoint i den betragtede periode, nemlig fra 65 % af forbruget i Fællesskabet i 1996 til 55 % i undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen drog således ikke fordel af væksten i forbruget på EF-markedet.

Salgspriser og omkostninger

(76) I den betragtede periode steg EF-erhvervsgrenens salgspriser med 19 %, mens enhedsomkostningerne steg med 31 %. De nødvendige prisstigninger blev altså holdt tilbage på grund af den massive lavprisimport. EF-erhvervsgrenen var således udsat for pristryk i den betragtede periode.

>TABELPOSITION>

Rentabilitet

(77) EF-erhvervsgrenens rentabilitet udtrykt i afkastet på nettosalget på EF-markedet faldt kraftigt i den betragtede periode, fra + 8 % i 1996 til - 1 % i undersøgelsesperioden.

>TABELPOSITION>

Investeringer og evnen til at tilvejebringe kapital

(78) Investeringsniveauet faldt i den betragtede periode fra 5,2 mio. EUR i 1996 til 2,8 mio. EUR i undersøgelsesperioden. I den betragtede periode gik ca. 86 % af udgifterne til maskiner, udstyr og andre artikler. Undersøgelsen viste, at størstedelen af disse anlægsudgifter blev brugt til udskiftning eller vedligeholdelse af eksisterende anlæg.

(79) Det konstateredes, at det i den betragtede periode blev stadig sværere for EF-erhvervsgrenen at retfærdiggøre anlægsudgifter i forbindelse med zinkoxid, især for de produktionsanlæg, der hovedsagelig leverede til den keramiske industri. Dette betød, at en række investeringsprogrammer blev aflyst i sidste halvdel af den betragtede periode, og at der i visse tilfælde blev skåret drastisk ned på selv rutinemæssige vedligeholdelsesprogrammer. Desuden blev det også vanskeligere for EF-erhvervsgrenen at tilvejebringe kapital fra eksterne finansieringskilder på dette tidspunkt, da dens forværrede økonomiske situation vakte bekymring hos visse långivere.

>TABELPOSITION>

Afkast af investeringer

(80) For at vurdere, hvordan dumpingimporten havde påvirket EF-erhvervsgrenens investeringsafkast, undersøgte Kommissionen forholdet mellem fortjeneste (eller tab) på salget af zinkoxid før skat og de aktiver, der anvendtes i zinkoxidsektoren.

(81) I et begrænset antal tilfælde konstateredes det, at visse aktiver både blev anvendt til at fremstille zinkoxid og andre varer. Kommissionen forvissede sig om, at der var anvendt en passende metode til at vurdere, hvilke aktiver der udelukkende vedrørte zinkoxid. Tallene og udviklingen i tabellen nedenfor viser den betydelige forværring af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, der fandt sted i den betragtede periode.

>TABELPOSITION>

Likviditet

(82) Nedenstående tabel viser tydeligt den markante forringelse af likviditeten, som EF-erhvervsgrenens zinkoxidvirksomhed medførte.

>TABELPOSITION>

Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(83) Nedenstående tabel viser antallet af ansatte inden for EF-erhvervsgrenens zinkoxidvirksomhed samt de gennemsnitlige samlede lønomkostninger pr. ansat (løn og sociale afgifter).

>TABELPOSITION>

(84) Ved udgangen af undersøgelsesperioden var der 484 ansatte i EF-erhvervsgrenen. Dette svarer til en nedgang på 12 % i den betragtede periode. Denne nedgang tog navnlig fart fra og med 1998. Produktiviteten steg med 7 % i den betragtede periode.

(85) Gennemsnitslønnen pr. ansat steg imidlertid med 16 %. Denne stigning kan delvis tilskrives valutakursbevægelser mellem euroen og det britiske pund. Ca. 18 % af EF-erhvervsgrenens arbejdsstyrke er beskæftiget i Det Forenede Kongerige. I den betragtede periode faldt euroen med 25 % i forhold til pundet.

Dumpingens størrelse

(86) I betragtning af størrelsen af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne for EF-erhvervsgrenen af de faktiske væsentlige dumpingmargener ikke anses for at være ubetydelige.

5. Konklusion om skade

(87) Mellem 1996 og undersøgelsesperioden steg dumpingimporten af zinkoxid med oprindelse i Kina med 962 %, fra under 4500 tons til over 47000 tons. Derved steg importens markedsandel med 16 procentpoint. Priserne på den pågældende import var lavere end EF-erhvervsgrenens i hele den betragtede periode, med et vejet gennemsnitligt prisunderbud på 10,8 %.

