32001Q0427(01)

Ændring af Domstolens procesreglement af 3. april 2001

EF-Tidende nr. L 119 af 27/04/2001 s. 0001 - 0001


Ændring af Domstolens procesreglement

af 3. april 2001

DOMSTOLEN HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 245, stk. 3,

under henvisning til protokollen vedrørende statutten for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs Domstol, særlig artikel 55,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 160, stk. 3, og

ud fra følgende betragtning:

Domstolen sender Rådet og Kommissionen en genpart af stævningen og svarskriftet, når disse institutioner ikke er part i sagen, således at de kan konstatere, om det gøres gældende, at en af deres retsakter ikke kan finde anvendelse, og det bør bestemmes, at der ligeledes sendes en genpart af disse processkrifter til Europa-Parlamentet, når dette ikke er part i sagen, således at det kan konstatere, om det gøres gældende, at en retsakt, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, ikke kan finde anvendelse,

efter Rådets enstemmige godkendelse den 12. marts 2001 -

VEDTAGET FØLGENDE ÆNDRING AF SIT PROCESREGLEMENT:

Artikel 1

I artikel 16, stk. 7, i procesreglementet for De Europæiske Fællesskabers Domstol, udstedt den 19. juni 1991(1), tilføjes følgende punktum: "På samme måde sendes en genpart af stævningen og svarskriftet til Europa-Parlamentet, således at institutionen kan konstatere, om det i henhold til EF-traktatens artikel 241 gøres gældende, at en retsakt, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, ikke kan finde anvendelse."

Artikel 2

Denne ændring af procesreglementet, som har gyldighed på de sprog, der er nævnt i artikel 29, stk. 1, i nævnte reglement, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den træder i kraft den første dag i den anden måned efter offentliggørelsen.

Udstedt i Luxembourg, den 3. april 2001.

(1) EFT L 176 af 4.7.1991, s. 7. Ændret den 21.2.1995 (EFT L 44 af 28.2.1995, s. 61), den 11.3.1997 (EFT L 103 af 19.4.1997, s. 1, med berigtigelse i EFT L 351 af 23.12.1997, s. 72), den 16.5.2000 (EFT L 122 af 24.5.2000, s. 43) og den 28.11.2000 (EFT L 322 af 19.12.2000, s. 1).