32001R0445

Rådets forordning (EF) nr. 445/2001 af 26. februar 2001 om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerirettigheder og den finansielle godtgørelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Den Revolutionære Folkerepublik Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst, for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001

EF-Tidende nr. L 064 af 06/03/2001 s. 0003 - 0004


Rådets forordning (EF) nr. 445/2001

af 26. februar 2001

om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerirettigheder og den finansielle godtgørelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Den Revolutionære Folkerepublik Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst, for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37 sammenholdt med artikel 300, stk. 2 og 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I overensstemmelse med aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Den Revolutionære Folkerepublik Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst(2) har de to parter ført forhandlinger for at fastlægge de ændringer eller supplerende bestemmelser, der skal indføjes i denne aftale ved udløbet af gyldighedsperioden for den protokol, der er knyttet til aftalen.

(2) Som resultat af disse forhandlinger blev der den 17. december 1999 paraferet en ny protokol om fastsættelse af de fiskerirettigheder og den finansielle godtgørelse, der er omhandlet i nævnte aftale, for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001.

(3) Det er i Fællesskabets interesse at godkende denne protokol.

(4) Fiskerirettighederne bør fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af den traditionelle fordeling af de fiskerimuligheder, fiskeriaftalen giver -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Protokollen om fastsættelse af de fiskerirettigheder og den finansielle godtgørelse, der er omhandlet i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og regeringen for Den Revolutionære Folkerepublik Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst, for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001(3), godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Artikel 2

De fiskerirettigheder, der er fastsat i protokollen, fordeles mellem medlemsstaterne på følgende måde:

a)

>TABELPOSITION>

b)

>TABELPOSITION>

c)

>TABELPOSITION>

d)

>TABELPOSITION>

e)

>TABELPOSITION>

Hvis de i protokollen fastsatte fiskerirettigheder ikke er udtømt efter behandlingen af licensansøgningerne fra disse medlemsstater, kan Kommissionen tage licensansøgninger fra enhver anden medlemsstat i betragtning.

Artikel 3

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen med bindende virkning for Fællesskabet.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2001.

På Rådets vegne

M. Winberg

Formand

(1) Udtalelse afgivet den 17.1.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(2) EFT L 111 af 27.4.1983, s. 1.

(3) Teksten til protokollen findes i EFT L 250 af 5.10.2000.