(88) Mellem 1996 og undersøgelsesperioden forværredes EF-erhvervsgrenens situation, både hvad angår produktion (- 6 %) og salgsmængde (- 7 %), på trods af stigningen i forbruget. Som følge heraf faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel fra 65 % til 55 %, dvs. med ti procentpoint. Faldet var særlig udtalt mellem 1999 og undersøgelsesperioden, da importen med oprindelse i Kina voksede med størst hast. I den betragtede periode forværredes EF-erhvervsgrenens rentabilitet og blev negativ i undersøgelsesperioden. Som følge af den faldende rentabilitet måtte EF-erhvervsgrenen nedbringe sine omkostninger for at forblive konkurrencedygtig. Der blev skåret ned på såvel beskæftigelse som investeringer. På trods af denne indsats steg omkostningerne hurtigt på grund af stigningen i zinkpriserne, mens de gennemsnitlige salgspriser ikke kunne øges tilsvarende som følge af den omfattende dumpingimport til lave priser.

(89) I betragtning af ovenstående, og navnlig faldet i produktionen, salget og beskæftigelsen, tabet af markedsandel, pristrykket og den faldende rentabilitet, konkluderes det foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen.

F. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

1. Indledning

(90) I overensstemmelse med artikel 3, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten med oprindelse i det pågældende land har påført EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

2. Dumpingimportens følgevirkninger

(91) Den betydelige stigning i importen med oprindelse i det pågældende land til priser, der underbød EF-erhvervsgrenens, og denne imports erobring af markedsandele i den betragtede periode faldt sammen med en alvorlig forværring af EF-erhvervsgrenens situation, bl.a. hvad angår produktion, salgsmængde, markedsandel og rentabilitet.

(92) Denne forværring var mest udtalt mellem 1999 og undersøgelsesperioden, hvor dumpingimporten med oprindelse i Kina steg med ca. 150 % og nåede et rekordhøjt niveau.

(93) EF-erhvervsgrenens salgspriser har altid været tilstrækkeligt høje til at dække råmaterialeomkostningerne, mens priserne på den pågældende import i lange perioder lå under omkostningerne til varernes indhold af zinkmetal. Fra og med 1999 har EF-erhvervsgrenens salgspris imidlertid ikke været tilstrækkelig til at dække de samlede produktionsomkostninger, hvilket har ført til tab. Kommissionen konstaterede, at dumpingimporten havde trykket EF-erhvervsgrenens salgspriser og således mindsket dens rentabilitet. I forbindelse med undersøgelsen blev der opnået dokumentation for påstanden om, at nogle af EF-erhvervsgrenens kunder havde benyttet sig af det øgede udbud på EF-markedet som følge af dumpingimporten fra det pågældende land til at presse priserne ned, når de forhandlede købsaftaler.

(94) Kommissionen finder derfor, at presset fra den pågældende import, hvis mængde og markedsandel voksede betydeligt fra og med 1998, og som fandt sted til meget lave priser, der underbød EF-erhvervsgrenens, forværrede EF-erhvervsgrenens situation.

3. Virkninger af andre faktorer

Importen fra andre tredjelande

(95) I den betragtede periode faldt importen med oprindelse i andre tredjelande med 18 %, fra ca. 23000 tons i 1996 til 19000 tons i undersøgelsesperioden. Forbrugsstigningen i den betragtede periode kom altså ikke denne import til gode, og i stedet faldt dens markedsandel med tre procentpoint, fra 10 % til 7 %.

(96) Af importen fra andre tredjelande var det kun importen med oprindelse i Tyrkiet og Polen, der var af et omfang, som svarede til over 1 % af forbruget i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Nedenstående tabel viser udviklingen i omfanget af og priserne på importen med oprindelse i andre tredjelande end Kina.

>TABELPOSITION>

(97) Importen med oprindelse i Tyrkiet var næsten ubetydelig og omfattede også visse andre varer end den pågældende vare, nemlig foderzinkoxid, der er billigere end zinkoxid. I den forbindelse skal det bemærkes, at foderzinkoxid, der fremstilles og sælges af EF-erhvervsgrenen på EF-markedet, blev solgt til en lavere pris end zinkoxid (ca. 20 % billigere på grund af den ringere kvalitet).

