Rådets forordning (EF) nr. 901/2001

af 7. maj 2001

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af urinstof med oprindelse i Rusland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), særlig artikel 11, stk. 2,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Tidligere undersøgelser

(1) I 1987 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold(2) på importen af urinstof med oprindelse i bl.a. det tidligere Sovjetunionen. Ved forordning (EØF) nr. 3339/87(3) godtog Rådet tilsagn vedrørende importen af urinstof fra bl.a. det tidligere Sovjetunionen. Ved Kommissionens afgørelse 89/143/EØF(4) bekræftedes disse tilsagn. I marts 1993 indledte Kommissionen en fornyet undersøgelse af afgørelsen om accept af tilsagn vedrørende importen af urinstof med oprindelse i bl.a. det tidligere Sovjetunionen(5). Dette førte til, at der ved Rådets forordning (EF) nr. 477/95(6) blev indført en endelig antidumpingtold på indførslen af urinstof med oprindelse i Den Russiske Føderation (i det følgende benævnt "Rusland"). Tolden blev fastsat til forskellen mellem 115 ECU pr. ton og prisen for varen, netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, hvis denne pris var lavere.

2. Undersøgelser vedrørende andre lande

(2) I oktober 2000 blev der indledt en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Egypten, Estland, Litauen, Libyen, Polen, Rumænien og Ukraine(7). Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet.

3. Nærværende undersøgelse

3.1. Anmodning om en fornyet undersøgelse

(3) I september 1999 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om det forestående udløb(8) af gyldigheden af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af urinstof med oprindelse i Rusland. Kommissionen modtog efterfølgende en anmodning om en fornyet undersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 384/96(9) (i det følgende benævnt "grundforordningen"). Anmodningen blev indgivet den 3. december 1999 af European Fertiliser Manufacturers Association (EFMA) på vegne af producenter, der repræsenterer en betydelig del af produktionen i Fællesskabet af urinstof (i det følgende benævnt "den pågældende vare"). Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis ville medføre, at der fortsat eller igen ville finde dumping sted med deraf følgende skade for erhvervsgrenen i Fællesskabet.

3.2. Meddelelse om indledning

(4) Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at indlede en fornyet undersøgelse, og i marts 2000(10) indledte den en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen.

3.3. Undersøgelsesperiode

(5) Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 1999 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). Undersøgelsen af udviklingstendenser, der er relevante for en vurdering af, hvorvidt der kan forekomme fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra 1. januar 1996 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

3.4. Parter, som er berørt af proceduren

(6) Kommissionen underrettede officielt de EF-producenter, der havde indgivet anmodningen, de eksporterende producenter i Rusland, de importører, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse. Kommissionen sendte spørgeskemaer til de eksporterende producenter, producenter i Fællesskabet, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt til de parter, som gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Desuden blev den eneste producent i Slovakiet, der ansås for et passende referenceland, underrettet og fik tilsendt et spørgeskema.

(7) 11 producenter i Fællesskabet, en producent i referencelandet, en importør, en brugersammenslutning og en bruger besvarede spørgeskemaerne. Der blev ikke modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra det pågældende eksportland.

3.5. Kontrol af de modtagne oplysninger

(8) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Fællesskabets interesser. Kommissionen gav desuden de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt.

(9) Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

Producenter i Fællesskabet:

Hydro Agri Brunsbüttel, Tyskland

Hydro Agri Italia SpA, Italien

Irish Fertilizer Industries Ltd, Irland

Producent i referencelandet:

Duslo, a.s., Sal'a, Slovakiet

Ikke forretningsmæssigt forbundet importør:

Cargill BV, Amsterdam, Nederlandene

Brugere/brugersammenslutning:

Sadepan Chimica SRL, Viadana, Italien

Svenska Lantmännen, Stockholm, Sverige.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(10) Den vare, som er omfattet af denne procedure, er samme vare som i den tidligere undersøgelse, nemlig urinstof. Varen fremstilles hovedsagelig af ammoniak, der igen fremstilles af naturgas. Varen kan have flydende eller fast form. Urinstof i fast form kan benyttes til landbrugsmæssige og industrielle formål. Urinstof af landbrugskvalitet kan benyttes enten som gødningsstof, der spredes på jorden, eller som tilsætningsstof i dyrefoder. Urinstof af industriel kvalitet er et råmateriale til fremstilling af visse former for lim og plast. Urinstof i flydende form kan benyttes både som gødningsstof og til industrielle formål. Alle former for urinstof har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og kan i forbindelse med denne fornyede undersøgelse anses for at være en og samme vare.

