Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001

af 28. maj 2001

om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 1,

under henvisning til Forbundsrepublikken Tysklands initiativ(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) EU har sat sig som mål at bevare og udbygge EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblik på gradvis at indføre et sådant område skal Fællesskabet bl.a. vedtage de foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål, der er nødvendige for det indre markeds funktion.

(2) For at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er det nødvendigt at forbedre, herunder navnlig at forenkle og fremskynde, samarbejdet mellem retterne om bevisoptagelse.

(3) Det Europæiske Råd mindede på sit møde den 15. og 16. oktober 1999 i Tammerfors om, at der skal udarbejdes nye procedureregler for grænseoverskridende sager, navnlig på området bevisoptagelse.

(4) Dette spørgsmål falder ind under traktatens artikel 65.

(5) Målene for den påtænkte handling, nemlig at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan, hvorfor Fællesskabet kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(6) Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen bindende retsakt om bevisoptagelse mellem alle medlemsstaterne. Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål finder kun anvendelse mellem 11 af Den Europæiske Unions medlemsstater.

(7) For at der kan træffes afgørelse i en civil- eller handelsretlig sag, der er anlagt ved en ret i en medlemsstat, er det ofte nødvendigt at optage bevis i en anden medlemsstat, og Fællesskabets handlen på det civil- og handelsretlige område kan således ikke indskrænkes til kun at omfatte fremsendelse af retslige og udenretslige dokumenter som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager(4). Der er derfor behov for at videreføre indsatsen for at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes retter på området bevisoptagelse.

(8) For at civil- og handelsretlige sager kan afvikles effektivt, skal anmodninger om bevisoptagelse kunne fremsendes og udføres direkte og på den hurtigst mulige måde mellem medlemsstaternes retter.

(9) Hurtig fremsendelse af anmodninger om bevisoptagelse forudsætter, at alle egnede midler anvendes, idet dog visse betingelser med hensyn til det modtagne dokuments læselighed og troværdighed skal være opfyldt. For at sikre optimal klarhed og retssikkerhed skal anmodninger om bevisoptagelse fremsættes ved hjælp af en fortrykt formular, der skal udfyldes på sproget i den medlemsstat, hvor den anmodede ret er beliggende, eller på et andet sprog, som accepteres af denne medlemsstat. Af de samme grunde bør der så vidt muligt også anvendes fortrykte formularer ved den videre kommunikation mellem de berørte retter.

(10) En anmodning om bevisoptagelse bør udføres hurtigt. Er det ikke muligt at udføre anmodningen inden 90 dage efter, at den er kommet den anmodede ret i hænde, bør denne give den anmodende ret meddelelse herom med angivelse af grundene til, at anmodningen ikke kan udføres hurtigt.

(11) For at denne forordning kan fungere efter hensigten, skal det kun i nøje afgrænsede undtagelsestilfælde være muligt at afslå at udføre en anmodning om bevisoptagelse.

(12) Den anmodede ret bør udføre anmodningen efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den er beliggende.

(13) Sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige bør kunne være til stede ved bevisoptagelsen, hvis dette er hjemlet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende, således at de kan følge bevisoptagelsen på en måde, der svarer til, hvad de ville kunne, hvis beviset blev optaget i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende. De bør også have ret til at anmode om at deltage, således at de kan spille en mere aktiv rolle i forbindelse med bevisoptagelsen. Betingelserne for deres deltagelse bør dog fastsættes af den anmodede ret efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende.

(14) Befuldmægtigede for den anmodende ret bør kunne være til stede ved bevisoptagelsen, hvis dette er foreneligt med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende, således at de bedre kan vurdere bevismaterialet. De bør også have ret til at anmode om at deltage på de betingelser, der fastsættes af den anmodede ret i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvori denne ret er beliggende, således at de kan spille en mere aktiv rolle i forbindelse med bevisoptagelsen.

(15) For at lette bevisoptagelsen bør det være muligt for en ret i en medlemsstat efter lovgivningen i denne medlemsstat at optage bevis direkte i en anden medlemsstat, hvis dette accepteres af denne anden medlemsstat, og på de betingelser, der fastsættes af den anmodede medlemsstats centrale organ eller kompetente myndighed.