(98) Importen med oprindelse i Polen faldt i den betragtede periode og nåede ned på under 3000 tons i undersøgelsesperioden. Dens markedsandel faldt også i denne periode, fra 1,4 % i 1996 til 1,2 % i undersøgelsesperioden. Priserne på importen med oprindelse i Polen var, selv om de var lave, meget højere end priserne på importen med oprindelse i det pågældende land i store dele af den betragtede periode.

(99) På grundlag af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at importen med oprindelse i Tyrkiet, Polen og andre tredjelande ikke bidrog til den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

EF-erhvervsgrenens eksportresultater

(100) EF-erhvervsgrenens eksport steg med næsten 40 % i den betragtede periode og nåede op på 15748 tons. EF-erhvervsgrenens eksport i undersøgelsesperioden svarede til ca. 10 % af produktionen.

(101) En af de interesserede parter bemærkede, at denne stigning var et bevis på EF-erhvervsgrenens konkurrencedygtighed og solide økonomiske situation. Selv om det er sandt, at væksten i eksportmarkederne har været betydelig, bør det bemærkes, at der fortsat er tale om marginale mængder i forhold til den samlede salgsmængde. Desuden kunne eksportstigningen som bekendt ikke forhindre produktionsnedgangen inden for EF-erhvervsgrenen.

(102) Det konkluderes ud fra EF-erhvervsgrenens eksportresultater, at den er konkurrencedygtig. Dens eksportaktiviteter bidrog således ikke til den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

Ændringer i forbrugsmønstret

(103) Forbruget af zinkoxid i Fællesskabet steg med 9 % i den betragtede periode. Den væsentlige skade, der er påført EF-erhvervsgrenen, kan derfor ikke tilskrives faldende efterspørgsel på EF-markedet.

Konklusion om årsagssammenhæng

(104) Den betydelige stigning i importen fra det pågældende land og i dens markedsandel i den betragtede periode og prisunderbuddet i undersøgelsesperioden har haft betydelige negative følger for EF-erhvervsgrenens salgsmængde og -priser. Dette har igen påvirket en række økonomiske indikatorer for EF-erhvervsgrenen, navnlig rentabiliteten. Der blev ikke konstateret andre faktorer, der kunne have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(105) Det konkluderes derfor foreløbigt, at dumpingimporten fra det pågældende land har påført EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Generelle bemærkninger

(106) Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionen om skadelig dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at træffe foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til artikel 21, stk. 1, i grundforordningen vurderede Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

2. Undersøgelsen

(107) Kommissionen sendte spørgeskemaer til importører, leverandører af råmaterialer, industrielle brugere af den pågældende vare og sammenslutninger af brugergrupper samt andre interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(108) I alt blev der udsendt 108 spørgeskemaer, men der blev kun modtaget 24 besvarelser inden for de fastsatte frister.

(109) Der blev modtaget rettidige besvarelser af spørgeskemaet fra:

Seks ikke-forretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare:

- Explorer SRL (Italien)

- I.T.A.C.O Chimica SRL (Italien)

- I.T.A.C.O. International SRL (Italien)

- Almiberia SA (Spanien)

- Quimialmel SA (Spanien)

- L'Approchimide SRL (Italien)

Fem direkte leverandører af råmaterialer:

- Il.co.met S.a.s (Italien)

- Mapral S.A.S (Frankrig)

- Rezinal N.V (Nederlandene)

- Nuova Eurozinco S.P.A (Italien)

- Wilhelm Grillo GmbH (Tyskland)

13 brugere af den pågældende vare, herunder:

Ti producenter af fritte og glasur, som er vigtige råmaterialer i den keramiske industri:

- Johnson Matthey Ceramics S.A (Spanien)

- Ramacolor (Italien)

- Fritta S.L (Spanien)

- Ferro Enamel Española S.A (Spanien)

- Torrecid S.A (Spanien)

- Esmaltes S.A (Spanien)

- Esmalglass S.A (Spanien)

- Vernis S.A (Spanien)

- Cerdec Ceramics Iberica S.A (Spanien)

- Color Esmalt S.A (Spanien)

og tre producenter af kemikalier og stålprodukter:

- Sikel N.V (Belgien)

- Hans Heubach GmbH & Co. KG (Tyskland)

- Infineum Italia Srl (Italien).