(11) Den pågældende vare henhører under KN-kode 3102 10 10 og 3102 10 90. En importørsammenslutning hævdede, at urinstof importeret under KN-kode 3102 10 90 ikke burde være omfattet af den aktuelle fornyede undersøgelse, da denne vare ikke er blevet importeret i en årrække.

(12) I forbindelse med denne påstand skal det bemærkes, at selv om der i et antal år ikke har været nogen import under KN-kode 3102 10 90, tilhører den vare, der kan tariferes under denne KN-kode, klart den eneste kategori af varen, der udgør "den pågældende vare", og det kan endvidere ikke udelukkes, at der i fremtiden vil forekomme en sådan import.

2. Samme vare

(13) Undersøgelsen har vist, at den vare, der fremstilles og sælges af EF-producenterne på fællesskabsmarkedet, i enhver forstand er identisk med urinstof fremstillet i Rusland og eksporteret til Fællesskabet. Disse varer anses derfor for at være identiske, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen. Det fandtes også, at urinstof eksporteret fra Rusland til Fællesskabet og urinstof fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Slovakiet, der blev benyttet som referenceland, var identiske varer.

C. FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

(14) I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i grundforordningen blev det undersøgt, om foranstaltningernes udløb ville føre til fortsat og/eller fornyet dumping.

(15) I undersøgelsesperioden blev der importeret 25000 tons urinstof fra Rusland (mod 117000 tons i den tidligere undersøgelsesperiode (1992) og 271000 tons i 1986). Dette svarer til en markedsandel på 0,4 %.

1. Sandsynligheden for fortsat dumping

1.1. Referenceland

(16) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 7, i grundforordningen blev den normale værdi fastsat på grundlag af oplysninger indhentet i et tredjeland med markedsøkonomi, hvor den pågældende vare blev fremstillet og solgt. I indledningsmeddelelsen foreslog Kommissionen Slovakiet som et hensigtsmæssigt referenceland, fordi dette land blev benyttet som referenceland i den foregående undersøgelse, og fordi produktionsprocesserne og adgangen til råmaterialer i Slovakiet er sammenlignelige med forholdene i Rusland.

(17) En importørsammenslutning modsatte sig valget af Slovakiet som referenceland, fordi dette land i modsætning til Rusland ikke har nogen produktion af naturgas. Da gas er det grundlæggende råmateriale, der benyttes til fremstilling af urinstof, er det det vigtigste omkostningselement i den færdige vare. Det hævdedes desuden, at Slovakiet er totalt afhængig af russisk gas og betaler en meget høj pris herfor. Det blev derfor fremført, at brugen af Slovakiet som referenceland kunstigt ville øge den normale værdi og derved føre til en kunstigt høj dumpingmargen.

(18) For det andet fremførte importørsammenslutningen, at i betragtning af betydningen af gas for produktionen af urinstof burde ethvert referenceland i denne sag være et gasproducerende land. Importørsammenslutningen foreslog Norge, Canada eller Saudi-Arabien som alternative referencelande.

(19) For så vidt angår den første påstand skal det bemærkes, at der gives stor rabat på de russiske gaspriser på det russiske marked, og at priserne ikke er fastsat af markedskræfterne. Desuden blev det ikke dokumenteret, at gaspriserne på det slovakiske marked var højere end gaspriserne i andre lande med markedsøkonomi. Kommissionen fandt heller ikke tegn på, at dette var tilfældet ved en sammenligning mellem gaspriserne i Slovakiet i undersøgelsesperioden og gaspriserne i andre lande med markedsøkonomi. Det kan derfor ikke accepteres, at valget af Slovakiet som referenceland kunstigt oppuster den normale værdi. For så vidt angår den anden påstand undersøgte Kommissionen, om nogle af de foreslåede lande var mere hensigtsmæssige. Norge var klart ikke et passende valg, da dette land ikke fremstiller urinstof. Saudi-Arabien fandtes ikke at være et passende valg, fordi lovgivningen i dette land tillader kunstigt lave råvarepriser for den nationale industri, som benytter naturgas, og giver dets gødningsindustri investeringsincitamenter. For så vidt angår Canada udviste den canadiske urinstofindustri ikke samarbejdsvilje.

(20) Valget af Slovakiet som referenceland blev derfor fastholdt af følgende årsager: landet blev benyttet som referenceland i den foregående undersøgelse; produktionsprocesserne og adgangen til råmaterialer i Slovakiet er sammenlignelige med forholdene i Rusland; priserne på naturgas i Slovakiet var konkurrencedygtige og ikke højere end gaspriserne i andre lande med markedsøkonomi, og det var muligt at opnå en høj grad af samarbejdsvilje fra dette land. Den eneste slovakiske producent indvilgede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og det blev også fastslået, at denne producents salg på hjemmemarkedet var repræsentativt i forhold til eksporten til Fællesskabet fra Rusland.

