Kommissionens forordning (EF) nr. 90/2001

af 17. januar 2001

om ændring af forordning (EF) nr. 800/1999 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000(2), særlig artikel 13 og 21 samt de tilsvarende bestemmelser i de øvrige forordninger om fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved udførsel af produkter i løs afladning eller i ikke-standardiserede enheder, for hvilke det tillades, at den nøjagtige nettovægt af produkterne først kendes, når de er indlæsset på transportmidlet, skal der ifølge artikel 5, stk. 6, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999(3), ændret ved forordning (EF) nr. 1557/2000(4), anvendes en nedsættelse af restitutionen, hvis det viser sig, at den faktisk indlæssede nettovægt er en vis procentsats lavere end den anslåede nettovægt. Ved anvendelse af denne bestemmelse bør der dog tages hensyn til de begrænsninger, der gør sig gældende for transportmidler, som anvendes til transport ad søvejen eller på indre vandveje. For produkter, der udføres i løs afladning, kan det hænde, at angivne mængder ikke indlæsses fuldstændigt, fordi den ansvarlige for transportmidlet har besluttet at standse indlæsningen af tekniske grunde, eller fordi transportmidlet er fuldt læsset af andre eksportørers produkter.

(2) Da visse udskæringer af svin ikke frembydes i emballage og ikke udgør ensartede enheder, bør denne type produkter også betragtes som ikke-standardiserede enheder.

(3) Hvad læssesteder angår, er eksporthandelen med landbrugsprodukter kendetegnet ved en lang række kommercielle og administrative situationer. Det er derfor vanskeligt at opstille en enkelt regel, og det bør derfor være medlemsstaterne, som bestemmer det bedst egnede sted til at gennemføre den fysiske kontrol af landbrugsprodukter, som udføres med eksportrestitution. Det forekommer særlig hensigtsmæssigt at bestemme forskellige læssesteder afhængigt af, om produkterne indlæsses i containere eller indlæsses i løs afladning, i sække, i kasser og ikke indlæsses i containere senere. I begrundede tilfælde bør toldmyndighederne kunne acceptere, at der indgives en udførselsangivelse for landbrugsprodukter med eksportrestitution på et andet toldsted end toldkontoret på det sted, hvor produkterne indlæsses.

(4) For produkter under ordningen for returvarer bør det være muligt, at produkterne genindføres til oprindelsesmedlemsstaten eller til den medlemsstat, hvortil første udførsel fandt sted.

(5) Forordning (EF) nr. 800/1999 bør derfor ændres.

(6) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra alle berørte forvaltningskomitéer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 800/1999 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 5, stk. 6, tredje afsnit, affattes således: "Der ydes ikke restitution for den mængde, der overstiger 110 % af den anslåede nettovægt. Hvis den faktisk indlæssede vægt udgør mindre end 90 % af den anslåede nettovægt, nedsættes restitutionen for den faktisk indlæssede vægt med 10 % af forskellen mellem den restitution, der svarer til 90 % af den anlåede nettovægt, og den restitution, der svarer til den faktisk indlæssede vægt. Ved udførsel ad søvejen eller på indre vandveje betales restitutionen for den faktisk indlæssede nettovægt, hvis eksportøren kan forelægge et af den for transportmidlet ansvarlige person påtegnet bevis for, at den manglende indlæsning af alle varer skyldes omstændigheder ved transportmidlet, eller at transportmidlet er fuldt læsset af en eller flere andre eksportørers varer. Hvis eksportøren har anvendt den hjemstedsordning, der er fastsat i artikel 283 i forordning (EØF) nr. 2454/93, anvendes bestemmelserne i dette afsnit på den betingelse, at toldmyndighederne har godkendt berigtigelsen af de dokumenter, i hvilke de udførte produkter er opført."

2) Artikel 5, stk. 6, fjerde afsnit, affattes således: "Som produkter i ikke-standardiserede enheder betragtes: levende dyr, hele og halve slagtekroppe, fjerdinger, forender, skinker, bov, brystflæsk og kam."

3) Artikel 5, stk. 7, affattes således: "7. Enhver, der udfører produkter, for hvilke der ansøges om eksportrestitution, er forpligtet til:

a) at indgive udførselsangivelsen til det toldsted, der har kompetencen med hensyn til det sted, hvor produkterne indlæsses med henblik på udførselstransporten

b) at give det pågældende toldsted underretning senest 24 timer inden indlæsningen, og at oplyse, hvor længe indlæsningen forventes at ville vare. Myndighederne kan beslutte, at der skal gælde en anden frist end 24 timer.

Følgende kan betragtes som læssested for transport af produkter bestemt til udførsel:

- for produkter, der udføres i containere, det sted, hvor produkterne indlæsses i containerne

- for produkter, der udføres i løs afladning, i sække, kasser, dåser, flasker osv., som ikke er indlæsset i containere, det sted, hvor det transportmiddel, med hvilket produkterne forlader Fællesskabets toldområde, læsses.

Det kompetente toldsted kan efter at have antaget udførselsangivelsen tillade læsning inden udløbet af den i litra b) omhandlede frist.

Det kompetente toldsted skal kunne foretage fysisk kontrol og træffe de fornødne identifikationsforanstaltninger for transporten til det toldsted, hvor ladningen forlader Fællesskabets toldområde.

Hvis bestemmelserne i første afsnit ikke kan anvendes af administrative eller andre behængt motiverede grunde, kan udførselsangivelsen kun indgives til et kompetent toldsted i den pågældende medlemsstat, og i tilfælde af fysisk kontrol i henhold til forordning (EØF) nr. 386/90 skal produktet losses fuldstændigt. Undtagelsesvis er fuldstændig losning ikke obligatorisk, hvis myndighederne kan sikre, at der foretages en udtømmende fysisk kontrol."

4) Artikel 25, stk. 3, sidste afsnit, affattes således: "Nærværende bestemmelse finder kun anvendelse, når proceduren for returvarer er blevet anvendt i den medlemsstat, hvor udførselsangivelsen for den første udførsel er blevet antaget, eller i oprindelsesmedlemsstaten, jf. artikel 15 i Rådets direktiv 97/78/EF om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(5)."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Hvis eksportørerne anmoder herom, anvendes bestemmelserne i artikel 1, nr. 1, på restitutionssager, som endnu ikke er færdigbehandlet på det tidspunkt, hvor denne forordning træder i kraft.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. januar 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

(2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1.

(3) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

(4) EFT L 179 af 18.7.2000, s. 6.

(5) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.