(110) Kommissionen blev også kontaktet af to erhvervssammenslutninger, der indgav sammenfattende oplysninger om aktiviteterne i deres sektor og fremsatte bemærkninger på deres medlemmers vegne. Det drejer sig om følgende:

- ASCER (Asociación Española de Fabricantes de azulejos, pavimientos y baldosas Ceramicos), dvs. den spanske sammenslutning af producenter af keramiske fliser

- ANFFECC (Asociación Nacional de Fabricantes de Fritas, Esmaltes, y Colores Ceramicos), dvs. den spanske sammenslutning af fritte- og glasurproducenter.

3. Sandsynlige virkninger for EF-erhvervsgrenen, hvis der indføres foranstaltninger

(111) EF-erhvervsgrenen udgøres af seks selskaber, der har produktionsanlæg til zinkoxid i følgende medlemsstater: Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Spanien og Det Forenede Kongerige. Antallet af producenter og produktionsanlæg bevirker, at der er en betydelig konkurrence på EF-markedet.

(112) På trods af den væsentlige skade, der blev påført EF-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, er der ingen grund til at betvivle dens langsigtede leve- og konkurrencedygtighed på et marked, hvor der hersker normale og rimelige handelsvilkår.

(113) Det skal bemærkes, at EF-erhvervsgrenen var havnet i en tabsgivende situation, fordi den havde svært ved at konkurrere med de lave priser på dumpingimporten, hvis markedsandel øgedes betydeligt i den betragtede periode. Efter Kommissionens opfattelse vil indførelsen af foranstaltninger kunne genskabe de rimelige konkurrencevilkår på markedet og øge EF-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel. Beskæftigelsen i erhvervsgrenen forventes at kunne sikres, hvis salgs- og produktionsmængderne øges. Et øget salg til rimelige priser vil give et større bidrag til EF-erhvervsgrenens faste omkostninger og dermed være med til at gøre den rentabel igen.

(114) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil den nedgang i EF-erhvervsgrenens rentabilitet, der fandt sted i den betragtede periode, sandsynligvis fortsætte, da den ikke vil være i stand til at konkurrere med dumpingimportens lave priser. Dens levedygtighed kan komme i fare, og det er tvivlsomt, om visse produktionsanlæg vil kunne fortsætte. Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil den kinesiske zinkoxid sandsynligvis gradvis vinde markedsandele på andre afsætningsområder end den keramiske industri. Der er allerede dokumentation for, at EF-erhvervsgrenen har mistet markedsandele til det kinesiske zinkoxid inden for teknisk gummi.

(115) Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EF-erhvervsgrenens interesse, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger.

4. Sandsynlige virkninger for andre EF-producenter, hvis der indføres foranstaltninger

(116) Andre zinkoxidproducenter i Fællesskabet deler EF-erhvervsgrenens bekymringer. Salget for de seks ikke-klagende producenter, der indgav visse generelle oplysninger om deres aktiviteter til Kommissionen, var stabilt i hele den betragtede periode. Deres markedsandel i undersøgelsesperioden var på 7,3 % i forhold til 7,8 % i begyndelsen af den betragtede periode. Som helhed betragtet drog disse producenter altså ikke fordel af den forbrugsvækst i Fællesskabet, der fandt sted i den samme periode. Der er intet, der tyder på, at situationen for de seks ikke-klagende producenter, der indgav oplysninger til Kommissionen, og for de øvrige producenter af zinkoxid i Fællesskabet, er væsentlig anderledes end for EF-erhvervsgrenen.

(117) Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i de andre EF-producenters interesse, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger.

5. Sandsynlige virkninger for importørerne, hvis der indføres foranstaltninger

(118) Kommissionen modtog besvarelser af spørgeskemaet fra seks ikke-forretningsmæssigt forbundne importører i Fællesskabet. Disse selskaber tegnede sig i undersøgelsesperioden for 46 % af importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(119) Salget af zinkoxid i undersøgelsesperioden udgjorde mellem 8 % og 23 % af de samarbejdsvillige, ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers omsætning. Det skal bemærkes, at virkningerne for beskæftigelsen ventes at blive minimale. Ca. 25 ansatte i disse selskaber anses for at være direkte beskæftigede med zinkoxidaktiviteter. Dette tal var imidlertid stort set det samme i hele den betragtede periode på trods af den kraftige stigning i importen fra det pågældende land, da disse ansatte også arbejder med andre varer, som ikke er omfattet af denne undersøgelse, og sandsynligvis vil fortsætte hermed, selv om der indføres foranstaltninger.