(21) På dette grundlag konkluderedes det, at Slovakiet var et hensigtsmæssigt og ikke urimeligt valg af referenceland med henblik på fastsættelse af den normale værdi for importen af urinstof med oprindelse i Rusland.

1.2. Normal værdi

(22) Det blev først undersøgt, om den samarbejdsvillige slovakiske producents salg på hjemmemarkedet var repræsentativt i forhold til den import til Fællesskabet, som var berørt af undersøgelsen. I denne forbindelse fandtes det passende at se bort fra salget til forretningsmæssigt forbundne parter, da dette salg ikke havde fundet sted i normal handel. Efter at have udelukket dette salg blev det fastslået, at den samarbejdsvillige slovakiske producents direkte salg var tilstrækkelig repræsentativt, eftersom det havde omfattet tilstrækkelige mængder målt i forhold til den gennemsnitlige eksporterede mængde, der er registreret som solgt i Fællesskabet af de eksporterende producenter i Rusland i undersøgelsesperioden.

(23) Det blev derefter fastslået, at dette direkte salg til uafhængige kunder kunne anses for at have fundet sted i normal handel, idet hjemmemarkedspriserne og produktionsomkostningerne blev sammenlignet.

(24) Den normale værdi blev derefter fastsat som det vejede gennemsnit af de faktiske priser for alle direkte salgstransaktioner til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på det slovakiske marked.

1.3. Eksportpris

(25) Da ingen eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 18, stk. 1, i grundforordningen. I dette tilfælde blev prisen fastsat på grundlag af den gennemsnitlige importpris, der rapporteredes af Eurostat.

1.4. Sammenligning

(26) Da urinstof er en vare, der sælges i store partier, hvor transportomkostningerne repræsenterer en stor andel af salgsprisen, fandtes det passende at foretage sammenligningen på niveauet ab fabrik. Der blev i form af justeringer taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvirkede prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen. Særlig blev der foretaget en justering af den normale værdi for pakningsomkostninger, mens eksportprisen blev justeret for transportomkostninger, som var påløbet i Rusland, og for fragten fra Rusland til Fællesskabet på grundlag af oplysningerne i klagen og andre foreliggende oplysninger.

1.5. Dumpingmargen

(27) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev dumpingmargenen fastsat ved at sammenligne den vejede gennemsnitlige normale værdi i referencelandet med den gennemsnitlige eksportpris pr. ton på grundlag af tal fra Eurostat.

(28) Det fremgik af sammenligningen, at der forekom en betydelig grad af dumping (over 35 %). Dumpingniveauet er således højere end i den foregående undersøgelse (28,2 %).

1.6. Konklusion

(29) Der fandtes intet i undersøgelsen, der tyder på, at det konstaterede dumpingniveau vil forsvinde eller blot falde, hvis antidumpingforanstaltningerne ophæves. Det konkluderedes derfor, at det er sandsynligt, at importen fra Rusland fortsat vil finde sted til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne bliver ophævet. I betragtning af den begrænsede mængde, der importeredes i undersøgelsesperioden, fandtes det imidlertid passende også at undersøge, om der var sandsynlighed for fornyet dumping i større eksporterede mængder, hvis de eksisterende foranstaltninger ophæves.

2. Sandsynligheden for fornyet dumping

2.1. Analyse af det pågældende lands situation

(30) Som ovenfor beskrevet fandtes importen til Fællesskabet at have fundet sted til dumpingpriser. Importen var imidlertid begrænset i undersøgelsesperioden (0,4 % af forbruget i Fællesskabet). Det blev derfor også undersøgt, om andre omstændigheder kunne tyde på, at det var sandsynligt, at der igen ville forekomme dumpingimport, hvis foranstaltningerne blev ophævet.

2.1.1. Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(31) Da de russiske eksportører ikke udviste samarbejdsvilje, baserede Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen sin analyse på de oplysninger, der blev fremlagt i anmodningen om den fornyede undersøgelse, samt på oplysninger i en uafhængig markedsundersøgelse, der blev forelagt af klageren i løbet af undersøgelsen.

(32) Disse kilder anslår, at den russiske produktionskapacitet for urinstof i de seneste år har ligget på omkring 5300000 tons pr. år. De samme kilder anslår den faktiske russiske produktion til omkring 3700000 tons pr. år. De russiske producenter vil derfor være i stand til at producere yderligere 1600000 tons pr. år, hvilket svarer til 26,5 % af forbruget i Fællesskabet i 1999.