(16) Udførelse af en anmodning efter artikel 10 bør ikke give anledning til krav om refusion af gebyrer eller omkostninger. Stiller den anmodede ret krav om refusion, bør godtgørelser, der er betalt til sagkyndige og tolke, og omkostninger, der er foranlediget af anvendelsen af artikel 10, stk. 3 og 4, dog ikke afholdes af denne ret. I sådanne tilfælde skal den anmodende ret straks tage de nødvendige skridt til at sikre en refusion. Hvis der skal indhentes udtalelse fra en sagkyndig, kan den anmodede ret, før den udfører anmodningen, anmode den anmodende ret om passende sikkerhed eller forskud til dækning af de omkostninger, der er forbundet med anmodningen.

(17) Denne forordning bør inden for sit anvendelsesområde have forrang for tilsvarende bestemmelser i internationale konventioner, der er indgået af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør frit kunne indgå aftaler eller arrangementer indbyrdesmed henblik på yderligere at lette samarbejdet om bevisoptagelse.

(18) Oplysninger, som fremsendes efter denne forordning, skal beskyttes. Eftersom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren(6) finder anvendelse, er der ikke behov for særlige bestemmelser om databeskyttelse i denne forordning.

(19) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(7).

(20) For at denne forordning kan fungere efter hensigten, bør Kommissionen undersøge dens anvendelse og om nødvendigt foreslå ændringer.

(21) Det Forenede Kongerige og Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(22) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, når en ret i en medlemsstat i overensstemmelse med denne stats lovgivning anmoder:

a) den kompetente ret i en anden medlemsstat om at optage bevis eller

b) om at optage bevis direkte i en anden medlemsstat.

2. Der må ikke anmodes om optagelse af bevis, der ikke er bestemt til brug i en påbegyndt eller påtænkt retssag.

3. I denne forordning forstås ved "medlemsstat" alle medlemsstater med undtagelse af Danmark.

Artikel 2

Direkte fremsendelse mellem retterne

1. Anmodninger efter artikel 1, stk. 1, litra a), i det følgende benævnt "anmodninger", fremsendes af den ret, hvor sagen er påbegyndt eller påtænkt, i det følgende benævnt "den anmodende ret", direkte til den kompetente ret i en anden medlemsstat, i det følgende benævnt "den anmodede ret", med henblik på optagelse af bevis.

2. Hver medlemsstat udarbejder en liste over de retter, der er kompetente til at optage bevis efter denne forordning. På denne liste angives også de pågældende retters stedlige kompetence og eventuelt deres specielle kompetence.

Artikel 3

Centralt organ

1. Hver medlemsstat udpeger et centralt organ, som har til opgave:

a) at levere oplysninger til retterne

b) at søge at afhjælpe vanskeligheder, som måtte opstå i forbindelse med anmodninger

c) i undtagelsestilfælde, på anmodning af den anmodende ret, at sende en anmodning videre til den kompetente ret.

2. Forbundsstater, stater med flere retssystemer og stater med autonome territoriale områder kan udpege flere centrale organer.

3. Hver medlemsstat udpeger også det i stk. 1 omhandlede centrale organ eller en eller flere kompetente myndigheder som ansvarlige for at træffe afgørelse om anmodninger efter artikel 17.

KAPITEL II

FREMSENDELSE OG UDFØRELSE AF ANMODNINGER

Afdeling 1

Fremsendelse af anmodninger

Artikel 4

Anmodningers form og indhold

1. Anmodninger fremsættes under anvendelse af formular A eller i givet fald formular I i bilaget. Anmodningen skal indeholde oplysning om:

a) den anmodende ret samt i givet fald den anmodede ret

b) navn og adresse på sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige

c) retssagens art og genstand og en kortfattet fremstilling af sagens faktiske omstændigheder

d) en beskrivelse af den ønskede bevisoptagelse

e) ved anmodning om afhøring af personer:

- navn og adresse på de personer, der skal afhøres

- de spørgsmål, der skal stilles de pågældende, eller de forhold, de skal afhøres om

- i givet fald en henvisning til vidnefritagelsesgrunde i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende

- et eventuelt ønske om, at afhøringen skal ske under ed eller på tro og love, og en eventuel særlig formular, der skal anvendes

- eventuelle andre oplysninger, som den anmodende ret anser for nødvendige

f) ved anmodning om en anden form for bevisoptagelse de dokumenter eller andre genstande, der skal undersøges

g) i givet fald en anmodning efter artikel 10, stk. 3 og 4, artikel 11 og artikel 12, og de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af nævnte bestemmelser.

