32001R1233

Kommissionens forordning (EF) nr. 1233/2001 af 22. juni 2001 om ændring af forordning (EF) nr. 442/2001 om anvendelse af den i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede krisedestillation for bordvin i Portugal

EF-Tidende nr. L 168 af 23/06/2001 s. 0011 - 0011


Kommissionens forordning (EF) nr. 1233/2001

af 22. juni 2001

om ændring af forordning (EF) nr. 442/2001 om anvendelse af den i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede krisedestillation for bordvin i Portugal

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000(2), særlig artikel 30 og 33, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 442/2001(3) blev den i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1493/1999 omhandlede krisedestillation indledt for højst 450000 hl hvid bordvin i Portugal.

(2) Ifølge oplysninger fra de portugisiske myndigheder vil destillationsvirksomhederne få svært ved at overholde fristen 30. juni 2001 for levering af al vin til destillation på grund af manglende lagerkapacitet til vinen forud for destillation.

(3) Eftersom en forlængelse af denne frist ikke har indflydelse på afslutningen af destillationen, er det af hensyn til en velfungerende ordning hensigtsmæssigt at forlænge fristen til 20. juli 2001.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 442/2001 ændres "30. juni 2001" til "20. juli 2001".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(2) EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2.

(3) EFT L 63 af 3.3.2001, s. 52.