2.1.2. Russisk eksport til Brasilien, Mexico og Tyrkiet

(33) For så vidt angår muligheden for et øget russisk salg på tredjelandes markeder fandt Kommissionen, at der allerede forekommer eksport af russisk urinstof til tredjelande. Der registreredes eksport af store mængder til Brasilien, Mexico og Tyrkiet i 1999, og intet tyder på, at det indenlandske forbrug i disse lande vil stige væsentligt i de kommende år. Det er derfor usandsynligt, at disse markeder i fuldt omfang vil kunne optage de yderligere mængder, som de russiske producenter har kapacitet til at kunne producere.

(34) For så vidt angår eksportpriserne fandtes det, at prisen på den russiske vare, der solgtes på det brasilianske, mexicanske og tyrkiske marked, lå betydeligt under prisen på de russiske leverancer til Fællesskabet.

(35) Importen til Brasilien, Mexico og Tyrkiet synes derfor at finde sted til priser, hvor graden af dumping er større end for priserne på de russiske varer, der importeres til Fællesskabet.

(36) I betragtning af de russiske producenters nærhed til det europæiske marked og den højere mulige avance på eksportpriserne dertil er det sandsynligt, at i det mindste en del af den russiske eksport til Brasilien, Mexico og Tyrkiet vil blive omdirigeret til Fællesskabet, hvis foranstaltningerne bliver ophævet.

2.2. Konklusion

(37) Den store uudnyttede russiske produktionskapacitet, den betydelige russiske eksport til Brasilien, Mexico og Tyrkiet og de lave priser på denne eksport (der er endnu lavere end priserne på den russiske eksport til Fællesskabet, som allerede i betydelig grad dumpes, og som generelt er lavere end EF-erhvervsgrenens priser) gør det sandsynligt, at udløbet af de gældende antidumpingforanstaltninger mod importen af den pågældende vare fra Rusland vil føre til, at der igen vil blive eksporteret betydelige mængder varer til dumpingpriser til fællesskabsmarkedet.

(38) Uden foranstaltninger kan de russiske eksportmængder let nå niveauet i den tidligere undersøgelsesperiode (117000 tons) eller endda niveauet i 1994 (300000 tons). Dette er så meget mere sandsynligt i betragtning af Ruslands nærhed til fællesskabsmarkedet. De russiske eksportpriser ved salg til Brasilien, Mexico og Tyrkiet i undersøgelsesperioden kan give et varsel om prisniveauet for den mulige fremtidige eksport til Fællesskabet. Det er derfor sandsynligt, at der igen vil forekomme kraftig dumping i stort omfang.

D. DEFINITION AF ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

(39) Det fremgik af undersøgelsen, at de 11 fællesskabsproducenter, der fremsatte anmodningen, i undersøgelsesperioden tegnede sig for over 85 % af Fællesskabets produktion af urinstof. Disse producenter udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

E. ANALYSE AF SITUATIONEN PÅ FÆLLESSKABSMARKEDET

1. Forbrug

(40) Det åbenbare forbrug af urinstof i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet, andre EF-producenters salg samt importen til Fællesskabet af urinstof fra det pågældende land og alle andre tredjelande. Produktionen til bundne formål blev ikke taget i betragtning ved fastsættelsen af forbruget i Fællesskabet, da denne produktion ikke sælges på det frie marked, men forarbejdes yderligere til forskellige endelige varer, hvor den pågældende vare kun indgår som en af flere komponenter. EF-erhvervsgrenen importerede ikke og købte ikke på anden måde urinstof til bundne formål. Salget af urinstof fremstillet for og benyttet på det bundne marked konkurrerede ikke med salget af urinstof fremstillet for og solgt på det ikke-bundne marked, og det var derfor ikke sandsynligt, at dumpingimporten havde nogen virkning for dette salg.

(41) På dette grundlag steg forbruget af urinstof støt med 25,8 % i den betragtede periode, nemlig fra ca. 4,8 mio. tons i 1996 til ca. 6 mio. tons i undersøgelsesperioden.

2. Import fra det pågældende land

2.1. Mængde og markedsandel

(42) Det skal bemærkes, at importen fra Rusland stadig var betydelig mellem 1990 og 1994 og nåede et niveau på 300000 tons i 1994. I denne periode fandtes der antidumpingforanstaltninger i form af tilsagn. Det fremgår af Eurostats tal, at der var et brat fald mellem 1995 og 1996, efter at foranstaltningernes form var blevet ændret til told i 1995. En årsag til dette fald var ændringerne af foranstaltningernes form. Importen var derefter stabil mellem 1996 og 1998 og faldt igen betydeligt i undersøgelsesperioden. Det kan ikke udelukkes, at den betydelige stigning i eksporten til Fællesskabet fra andre tredjelande bidrog til dette fald.