(120) Det konkluderes derfor foreløbigt, at situationen for ikke-forretningsmæssigt forbundne importører ikke vil blive væsentligt påvirket, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger.

6. Sandsynlige virkninger for leverandører af råmaterialer og for zinkgenvinding, hvis der indføres foranstaltninger

(121) Leverandørerne af råmaterialer til EF-erhvervsgrenen kan inddeles efter de varetyper, de sælger, dvs. hovedsagelig såkaldt "Special High Grade"-zink (SHG-zink), slagger fra galvaniseringsindustrien og andet zinkaffald. SHG-zink udgjorde værdimæssigt 34 % af EF-erhvervsgrenens køb af råmaterialer i undersøgelsesperioden. Kommissionen modtog imidlertid ingen besvarelser fra leverandører af dette råmateriale. Kommissionen fandt derfor, at deres situation højst sandsynligt ikke ville blive væsentligt påvirket af indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(122) Fem selskaber, der tilsammen havde 25 ansatte i den del af virksomheden, der tog sig at materialeleverancer til zinkoxidproducenter, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Det konstateredes, at disse selskaber hovedsagelig beskæftigede sig med at indsamle, genvinde og forhandle zinkholdige restprodukter fra galvaniseringsindustrien. En tredjedel af det zink i ren form, der anvendes i Fællesskabet af f.eks. galvaniseringsindustrien, genvindes, og halvdelen af dette genvundne materiale anvendes derefter til at fremstille zinkoxid. Disse leverandører tegnede sig værdimæssigt for 14 % af EF-erhvervsgrenens råmaterialekøb i undersøgelsesperioden.

(123) Hovedparten af disse leverandører arbejdede tæt sammen med EF-erhvervsgrenen og andre zinkoxidproducenter i Fællesskabet. En stor del af deres omsætning stammede fra salget til zinkoxidproducenter. Et eventuelt faldende indkøb fra EF-erhvervsgrenen ville derfor, da den er den største producent af zinkoxid i Fællesskabet, have væsentlige virkninger for disse selskaber.

(124) Indførelsen af foranstaltninger vil bidrage til at genskabe rimelige konkurrencevilkår på EF-markedet og således gøre det muligt fortsat at genvinde en betydelig mængde zinkholdige restprodukter. Kommissionen konkluderer derfor foreløbigt, at det vil være i leverandørindustriens interesse, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger.

7. Sandsynlige virkninger for brugerne, hvis der indføres foranstaltninger

(125) Zinkoxid har en række forskellige anvendelsesområder. Det anvendes især inden for den keramiske industri, der tegnede sig for ca. 39 % af det faktiske forbrug i Fællesskabet i undersøgelsesperioden, gummiblanding (30 %), anvendelser inden for den kemiske industri og lægemiddelindustrien (17 %) samt øvrige sektorer, bl.a. malevarer (14 %). De fleste markeder for zinkoxid, med undtagelse af den keramiske industri, der for nylig øgede sit forbrug på grund af tekniske fremskridt, er generelt fuldt udviklede, og ændringer i efterspørgslen hænger sammen med den generelle økonomiske situation.

Dæk- og gummiproducenter

(126) Som nævnt ovenfor er producenterne af dæk og andre gummivarer vigtige brugere af zinkoxid i Fællesskabet. Kommissionen modtog imidlertid ingen besvarelser fra disse selskaber. Da der ikke er beviser på det modsatte, konkluderes det foreløbigt, at de ikke vil blive væsentligt påvirket, hvis der indføres antidumpingforanstaltninger.

Den keramiske fliseindustri

(127) Den keramiske fliseindustri er opdelt i to grupper, nemlig fritte- og glasurproducenter og fliseproducenter. Disse to grupper er indbyrdes afhængige. Efterspørgslen i Fællesskabet på fritte og glasur er således fuldstændig domineret af fliseproducenter. De fritter, der fremstilles i Fællesskabet, er førende på verdensmarkedet inden for teknologisk udvikling og kvalitet og har således ingen alvorlige konkurrenter uden for Fællesskabet. Kommissionen besluttede derfor at betragte disse to grupper som en og samme industri i sin vurdering af, hvilke virkninger indførelsen af foranstaltninger vil få, selv om kun fritte- og glasurproducenterne er direkte brugere af zinkoxid i ubearbejdet form.