2. Der kan ikke kræves legalisering eller anden lignende formalitet i forbindelse med anmodningen og vedlagte bilag.

3. Bilag, som den anmodende ret anser det for nødvendigt at vedlægge, for at anmodningen kan udføres, ledsages af en oversættelse til det sprog, anmodningen er affattet på.

Artikel 5

Sprog

Anmodninger og meddelelser efter denne forordning affattes på det officielle sprog i den anmodede medlemsstat eller, hvis der er flere officielle sprog i den pågældende medlemsstat, på det officielle sprog eller et af de officielle sprog på det sted, hvor den ønskede bevisoptagelse skal foretages, eller på et andet sprog, som den pågældende medlemsstat har meddelt, at den kan acceptere. Hver medlemsstat angiver, hvilket andet eller hvilke andre af Det Europæiske Fællesskabs institutioners officielle sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at de relevante formularer udfyldes på.

Artikel 6

Fremsendelse af anmodninger og andre meddelelser

Anmodninger og meddelelser efter denne forordning fremsendes på den hurtigst mulige måde, som den anmodede medlemsstat har angivet, at den kan acceptere. Fremsendelsen kan ske på enhver egnet måde, forudsat at indholdet af det modtagne dokument er en tro gengivelse af det afsendte dokument, og at alle angivelser på dokumentet er læselige.

Afdeling 2

Modtagelse af anmodninger

Artikel 7

Modtagelse af anmodninger

1. Den anmodede kompetente ret sender senest syv dage efter modtagelsen af en anmodning den anmodende ret et modtagelsesbevis under anvendelse af formular B i bilaget. Opfylder anmodningen ikke betingelserne i artikel 5 og 6, anfører den anmodede ret en bemærkning herom i modtagelsesbeviset.

2. Er den ret, som har modtaget en anmodning, der er fremsat under anvendelse af formular A i bilaget, og som opfylder betingelserne i artikel 5, ikke kompetent til at udføre anmodningen, sender denne ret anmodningen videre til den kompetente ret i samme medlemsstat og underretter den anmodende ret herom under anvendelse af formular A i bilaget.

Artikel 8

Mangelfulde anmodninger

1. Kan en anmodning ikke udføres, fordi den ikke indeholder alle nødvendige oplysninger i henhold til artikel 4, underretter den anmodede ret hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelsen den anmodende ret herom under anvendelse af formular C i bilaget og opfordrer den til at fremsende de manglende oplysninger, der udspecificeres mest muligt.

2. Kan en anmodning ikke udføres, fordi der kræves sikkerhed eller forskud efter artikel 18, stk. 3, underretter den anmodede ret hurtigst muligt og senest 30 dage efter modtagelsen den anmodende ret herom under anvendelse af formular C i bilaget og oplyser, hvordan sikkerheden skal stilles eller forskuddet erlægges. Den anmodede ret kvitterer for modtagelsen af sikkerheden eller forskuddet hurtigst muligt og senest ti dage efter modtagelsen under anvendelse af formular D i bilaget.

Artikel 9

Supplering af anmodningen

1. Har den anmodede ret i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i modtagelsesbeviset bemærket, at anmodningen ikke opfylder betingelserne i artikel 5 og 6, eller har den i overensstemmelse med artikel 8 underrettet den anmodende ret om, at anmodningen ikke kan udføres, fordi den ikke indeholder alle nødvendige oplysninger i henhold til artikel 4, begynder den i artikel 10, stk. 1, anførte frist først at løbe fra det tidspunkt, hvor den anmodede ret har modtaget en behørigt suppleret anmodning.

2. Har den anmodede ret anmodet om sikkerhed eller forskud efter artikel 18, stk. 3, begynder fristen først at løbe fra det tidspunkt, hvor sikkerheden er stillet eller forskuddet erlagt.