(43) Markedsandelen i Fællesskabet for importen fra det pågældende land faldt fra 0,9 % i 1996 til 0,4 % i undersøgelsesperioden.

2.2. Priser

(44) De gennemsnitlige cif-importpriser for den pågældende import steg betydeligt efter indførelsen i 1995 af en antidumpingtold baseret på en mindsteimportpris. Det konstateredes, at importpriserne var faldet betydeligt siden 1998. Fra 1997, og endnu mere markant fra 1998, har de russiske priser på urinstof imidlertid været høje i forhold til de priser, der forlangtes i Fællesskabet af eksporterende producenter fra andre tredjelande, hvilket delvis forklarer, hvorfor importen med oprindelse i Rusland ikke kunne vinde markedsandele.

(45) En importørsammenslutning ønskede, at Kommissionen i forbindelse med prissammenligningen skulle tage hensyn til kvalitetsforskellene mellem russisk urinstof og urinstof fremstillet af EF-erhvervsgrenen. I denne forbindelse er der indarbejdet en kvalitetsjustering på 10 % i de foranstaltninger, der i øjeblikket er gældende. Endvidere kræves der ikke nye beregninger af skadesmargener på grundlag af prissammenligninger ved udløbsundersøgelser, modsat hvad der er tilfældet ved visse interimsundersøgelser.

3. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation

3.1. Produktion

(46) EF-erhvervsgrenens samlede produktion af urinstof til salg på fællesskabsmarkedet, dvs. uden produktionen til bundne formål, som tegnede sig for omkring 25 % af den samlede produktion, er steget med 7,5 % mellem 1996 og undersøgelsesperioden. Mellem 1996 og 1997 var der en betydelig stigning, mens produktionen faldt svagt mellem 1998 og undersøgelsesperioden.

3.2. Kapacitet og kapacitetsudnyttelse

(47) Kapacitetsudnyttelsesgraden var forholdsvis stabil med ca. 86 % i 1996 og 1997. Den faldt derefter til 84,7 % i 1998 og til 82,5 % i undersøgelsesperioden.

(48) Det ammonium, der benyttes til fremstilling af urinstof, kan imidlertid også anvendes til fremstilling af andre gødningsstoffer. Kapacitetsudnyttelsesgraden for urinstofproduktionen og dens udvikling påvirkes derfor også af udviklingen inden for andre gødningsstoffer.

3.3. Salget i Fællesskabet

(49) EF-erhvervsgrenens samlede salgsmængde på fællesskabsmarkedet steg fra ca. 3,2 mio. tons i 1996 til omkring 3,8 mio. tons i undersøgelsesperioden, hvilket svarer til en stigning på 17 %. Væksten i salget var mest udtalt mellem 1997 og 1998.

3.4. Lagre

(50) Lagerbeholdningernes størrelse anses ikke for en relevant skadesindikator, eftersom salget har sæsonmæssig karakter, fordi urinstof, som benyttes til bundne formål, oplagres sammen med urinstof solgt som sådan på markedet, og fordi urinstof dels oplagres af producenterne selv og dels af landbrugskooperativer.

3.5. Markedsandel

(51) På et marked, der samlet set er i vækst, faldt EF-erhvervsgrenens markedsandel på fællesskabsmarkedet trods det stigende salg fra ca. 67 % i 1996 til ca. 63 % i undersøgelsesperioden, og erhvervsgrenen opnåede således ikke fordel af markedets vækst.

3.6. Priser

(52) EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser faldt hvert år fra 1996 til undersøgelsesperioden; det samlede fald var på næsten 40 % mellem 1996 og undersøgelsesperioden, hvilket var i overensstemmelse med den generelle prisudvikling på markedet. De faktorer, som påvirker denne udvikling, synes at være tilstedeværelsen af import fra andre tredjelande på fællesskabsmarkedet samt den dumping, der er konstateret i forbindelse med andre gødningsstoffer såsom ammoniumnitrat og opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat, som havde en pristrykkende virkning på alle nitrogenholdige gødningsstoffer. Det skal desuden bemærkes, at Folkerepublikken Kina i april 1997 indførte et forbud mod import af urinstof. Det kinesiske marked er omkring fire gange større end fællesskabsmarkedet og blev før beslutningen om et forbud hovedsagelig forsynet ved import. Importforbuddet havde derfor en indvirkning på urinstofpriserne i Fællesskabet, da mange tredjelande plejede at levere en betydelig del af deres eksport til Folkerepublikken Kina. De faldende energipriser (naturgas er det vigtigste råmateriale, som indgår i fremstillingen af urinstof) kan også have haft en indflydelse på salgspriserne.