(128) Kommissionen modtog besvarelser fra ti fritte- og glasurselskaber. Disse selskaber tegnede sig i undersøgelsesperioden for 19 % af forbruget af zinkoxid i Fællesskabet, dvs. ca. halvdelen af den keramiske industris forbrug af zinkoxid.

(129) Kommissionen modtog ingen besvarelser af spørgeskemaet fra fliseproducenterne og har derfor gjort brug af oplysningerne fra den spanske sammenslutning af producenter af keramiske fliser samt fagpublikationer for at vurdere, hvilke virkninger foranstaltningerne vil få for den færdige vare, som denne industri fremstiller. Denne sammenslutning repræsenterer langt størstedelen af de spanske producenter af keramiske fliser.

(130) Forbruget af zinkoxid i fliseindustrien steg drastisk fra og med 1996 på grund af indførelsen af teknikken med enkeltbrænding i produktionsprocessen. Denne teknik kræver en højere procentdel zinkoxid i forhold til andre teknikker.

(131) Fliseproducenterne i Fællesskabet er hovedsageligt beliggende i Spanien (området omkring Castilien) og i Italien. Begge medlemsstater fremstillede over 600 mio. m2 fliser i undersøgelsesperioden. Ifølge den spanske erhvervssammenslutning er mere end 26000 personer direkte beskæftigede inden for den spanske keramiske fliseindustri, og heraf arbejder 3000 med fritte- og glasurproduktion. Fritte- og glasurproduktionen i Fællesskabet er i stigende grad koncentreret i Spanien. Det største marked for spanskproduceret fritte og glasur uden for Spanien er Italien.

Foranstaltningernes virkninger for fritte- og glasurproducenter

(132) Ifølge Kommissionens oplysninger udgør zinkoxid i gennemsnit 20 % af de samlede omkostninger til fritte- og glasurproduktion. Hvis der indføres foranstaltninger, vil gennemsnitsprisen for det zinkoxid, som producenterne køber, stige. Dette skønnes dog kun at ville medføre en stigning på under 4 % af deres samlede omkostninger, da forskning og design samt øvrige omkostninger udgør en stor andel af de samlede produktionsomkostninger.

(133) Producenterne fremførte, at de ikke ville kunne overvælte en eventuel omkostningsstigning på deres kunder, hvis der indføres foranstaltninger over for den pågældende vare fra Kina. De påstod også, at de ville blive mindre konkurrencedygtige på verdensmarkedet, tabe markedsandele, hvilket ville kunne gå ud over beskæftigelsen i Fællesskabet, og være nødt til at flytte produktionen til lande uden for Fællesskabet. De hævdede også, at den øgede anvendelse af zinkoxid med oprindelse i Kina udelukkende var økonomisk begrundet, da industrien ikke havde behov for de dyrere kvaliteter med større renhedsgrad, som fremstilles af EF-erhvervsgrenen.

(134) Hvad angår det første argument havde fritte- og glasurselskaberne ifølge de besvarelser, som Kommissionen modtog, en fortjeneste på over 10 % af nettoomsætningen i hele den betragtede periode. I de sidste ti år er der løbende foretaget omfattende investeringer i ny produktionskapacitet samt forskning og udvikling. Kommissionen anser derfor producenternes økonomiske situation for at være tilstrækkelig god til at bære de øgede omkostninger, hvis de ikke kan overvæltes kunderne.

(135) Fritte- og glasurproducenternes forsknings- og udviklingsarbejde giver dem mulighed for hele tiden at præsentere nye produktsammensætninger og flisedesign for deres kunder i fliseindustrien, som er nødt til at forny deres sortiment jævnligt for at bevare den førende position på verdensmarkedet hvad angår designstil. Det er vigtigt, at der med korte mellemrum markedsføres nye design, for at opnå konkurrencefordele på markedet. Kommissionen finder derfor, at der er en tæt driftsmæssig forbindelse mellem flise- og fritteproducenterne, som betyder, at de førstnævnte vil gå med til at betale en højere pris for fortsat at kunne nyde godt af EF-fritteproducenternes nye design og deres teknologiske fremskridt.

