32001R1106

Rådets forordning (EF) nr. 1106/2001 af 30. maj 2001 om forlængelse af anvendelsesperioden for forordning (EØF) nr. 3621/92 om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse fiskerivarer til De Kanariske Øer og forordning (EF) nr. 527/96 om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif og om gradvis indførelse af satserne i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer

EF-Tidende nr. L 151 af 07/06/2001 s. 0003 - 0003


Rådets forordning (EF) nr. 1106/2001

af 30. maj 2001

om forlængelse af anvendelsesperioden for forordning (EØF) nr. 3621/92 om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif ved indførsel af visse fiskerivarer til De Kanariske Øer og forordning (EF) nr. 527/96 om midlertidig suspension af de autonome satser i den fælles toldtarif og om gradvis indførelse af satserne i den fælles toldtarif ved indførsel af visse industrivarer til De Kanariske Øer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26,

under henvisning til Kommissionens forslag(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EØF) nr. 3621/92(2) og forordning (EF) nr. 527/96(3) udløb 31. december 2000.

(2) Overgangsperioden for indførelsen af den fælles toldtarif på De Kanariske Øer fastsat i artikel 6, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1911/91 af 26. juni 1991 om anvendelse af fællesskabsretten på De Kanariske Øer(4) udløb ligeledes 31. december 2000.

(3) I oktober og november 2000 anmodede de spanske myndigheder om at opretholde suspensionerne for De Kanariske Øer ud over år 2000 og forelagde dokumentation til støtte for deres anmodning.

(4) I betragtning af denne anmodning blev det bestemt at forlænge overgangsperioden fastsat i artikel 6, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1911/91 indtil 31. december 2001.

(5) Der har ikke været tilstrækkelig tid til at nå til en definitiv konklusion om, hvorvidt opretholdelsen af foranstaltningerne stadigvæk er berettiget. Det er imidlertid nødvendigt at sikre kontinuiteten af omtalte ordning idet en øjeblikkelig ophævelse af de omhandlede foranstaltninger uden tvivl vil have en negativ virkning på den lokale produktion. Anvendelsesperioden for forordning (EØF) nr. 3621/92 og forordning (EF) nr. 527/96 skal derfor forlænges til 31. december 2001.

(6) Når den ovennævnte evaluering er afsluttet, vil Kommissionen om nødvendigt udarbejde et nyt forslag under hensyn til målene i traktatens artikel 299, stk. 2 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. I artikel 1, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3621/92 erstattes datoen "31. december 2000" med "31. december 2001".

2. I artikel 1, stk. 2, og bilag II, III og IV i forordning (EF) nr. 527/96 erstattes datoen "31. december 2000" med "31. december 2001".

3. I bilag III og IV i forordning (EF) nr. 527/96 erstattes datoen "1. januar 2001" med "1. januar 2002".

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2001.

På Rådets vegne

B. Lejon

Formand

(1) EFT C 380 af 30.12.2000, s. 14.

(2) EFT L 368 af 17.12.1992, s. 1.

(3) EFT L 78 af 28.3.1996, s. 1.

(4) EFT L 171 af 29.6.1991, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1105/2001 (se s. 1 i denne EFT).