3.7. Rentabilitet og afkast af investeringer

(53) EF-erhvervsgrenens rentabilitet udtrykt i procent af nettosalgsværdien faldt støt mellem 1996 og undersøgelsesperioden. Denne udvikling skal ses i lyset af prisudviklingen, der viste et lignende mønster. Rentabiliteten blev negativ i 1998, og tabene steg betydeligt i undersøgelsesperioden.

(54) Afkastet af investeringerne fulgte den nedadgående udvikling i rentabiliteten i løbet af den betragtede periode. Denne negative udvikling er endnu mere markant som følge af den kombinerede virkning af faldet i rentabiliteten og stigningen i investeringerne.

3.8. Likviditet

(55) Den likviditet, der frembringes af EF-erhvervsgrenen i forbindelse med salget af urinstof, fulgte meget nøje udviklingen i rentabiliteten.

3.9. Evnen til at tilvejebringe kapital

(56) Selskaber, som fremstiller urinstof, er del af større koncerner. Der er ikke meldt om problemer.

3.10. Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(57) Beskæftigelsen faldt fra 1638 ansatte i 1996 til 1469 ansatte i undersøgelsesperioden, et fald på omkring 10 %. Produktiviteten steg støt i løbet af den betragtede periode. For så vidt angår lønningerne faldt de i 1997, men fulgte udviklingen i produktiviteten.

3.11. Investeringer

(58) EF-erhvervsgrenen foretog betydelige investeringer mellem 1996 og undersøgelsesperioden. Det skal bemærkes, at investeringer i ammoniumfabrikker, der er en investering i senere produktionsled, også til dels er omfattet heraf. Investeringerne var hovedsagelig direkte investeringer i fabrikker og maskiner, der benyttes til fremstilling af urinstof og ammonium.

4. Import fra andre tredjelande

(59) Ifølge tal fra Eurostat steg importen af urinstof fra andre tredjelande end Rusland målt i mængde mellem 1996 og undersøgelsesperioden med omkring 665000 tons fra 1187000 tons til 1852000 tons.

(60) Denne stigning synes at skulle ses i lyset af forbuddet mod importen af urinstof i Folkerepublikken Kina i april 1997, som fik nogle lande til at omdirigere deres eksport til andre lande. Disse andre tredjelande øgede deres markedsandel i Fællesskabet med 6 procentpoint mellem 1996 og undersøgelsesperioden. De tilsvarende gennemsnitlige cif-importpriser faldt ifølge Eurostat betydeligt mellem 1996 og undersøgelsesperioden.

5. Konklusion

(61) Mens forbruget på fællesskabsmarkedet steg, faldt Ruslands markedsandel allerede til under 1 % i 1996, dvs. umiddelbart efter indførelsen af tolden i 1995. Den ved fortoldningen angivne gennemsnitspris på denne import faldt og lå i undersøgelsesperioden under mindsteimportprisen på 115 ECU pr. ton. Importen fra Rusland kunne ikke vinde markedsandele, hvilket også skyldtes den øgede tilstedeværelse af varer fra andre tredjelande på fællesskabsmarkedet til priser, der fra 1997 lå under de russiske priser.

(62) Den forventede forbedring af EF-erhvervsgrenens situation fandt ikke sted, hvilket i princippet skyldtes den øgede tilstedeværelse af leverandører fra andre tredjelande på markedet. Produktionen og salgsmængderne steg, men andre økonomiske indikatorer forværredes betydeligt, nemlig kapacitetsudnyttelse, markedsandele, priser, rentabilitet, afkast af investeringer, likviditet og beskæftigelse. Navnlig havde det stærke fald i EF-erhvervsgrenens salgspriser en negativ virkning på dens rentabilitet. Denne situation skal ses på baggrund af den øgede tilstedeværelse på fællesskabsmarkedet af varer importeret fra andre tredjelande, som har vundet betydelige markedsandele efter indførelsen af foranstaltningerne. Det skal bemærkes, at der i oktober 2000 blev indledt en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af urinstof med oprindelse i en række andre tredjelande (Belarus, Bulgarien, Kroatien, Egypten, Estland, Litauen, Libyen, Polen, Rumænien og Ukraine). EF-erhvervsgrenen befinder sig derfor stadig i en vanskelig situation.

F. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

(63) For så vidt angår de sandsynlige virkninger for EF-erhvervsgrenen af de gældende foranstaltningers udløb blev følgende faktorer taget i betragtning, jf. de faktorer, der blev opsummeret i betragtning 37 og 38.

(64) Der er klare tegn på, at importen med oprindelse i Rusland fortsat vil finde sted til dumpingpriser. Det er desuden sandsynligt, at den importerede mængde vil vokse betydeligt, da de russiske eksporterende producenter på grund af deres store uudnyttede produktionskapacitet har mulighed for at øge deres produktion og eksport. Desuden vil det indenlandske forbrug i Rusland sandsynligvis fortsat være forholdsvis begrænset i den nærmeste fremtid.

(65) I betragtning af de russiske eksportørers prisadfærd på markeder i tredjelande, nemlig Brasilien, Tyrkiet og Mexico, er det sandsynligt, at de russiske eksporterende producenter vil udvise en aggressiv prisadfærd i Fællesskabet for at genvinde deres tabte markedsandele. Som konstateret i tidligere procedurer vedrørende gødningsstoffer kan selv små mængder til lave priser have en betydelig forvridende og skadelig virkning på dette råvaremarked.

(66) EF-erhvervsgrenen befinder sig stadig i en vanskelig situation, navnlig i henseende til dens rentabilitet, der forbedredes markant umiddelbart efter indførelsen af foranstaltningerne, men derefter igen forværredes betydeligt. I betragtning af EF-erhvervsgrenens udsatte situation vil de importmængder og -priser, der med sandsynlighed kan forventes fra Rusland efter en ophævelse af foranstaltningerne, udsætte EF-erhvervsgrenen for yderligere risiko. Deres virkning på EF-erhvervsgrenen vil efter al sandsynlighed være væsentlig.

(67) På grundlag af ovenstående konkluderes det, at det er sandsynligt, at der igen vil forekomme skade som følge af importen af urinstof fra Rusland, hvis foranstaltningerne ophæves.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledning

(68) Det blev i henhold til artikel 21 i grundforordningen undersøgt, om en forlængelse af de eksisterende antidumpingforanstaltninger ville stride mod Fællesskabets interesser. Fastlæggelsen af Fællesskabets interesser baseredes på en vurdering af alle de forskellige involverede interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, forhandlernes og brugernes interesser. For at vurdere de sandsynlige virkninger af en videreførelse eller ophævelse af foranstaltningerne anmodede Kommissionen om oplysninger fra alle de ovenfor nævnte interesserede parter.

(69) Det bør erindres, at det i den tidligere undersøgelse fandtes, at en indførelse af foranstaltninger ikke stred mod Fællesskabets interesser. Det skal desuden bemærkes, at den foreliggende undersøgelse er en fornyet undersøgelse og således analyserer en situation, hvor der allerede er indført foranstaltninger. Den foreliggende undersøgelse tog derfor hensyn til enhver utilbørlig indvirkning på interesserede parter i perioden efter indførelsen af foranstaltningerne.

(70) Kommissionen sendte spørgeskemaer til 44 importører, en importørsammenslutning, fem brugersammenslutninger og en bruger af den pågældende vare og modtog besvarelser fra en importør, en bruger, en brugersammenslutning og fra importørsammenslutningen.

(71) På dette grundlag blev det undersøgt, om der på trods af konklusionerne om dumping, EF-erhvervsgrenens situation og sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping forelå tvingende grunde til, at det ikke er i Fællesskabets interesse at opretholde foranstaltninger i dette særlige tilfælde.

2. EF-erhvervsgrenen

(72) Kommissionen finder, at hvis de antidumpingforanstaltninger, der indførtes efter den tidligere undersøgelse, ikke opretholdes, vil der sandsynligvis igen forekomme skadelig dumping, og EF-erhvervsgrenens situation, der forringedes i løbet af den betragtede periode, vil forværres yderligere.

(73) EF-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren, som er i stand til at tilpasse sig til de skiftende vilkår på markedet. Dette fremgår især af den fortjeneste, som erhvervsgrenen opnåede i 1997, og af dens investeringer i moderne produktionskapacitet. Det vellykkede udfald af disse bestræbelser afhænger i høj grad af, at der er loyal konkurrence på EF-markedet. I denne forbindelse skal det påpeges, at der i oktober 2000 blev indledt en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af urinstof med oprindelse i Belarus, Bulgarien, Kroatien, Egypten, Estland, Litauen, Libyen, Polen, Rumænien og Ukraine. På den anden side er situationen med hensyn til beskæftigelse, rentabilitet og salgspriser forværret i en sådan grad, at EF-erhvervsgrenen for nylig har lukket en betydelig kapacitet inden for nitrogenholdige gødningsstoffer.