(136) Med hensyn til det andet argument har fritte- og glasurindustrien en klar konkurrencefordel hvad angår varernes kvalitet og nyskabende egenskaber. Dette bekræftes af antallet af lande, hvortil disse producenter eksporterer deres varer. Ca. 37 % af de spanskproducerede glasurer eksporteredes til lande uden for Fællesskabet i undersøgelsesperioden. Påstanden om, at fritte- og glasurindustrien vil være tvunget til at flytte til et land uden for Fællesskabet, synes ubegrundet med tanke på de store investeringer, som industrien for nylig har foretaget i produktionsanlæg i Fællesskabet, og dens store konkurrencedygtighed på eksportmarkedet. Beskæftigelsen i Fællesskabet er derfor ikke truet af en udflytning af produktionen. Producenterne har også stærke økonomiske grunde til at være beliggende nær deres kunder i Fællesskabet. Dette bekræftes af, at aktiviteterne er koncentreret om Castilien-regionen i Spanien.

(137) Med hensyn til det sidste argument om, at EF-producenternes varer ikke længere opfylder brugernes krav, kan det nævnes, at de typer zinkoxid, som brugerne i denne sektor købte, anses for at være sammenlignelige med de varer, der fremstilles af EF-erhvervsgrenen.

(138) Kommissionen finder derfor ikke, at indførelsen af foranstaltninger vil have nogen væsentlige negative følgevirkninger for fritte- og glasurindustrien, set på baggrund af dens samlede økonomiske resultater, dens fortsatte ekspansion og investeringer i ny teknologi og nye anlæg samt dens gode ry for kvalitet og nyskabelse.

Foranstaltningernes virkninger for producenter af keramiske fliser

(139) Den spanske sammenslutning af fliseproducenter hævdede, at prisen på de glasurer, der anvendes til at fremstille keramiske fliser, og omkostningerne til den færdige flise ville stige, hvis der indføres foranstaltninger over for zinkoxid med oprindelse i Kina. Den mente desuden, at foranstaltningerne ville svække konkurrenceevnen og få samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, der ville være mere alvorlige end dem, som den påståede dumping kunne medføre.

(140) Som nævnt ovenfor var der ingen af de individuelle selskaber i sektoren, der var villige til at samarbejde med Kommissionen. Oplysningerne fra producentsammenslutningen indeholdt heller ikke nogen dokumentation for de individuelle producenters produktionsomkostninger. Da der således ikke forelå nogen oplysninger om deres produktionsomkostninger, gjorde Kommissionen brug af officielle statistikker for produktionens omfang og værdi. Kommissionen vurderede, at hver kvadratmeter flise i gennemsnit indeholder 48 g zinkoxid, og at en omkostningsstigning på 10 % for zinkoxid kun ville øge enhedsværdien pr. fremstillet kvadratmeter med 0,06 %.

(141) Derfor konkluderes det foreløbigt, at foranstaltningerne sandsynligvis kun vil få begrænsede virkninger for producenterne af keramiske fliser.

Andre brugere

(142) Kommissionen modtog meget få besvarelser af spørgeskemaet fra brugere i andre sektorer end de allerede nævnte. Kun tre andre selskaber samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Den manglende samarbejdsvilje, som hovedparten af de andre brugere udviste, tyder på, at eventuelle foranstaltninger kun vil få begrænsede virkninger for dem.

(143) De tre selskaber, der besvarede spørgeskemaet, arbejder inden for forskellige sektorer, nemlig motorolie, zinkphosphat og elektrogalvaniserede stålplader til automobilindustrien. De købte alle tre udelukkende zinkoxid fra EF-producenter i den betragtede periode og tegnede sig for 3 % af forbruget i Fællesskabet i undersøgelsesperioden.

(144) Et af selskaberne anførte, at det ikke ville blive påvirket af indførelsen af foranstaltninger, mens andre påstod, at det ville føre til en samlet stigning i markedsprisen på zinkoxid.

(145) Selv om zinkoxid udgør mellem 10 % og 26 % af disse selskabers omkostninger, finder Kommissionen, at indførelsen af foranstaltninger kun vil påvirke dem, hvis det medfører en stigning i EF-erhvervsgrenens priser. Det skal også bemærkes, at en sådan stigning i EF-erhvervsgrenens priser ville være resultatet af en tilbagevenden til normale markedsvilkår.

(146) Det konkluderes derfor foreløbigt på baggrund af ovenstående, dvs. det begrænsede samarbejde og de samarbejdsvillige brugeres situation, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for andre brugere ikke vil få væsentlige virkninger for dem.

