32001R1138

Kommissionens forordning (EF) nr. 1138/2001 af 8. juni 2001 om udstedelse af A-licenser for import af hvidløg

EF-Tidende nr. L 154 af 09/06/2001 s. 0015 - 0015


Kommissionens forordning (EF) nr. 1138/2001

af 8. juni 2001

om udstedelse af A-licenser for import af hvidløg

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1047/2001 af 30. maj 2001 om indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater og om fastsættelse af ordningen for forvaltning af toldkontingenter for hvidløg fra tredjelande(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det fastsættes i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1047/2001, at hvis de mængder, for hvilke der er ansøgt om A-licens, overstiger de disponible mængder, fastsætter Kommissionen en standardprocentsats for nedsættelse og suspenderer udstedelsen af sådanne licenser for så vidt angår senere ansøgninger.

(2) De mængder, der er ansøgt om den 4. og den 5. juni 2001 i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1047/2001 for produkter med oprindelse i alle andre tredjelande en Kina og Argentina, overstiger de disponible mængder. Det bør derfor bestemmes, for hvilke mængder der kan udstedes A-licenser, og i hvor høj grad udstedelsen af disse licenser skal suspenderes for alle senere ansøgninger -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De A-licenser, der er ansøgt om i henhold til artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1047/2001 for import af produkter med oprindelse i alle andre tredjelande end Kina og Argentina den 4. og den 5. juni 2001, og som blev fremsendt til Kommissionen den 6. juni 2001, udstedes med den påtegnelse, der er anført i artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning, op til:

- 8,751 % af den mængde, der er ansøgt om, til de traditionelle importører

- 0,691 % af den mængde, der er ansøgt om, til de nye importører.

Artikel 2

Ansøgninger om importlicenser i henhold til forordning (EF) nr. 1047/2001 for produkter med oprindelse i alle andre tredjelande end Kina og Argentina, som er indgivet efter den 5. juni og før den 3. september 2001, afvises.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 9. juni 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juni 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 35.