3. Importører

(74) Kun én af de 44 importører, der modtog spørgeskemaer, besvarede det. Dette selskab hævdede principielt at være imod en videreførelse af foranstaltningerne. Da urinstof kun havde ringe betydning for dette selskabs virksomhed, konkluderedes det imidlertid, at denne importør ikke ville blive alvorligt påvirket af en videreførelse af foranstaltningerne.

(75) I betragtning af den begrænsede samarbejdsvilje samt af, at importørerne generelt beskæftiger sig med en bredt sortiment af gødningsstoffer, hvoraf urinstof kun er et enkelt, og af, at urinstof kan fremskaffes fra mange andre leverandører, der ikke i øjeblikket er underkastet antidumpingforanstaltninger, konkluderedes det, at eventuelle negative virkninger på importørerne af en videreførelse af foranstaltningerne ikke var en tvingende årsag til ikke at videreføre foranstaltningerne.

4. Brugere

(76) Brugerne af den pågældende vare er hovedsagelig landmænd og selskaber, som fremstiller lim og plast. Kommissionen sendte spørgeskemaer til flere brugersammenslutninger på europæisk og nationalt niveau. En brugersammenslutning, som repræsenterede 11 landbrugskooperativer, og en bruger besvarede spørgeskemaet. Begge er som princip imod en videreførelse af foranstaltningerne. I undersøgelsesperioden benyttede ingen af dem imidlertid urinstof med oprindelse i Rusland. Medlemmerne af brugersammenslutningen købte meget små mængder urinstof med oprindelse i andre lande i den betragtede periode. Den individuelle bruger har ikke haft vanskeligheder med at købe urinstof fra andre tredjelande, mens foranstaltningerne har været i kraft.

(77) Det skal bemærkes, at gødningsstoffer - som også fastsat i tidligere undersøgelser - kun tegner sig for en lille del af landbrugernes samlede produktionsomkostninger. I betragtning af ovenstående og den lave grad af samarbejdsvilje konkluderedes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde en væsentlig negativ indvirkning på brugerne af urinstof. I denne forbindelse skal det bemærkes, at ingen af brugerne hævdede, at der havde været en generel prisstigning på urinstof og/eller et fald i deres rentabilitet siden indførelsen af de gældende foranstaltninger. I betragtning af ovenstående og den lave grad af samarbejdsvilje konkluderedes det, at en eventuel negativ indvirkning af foranstaltningerne på brugerne ikke var en tvingende årsag til ikke at opretholde foranstaltningerne.

5. Konklusion

(78) Det konkluderes derfor, at der ikke er nogen tvingende årsager i forbindelse med Fællesskabets interesser til ikke at videreføre foranstaltningerne.

H. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(79) Alle berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at Kommissionen påtænkte at anbefale at opretholde den eksisterende antidumpingtold på importen af urinstof med oprindelse i Rusland. De fik også tildelt en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger, der kunne ændre ovennævnte konklusioner.

(80) Det følger af ovenstående, at de gældende antidumpingforanstaltninger på importen af urinstof med oprindelse i Rusland bør opretholdes, således som det er muligt i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af urinstof henhørende under KN-kode 3102 10 10 og 3102 10 90 med oprindelse i Rusland.

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til forskellen mellem mindsteimportprisen på 115 EUR pr. ton og prisen for varen, netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, hvis denne pris er lavere end mindsteimportprisen.

3. I tilfælde, hvor varerne er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93(11), nedsættes den ovennævnte mindsteimportpris med en procentdel, der svarer til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales. Den told, der skal betales, vil derefter svare til forskellen mellem den nedsatte mindsteimportpris og den nedsatte nettopris, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

4. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er angivet.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2001.

På Rådets vegne

B. Ringholm

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2000 (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2).

(2) EFT L 121 af 9.5.1987, s. 11.

(3) EFT L 317 af 7.11.1987, s. 1.

(4) EFT L 52 af 24.2.1989, s. 37.

(5) EFT C 87 af 27.3.1993, s. 7.

(6) EFT L 49 af 4.3.1995, s. 1.

(7) EFT C 301 af 21.10.2000, s. 2.

(8) EFT C 252 af 3.9.1999, s. 2.

(9) EFT C 62 af 4.3.2000, s. 19.

(10) EFT C 62 af 4.3.2000, s. 19.

(11) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Forordning er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2787/2000 (EFT L 330 af 27.12.2000, s. 1).