Konklusion

(147) I betragtning af ovenstående konklusioner vedrørende de brugere af zinkoxid, der er berørt af denne undersøgelse, konkluderes det foreløbigt, at deres situation ikke vil blive væsentligt påvirket, hvis der indføres foranstaltninger.

8. Konkurrence og handelsforvridende virkninger

(148) Med hensyn til virkningerne af eventuelle foranstaltninger for konkurrencen i Fællesskabet hævdede en interesseret part, at importafgifter unødigt vil styrke EF-zinkoxidproducenternes stilling på markedet.

(149) Kommissionen mener ikke, at foranstaltningerne vil få en sådan handelsforvridende virkning. Foranstaltningerne vil derimod fjerne dumpingimportens handelsforvridende virkninger og genoprette rimelige markedsvilkår for alle aktører. I betragtning af antallet af zinkoxidproducenter i Fællesskabet og de forskellige forsyningskilder uden for Fællesskabet mente Kommissionen desuden ikke, at foranstaltningerne ville påvirke den nuværende store konkurrence på markedet.

(150) Indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil således hverken begrænse brugerindustriernes valgmuligheder eller svække konkurrencen.

9. Konklusion

(151) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at der ikke foreligger tvingende årsager til ikke at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde.

H. MIDLERTIDIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(152) For at forhindre, at dumpingimporten forvolder yderligere skade, ansås det for passende at indføre antidumpingforanstaltninger i form af midlertidig told.

(153) For at bestemme størrelsen af denne told tog Kommissionen hensyn til de fastlagte dumpingmargener og det toldbeløb, som vil være nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(154) Med henblik herpå fastsatte Kommissionen en ikke-skadevoldende pris på grundlag af EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger plus en rimelig fortjenstmargen på 8 %. Denne margen anses for et passende minimum, som erhvervsgrenen kunne forventes at opnå, hvis der ikke forekom skadelig dumpingimport. Desuden havde EF-erhvervsgrenen denne fortjenstmargen i begyndelsen af den betragtede periode, da dumpingimporten var forholdsvis begrænset. Den ikke-skadevoldende pris blev sammenlignet med de priser på dumpingimporten, der blev benyttet til at fastslå prisunderbuddet (se ovenfor). Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi for at fastslå skadesmargenen.

(155) For at beregne restskadesmargenen for alle andre eksporterende producenter i Kina anvendtes de eksportpriser og den metode, der benyttedes til at beregne den landsdækkende dumpingmargen, jf. betragtning 55.

2. Midlertidige foranstaltninger

(156) På baggrund af ovenstående fastslås det, at der bør indføres en midlertidig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen, men tolden bør i henhold til artikel 7, stk. 2, i grundforordningen ikke være højere end skadesmargenen.

(157) Antidumpingtolden blev således fastlagt ved at sammenligne skades- og dumpingmargenerne. Skadesmargenen var lavere end dumpingmargenen for selskabet Liuzhou Longcheng Chemical General Plant, og derfor bør toldsatsen baseres på denne margen. For de tre andre samarbejdsvillige eksporterende producenter blev tolden fastsat til niveauet for de konstaterede dumpingmargener, da de var lavere end skadesmargenerne.

(158) Den landsdækkende told for de øvrige eksporterende producenter blev fastsat til niveauet for skadesmargenen, da denne konstateredes at være lavere end den landsdækkende dumpingmargen.

(159) De antidumpingtoldsatser for individuelle selskaber, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse selskaber i undersøgelsen. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for "alle andre selskaber") udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af selskaberne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Varer, som er fremstillet af andre selskaber, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for "alle andre selskaber".

(160) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg om nødvendigt ændre forordningen i overensstemmelse dermed ved at ajourføre listen over de selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser.

I. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(161) Af hensyn til en rimelig forvaltning bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af zinkoxid (kemisk betegnelse: ZnO) med en renhedsgrad på mindst 93 % af nettovægten, henhørende under KN-kode ex 2817 00 00 (Taric-kode 2817 00 00*10 ) og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende selskaber:

>TABELPOSITION>

3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er angivet.

4. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den vare, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

1. Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 20 i forordning (EF) nr. 384/96.

2. De berørte parter kan inden for en frist på en måned fra datoen for denne forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til dens anvendelse, jf. artikel 21, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. september 2001.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2) EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2.

(3) EFT C 366 af 20.12.2000, s. 7.