Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2001 af 10. maj 2001 om udvidelse af produktlisten i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96
EF-Tidende nr. L 129 af 11/05/2001 s. 0003 - 0003
Kommissionens forordning (EF) nr. 911/2001 af 10. maj 2001 om udvidelse af produktlisten i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 718/2001(2), særlig artikel 2, stk. 3, og ud fra følgende betragtninger: (1) Klassificeringen af produkter efter fælles bindende normer for friske frugter og grøntsager skaber en referenceramme, der bidrager til loyal samhandel og et gennemsigtigt marked og gør det muligt at undgå, at produkter af utilfredsstillende kvalitet bringes på markedet. En sådan klassificering bidrager derfor til at gøre selve produktionen mere rentabel. (2) Med støtte fra repræsentanter for sektoren, der er tilsluttet den europæiske sammenslutning af svampeproducenter, har arbejdsgruppen vedrørende normer for letfordærvelige produkter og kvalitetsforbedring under De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (ECE/FN) for nylig enstemmigt vedtaget en ny norm for champignon af svampeslægten Agaricus. Da handelen med champignon både inden og uden for EF er omfattende og har en betydelig økonomisk værdi, hvilket berettiger vedtagelse af en norm, bør dette produkt optages på listen over produkter, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, og som er omfattet af normer. (3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 "Champignon" optages på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 2200/96. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 10. maj 2001. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1. (2) EFT L 100 af 11.4.2001, s. 12.