Afdeling 3

Bevisoptagelse ved den anmodede ret

Artikel 10

Almindelige bestemmelser om udførelse af anmodninger

1. Den anmodede ret udfører en anmodning hurtigst muligt og senest 90 dage efter modtagelsen.

2. Den anmodede ret udfører anmodningen efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den er beliggende.

3. Den anmodende ret kan under anvendelse af formular A i bilaget fremsætte ønske om, at anmodningen udføres under iagttagelse af særlige formkrav i lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende. Den anmodede ret efterkommer et sådant ønske, medmindre disse formkrav er uforenelige med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, eller ikke kan iagttages på grund af større praktiske vanskeligheder. Efterkommer den anmodede ret af en af ovennævnte grunde ikke ønsket, underretter den den anmodende ret herom under anvendelse af formular E i bilaget.

4. Den anmodende ret kan bede den anmodede ret om at anvende kommunikationsteknologi ved bevisoptagelsen, navnlig videokonferencer og telekonferencer.

Den anmodede ret efterkommer et sådant ønske, medmindre dette er uforeneligt med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, eller volder større praktiske vanskeligheder.

Efterkommer den anmodede ret af en af ovennævnte grunde ikke ønsket, underretter den den anmodende ret herom under anvendelse af formular E i bilaget.

Har den anmodende ret eller den anmodede ret ikke adgang til sådanne tekniske hjælpemidler, kan disse stilles til rådighed af retterne efter fælles overenskomst.

Artikel 11

Tilstedeværelse og deltagelse af sagens parter ved bevisoptagelsen

1. Hvis det er hjemlet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende, har sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige ret til at være til stede, når den anmodede ret optager bevis.

2. Den anmodende ret oplyser i sin anmodning under anvendelse af formular A i bilaget den anmodede ret om, at sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige vil være til stede ved bevisoptagelsen, og i givet fald at de ønsker at deltage heri. En sådan oplysning kan også gives på et andet relevant tidspunkt.

3. Hvis der fremsættes ønske om, at sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige deltager i bevisoptagelsen, fastsætter den anmodede ret i overensstemmelse med artikel 10 de betingelser, hvorpå de kan deltage.

4. Den anmodede ret underretter under anvendelse af formular F i bilaget sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige om tid og sted for bevisoptagelsen samt i givet fald om de betingelser, hvorpå de kan deltage.

5. Stk. 1-4 er ikke til hinder for, at den anmodede ret kan anmode sagens parter og deres eventuelle rettergangsfuldmægtige om at være til stede ved bevisoptagelsen eller deltage heri, hvis dette er hjemlet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodede ret er beliggende.

Artikel 12

Tilstedeværelse og deltagelse af befuldmægtigede for den anmodende ret ved bevisoptagelsen

1. Hvis det er foreneligt med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende, har befuldmægtigede for den anmodende ret ret til at være til stede, når den anmodede ret optager bevis.

2. I denne artikel forstås ved "befuldmægtigede" retsmedlemmer udpeget af den anmodende ret i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende. Den anmodende ret kan også i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den er beliggende, udpege enhver anden person som f.eks. en sagkyndig.

3. Den anmodende ret oplyser i sin anmodning under anvendelse af formular A i bilaget den anmodede ret om, at sådanne befuldmægtigede vil være til stede ved bevisoptagelsen, og i givet fald, at de ønsker at deltage heri. En sådan oplysning kan også gives på et andet relevant tidspunkt.

4. Hvis der fremsættes ønske om, at befuldmægtigede fra den anmodende ret deltager i bevisoptagelsen, fastsætter den anmodede ret i overensstemmelse med artikel 10 de betingelser, hvorpå de kan deltage.

5. Den anmodede ret underretter under anvendelse af formular F i bilaget den anmodende ret om tid og sted for bevisoptagelsen samt i givet fald om de betingelser, hvorpå de befuldmægtigede kan deltage.

Artikel 13

Tvangsmidler

Hvis det er nødvendigt, anvender den anmodede ret under udførelsen af anmodningen passende tvangsmidler i de tilfælde og i den udstrækning, lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, hjemler sådanne tvangsmidler i forbindelse med udførelsen af en tilsvarende anmodning fra en national myndighed eller fra en part i sagen.

Artikel 14

Afslag på udførelse

1. En anmodning om afhøring af en person udføres ikke, hvis den pågældende person påberåber sig en vidnefritagelses- eller vidneudelukkelsesgrund:

a) efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodede ret er beliggende, eller

b) efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende, og denne grund er angivet i anmodningen eller om nødvendigt er blevet bekræftet af den anmodende ret på opfordring af den anmodede ret.

2. Udførelsen af en anmodning kan foruden af de i stk. 1 omhandlede grunde kun afslås, hvis:

a) anmodningen ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområde som fastsat i artikel 1

b) udførelsen af anmodningen efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodede ret er beliggende, ikke hører under den dømmende magt

c) den anmodende ret ikke senest 30 dage efter, at den af den anmodede ret efter artikel 8 er blevet opfordret til at fremsende supplerede oplysninger, har efterkommet denne opfordring

d) der ikke senest 60 dage efter, at den anmodede ret har anmodet om sikkerhed eller forskud efter artikel 18, stk. 3, er stillet en sådan sikkerhed eller erlagt et sådant forskud.

3. Udførelsen kan ikke afslås af den anmodede ret alene under henvisning til, at en ret i den medlemsstat, hvor den anmodede ret er beliggende, efter lovgivningen i denne medlemsstat har enekompetence for så vidt angår sagens genstand, eller at lovgivningen i denne medlemsstat ikke hjemler det rettergangsskridt, som ligger til grund for anmodningen.

4. Afslås udførelsen af en anmodning af en af de i stk. 2 anførte grunde, underretter den anmodede ret den anmodende ret herom under anvendelse af formular H i bilaget senest 60 dage efter, at anmodningen er kommet den anmodede ret i hænde.

Artikel 15

Underretning om forsinkelser

Er den anmodede ret ikke i stand til at udføre anmodningen inden 90 dage efter modtagelsen, underretter den den anmodende ret herom under anvendelse af formular G i bilaget. Den angiver grundene til forsinkelsen og oplyser, hvor lang tid den skønner at have brug for for at kunne udføre anmodningen.

Artikel 16

Procedure efter udførelsen af anmodningen

Den anmodede ret sender hurtigst muligt den anmodende ret de dokumenter, der godtgør, at anmodningen er blevet udført, og returnerer eventuelle dokumenter, som den har modtaget fra den anmodende ret. Dokumenterne fremsendes sammen med et bevis for udførelsen under anvendelse af formular H i bilaget.

Afdeling 4

Direkte bevisoptagelse ved den anmodende ret

Artikel 17

1. Hvis en ret ønsker at optage bevis direkte i en anden medlemsstat, sender den en anmodning herom til den pågældende medlemsstats centrale organ eller kompetente myndighed omhandlet i artikel 3, stk. 3, under anvendelse af formular I i bilaget.

2. Bevis må kun optages direkte, hvis det kan foregå på frivillig basis uden brug af tvangsmidler.

Hvis den direkte bevisoptagelse indebærer afhøring af en person, underretter den anmodende ret den pågældende om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis.

3. Beviset optages af et retsmedlem eller af enhver anden person som f.eks. en sagkyndig, der udpeges efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende.

4. Senest 30 dage efter modtagelsen af en anmodning om direkte bevisoptagelse oplyser den anmodede medlemsstats centrale organ eller kompetente myndighed under anvendelse af formular J i bilaget den anmodende ret om, hvorvidt anmodningen kan accepteres, og i givet fald på hvilke betingelser efter lovgivningen i den anmodede medlemsstat beviset kan optages.

Navnlig kan det centrale organ eller den kompetente myndighed udpege en ret i den medlemsstat, som organet eller myndigheden hører under, til at deltage i bevisoptagelsen for at sikre, at denne artikel anvendes korrekt, og at de fastsatte betingelser overholdes.

Det centrale organ eller den kompetente myndighed tilskynder til anvendelse af kommunikationsteknologi som f.eks. videokonferencer og telekonferencer.

5. Det centrale organ eller den kompetente myndighed kan kun afslå direkte bevisoptagelse, hvis:

a) anmodningen ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområde som fastsat i artikel 1

b) anmodningen ikke indeholder alle nødvendige oplysninger i henhold til artikel 4, eller

c) den ønskede direkte bevisoptagelse strider mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, som organet eller myndigheden hører under.

6. Den anmodende ret optager beviset efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, idet den dog overholder de betingelser, der er fastsat efter stk. 4.

Afdeling 5

Omkostninger

Artikel 18

1. Udførelse af en anmodning efter artikel 10 giver ikke anledning til krav om refusion af gebyrer og omkostninger.

2. Dog skal den anmodende ret, hvis den anmodede ret anmoder herom, sørge for, at følgende straks refunderes:

- godtgørelser, der er betalt til sagkyndige og tolke, og

- omkostninger, der er foranlediget af anvendelsen af artikel 10, stk. 3 og 4.

Parternes pligt til at bære sådanne godtgørelser eller omkostninger afgøres efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende.

3. Hvis der skal indhentes udtalelse fra en sagkyndig, kan den anmodede ret, før den udfører anmodningen, anmode den anmodende ret om passende sikkerhed eller forskud til dækning af de omkostninger, der er forbundet med anmodningen. I alle andre tilfælde må udførelsen af anmodningen ikke gøres betinget af, at der stilles sikkerhed eller erlægges forskud.

Det påhviler parterne at stille sikkerheden eller erlægge forskuddet, hvis dette er hjemlet i lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 19

Gennemførelsesbestemmelser

1. Kommissionen udarbejder og ajourfører regelmæssigt en håndbog, der også skal være elektronisk tilgængelig, med de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt i henhold til artikel 22, og gældende aftaler og arrangementer efter artikel 21.

2. Ajourføringen eller den tekniske tilpasning af formularerne i bilaget foretages efter rådgivningsproceduren i artikel 20, stk. 2.

Artikel 20

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

3. Udvalget vedtager sin forretningsorden.

Artikel 21

Forholdet til eksisterende eller fremtidige aftaler eller arrangementer mellem medlemsstaterne

1. Denne forordning har inden for sit anvendelsesområde forrang for andre bestemmelser i bilaterale eller multilaterale aftaler eller arrangementer indgået af medlemsstaterne, navnlig Haagerkonventionen af 1. marts 1954 angående civilprocessen og Haagerkonventionen af 18. marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, i forbindelserne mellem de medlemsstater, der er part i disse aftaler eller arrangementer.

2. Denne forordning er ikke til hinder for, at to eller flere medlemsstater opretholder eller indgår aftaler eller arrangementer indbyrdes med henblik på yderligere at lette bevisoptagelse, forudsat at disse aftaler eller arrangementer er forenelige med denne forordning.

3. Medlemsstaterne sender Kommissionen:

a) en kopi af de i stk. 2 omhandlede aftaler eller arrangementer, som medlemsstaterne opretholder, senest den 1. juli 2003

b) en kopi af de i stk. 2 omhandlede aftaler eller arrangementer, som medlemsstaterne indgår indbyrdes, og udkast til de aftaler eller arrangementer, som de agter at indgå, samt

c) enhver opsigelse eller ændring af disse aftaler eller arrangementer.

Artikel 22

Meddelelser

Senest den 1. juli 2003 sender hver medlemsstat Kommissionen følgende oplysninger:

a) den i artikel 2, stk. 2, omhandlede liste med angivelse af de enkelte retters stedlige kompetence og eventuelt deres specielle kompetence

b) navn og adresse på de i artikel 3 omhandlede centrale organer og kompetente myndigheder med angivelse af disses stedlige kompetence

c) hvilke tekniske hjælpemidler retterne på den i artikel 2, stk. 2, omhandlede liste råder over til modtagelse af anmodninger

d) hvilke sprog der i henhold til artikel 5 accepteres i forbindelse med anmodninger.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver senere ændring af disse oplysninger.

Artikel 23

Fornyet behandling

Senest den 1. januar 2007 og derefter hvert femte år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af denne forordning, hvori der navnlig fokuseres på den praktiske anvendelse af artikel 3, stk. 1, litra c), og artikel 3, stk. 3, samt artikel 17 og 18.

Artikel 24

Ikrafttræden

1. Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2001.

2. Denne forordning anvendes fra 1. januar 2004, med undtagelse af artikel 19, 21 og 22, som anvendes fra 1. juli 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. maj 2001.

På Rådets vegne

T. Bodström

Formand

(1) EFT C 314 af 3.11.2000, s. 2.

(2) Udtalelse afgivet den 14.3.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) Udtalelse afgivet den 28.2.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(4) EFT L 160 af 30.6.2000, s. 37.

(5) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(6) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 1.

(7) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

BILAG

>PIC FILE= "L_2001174DA.000902.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001001.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001101.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001201.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001301.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001401.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001501.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001601.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001701.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001801.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.001901.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.002001.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.002101.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.002201.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.002301.EPS">

>PIC FILE= "L_2001174DA.002401.EPS">